Atuagagdliutit - 13.10.1998, Page 2

2 • TIRSDAG 13. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLiUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
oqaHinnermut
akuliuttoq
blander sig
I debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Killilersuisoqarnera
avaqqutaarisitsisartoq
Augustimi septemberimilu aavarnerup nalaani
unioqqutitsinerit pillugit tusatsiagarpassuit
NUUK (KK) - Killilersuiso-
qarnissaa pisariaqartillugu
tamakku annernaraluartul-
luunniit akuerisariaqartarput.
Annernarpallaaleraangat kil-
lilersuinerit avaqqutaarniar-
neqalersarput. Taamaalillu-
nilu unioqqutitsinerit piler-
sarput.
Aalisartut piniartullu kat-
tuffiannut KNAPK-mut sin-
niisut ilaat Amos Nielsen
Narsameersoq ilaatigut taa-
ma oqarpoq, sap. akunnerata
naanerani Nuummi pisuussu-
tit uumassusillit pillugit isu-
masioqatigiittoqarmat.
- Matumani unioqqutitsi-
sarnissamut kaammattuis-
sanngilagut, kisiannili inuk
pissakillisaaleraangami sa-
pinngisami tamaat malillugu
imminut ilaminullu nerisas-
saqartitsiniarnermini eqqun-
ngissorinartumilluunniit iliu-
useqalersinnaasarpoq, Amos
Nielsen oqarpoq.
- Aalisakkanik piniagassa-
nillu pissakillisaamerup na-
laani killilersuiniarnerinnaq
siunertaralugu killilersuineq
sakkuuvoq ulorianartoq.
Taamaaliomikkummi inuia-
qatigiinni inooqatigiit aalaja-
ngersimasut pinngitsaalillu-
gillusooq pinerluttunngortin-
neqartarput.
Aqqusinermi tusartakkat
- Aalisamermi piniamermilu
maleruagassat ataqqineqas-
sappata inuit pingaartumillu
piniartut annertuumik isum-
aqatigiissutigissavaat male-
ruagassatut aalajangersarne-
qartut eqqortuunerat, naaper-
tuilluartuunerat pisariaqar-
tinneqamerallu, isumasioqa-
tigiinnermi aalisåmermut pi-
niarnermullu naalakkersui-
soq Paaviaaraq Heilmann o-
qarpoq. Taamaassimanngip-
pat unioqqutinneqartassap-
put, tassami inuit isumaqa-
taanngimmata.
- Aqqusinermi tusartakkat
upperissagaanni taamatorpi-
aq pisoqarsimavoq ukioq
manna aavarnerup nalaani.
Tusatsiagaasarpoq inatsisi-
nik unioqqutitsilluni piniar-
toqartarsimasoq, inuit tuttun-
niarnissamut akuersissutinik
pigisaqanngitsut tuttunik pi-
saqartarsimapput, tassa pif-
fissap tuttunniarfiusup nalaa-
ni avataanilu. Aamma tusar-
tarparput tuttunniamissamut
akuersissutit tuniniarneqar-
tarsimasut, naak tamanna a-
kuerisaanngikkaluartoq.
Politimesterip tullia John
Kølbæk AG-mut oqarpoq, u-
kioq manna aavamermut ata-
tillugu maleruagassanik uni-
oqqutitsisoqarsimanera ilisi-
masani malillugit paasine-
qarsimanngitsoq.
Ukiut arlallit matuma sior-
na aalisamermik nakkutillii-
soqarneq pilersinneqarpoq,
maannakkullu aalisamermik
piniarnermillu nakkutilliiso-
qarneq Kalaallit Nunaanni
atulersinneqarluni.
- Taamatut aaqqissuussi-
nerit atulersikkiartornerat i-
lutigalugu siornagumut na-
leqqiullugu politiit taamatut
nakkutilliinertik pingaartik-
kiartomnnaarpaat, John Køl-
bæk oqarpoq, tunngavissa-
limmilli nalunaaruteqarto-
qarpat, soorunami suliassaq
paasiniaaffigissavarput.
Maannakkullu aalisartunik
piniartunillu nakkutilliisut
atorfmitsinneqaraluartut, taa-
maattoq politiit suli tassaap-
put piniarnermik eqqissisi-
matitsinermillu aalajanger-
sakkanik atuuttunik unioqqu-
titsisoqartillugu unnerluus-
sisuusussat.
