Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.10.1998, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 13.10.1998, Blaðsíða 4
4 • TIRSDAG 13. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Takomariaqamermik nassuiaammi nassuiaatit paasissaanngitsut Pisortaqarfiup oqaloqatigiissutigerusunngilaa anguniakkat angussagaanni takomarissat qassiussanersut. Nunattali pissarsiarisinnaasaariit amerlanerussapput (JB) - Pisortat Hans Jakob Helms aamma Kim Folmann Jørgensen, takomariaqamer- mut-allanullu-pisortaqarfim- mi aamma Greenland Tou- rism-imi, tamarmik immik- kut AG-p sapaatip akunnera- ta kinguliani takomariaqar- neq pillugu nassuiaat nutaaq pillugu allaaserisat akissute- qarfigalugit saaffiginnissuti- nik allagaqarput. Pisortat malillugit AG-p nassuiaat paatsoorsimavaa. Isumaqataasinnaavugut naat- sorsueqqissaarnerit naatsor- suutit tunngavigisaat paasiu- minaatsoq, kisitsisillu paasi- uminamerit kissaatiginarput. Kim Folmann Jørgensen i- nussiarnisaarluni AG-p »paatsiveerunnera« nassuiar- paa, takomariaqameq pillugu nassuiaammi takujuminaat- soq - oqarluanngikkaanni paatsiveqanngitsoq - suut ta- korluugaanersut suullu pivi- usuunersut, oqaluttuarisaa- nersut imaluunniit siunissaa- nersut. Hans Jakob Helms-ip maa- laarutiginerpaavaa, AG-p i- sumaqamarsitikkaa, takoma- rissat 61.000-it suli angunia- gaasut. - Taamaattoqanngi- laq, oqarpoq. Kisitsit taama- attoq oqallinnermi qulamar- pallaaqaaq navianarlunilu. Maanna aningaasat angunia- gaapput. Nassuiaammi ani- ngaasat eqqaallugit, Hans Jakob Helms allappoq, AG-p eqqarsaatersorluni kukkusu- mik oqarpoq, anguniakkat tassaasut nunat allamiut a- ningaasaannik aningaasarsi- omeq 500 millioner kroniu- tillugit. - Siunniussaraarput 500 millioninik kaaviaarti- taqarneruneq, allarluinnaa- vorlu. Fy, Kim Folmann Kim Folmann Jørgensen aamma taama isumaqarpoq, sukataavissorlunilu oqarpoq, milliard kronip affaanik nu- nat allamiut aningaasaannik isertitsinissaq anguniarne- qanngisaannarsimasoq. Kaa- viaartitsinissarli anguniar- neqartuarsimasoq, ullumik- kullu 170-180 millioner kro- nit anguneqareerput, taama- attumik iluatsissaqqaarpoq. Tamatumani Kim Fol- mann Jørgensenip AG-mut nassuiaassinini itisilemerusi- masariaqaraluarpaa, aviivi- mimi takomariaqameq pillu- gu aaqqissuisut paasisin- naanngilaat, naalakkersuisu- nut ilaasortap Peter Grøn- vold Samuelsenip qanoq ilil- luni takomariaqameq pillugu nassuiaammi quppemeq 2- mi oqaluttuarisinnaammagu, 1990-ikkut aallartinneranni anguniagaasoq ukioq 2002 nallertinnagu milliardip af- faanik NUNAT ALLAMIUT ANINGAASAANNIK ANI- NGAASARSIORNISSAQ, quppernermilu tassani ilisi- matitsissutigalugu, nalileeq- qereernermi anguniakkat NUNAT ALLAMIUT ANI- NGAASAANNIK ANINGAA- SARSIORNEQ 500 millioner kronit anguniamissaat allatut ajornartumik ukioq 2005- imut kinguartittariaqartut. Nassuiaatip naalernerani Peter Grønvold Samuelsen immikkoortut ilaanni 2008- mut anguniakkat pillugit al- lappoq, maanna anguniame- qartoq nunat allamiut ani- ngaasaannik aningaasarsior- neq annertusineqassasoq. Tassani nassuiarneqarpoq ukiumut 500 millioner kronit takornarissanit aningaasati- gut kaaviiaartitsineruneq. Anguniagaq uppemanngitsoq Ilumoortumik oqartariaqar- poq nalunaarusiami