Atuagagdliutit - 13.10.1998, Side 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. OKTOBER • 5
Meeqqat ajomartorsiutaat
annertuut amerliartorput
Meeqqat ulloq unnuarlu paaqqinniffinni
pisariaqartitaminnik ikiorserneqarnissamut ukioq
ataaseq marlulluunniit utaqqisariaqartarput
Meeqqat ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pisariaqartitaminnik ikiorserneqarnissamut ukioq
ataaseq marlulluunniit utaqqisariaqartarput. Tamanna Meeqqat Illuanni
ajornartorsiutaanerpaavoq.
Der er en generel ventetid på 1-2 år på en døgninstitutionsplads. Der er specielt stort pres
på behandlingsinstitutionen Meeqqat Illuat.
Børns problemer er
blevet mere massive
Børn må generelt vente 1-2 år på at få den professionelle
hjælp, de har behov for på en døgninstitution
(LRH) - Nuna tamakkerlugu
ulloq unnuarlu paaqqinnif-
finnut aqqaniliusunut tama-
nut meeqqanik, ikiorseme-
qarnissamut pisariaqartitsi-
sunik utaqqisutut nalunaar-
suisoqarpoq. Ikinnerpaamik
meeqqat 43-t ulloq unnuarlu
paaqqinniffinnut utaqqisutut
allanneqarsimapput.
Meeqqat Illuat Nuummiit-
toq ajornartorsiorfiunerpaa-
voq, kisiannili aamma inuu-
suttunut katsorsartarialeru-
jussuarnut inissat ajomartor-
siorfiungaatsiarlutik. Isuma-
ginninnermut pisortaqarfim-
mit oqaatigineqarpoq, ajor-
nartorsiutip tamatuma iluar-
sineqarsinnaaneranut quller-
s'aasut oqallinnissaat pisaria-
qartoq.
Isumaginninneq pillugu
nassuiaammi, Inatsisartunut
saqqummiunneqartussami
pisortaqarfimmit erseqqis-
saatigineqarpoq, ulloq unnu-
arlu paaqqinniffiiit ajomar-
torsiutit annertuut amerla-
neruleriartornerat inissanil-
lu amerlanerusunik pisaria-
qartitsileriartomeq nalunaa-
rutigaat. Ulloq unnuarlu
paaqqinniffinnut inissiiniar-
nermi ataatsimut isigalugu
ukioq ataasut-marluk utaqqi-
soqaqqaartariaqartarpoq.
Paasissutissaq kalerrisi-
maamartoq taanna tunngavi-
galugu nassuiaammi paasiu-
minaakujuttumik inemiliiso-
qarpoq, meeqqanik inuusut-
tunillu ulloq unnuarlu paaq-
qinniffinni ukiuni kingullemi
pissutsinut malinnaanerup
aamma takutikkaa siunner-
suinermi, isumaginninnermi,
pinaveersaartitsinermi kat-
sorsaanermilu suliniutit ine-
riartortitsinermut suli pit-
saanerusumik naleqqussar-
neqarsinnaanersut naliliiffi-
gineqarnissat siunertaralugu
paasisat ilisimasallu kater-
sorneqartariqartut..
Politikkikkut
eqqumaffigineqarpoq
Isumaginninnermut suliffis-
saqartitsinermullu naalakker-
suisoq Mikael Petersen Inat-
sisartunut saqqummiussiner-
mini oqarpoq, meeqqanik i-
nuusuttunillu isumaginnin-
nermik ingerlatsineq naalak-
kersuisut pingaartillugu isi-
giniaraat, taamaattumillu
sanngiinnerusut katsorsarta-
riaqamerpaallu pingaartumik
eqqumaffigineqamissaat kis-
saatigigini.
- Nunatsinni ilaqutariit 10-
15 procentiini imigassamik
atornerluineq ajornartorsiu-
taavoq. Meerarpassuaqarpoq
misigissutsimikkut inooqa-
taanermikkullu ajomartorsi-
uteqartunik. Meeqqat taakku
ilarpassui kinguaassiutitigut
atornerlugaasarsimapput.