Pisariaqartinneqartoq
- Piniarnermut maleruagassat
atuuttut pillugit unioqqutitsi-
samerit oqallisigisariaqarpa-
vut, Paaviaaraq Heilmann
oqarpoq.
- Akuersaameqarsinnaan-
ngilaq inuit piaaralutik uni-
oqqutitsisarnerat, malerua-
gassat inatsisillu isumaqati-
ginnginnerat pissutigiinnar-
lugu. Tamatumani pineqar-
put piniarnermut eqqissisi-
matitsinermullu maleruagas-
sat, aammalu inuiaqatigiinni
- Aqqusinermi tusartakkat upperissagaanni tuttunniarnermi malittarsisassat ukioq manna
unioqqutinneqartarsimapput, naalakkersuisunut ilaasortaq Påviåraq Heilmann oqarpoq.
- Hvis man skal tro det, som man hører på gaden, er der sket brud på reglerne for dette års
rensdyrjagt, siger landsstyremedlem Påviåraq Heilmann.
maleruagassat inatsisillu a-
tuutinneqartut.
- Maleruagassat atuuttut a-
kerlerigaanni allanngortinne-
qamissaallu kissaatitigaanni
taava akerliuniaannarluni
maleruagassanik unioqqutit-
sinissaq aqqutissaanngilaq.
- Naagga, aqqutissaq tassa-
avoq kikkut tamarmik oqar-
tussaaqataanerat atorlugu pe-
qatigiiffiit soqutigisaqaqati-
giiffiillu aqqutigalugit aala-
jangersaasartut sunnerniar-
nissaat. Aqqutissaavoq uu-
massusilinnik misissuisut pi-
niartullu suleqatigiilersissal-
lugit, illua’tungeriit ilisima-
sanik akunnerminni tunio-
raaqatigiissinnaaqqullugit.
Taamaattoqassappat illua’tu-
ngeriit tamarmik ammasaria-
qarput tatigeqatigiillutillu,
Paaviaaraq Heilmann oqar-
poq.
Ajuusaamartoq
- Puigussanngilarput isuma-
sioqatigiinnermi tunngaviu-
soq ajuusaamartuummat, tal-
limanngornermi 9. oktober
isumasioqatigiinneq ammar-
lugu naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
- Tassami ukiuni kingul-
lemi pisuussutinik iluaqute-
qamiamermi malittarisassa-
nik ataqqinninngipallaartar-
nerit ajuusaamaqisut isuma-
sioqatigiinnissamik isumas-
sarsisitsisuummata.
- Aaffanniamermi pisartut
eqqaasinnaavakka, tassa nia-
qorsui kisiisa angerlaanne-
qartarlutik, neqersui sikup
qaanut qimaannarlugit.
- Assersuutissaq alla tas-
saavoq, ingasappallaamik i-
meqqutaallanit mannissartar-
nerit, timmissat taakku ikile-
rujussuarnerannik kingune-
qartumik, appat piaqqiomeri-
sa nalaanni inatsisinik uni-
oqqutitsilluni appanniartar-
nerit, taamalu appaqarfiit ilu-
arsiuminaatsorujussuarmik
akomusemeqarlutik.
- Assersuutit tamakku tu-
sagassiorfitsigut tusartareer-
pavut, qujanartumillu pisuus-
sutit taama iluaqutigineqan-
nginnissaat amerlaqisunit
isumaqataaffigineqarpoq,
naalakkersuisut siulittaasuat
oqarpoq.
Begrænsninger i jagten er med til at skabe selvtægt
Mange rygter om ulovligheder under rensdyrjagten i august og september
NUUK(KK) - Hvis behovet
for restriktioner i fiskeriet og
fangsten opstår, må vi accep-
tere indførelsen af disse beg-
rænsninger, uanset hvor ondt
de gør. Men hvis restriktio-
nerne gør for ondt, bliver der
en tendens til at forbigå
restriktionerne. Dermed op-
står ulovlighederne.
Det sagde en af fisker- og
fangerorganisationen
KNAPKs repræsentanter,
Amos Nielsen fra Narsaq, på
weekendens seminar i Nuuk
om de levende ressourcer.
