Atuagagdliutit - 13.10.1998, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 13. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Takomariaqamermik nassuiaammi
nassuiaatit paasissaanngitsut
Pisortaqarfiup oqaloqatigiissutigerusunngilaa anguniakkat angussagaanni
takomarissat qassiussanersut. Nunattali pissarsiarisinnaasaariit amerlanerussapput
(JB) - Pisortat Hans Jakob
Helms aamma Kim Folmann
Jørgensen, takomariaqamer-
mut-allanullu-pisortaqarfim-
mi aamma Greenland Tou-
rism-imi, tamarmik immik-
kut AG-p sapaatip akunnera-
ta kinguliani takomariaqar-
neq pillugu nassuiaat nutaaq
pillugu allaaserisat akissute-
qarfigalugit saaffiginnissuti-
nik allagaqarput.
Pisortat malillugit AG-p
nassuiaat paatsoorsimavaa.
Isumaqataasinnaavugut naat-
sorsueqqissaarnerit naatsor-
suutit tunngavigisaat paasiu-
minaatsoq, kisitsisillu paasi-
uminamerit kissaatiginarput.
Kim Folmann Jørgensen i-
nussiarnisaarluni AG-p
»paatsiveerunnera« nassuiar-
paa, takomariaqameq pillugu
nassuiaammi takujuminaat-
soq - oqarluanngikkaanni
paatsiveqanngitsoq - suut ta-
korluugaanersut suullu pivi-
usuunersut, oqaluttuarisaa-
nersut imaluunniit siunissaa-
nersut.
Hans Jakob Helms-ip maa-
laarutiginerpaavaa, AG-p i-
sumaqamarsitikkaa, takoma-
rissat 61.000-it suli angunia-
gaasut. - Taamaattoqanngi-
laq, oqarpoq. Kisitsit taama-
attoq oqallinnermi qulamar-
pallaaqaaq navianarlunilu.
Maanna aningaasat angunia-
gaapput. Nassuiaammi ani-
ngaasat eqqaallugit, Hans
Jakob Helms allappoq, AG-p
eqqarsaatersorluni kukkusu-
mik oqarpoq, anguniakkat
tassaasut nunat allamiut a-
ningaasaannik aningaasarsi-
omeq 500 millioner kroniu-
tillugit. - Siunniussaraarput
500 millioninik kaaviaarti-
taqarneruneq, allarluinnaa-
vorlu.
Fy, Kim Folmann
Kim Folmann Jørgensen
aamma taama isumaqarpoq,
sukataavissorlunilu oqarpoq,
milliard kronip affaanik nu-
nat allamiut aningaasaannik
isertitsinissaq anguniarne-
qanngisaannarsimasoq. Kaa-
viaartitsinissarli anguniar-
neqartuarsimasoq, ullumik-
kullu 170-180 millioner kro-
nit anguneqareerput, taama-
attumik iluatsissaqqaarpoq.
Tamatumani Kim Fol-
mann Jørgensenip AG-mut
nassuiaassinini itisilemerusi-
masariaqaraluarpaa, aviivi-
mimi takomariaqameq pillu-
gu aaqqissuisut paasisin-
naanngilaat, naalakkersuisu-
nut ilaasortap Peter Grøn-
vold Samuelsenip qanoq ilil-
luni takomariaqameq pillugu
nassuiaammi quppemeq 2-
mi oqaluttuarisinnaammagu,
1990-ikkut aallartinneranni
anguniagaasoq ukioq 2002
nallertinnagu milliardip af-
faanik NUNAT ALLAMIUT
ANINGAASAANNIK ANI-
NGAASARSIORNISSAQ,
quppernermilu tassani ilisi-
matitsissutigalugu, nalileeq-
qereernermi anguniakkat
NUNAT ALLAMIUT ANI-
NGAASAANNIK ANINGAA-
SARSIORNEQ 500 millioner
kronit anguniamissaat allatut
ajornartumik ukioq 2005-
imut kinguartittariaqartut.
Nassuiaatip naalernerani
Peter Grønvold Samuelsen
immikkoortut ilaanni 2008-
mut anguniakkat pillugit al-
lappoq, maanna anguniame-
qartoq nunat allamiut ani-
ngaasaannik aningaasarsior-
neq annertusineqassasoq.
