Atuagagdliutit - 10.09.1998, Side 6

6 • TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Carsten Koch Nunatsinni. Peqqinnissaqarnermut
ministeri Carsten Koch aamma inatsisartunut ilaasor-
taq Marianne Jensen tallimanngornermi 4. september
isumaqatigiissummik Nuummi atsioqatigiipput. Ilaati-
gut isumaqatigiissutaapput:Peqqinnissaqarfimmi suli-
sussarsiomemi ilinniartitseqqinnerlu qallunaat/kalaal-
lit suleqatigiissutiginissaat, Danmarkimi Nunatsinnilu
peqqinnissakkut periarfissinneqarneq, pitsaaliuineq,
peqqinnissamik ilisimatusaneq allallu. Isumaqatigiis-
sut 1. oktober 1998 atuutilissaaq, atuukkallassallunilu.
Assimi Carsten Koch aamma Marianne Jensenip Dan-
markip Nunattalu akunnerminni isumaqatigiissutaat
atsiorpaat.
Carsten Koch i Grønland. Sundhedsminister Carsten
Koch og landsstyremedlem Marianne Jensen under-
skrev fredag den 4. september en aftale i Nuuk. Afta-
len omfatter blandt andet fælles dansk/grønlandske
initiativer til rekruttering og videreuddannelse sund-
hedspersonale, adgang til sundhedsydelser i Danmark
og Grønland, forebyggelse, sundhedsforskning og
meget andet. Aftalen træder i kraft den 1. oktober 1998
og løber indtil videre. På billedet ses Carsten Koch og
Marianne Jensen underskrive aftalen mellem Danmark
og Grønland.
ANNONCI
Taaliortoq saqqummiili....
Inuttut Pisinnaatitaaffin-
nik Nunarsuaq tamakker-
lugu FN-ip nalunaarute-
qameraniit ukiut 50-ngor-
nerat malunnartinniarlu-
gu, unammisitsineqarpoq
Taallianik- , oqaluttua-
aqqanik allaatigisanillu
kusanartunik naatsunik.
Kikkulluunniit peqataa-
sinnaapput, inuusuttut u-
toqqaallu, taamatullu i-
nuutissarsiutigalugu nu-
annariinnarlugulu allat-
tartut, kiisalu ilinniaga-
qartut atuartullumi -
Kalaallisut imaluunniit
qallunaatut oqaasertaqar-
sinnaa- voq - taalliaq, o-
qaluttuaaraliaq imaluun-
niit allaatigisaq kusan-
artoq naatsoq....
piumasarineqartutuaq tas-
sa allagaq suliarineqassa-
soq isumassarsiffigalugu
Inuttut Pisinnaatitaaffin-
nik Nunaarsuaq tamak-
kerlugu nalunaarut.
Sammineqarsinnaasut a-
merlaqaat: Naqisimane-
qanngitsumik oqaaseqar-
sinnaatitaaneq allassin-
naatitaanerlu, ammip qa-
lipaataatigut immikkoor-
titsineq, takomartanut qu-
nuneq/akeqqersimaneq,
arnanik angutinillu im-
mikkoortitsineq, illersui-
nissaq ikinnerussuteqar-
tut oqaasiinik kulturik-
kullu ilisarnaataannik,
taamatullu aamma pin-
ngitsaaliilluni nuutitsin-
eq/ aallarussineq il. il.
Imaluunniit taamaallaat i-
sumassarsiffigalugu Inut-
tut Pisinnaatitaaffiit im-
mikkoortuat 1: Inuit ta-
marmik inunngorsimap-
put kiffaanngitsuullutik
naligillutillu...
Unammisitsinermi pitsaa-
nerpaat saqqummiunne-
qassapput Katuami nalli-
uttorsiomartumik unnus-
siomermi, 10. december
1998, tassa Inuttut Pisin-
naatitaaffinnik nalunaa-
ruteqamermit ukiut 50-
ngorpata.
Naliliisussat: Atuagaami-
aq Inger Hauge, atuakki-
ortoq Hans A. Lynge,
aamma Amnesty Interna-
tional Kalaallit Nunaat,
bestyrelsiani ilaasortaq
marluinnik oqaasilik.
Qaqugu tunniussinissaq,
taamatullu akissarsiassat,
aamma ajugaasut naqita-
tut saqqummiunneqarsin-
naanerat pillugu paasissu-
tissat il. il. pineqarsin-
naapput uunga saaffigin-
ninnikkut: Amnesty Inter-
national, Postbox 781,
3900 Nuuk (Telefon un-
nukkut 32 16 46 Roland
Thomsen).