taamaat- tumik kaaviaartitsineq ima- luunniit nunat allamiut ani- ngaasaannik aningaasarsior- neq eqqartorneqarnersoq. Takornariaqarnermi pillugu nassuiaassineq malillugu nu- nat allamiut aningaasaannik aningaasarsiorneq kaaviaar- titat 61 procenterissagaat na- lilemeqarluni, kisitsisilluun- niimmi qanoq amerlatigisut atomeqaraluarpata milliardip affaata angunissaa piviusun- ngorsinnaanngilluinnarpoq. Kaaviaartitsinermi ukioq kaajallallugu suliffinnik 1.500-nik toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu suli- sunik qulamaarisussaq, nas- suiaammi nammineq naat- sorsuinermi tunngaviit malil- lugit takomarissat 86.769-it pisariaqartinneqassapput, 825 millioner kroninillu kaaviaartitsisoqartussaalluni. Sulisut katillugit 1.500-t pis- sarsiarissagutsigit, inuussu- tissarsiutini allani sulisitat ilanngullugit, takomarissat 55.705-it nunatsinnut 540 millioner kronit akiliutigisa- riaqarpaat - takomariaqameq pillugu nassuiaatip naatsor- suinermi tunngavigisai ma- lillugit. Soqutaanngilaq pi- sortaqarfik qanoq nassuiaa- nerlutsigaluni eqqartoralua- runigit takomarissat qanoq amerlatigisut takkutsissasut. Qanorluunniit pisoqaraluar- pat ukiut qassersuit qaangi- unnerisa iluini piviusunngor- sinnaanngillat. Pisortat marluullutik isu- maqatigiipput takomariartit- sinermi naatsorsuinerni tun- ngaviusartut pissarsiarine- qarsinnaasut naammanngit- sut. Qulamaatsumik najoq- qutassaqanngilaq takomari- artitsineq qanoq ingerlaner- soq, takomarissat qanoq a- merlatigisut Nunatsinnut ti- kittarnersut, aningaasallu qa- noq amerlatigisut Nunatsinni akiliutigineqartarnersut. Taamaattumik najoqqutas- sat pissarsiarinissaat pisaria- qarpoq. Takomariaqameq pillugu nassuiaammi paasis- sutigineqarpoq Nunatsinni Naatsorsueqqissaartarfiup misissuineq aallartissagaa, eqqarsaatersuutit uppernar- sillugit takussutissaqartiler- lugit, taamaalilluni takomari- artitsinerup ineriartornera siunissami toqqaannartumik uuttomeqarsinnaalissalluni. Pisortat marluullutik saaf- figinnissutaat aviisip qupper- neri amerlanerit suliarineqa- reersut tiguneqarput, aaqqis- suisullu aatsaat periarfissa- qalerput oqaaseqaatit marluk sisamanngornerup aviisiani itisilissallugit. Uforståelige forklaringer om turismeredegørelsen Direktoratet vil ikke snakke om, hvor mange turister, der skal til for at nå målet. Men der skal flere til, end Grønland kan skaffe (JB) - Direktørerne Hans Ja- kob Helms og Kim Folmann Jørgensen, henholdsvis tu- rist-og-så-videre-direktoratet og Greenland Tourism, har hver for sig sendt en henven- delse til AG som svar på sid- ste uges artikler om den nye turismeredegørelse. Ifølge begge direktører har AG fået turismeredegørelsen galt i halsen. Ganske vist medgives, at statistikken, som beregningerne bygger på, er usikker, og at bedre talmateriale er ønskeligt. Kim Folmann Jørgensen er desuden så venlig at forklare AG’s »forvirring« med, at det i turismeredegørelsen kan være svært - for ikke at sige umuligt - at se, hvad der er drøm og virkelighed, historie eller fremtid. Hans Jakob Helms anker først og fremmest over, at AG får det til at se ud til, at målet stadig er 61.000 turi- ster. - Det er det ikke, siger han. Sådan et tal er for usik- kert og farligt for debatten. Nu