Namminiussutsimik pigisa-
qanngillat, sorlaqarfeqaratik
inersimasunillu tatigisaqan-
ngitsuullutik, Michael Peter-
sen oqarpoq.
- Meeqqat inuusuttullu isu-
magineqarnermikkut sumi-
ginnagaasut suliniuteqarfi-
gineqarnerat annertusarne-
qassaaq, ilaatigut najukkani
ataasiakkaani unnuisarfinnik
pilersitsilluni aaqqiissute-
qartarnertigut, ilaqutariit
paarsaqartillugit inissiiviu-
sartut pikkorinnerulersinne-
qarnerisigut kiisalu meeqqa-
nik inuusuttunillu ulloq un-
nuarlu nuna tamakkerlugu
paaqqinniffinni sulisut aam-
ma pikkorinnerulersinneqar-
nerisigut, naalakkersuisoq o-
qarpoq, ilanngullugulu oqaa-
tigalugu ukioq 2000-imi
meeqqat inuusuttullu pillugit
isumasioqatigisitsinissaq
naalakkersuisut anguniarlu-
gu suliniuteqartut.
Annertuumik
pingaartinneqarput
- Ilaqutariit tulleriiaarinermi
annertoorujussuarmik pi-
ngaartinneqarput, Naalak-
kersuisullu ilaqutariinnik
siunnersuinermi ilaqutariin-
nillu »ilinniartitsinermi« su-
liniutit annertusarusuppaat.
Ilaqutariit nukittomsamiarlu-
git suliniuteqameq kommu-
nit suleqatigalugit pitsaaner-
paamik ingerlanneqarsinnaa-
voq, suliniuteqarfigissallu-
gillu naleqquttut massakkut
pineqareersut, assersuutiga-
lugu Allu. Ilaqutariinnut suli-
niutit ingerlanneqarneruler-
nissaat pillugu isorliunerusu-
ni kommunit saafftgineqarsi-
mapput, Mikael Petersen
Inatsisartunut taama paasis-
sutissiivoq.
Mikael Petersen erseqqis-
saavoq pinaveersaartitsineq
pingaaruteqartoq, aammalu
kommunerpassuarni pina-
veersaartitsinermi siunner-
sortinik atorfinitsitsiortomik-
kut ineriartorneq pitsaasoq
tikkuarlugu.
- Najukkani ataasiakkaani
arlalissuami nammineq piu-
massuseq tunngavigalugu
sulisut ingerlatanik suliniuti-
nillu aallartitsisarsimapput.
Pingaartumik nunaqarfinni
meeqqanut nakujjanilu ataa-
siakkaani inooqatigiinnikkut
ajomartorsiutit oqilisaavigin-
eqamerannut ataatsimoortu-
mik akisussaassuseqarner-
mik misigisimaneq pilersip-
paa, Mikael Petersen isuma-
qarpoq, naggataagullu erseq-
qissaalluni:
- Piaartumik suliniuteqa-
lertarneq siunertaqarluartu-
millu sulineq tassaapput tul-
leriiaarinermi annertuumik
pingaartineqartussat.
Meerarpassuit ulloq unnu-
arlu paaqqinnittarfinnit ikior-
serneqarnissaminnut ukiuni
arlalinni utaqqereerput. Taa-
matut ikiorsemeqamissaq ki-
ngunerlutsitsivallaarani i-
nuunermik ingerlatseqqin-
nissamut pisariaqartarpoq.
(LRH) - På samtlige af lan-
dets 11 døgninstitutioner er
der i øjeblikket venteliste for
børn, der trænger til professi-
onel hjælp. Mindst 43 børn
står opført på ventelisten til
en døgninstitutionsplads.
Det største pres ligger på be-
handlingsinstitutionen Meeq-
qat Illuat i Nuuk, mens der
også er et stort pres på pladser-
ne til de meget behandlings-
krævende unge. Her er der
ifølge direktoratet for sociale
anliggener et behov for en
overordnet diskussion af,
hvorledes dette problem kan
imødekommes.