Tassani nassuiarneqarpoq
ukiumut 500 millioner kronit
takornarissanit aningaasati-
gut kaaviiaartitsineruneq.
Anguniagaq
uppemanngitsoq
Ilumoortumik oqartariaqar-
poq nalunaarusiami taamaat-
tumik kaaviaartitsineq ima-
luunniit nunat allamiut ani-
ngaasaannik aningaasarsior-
neq eqqartorneqarnersoq.
Takornariaqarnermi pillugu
nassuiaassineq malillugu nu-
nat allamiut aningaasaannik
aningaasarsiorneq kaaviaar-
titat 61 procenterissagaat na-
lilemeqarluni, kisitsisilluun-
niimmi qanoq amerlatigisut
atomeqaraluarpata milliardip
affaata angunissaa piviusun-
ngorsinnaanngilluinnarpoq.
Kaaviaartitsinermi ukioq
kaajallallugu suliffinnik
1.500-nik toqqaannartumik
toqqaannanngitsumillu suli-
sunik qulamaarisussaq, nas-
suiaammi nammineq naat-
sorsuinermi tunngaviit malil-
lugit takomarissat 86.769-it
pisariaqartinneqassapput,
825 millioner kroninillu
kaaviaartitsisoqartussaalluni.
Sulisut katillugit 1.500-t pis-
sarsiarissagutsigit, inuussu-
tissarsiutini allani sulisitat
ilanngullugit, takomarissat
55.705-it nunatsinnut 540
millioner kronit akiliutigisa-
riaqarpaat - takomariaqameq
pillugu nassuiaatip naatsor-
suinermi tunngavigisai ma-
lillugit. Soqutaanngilaq pi-
sortaqarfik qanoq nassuiaa-
nerlutsigaluni eqqartoralua-
runigit takomarissat qanoq
amerlatigisut takkutsissasut.
Qanorluunniit pisoqaraluar-
pat ukiut qassersuit qaangi-
unnerisa iluini piviusunngor-
sinnaanngillat.
Pisortat marluullutik isu-
maqatigiipput takomariartit-
sinermi naatsorsuinerni tun-
ngaviusartut pissarsiarine-
qarsinnaasut naammanngit-
sut. Qulamaatsumik najoq-
qutassaqanngilaq takomari-
artitsineq qanoq ingerlaner-
soq, takomarissat qanoq a-
merlatigisut Nunatsinnut ti-
kittarnersut, aningaasallu qa-
noq amerlatigisut Nunatsinni
akiliutigineqartarnersut.
Taamaattumik najoqqutas-
sat pissarsiarinissaat pisaria-
qarpoq. Takomariaqameq
pillugu nassuiaammi paasis-
sutigineqarpoq Nunatsinni
Naatsorsueqqissaartarfiup
misissuineq aallartissagaa,
eqqarsaatersuutit uppernar-
sillugit takussutissaqartiler-
lugit, taamaalilluni takomari-
artitsinerup ineriartornera
siunissami toqqaannartumik
uuttomeqarsinnaalissalluni.
Pisortat marluullutik saaf-
figinnissutaat aviisip qupper-
neri amerlanerit suliarineqa-
reersut tiguneqarput, aaqqis-
suisullu aatsaat periarfissa-
qalerput oqaaseqaatit marluk
sisamanngornerup aviisiani
itisilissallugit.
Uforståelige forklaringer om turismeredegørelsen
Direktoratet vil ikke snakke om, hvor mange turister, der skal til for at nå
målet. Men der skal flere til, end Grønland kan skaffe
(JB) - Direktørerne Hans Ja-
kob Helms og Kim Folmann
Jørgensen, henholdsvis tu-
rist-og-så-videre-direktoratet
og Greenland Tourism, har
hver for sig sendt en henven-
delse til AG som svar på sid-
ste uges artikler om den nye
turismeredegørelse.
Ifølge begge direktører har
AG fået turismeredegørelsen
galt i halsen. Ganske vist
medgives, at statistikken,
som beregningerne bygger
på, er usikker, og at bedre
talmateriale er ønskeligt.
Kim Folmann Jørgensen er
desuden så venlig at forklare
AG’s »forvirring« med, at
det i turismeredegørelsen
kan være svært - for ikke at
sige umuligt - at se, hvad der
er drøm og virkelighed,
historie eller fremtid.