er målet penge. Og,apro- pos økonomien i turismere- degørelsen, så skriver Hans Jakob Helms, at AG fejlag- tigt arbejder med den tese, at målet skulle være en valuta- indtjening på 500 millioner kroner. - Vi stiler mod en meromsætning på 500 milli- oner, og det er en helt anden sag. Fy, Kim Folmann Det mener Kim Folmann Jørgensen også, og han tager munden fuld og siger rent ud, at det aldrig har været målet at nå en valutaindtjening på en halv milliard kroner. Målet har altid været omsæt- ning, og i dag er man allere- de oppe på 170-180 millio- ner kroner, så det skal nok lykkes. Her burde Kim Folmann Jørgensen nok have uddybet sin redegørelse overfor AG, for bladets turistredaktion forstår ikke, hvordan lands- styremedlem Peter Grønvold Samuelsen på side to i turis- meredegørelsen så kan for- tælle, at målet i begyndelsen af 1990’eme var en VALU- TAINDTJENING på en halv milliard inden 2002, og på samme side oplyse, at man efter en evaluering så sig nødsaget til at udsætte målet på 500 millioner kroner i VALUTAINDTJENING til 2005. Hen mod slutningen af turismeredegørelsen skriver Peter Grønvold Samuelsen i et afsnit om målsætningen frem til år 2008, at man stiler mod en vækst i valutaindtje- ningen. Det specificeres så på dette sted som en merom- sætning fra turister på 500 millioner kroner om året. Målet urealistisk Men i virkeligheden er det ligegyldigt, om der tales om omsætning eller om valuta- indtjening i en rapport som denne. Valutaindtjeningen er nemlig efter turismeredegø- relsens vurdering 61 procent af omsætningen, og uanset hvilke tal, der bruges, er det komplet urealistisk at kom- me op på en halv milliard. En omsætning, der skulle sikre 1.500 årsværk i direkte og indirekte beskæftigelse, vil med redegøreisens eget beregningsgrundlag kræve 86.769 turister og en omsæt- ning på 825 millioner kroner. Hvis vi vil have 1.500 be- skæftiget i alt, altså medreg- net afledte erhverv, må 55.705 turister lægge 540 millioner kroner i landet - ifølge turismeredegørelsens eget beregningsgrundlag. Og så da ligemeget, hvor upæda- gogisk, direktoratet mener, det er at snakke om, hvor mange turister, der kommer. Det er under alle omstændig- heder ikke gørligt indenfor en overskuelig årrække. Begge de to direktører er enige om, at det statistiske materiale, der er til rådighed for turisterhvervet er util- strækkeligt. Der er ingen sik- re indikationer for, hvordan turismeerhvervene har det, hvor mange turister, der kommer til Grønland, og hvor mange penge de lægger her i landet. Derfor er det nødvendigt, at dette materiale skaffes. Turismeredegørelsen oply- ser, at Grønlands Statistik skal i gang med undersøgel- ser, som kan give syn for sagn, så fremtidens udvikling indenfor området bliver direkte måleligt. Ved modtagelsen af de to direktørers henvendelser var det meste af avisen afsluttet, og redaktionen er først i stand til at uddybe de to kommentarer i torsdagsudga- ven. Issittormiut inuusuttaat Danmarkimi ataatsimeersuassapput (LMK) - Inuusuttut Ka- laallit Nunaannit, Saamit Nunaannit, Sibiriamit, Alaskamit Canadamiillu novemberip aallaqqaataa- nit sisamaata tungaanut Hundested-imi katersuu- tissapput, tassaasut »Nu- nat issittormiut inuiisa inuusuttaasa