Q - i A.G er der også
SM A ANNQNCFB
Henning Brøndsted
toquvoq
(JB) - Nunatta eqqartuussivi-
ani eqqartuussisuunerusima-
soq Henning Brøndsted to-
quvoq 75-inik ukioqarluni.
Henning Brøndsted Nunat-
sinnut tunngasunik suliaqar-
talerpoq Københavnimi Poli-
tiini politifuldmægtig-iullu-
ni. 1951-imi Grønlandsde-
partementet-imi allatsinngor-
poq, 1954 landshøvdingimi
fuldmægtiginngorluni 1955-
56 politimesteriugallarpoq,
1956-57 nunatsinni eqqar-
tuussisuunerulluni. 1960-imi
Grønlandsministeriami fuld-
mægtiginngorpoq, 1961-imit
1964-imut allaffimmi pisor-
taalluni. Ukioq taanna lands-
dommerisut toqqameqarpoq,
tassanilu atorfeqaannarpoq
1978-imi soraarninngornis-
sami tungaanut.
Landsdommer Henning
Brøndsted siunnersuisoqar-
finni ataatsimiititalianilu ar-
lalissuarni siulittaasuusarlu-
nilu ilaasortaasarsimavoq,
Verner Goldschmidt-ilu su-
leqatigalugu Kalaallit Nu-
naanni pinerluuteqarnermut
inatsit suliaraa.
Henning Brøndsted nam-
minersornerusunit »Nersor-
naat«-aannik silvimik ner-
sornaasemeqarsimavoq.
Henning Brøndsted.
Henning Brøndsted
er død 75 år gammel
(JB) - Tidligere landsdom-
mer Henning Brøndsted er
død, 75 år gammel.
Henning Brøndsted starte-
de sin grønlandskarriere,
mens han var politifuldmæg-
tig ved Københavns Politi.
Han blev sekretær i Grøn-
landsdepartementet i 1951
og i 1954 fuldmægtig ved
landshøvdingen. I 1955-56
var en konstitueret politime-
ster og konstitueret lands-
dommer i 1956-57. I 1960
blev han fuldmægtig i grøn-
landsministeriet og fungere-
de fra 1961 til 1964 som kon-
torchef. Samme år blev han
udnævnt til landsdommer og
blev i stillingen, til han blev
pensioneret i 1978.
Landsdommer Henning
Brøndsted har været formand
for eller medlem af en lang
række råd og udvalg og var
sammen med Verner Golds-
chmidt forfatter til den grøn-
landske kriminallov.
Henning Brøndsted var til-
delt hjemmestyrets fortjenst-
medalje »Nersomaat« i sølv.
Nedsættelse af anpartskapital
På ekstraordinær generalforsamling den 14.08.1998 i
Polaris Import Greenland ApS, reg.nr. 218.837, Box
142,3911 Sisimiut er det besluttet at nedsætte selska-
bets anpartskapital med nom. kr. 10.000,- fra nom. kr.
160.000,- til nom. kr. 150.000,-.
Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til
anpartshaverne.
Udbetaling af selskabets midler sker med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende
beløb udgør kr. 1.490.000,-.
I medfør Anpartsselskabslovens § 47, således som den
er gældende i Grønland, opfordres selskabets kredito-
rer, som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte
kræve deres fordring betalt, til senest 3 måneder fra
nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde
deres krav overfor undertegnede.
Nuuk, den 02.09.1998. Advokat Henrik Hey, Box 510,
3900 Nuuk
advokat
henrik hey
Box 510 • 3900 Nuuk
Tlf.32 12 52- Fax 32 58 77
Saaffigmnittarfik
saaffigisariaqarpaat
NUUK(KK) - Ammas-
sallip Kommuneata A/S
Inissiaatileqatigiiffik INI-
p immikkoortortaata inis-
sianik innersuussisarnera
ingerlalluartutut isigaa,
kisiannili aqutsinermut
maleruagassat ilaanneeri-
arlutik eqarpallaartarput.
Inissiamik innersuussi-
nermi attartortussap iser-
titai eqqarsatigineqameq
ajorput, tamannalu ilaati-
gut tunngavigalugu illo-
qarfimmi sulisut nuttar-
tamerat annertunerulersi-
mavoq.
Aamma INI-p kommu-
nip illuutaasa aalajanger-
simasunut atugassan-
ngortinneqartarneri ma-
lissimanngilaq, tamanna-
lu uparuaanissamut tun-
ngavissiisimavoq.