Hans Jakob Helms anker
først og fremmest over, at
AG får det til at se ud til, at
målet stadig er 61.000 turi-
ster. - Det er det ikke, siger
han. Sådan et tal er for usik-
kert og farligt for debatten.
Nu er målet penge. Og,apro-
pos økonomien i turismere-
degørelsen, så skriver Hans
Jakob Helms, at AG fejlag-
tigt arbejder med den tese, at
målet skulle være en valuta-
indtjening på 500 millioner
kroner. - Vi stiler mod en
meromsætning på 500 milli-
oner, og det er en helt anden
sag.
Fy, Kim Folmann
Det mener Kim Folmann
Jørgensen også, og han tager
munden fuld og siger rent ud,
at det aldrig har været målet
at nå en valutaindtjening på
en halv milliard kroner.
Målet har altid været omsæt-
ning, og i dag er man allere-
de oppe på 170-180 millio-
ner kroner, så det skal nok
lykkes.
Her burde Kim Folmann
Jørgensen nok have uddybet
sin redegørelse overfor AG,
for bladets turistredaktion
forstår ikke, hvordan lands-
styremedlem Peter Grønvold
Samuelsen på side to i turis-
meredegørelsen så kan for-
tælle, at målet i begyndelsen
af 1990’eme var en VALU-
TAINDTJENING på en halv
milliard inden 2002, og på
samme side oplyse, at man
efter en evaluering så sig
nødsaget til at udsætte målet
på 500 millioner kroner i
VALUTAINDTJENING til
2005.
Hen mod slutningen af
turismeredegørelsen skriver
Peter Grønvold Samuelsen i
et afsnit om målsætningen
frem til år 2008, at man stiler
mod en vækst i valutaindtje-
ningen. Det specificeres så
på dette sted som en merom-
sætning fra turister på 500
millioner kroner om året.
Målet urealistisk
Men i virkeligheden er det
ligegyldigt, om der tales om
omsætning eller om valuta-
indtjening i en rapport som
denne. Valutaindtjeningen er
nemlig efter turismeredegø-
relsens vurdering 61 procent
af omsætningen, og uanset
hvilke tal, der bruges, er det
komplet urealistisk at kom-
me op på en halv milliard.
En omsætning, der skulle
sikre 1.500 årsværk i direkte
og indirekte beskæftigelse,
vil med redegøreisens eget
beregningsgrundlag kræve
86.769 turister og en omsæt-
ning på 825 millioner kroner.
Hvis vi vil have 1.500 be-
skæftiget i alt, altså medreg-
net afledte erhverv, må
55.705 turister lægge 540
millioner kroner i landet -
ifølge turismeredegørelsens
eget beregningsgrundlag. Og
så da ligemeget, hvor upæda-
gogisk, direktoratet mener,
det er at snakke om, hvor
mange turister, der kommer.
Det er under alle omstændig-
heder ikke gørligt indenfor
en overskuelig årrække.
Begge de to direktører er
enige om, at det statistiske
materiale, der er til rådighed
for turisterhvervet er util-
strækkeligt. Der er ingen sik-
re indikationer for, hvordan
turismeerhvervene har det,
hvor mange turister, der
kommer til Grønland, og
hvor mange penge de lægger
her i landet.
Derfor er det nødvendigt,
at dette materiale skaffes.
Turismeredegørelsen oply-
ser, at Grønlands Statistik
skal i gang med undersøgel-
ser, som kan give syn for
sagn, så fremtidens udvikling
indenfor området bliver
direkte måleligt.
Ved modtagelsen af de to
direktørers henvendelser var
det meste af avisen afsluttet,
og redaktionen er først i
stand til at uddybe de to
kommentarer i torsdagsudga-
ven.
Issittormiut inuusuttaat
Danmarkimi
ataatsimeersuassapput
(LMK) - Inuusuttut Ka-
laallit Nunaannit, Saamit
Nunaannit, Sibiriamit,
Alaskamit Canadamiillu
novemberip aallaqqaataa-
nit sisamaata tungaanut
Hundested-imi katersuu-
tissapput, tassaasut »Nu-
nat issittormiut inuiisa
inuusuttaasa aappassaa-
nik ataatsimeersuarne-
rat«.