aappassaa- nik ataatsimeersuarne- rat«. Ataatsimeersuarnermi aaqqissuisuupput ataatsi- meersuarnermi siullermi aaqqissuisut, tassaasut Nunap Inuiinut Tunnga- sunut Nunat Tamat Sule- qatigiiffiat (IWGIA) aamma Danmarkimi Ka- laallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (DKIK). Ataatsimeersuarnermi oqallisissat pingaarnerit tassaassapput: FN-ip ilu- ani Nunat inuii, Nunani issittuni ataavartumik a- ningaasaqarnerup ineri- artortinnera, Nunani issit- tuni pinngortitamik aqut- sineq. Gunnar Alu Petrussen pilersaarusiortunut oqaa- seqartartoq oqarpoq, pi- ngaartuusoq inuusuttut issittormiut naapeqati- giinnissammik periarfis- sinnissaat sammisallu ta- makku pingaartut oqalli- siginissaat. - Issittormiut siunner- suisoqatigiiffiata pilersin- nerata kingorna kiisalu nunat inuiisa ataatsimeer- suareerneranni, pingaar- luinnarpoq issittormiut inuusuttaasa oqalliffis- saqartariaqarnerat. Taa- maalillutik piffissaagal- lartillugu aalajangikkanut siunissaminnut sunniute- qartussanut piaartumik sunneeqataasarnissaat anguneqarsinnaammat, Gunnar Alu Petrussen oqarpoq. Issittormiut inuusuttaa- sa ataatsimeersuameranni siullermi 1994-imi Hørs- holm-imi ingerlanneqar- tumi, pingasunik isummi- ussaqartoqarpoq, tassaa- sut sakkutuulersugaaneq, ilinniartitaaneq avatagii- seqarnerlu. Ataatsimeer- suamermi siullermi inuu- suttut issittormiut attave- qaqatigiiffissaannik piler- sitsinissaq imaluunniit kattuffiliomissaq siunni- unneqarpoq. Taamaattu- mik attaveqaqatigiiffissa- mik pilersitsinissaq ataat- simeersuamermi tullermi pingaarnertut qitiutinne- qassaaq. Cirkumpolar Ungdomskonference i Danmark (LMK) - Unge fra Grøn- land, Sameland, Sibirien, Alaska og Canada vil i dagene fra den 1. til 4. november samles i Hun- dested til »Den anden Cirkumpolare Ungdoms- konference for Oprindeli- ge Folk«. Arrangørerne bag kon- ferencen er de samme som ved den første Cir- kumpolare Ungdomskon- ference for Oprindelige Folk, som er Den Interna- tionale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folks Af- færer, IWGIA, og Grøn- landske Studerende i Danmark, DKIK. Hovedtemaerne på konferencen vil blive: Oprindelige folk i FN- systemet, bæredygtig økonomisk udvikling i det cirkumpolare område og miljøforvaltning i det cirkumpolare område. Gunnar Alu Petrussen som er talsmand for plan- lægningsgruppen siger, at det er vigtigt, at de unge i det cirkumpolare område får mulighed for at mødes og diskutere disse vigtige emner. - Efter dannelsen af arktisk råd og de oprinde- lige folks topmøde er det absolut nødvendigt at skabe et debatforum for de unge i det cirkumpola- re område. På den måde kan de på et tidligt tids- punkt være med i de be- slutninger, der kommer til at påvirke deres frem- tid, siger Gunnar Alu Pe- trussen. På den første cirkum- polare ungdomskonferen- ce, som blev afholdt i Hørsholm i 1994, kom deltagerne frem til tre resolutioner - en om mi- litarisering, en om uddan- nelse og en om miljø. Der var samtidig blandt delta- gerne et stort ønske om oprettelse af et cirkumpo- lart netværk eller paraply organisation for unge. Oprettelsen at et sådant ne.tværk vil derfor kom- me til at stå centralt på den nye konference.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.