- Vi skal ikke opfordre til
ulovligheder, men hvis et
menneske mangler mad på
bordet, vil han gøre alt for at
brødføde sig og sine, selv om
det så skal ske ved ulovlighe-
der, sagde Amos Nielsen.
- Når der opstår knaphed i
bestandene af fisk og fangst-
dyr er restriktioner et farligt
våben i sig selv. For stramme
restriktioner kan være med
til at kriminalisere bestemte
grupper i samfundet.
Snak på gaden
- For at begrænsningerne i
fiskeriet og fangsten skal
respekteres, kræver det tilsy-
neladende også, at folk i
almindelighed og fangerne i
særdeleshed er enige i, at de
fastlagte regler er rigtige, ret-
færdige og nødvendige, sag-
de landsstyremedlemmet for
fiskeri og fangst Paaviaaraq
Heilmann på seminaret. I
modsat fald forekommer
overtrædelser, fordi folk er
uenige.
- Hvis man skal tro det,
som man hører på gaden, er
det netop, hvad der er sket
med rensdyijagten i år. Der
er forlydende om, at der har
foregået ulovlig fangst; folk
uden licens har skudt rens-
dyr, både indenfor og uden-
for jagtperioden. Snakken på
gaden siger også, at licenser
er blevet solgt, selv om det
ikke er tilladt.
Vicepolitimester John
Kølbæk siger til AG, at der
ham bekendt ikke er konsta-
teret brud på reglerne om-
kring dette års rensdyijagt.
For år tilbage blev ordnin-
gen med fiskerilicenskon-
trollører indført, og for tiden
bliver ordningen med jagt-
og fiskeribetjente indført i
Grønland.
-1 takt med indførelsen af
denne særmyndighed priori-
terer politiet ikke området så
højt som tidligere, siger John
Kølbæk, men kommer der en
konkret anmeldelse, efterfor-
sker vi naturligvis sagen.
Selv om der nu bliver
ansat jagt- og fiskeribetjente
er det fortsat kun politiet,
som kan rejse en tiltale for
brud på de gældende jagt- og
fredningsbestemmelser.
Debat nødvendigt
- Vi må diskutere problemer-
ne med overtrædelser af de
gældende fangstregler, sagde
Paaviaaraq Heilmann.
- Det er ikke acceptabelt,
at folk bevidst begår ulovlig-
heder, blot fordi de ikke er
enige i reglerne eller lovene.
Det gælder for såvel fangst-
og fredningsregler som for
alle andre regler og love i
vort samfund.
- Hvis man er imod de gæl-
dende regler og ønsker dem
ændret, så består det kon-
struktive ikke i at bryde reg-
lerne, blot fordi man ikke er
enige.
- Nej, det konstruktive be-
står i at bruge de demokrati-
ske muligheder gennem fore-
ninger og organisationer til
at påvirke beslutningstager-
ne. Det konstruktive består i
at etablere et samarbejde
mellem biologer og fanger-
ne, så parterne kan udveksle
viden med hinanden. Det
kræver åbenhed og tillid fra
begge parter, sagde Paaviaar-
aq Heilmann.
Trist historie
- Vi skal ikke glemme, at
udgangspunktet for semina-
ret om de levende ressourcer
har været en meget trist
historie, sagde landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
ved seminarets åbning fredag
den 9. oktober.
- Ideen til seminaret kom-
mer af, at vi gennem de sene-
ste år har oplevet en del
meget kedelige tilfælde, hvor
reglerne for ressourceudnyt-
telse ikke er blevet respekte-
ret.
- Jeg kan nævne fangsten
af hvalrosser, hvor kun hove-
det medtages, mens tonsvis
af kød bliver efterladt på
isen.
- Andre eksempler er den
overdrevne indsamling af
temeæg, så bestanden af hav-
terner er gået voldsomt tilba-
ge, og ulovlig jagt på polar-
lomvier i yngletiden, så kolo-
nierne lider ubodelig skade.
- Disse eksempler har
været fremme i pressen, og
der har heldigvis været bred
opbakning til, at det ikke er
acceptabelt at udnytte res-
sourcerne på denne skadelige
måde, sagde landsstyrefor-
manden.
ASS.TOQQVARKlVFOTOiKNUD JOSEFSEN