Atuagagdliutit - 10.09.1998, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. SEPTEMBER 1998-9
Fiskeridirektoratet nægter at
arbejde med kniven på struben
Rejekvoten var forhøjet noget før, hvis ikke der blev fremsat trusler om ulovligheder
(JB) - Fiskeridirektoratet vil
under ingen omstændigheder
arbejde for en sag under tru-
sler om ulovligheder. Direk-
toratet var i fuld gang med at
skabe mulighed for helårsbe-
skæftigelse i det kystnære
rejefiskeri, da der blev frem-
sat trusler om at blokere hav-
nen i Narsaq i forsøg på at
forcere udviklingen til fordel
for fiskerne.
- Sådan leger vi ikke, siger
direktør Peder Munk Peder-
sen fra fiskeridirektoratet til
AG i landstyremedlemmets
fravær. - Nu er det KNAPK,
vi samarbejder med og ikke
de lokale fiskere, og vi fik
garanti for, at der ikke blev
tale om nogen blokade. Det
var grunden til, at vi fortsatte
arbejdet.
Sagen er, at vi her i direk-
toratet har et glimrende styk-
ke værktøj til at følge udvik-
lingen med indenfor rejefi-
skeriet, og vi blev tidligt klar
over, at der ikke - med de
eksisterende kvoter - kunnet
holdes beskæftigelse inden
for det kystnære fiskeri året
igennem. Derfor begyndte vi
- længe før fiskerne selv blev
urolige - at arbejde på en løs-
ning, der skulle forlænge
sæsonen mærkbart, forklarer
Peder Munk Pedersen.
- Truslerne i Narsaq betød,
at vi stoppede arbejdet, og vi
genoptog det først, da vi ikke
mere arbejdede under de
fremsatte trusler. Ulovlighe-
derne her har således ikke
været med til at fremskynde
kvoteforhøjelsen, men har
tvært imod sinket arbejdet.
Forhøjelsen
- Resultatet af det fortsatte
arbejde blev som bekendt, at
landsstyret i mandags beslut-
tede at hæve rejekvoten for
kutterflåden med 2.799 tons.
I en pressemeddelelse fra
landsstyremedlemmet hed-
der det, at kvoten hæves med
den samme mængde rejer,
som de kystnære rejefiskere
ikke fangede sidste år. Der er
altså blot tale om en over-
førelse af en kvote, som
fiskerne allerede tidligere har
rådet over, men ikke udnyt-
tet.
- Kan man uden videre
gøre det? Biologernes un-
dersøgelser bygger jo på de
aktuelle rejebestandes til-
stand og størrelse?
- Vi har naturligvis også
talt med biologerne om dette
konkrete spørgsmål, og vi
har fået den besked, at der
ikke med sikkerhed kan siges
noget om, hvorvidt en for-
øgelse af den kystnære kvote
vil kunne skade rejebestan-
den i de pågældende områ-
der. Tvært imod formodes
det fra landsstyrets side, at
den vedtagne kvoteforhøjel-
se ikke får nogen negative
konsekvenser for fremtidige
fiskerimuligheder.
Overgangsfase
- På den baggrund har vi truf-
fet beslutningen om en for-
højelse af kvoten. Der er ikke
tale om noget tilsagn for de
kommende år, men om en
løsning på et aktuelt problem
i en overgangsfase.
- Hvilken overgangsfase?
- Ja, det er overgangsfasen
mellem frit fiskeri og kvote-
ret fiskeri, hvor vi jo nu ud-
deler licenser med bestemte
bådkvoter.
- Man skal også være op-
mærksom på, at vi er midt i
en kondemneringsproces, del-
går ud på at tilpasse fiskerik-
apaciteten til behovet.
- Vi har ligget på mellem
130 og 140 fartøjer og er i
øjeblikket nede på 79 kutte-
re. Den udvikling vil uund-
gåeligt føre til at bedre øko-
nomi for de enkelte fiskefar-
tøjer, så de gældende kvoter
svarer til kapaciteten.
- Har i noget fornemmelse
af hvor stor flåden skal være?