Ammassallip Kommu-
nea A/S Inissiaatileqati-
giiffik INI-mut ilan-
ngummat kommunimi il-
luutit pillugit paasissutis-
sat Tasiilami immikkoor-
tortaqarfimmut tunniun-
neqarput.
Piffissami kingullermi
paasinarsisimavoq aaq-
qissuussinermi tassani
kommunip susassaqar-
fimminut paasiniaasin-
naanera naammaginan-
ngitsoq.
Immikkoortortaqarfim-
mit oqaatigineqarpoq il-
luutit pillugit paasissutis-
sat kommunimut atukki-
unneqarsinnaanngitsut.
Aningaasaqarnermut a-
taatsimiititaliap illup aa-
lajangersimasup siunis-
saa pillugu suliaqassagu-
ni, taamaammallu pappi-
arartaanik takunnikku-
sukkuni INI-p allaffiata
saaffiginnittarfianut saaf-
figinnittariaqarpoq, pap-
piaqqallu allaffiup iluani
misissorlugit.
Aamma kommuni inis-
siaatimini ingerlatsiner-
mut naatsorsuutit misis-
sussallugit periarfissa-
qanngilluinnarpoq. Na-
joqqutassatut pissarsiani
paasisitsiniaariaaseq
naammanngilaq, taamaa-
lillunilu naatsorsuutit
isumaarutsittarlugit.
Kommunalbestyrelsip
eqqarsaatersuutigerusup-
paa, inissianut tunngatil-
lugu Namminersomerul-
lutik Oqartussat kommu-
nillu nammagassatigut
inissisimanerat pillugu
ersarinnerusunik takussu-
tissiornissaq pisariaqan-
nginnersoq.
Pisarneq malillugu
kommunit taamaallaat
ikiortarialinnut inissianik
pissarsiuussisinnaapput.
Taamaammat aveqati-
giinnissaq eqqarsaatigi-
neqarsinnaavoq, tassa
Namminersornerullutik
Oqartussat inissianik na-
linginnaasunik peqarnis-
samut qulakkeerisassallu-
tik, kommunillu ikiorta-
rialinnut inissianik im-
maqalu sulisunut inissia-
nik peqarnissamut qulak-
keerisassalluni.
Tamanna eqqarsaatigi-
neqarluarsinnaavoq.
Hen til skranken
NUUK(KK) - Ammas-
sallip Kommunia føler
for så vidt, at A/S Bolig-
selskabet INIs filialkon-
tors måde at varetage bo-
liganvisningen fungerer
til dagligt, men de admi-
nistrative regler er nogle
gange for stive.
Ved boliganvisninger-
ne bliver der ikke taget
hensyn til lejernes ind-
komstniveau, og det har
blandt andet givet anled-
ning til en forøget perso-
naleflytning fra byens
institutioner.
INI har heller ikke
holdt sig til de kommuna-
le øremærkninger af
kommunens ejendomme,
og det har givet anled-
ning til en løftet pegefin-
ger.
Da Ammassallip Kom-
munea meldte sig ind i
A/S Boligselskabet INI,
blev kommunens byg-
ningssager overdraget fi-
lialkontoret i Tasiilaq.
På det senste har det
vist sig, at ordningen ikke
giver kommunen en til-
fredsstillende adgang til
sine egne arkivalier.
Filialkontoret afviser,
at bygningssager kan ud-
lånes til kommunen. Hvis
Økonomiudvalget vil be-
handle en konkret byg-
nings fremtid og derfor
ønsker at se bygningens
papirer, må udvalget
pænt henvende sig til
INI-kontorets skranke for
at få lov at se papirerne
på kontoret.
Kommunen har heller
ikke en kinamands chan-
ce for at gennemskue de
driftsregnskaber for sine
egne boliger. Informati-
onsgraden i det modtagne
materiale er utilstrækkeli-
ge og gør regnskaberne
intetsigende.
Kommunalbestyrelsen
vil i det hele taget gerne
overveje, om der ikke er
behov for at opstillet
mere klare definitioner på
byrdeplaceringen mellem
hjemmestyret og kommu-
nerne i boligsageme.
Traditionelt skal kom-
munerne kun tilvejebrin-
ge boliger til sociale for-
mål. Derfor kunne man
overveje en opdeling,
hvor hjemmestyret sikrer
den almindelige boligfor-
syning, mens kommuner-
ne selv sikrer tilvejebrin-
gelsen af socialboliger og
eventuelt visse personale-
boliger.
Det var da en tanke
værd.