Ataatsimeersuarnermi
aaqqissuisuupput ataatsi-
meersuarnermi siullermi
aaqqissuisut, tassaasut
Nunap Inuiinut Tunnga-
sunut Nunat Tamat Sule-
qatigiiffiat (IWGIA)
aamma Danmarkimi Ka-
laallit Ilinniagaqartut
Kattuffiat (DKIK).
Ataatsimeersuarnermi
oqallisissat pingaarnerit
tassaassapput: FN-ip ilu-
ani Nunat inuii, Nunani
issittuni ataavartumik a-
ningaasaqarnerup ineri-
artortinnera, Nunani issit-
tuni pinngortitamik aqut-
sineq.
Gunnar Alu Petrussen
pilersaarusiortunut oqaa-
seqartartoq oqarpoq, pi-
ngaartuusoq inuusuttut
issittormiut naapeqati-
giinnissammik periarfis-
sinnissaat sammisallu ta-
makku pingaartut oqalli-
siginissaat.
- Issittormiut siunner-
suisoqatigiiffiata pilersin-
nerata kingorna kiisalu
nunat inuiisa ataatsimeer-
suareerneranni, pingaar-
luinnarpoq issittormiut
inuusuttaasa oqalliffis-
saqartariaqarnerat. Taa-
maalillutik piffissaagal-
lartillugu aalajangikkanut
siunissaminnut sunniute-
qartussanut piaartumik
sunneeqataasarnissaat
anguneqarsinnaammat,
Gunnar Alu Petrussen
oqarpoq.
Issittormiut inuusuttaa-
sa ataatsimeersuameranni
siullermi 1994-imi Hørs-
holm-imi ingerlanneqar-
tumi, pingasunik isummi-
ussaqartoqarpoq, tassaa-
sut sakkutuulersugaaneq,
ilinniartitaaneq avatagii-
seqarnerlu. Ataatsimeer-
suamermi siullermi inuu-
suttut issittormiut attave-
qaqatigiiffissaannik piler-
sitsinissaq imaluunniit
kattuffiliomissaq siunni-
unneqarpoq. Taamaattu-
mik attaveqaqatigiiffissa-
mik pilersitsinissaq ataat-
simeersuamermi tullermi
pingaarnertut qitiutinne-
qassaaq.
Cirkumpolar
Ungdomskonference
i Danmark
(LMK) - Unge fra Grøn-
land, Sameland, Sibirien,
Alaska og Canada vil i
dagene fra den 1. til 4.
november samles i Hun-
dested til »Den anden
Cirkumpolare Ungdoms-
konference for Oprindeli-
ge Folk«.
Arrangørerne bag kon-
ferencen er de samme
som ved den første Cir-
kumpolare Ungdomskon-
ference for Oprindelige
Folk, som er Den Interna-
tionale Arbejdsgruppe for
Oprindelige Folks Af-
færer, IWGIA, og Grøn-
landske Studerende i
Danmark, DKIK.
Hovedtemaerne på
konferencen vil blive:
Oprindelige folk i FN-
systemet, bæredygtig
økonomisk udvikling i
det cirkumpolare område
og miljøforvaltning i det
cirkumpolare område.
Gunnar Alu Petrussen
som er talsmand for plan-
lægningsgruppen siger, at
det er vigtigt, at de unge i
det cirkumpolare område
får mulighed for at mødes
og diskutere disse vigtige
emner.
- Efter dannelsen af
arktisk råd og de oprinde-
lige folks topmøde er det
absolut nødvendigt at
skabe et debatforum for
de unge i det cirkumpola-
re område. På den måde
kan de på et tidligt tids-
punkt være med i de be-
slutninger, der kommer
til at påvirke deres frem-
tid, siger Gunnar Alu Pe-
trussen.
På den første cirkum-
polare ungdomskonferen-
ce, som blev afholdt i
Hørsholm i 1994, kom
deltagerne frem til tre
resolutioner - en om mi-
litarisering, en om uddan-
nelse og en om miljø. Der
var samtidig blandt delta-
gerne et stort ønske om
oprettelse af et cirkumpo-
lart netværk eller paraply
organisation for unge.
Oprettelsen at et sådant
ne.tværk vil derfor kom-
me til at stå centralt på
den nye konference.