- Ja, det har vi da, men det
er ikke så enkelt at forklare.
Det afhænger nemlig af,
hvordan vi mener, flåden
skal sammensættes, hvor
meget der skal investeres, og
hvilke planer kutterejerne
har individuelt.
20-25 kuttere
kan klare det
- Men jeg kan da sige, at der
skal være mindst 17 fartøjer -
i alt fald med den nuværende
fiskerilov. Der står nemlig, at
ingen fisker kan få tildelt
mere end en sjettedel af kvo-
ten. Teknisk er det sikkert
muligt at opfiske kvoten med
20-25 moderne rejeskibe,
men det afhænger som sagt
af en lang række forhold.
- Så der er lang vej, inden
man kan sige, at kondemne-
ringen er afsluttet. Det bliver
den på et tidspunkt, men det
kommer an på den enkelte
kutterejers situation og pla-
ner for fremtiden.
Aalisamermut pisortaqarfik
sioorasaagaalluni sulerusunngilaq
Inatsisaatsuliornissamik sioorasaarisoqarsimanngikkaluarpat raajartassat amerlinissaat
siusinnemsukkut nalunaarutigineqarsimassagaluarpoq
(JB) - Aalisamermut pisorta-
qarfik inatsisaatsuliomissa-
mik sioorasaameqarluni su-
lerusunngilluinnarpoq. Sine-
rissamut qanittumi raajarniat
ukioq naallugu suliassaqar-
nissaannik periarfissiiniarlu-
ni pisortaqarfik ulappuserut-
tortoq, Narsami umiarsuali-
vimmik assersuiniarluni sio-
orasaarisoqarpoq, pissutsit
aalisartunut iluaqutissan-
ngorlugit nukingisaarutigine-
qamiarlutik.
- Paama pinnguartoqan-
ngilaq, naalakkersuisunut i-
laasortap pecjannginnerani
aalisamermut pisortaqarfim-
mi pisortaq Peder Munk Pe-
dersen AG-mut oqarpoq. -
KNAPK suleqatigaarput, il-
loqarfikkaani aalisartuun-
ngitsut, qulakkeeriffigitippu-
gullu assersuisoqassanngit-
soq. Tamatumunnga peqqu-
taalluni suliarput nangeq-
qiinnarp arput.
- Taajarniarnerup qanoq
ingerlanera malinnaaffigini-
arlugu pisortaqarfimmi ator-
torissaarluarpugut, paasiler-
torparpullu - maanna pisassat
naapertorlugit - ukioq naallu-
gu sinerissamut qanittumi
aalisartut suliassaarutissasut.
Taamaattumik aalisartut
eqqissiveerutinngeqqajarttut
aaqqiissutissamik suliniute-
qalerpugut, aalisarneq ma-
lunnartumik sivitsornissaa-
nik kinguneqartussamik, Pe-
der Munk Pedersen nassuiaa-
voq.
- Narsami sioorasaarinerup
nassataraa suliatta unitsinne-
ra, aatsaallu sioorasaameqar-
nata sulinerput ingerlassin-
naanngoratsigu nangeqqip-
parput. Taamaattumik inatsi-
saatsuliorniarnerit makku
peqqutaanngillat pisassat a-
merlinissaannik aalajanger-
nermut siuartitsinermut, a-
kerlianilli suliatsinnik kingu-
arsaataapput.
Amerliliineq
- Suliap nanginnerata nalu-
neqanngitsutut inerneraa
naalakkersuisut ataasinngor-
nermi aalajangermata kutte-
rersortut raajartassaat 2.799
tonsinik amerliniarlugit.
Naalakkersuisoqarfiup tu-
sagassiuutinut nalunaarutaa-
ni allassimavoq, raajartassat
amerlitinneqamerisa sineris-
samut qanittumi raajamiartut
siorna pisarinngitsuugaasa
amerlaqatigigaat. Tassa aali-
sartut pisassarereeraluarlugit
atorluanngitsuugaasa nuun-
neqaannarput.