I den socialpolitiske rede-
gørelse, som fremlægges for
Landstinget, gør direktoratet
opmærksom på, at døgninsti-
tutionerne melder om en klar
udvikling i retning af flere
massive problemer og sti-
gende behov for flere plad-
ser. Der er en generel vente-
tid på 1-2 år på en døgninsti-
tutionplads.
På baggrund af denne alar-
merende oplysning kommer
redegørelsen med en noget
knudret konklusion om, at de
seneste års observationer på
døgninstitutionerne for børn
og unge er et fingerpeg om,
at erfaringer og viden skal
samles med henblik på at få
vurderet om indsatsen med
rådgivning, forsorg, forebyg-
gelse og behandling kan til-
passes endnu bedre til udvik-
lingen.
Politisk opmærksomhed
1 sit forelæggelsesnotat til
Landstinget siger landsstyre-
medlem for sociale anliggen-
der og arbejdsmarkedsfor-
hold, Mikael Petersen, at
landsstyret har sat fokus på
børn og unge politikken og
ønsker speciel opmærksom-
hed for de svage grupper og
de mest behandlingskræven-
de«.
- I 10 til 15 procent af
familierne i vort land er der
alkoholmisbrug. Og der er
mange børn, som har massi-
ve psykiske og sociale pro-
blemer. Mange af disse børn
er seksuelt misbrugte. De
mangeler selvfølelse, er
rodløse og mangler tillid til
voksne, siger Mikael Peter-
sen.
- Indsatsen over for de om-
sorgssvigtede børn og unge
skal udbygges, blandt andet
ved herbergløsninger i sam-
fundet, professionalisering af
plejefamilierne og opkvalifi-
cering af personalet på de
landsdækkende børn og unge
institutioner, siger landssty-
remedlemmet, mens han i
samme åndedræt tilføjer, at
landsstyret arbejder på, at der
i år 2000 kan afholdes et
børn og unge seminar.
Høj prioritering
- Familierne er prioriteret
højt og landsstyret vil gerne
tage intitiativ til at øge ind-
satsen med familierådgiv-
ning og familieuddannelse.
Den opbyggende indsats for
familier tages bedst sammen
med kommunerne, og der
findes allerede velegnede
steder, for eksempel Allu.
Der er rettet henvendelse til
yderdistriktemes kommuner
for at sætte mere gang i initi-
ativerne for familierne, oply-
ser Mikael Petersen overfor
Landstinget.
Mikael Petersen slår fast,
at det forebyggende arbejde
er vigtigt og peger på den
gode udvikling, der er sket
med ansættelser af forebyg-
gelseskonsulenter i mange
kommuner.
- I mange lokalsamfund
har frivillige taget initiativ til
aktiviteter og projekter. Især
i bygderne kan en indsats fra
frivillige betyde, at fælles ak-
tiviteter skaber fælles an-
svarfølelse for bygdens børn
og for afhjælpning af lokale
sociale vanskeligheder, me-
ner Mikael Petersen og slår
til sidst fast:
- Det er den tidlige indsats
og det målrettede arbejde,
som skal prioriteres højt.
Imens venter mange børn i
flere år på at få den professi-
onelle hjælp, der kan ydes fra
døgninstitutionerne. Den
hjælp, der er nødvendig for,
at de kan komme videre med
deres liv uden alt for mange
mén.
KASTRUPS
BILLIGSTE
BILUDLEJNING
F.eks. tilbud 2 uger
kr. 3.500,-
/24 timers
lufthavns-bus-afhentning
^Kun 5 minutter
fra lufthavnen
J Altid nye biler
fra VW group
Englandsvej 380 • 2770 Kastrup
Ttf.: 009 45 32 51 15 00
Fax: 009 45 32 51 10 89
E-mail: rafco@vip.cybercity.dk
Internet: www.rafco.dk
Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit ersarissumik nalunaarute-
qarput, ajomartorsiutit annertuut amerliartortut aammalu
inissanik amerlanemik pisariaqartitsineq anncrtusiartortoq.
Døgninstitutionerne melder om en klar udvikling i retning af
flere massive problemer og stigende behov for flere pladser.
ASS J FOTO: AG