- Imaaliallaannaq taamaa-
liortoqarsinnaagami? Aali-
sakkanimmi misissuinerisa
tunngavigaat piffissami taa-
neqartumi raajat qanoq in-
neri amerlassusaallu?
- Soomnami apeqqut taan-
narpiaq pillugu aalisakkanik
misissuisut oqaloqatigaagut,
oqarfigineqarpugullu qulak-
keerlugu oqartoqarsinnaan-
ngitsoq amerliliineq sineris-
samut qanittumi pineqartuni
raajat amerlassusaannut
akornutaasinnaanersoq. A-
kerlianik naalakkersuisut na-
liliipput, pisassarititaasut a-
merlinerini siunissami aali-
samermi periarfissanut ajor-
tumik kinguneqassanngitsoq.
Ikaarsaariamermi
- Tamanna tunngavigalugu
aalajangerpugut pisassat a-
merlineqassasut. Imaanngi-
laq ukiuni takkuttussani taa-
ma iliortoqartualissasoq,
maannali ikaarsaariamermi
ajornartorsiummut qaangii-
nissamut aaqqiissutaaginnar-
luni.
- Suna ikaarsaariameq?
- Tassa ataasiakkaat killi-
lersugaanatik aalisamerannit
pisassaqartinneqarluni aali-
sarnermut ikaarsaariameq,
maannamit aalisariutit ataa-
siakkaat pisassaannik akuer-
sissuteqarfigisarlugit.
- Malugineqassaarlu ator-
unnaarsitsiartuaarnerput i-
ngerlatileruttoratsigu, siuner-
Raajartassat amerlineri kingunipiloqassanngillat, pisortaqarfik oqarpoq.
Der bliver ingen negative følger af forøgelsen af rejekvoten, siger direktoratet
Direktør Peder Munk
Pedersen nassuiaavoq,
raajartassat amerlissutaat
tassaasut 1997-imi
pisassarititaasut
pisarinngitsuukkat sinneri.
Direktør Peder Munk Peder-
sen forklarer, at rejekvoten
blev hævet med resten afen
kvote, der ikke blev opfisket
i 1997.
taalluni aalisariutit naam-
massisinnaasaat pisariaqar-
titanut naleqqussarneqarlu-
tik.
- Aalisariutit 130 aamma
140-t akornanniissimagalu-
arlutik maanna aalisariutit
79-iupput. Taama ingerlaneq
pinngitsoornani aalisariutit
ataasiakkaat aningaasaqame-
rannut pitsanngorsaataas-
saaq, taamaalilluni pisassari-
titaasut atuuttut pisinnaasa-
nut naleqqutilerlutik.
- Aalisariutit qanoq amer-
latiginissaat paasipajaarsin-
naavisiuk?
- Aap, taamaappoq, imaa-
litsiaannarli nassuiarumi-
naappoq. Apeqqutaavormi
aalisariutit qanoq katitemis-
saannut isumaqamersugut,
qanoq aningaasaliisoqartigis-
sanersoq, aalisariutillillu a-
taasiakkaat namminneq qa-
noq pilersaaruteqamersut.
Aalisariutit 20-25-t
- Oqarsinnaavungali aalisari-
utit ikinnerpaamik 17-iussa-
sut - maannakkorpiaq aali-
samermut inatsit malillugu.
Tassanimi allassimavoq, aa-
lisartoq kinaluunniit pisassa-
ritinneqartut arfinilerartem-
taat sinnerlugit pisassinne-
qarsinnaanngitsoq. Eqqar-
saatersuutigalugu pisassari-
tinneqartut raajamitinit nu-
taalianit 20-25-nit pisarine-
qarsinnaalluartut, oqareemit-
tullu pissutsit arlalissuit a-
peqqutaapput.
- Atorunnaarsitseqattaar-
nerup qaqugu naammassine-
qarnissaanik oqarnissamut
tungaanut suli piffissangaat-
siaavoq. Taamaalluni piffis-
sanngussaa, apeqqutaavorli
aalisariutaatillit ataasiakkaat
qanoq inissisimanerat siunis-
samullu qanoq pilersaarute-
qamersut.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN