Atuagagdliutit - 13.10.1998, Side 8

8 • TIRSDAG 13. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Naalagaaffeqatigiinneq
siunissami
nalileqqittariaqarpoq
Statsministerip Hans-Pavia taperserpaa -
iluarsartuussinissamulli tunngasuunngitsuni
KØBENHAVN(CSL) - Isu-
maqarpunga, Savalimmiuni,
Kalaallit Nunaanni Dan-
mark-imilu demokratip naa-
lagaaffeqatigiinnermilu ki-
naassutsip nutaamik naliler-
neqamissaanik pisariaqartit-
sisoqalersoq. Taamaaliomit-
sinni kissaatigut eqqarsaati-
gullu aallaavigalugit isumas-
sarsiussaagut.
Statsministerip naalagaaf-
feqatigiinnerup siunissaa pil-
lugu eqqarsaatai Hans-Pavia
Rosing-ip kajumissaarinera-
tigut oqaluuserisassanngor-
tinneqarput, statsministerillu
oqalugiamermini oqaatigaa,
Kalaallit Nunaata nunatut
namminersortutut ingerlaler-
nissaa aallaqqaammut ka-
laallit akomanni oqallisigi-
neqartariaqartoq, kisiannili
aamma Danmarkip naala-
gaaffeqatigiinnermi inissisi-
manini eqqarsaatersorfigisa-
riaqaraa.
- Danmark qallunaallu - o-
qaluttuarisaaneq eqqarsaati-
galugu - naalagaaffeqatigiin-
nermi inissisimanertik, Nu-
nani avannarlemi ilaasutut,
Europa-mi ilaasutut aamma-
lu - nunap sananeqataa eq-
qarsaatigalugu mikisunnguu-
galuarluni - nunat tamat nu-
narsuarmilu suleqatigiinner-
mi pingaarutilittut ilaasutut
siunissartik eqqarsaatigisari-
aqarpaat.
- Soormi maannangaaq a-
peqqut una aallartinnianngi-
larput: kalaallit namminersu-
lemissaat namminneerlutillu
oqartussaalernissaat Dan-
mark-imut aamma Kalaallit
Nunaannut qanoq isumaqar-
pa, Hans-Pavia Rosing aperi-
voq, eqqarsaatersuutaalu
statsministerimut pitsaasu-
mik tupput.
N amminersulemissaq
Hans-Pavia Rosing oqarpoq
ullormi unammillerfiusut an-
nersaat tassaasoq kalaallit
nammineernerulernissaasa
pimoorullugu sulissutiginis-
saa.
- Uannulli pingaartuuvoq,
maannangaaq ulluliinngin-
nissaq. Piviusunngunngippat
pakatserujussuarsinnaavugut
kipiluttunarilersinnaallugulu.
Ulloq taanna taamaalluni
takkukkumaarpoq.
- Pingaamerpaaq tassaavoq
kikkut tamarmik oqallinner-
mut ilaanissaat, aammalu pif-
fissaqarluarluta sulinissarput.
- Oqaatsip namminersuler-
nerup atomeratigut eqqarsaa-
tigaara, annertunerusumik
imaluunniit tamakkiisumik
namminersulernissaq qanoq
piumasaqarfigineqassaner-
soq kinguneqassanersorlu.
Soorunåmi aningaasaqameq
pitsaasuussaaq, tassaassaarlu
nammineerluta aningaasa-
qamerput, inuttut pinngorti-
tamilu pisuussutsitsinnit pi-
lersinneqartoq. Allatut oqaa-
tigalugu inuiaqatigiit kalaal-
lit aningaasalersornissaannut
aqunnissaannullu pisinnaa-
lersimasariaqarpugut, Hans-
Pavia Rosing oqarpoq, nas-
suerutigaalu Kalaallit Nunaat
maanna 1998-imi aningaasa-
nik atugassaqartorsuunngim-
mat. Kisiannili amerlasuunik
neriuuteqartoqarpoq.
Suli utaqqivugut
- Nunarsuarmi immatta min-
guinnerpaanera peruualaaru-
tigisinnaavarput. Pisuussut-
sigut uumassusillit amerla-
soorsuupput. Aammalu tuni-
sassiorfimmik nutaaliaaner-
paamik aalisakkanik sulia-
reriigaanngitsunik, sunit ta-
manit kusanamerpaanik pit-
saassusilinnik tunisassiortu-
mik peqarpugut.
- Kalaalliit Nunaata nuna-
taa annertusumik kiffaan-
ngissuseqarluni niuersinnaa-
nermut namminersulersin-
naanermillu pilersitsinnaasu-
nik peqarpoq, aningaasaliis-
suterpassuilli iluanaarutis-
sartai suli utaqqivagut. Aat-
sitassat assigiinngitsorpas-
suit pigisatta piiarneqaleme-
rini periarfissat pinngortussat
erinitsaallugit pissangallu-
talu utaqqivagut, Hans-Peter
Rosing oqarpoq, oqalugiar-
nerminilu aammattaaq er-
seqqissaatigaa Danmark Ka-
laallit Nunaanni iluarsartuut-
tarialinnut piaartumik ikiuu-
tissalluni pisussaaffeqartoq,
taamaalilluni aningaasanut
inatsisissami tulliuttumi suli-
assanut aningaasanik immik-
koortitsisoqarsinnaaniassam-
mat.
Iluarsartuussassat
- Naalagaaffik Kalaallit Nu-
naanni inissiat, atuarfiit, in-
naallagissiorfiit, talittarfiit
iluarsartuunneqarnissaanut i-
kiuutissalluni akiisussaavoq.
Taakku namminersorneruler-
nerup eqqunneqamissaa si-
oqqullugu naalagaaffiup sa-
natitarai.
Naluneqanngitsutut
Namminersornerullutik O-
qartussat qallunaallu naalak-
Folketingimut ilaasortaq Hans-Pavia Rosing, kalaallit namminersulemissaat
namminneerlutillu oqartussaalernissaat Danmark-imut aamma Kalaallit Nunaannut qanoq
isumaqamersoq pillugu apeqqutip oqaluuserineqalemissaanik kissaateqarpoq.
Folketingsmedlem Hans-Pavia Rosing ønsker at Folketinget tager hul på spørgsmålene om,
hvad grønlandsk selvstændighed og grønlandsk suverænitet for Danmark og Grønland
indebærer.
kersuisui isumaqatigiipput,
iluarsartuussinissamut pisari-
aqartitsineq misissuiffigeq-
qissaarneqassasoq. Suliap
taassuma inernera martsip
qaammataani piariissaaq. Ki-
sianni kaammattuissaanga
misissueqqissaarneq nuki-
ngiunneqassasoq, taamaalil-
luni 1999-imut aningaasanut
inatsimmut atatillugu ani-
ngaasaliinissamut qallunaat
peqataanissaat periarfissin-
neqassalluni.
- Misissuinerup anner-
paartaa naammassereersi-
mammat pisariaqanngitsu-
mik sivitsortiloornissaanut
peqqutissaqarsorinngilara.
Matumanissaarmi sulilertor-
nissamut politikkikkut piu-
massuseq pineqarpoq, malu-
gisimavaralu ataatsimut suli-
assap taassuma aallartinnis-
saanut Folketingimi politik-
kikkut piumassuseqarluarto-
qartoq, Hans-Pavia Rosing
oqarpoq, taamatulli isum-
mernermini statsminister
Poul Nyrup Rasmussen-imit
tapersemeqanngitsoorpoq.
- Misissuinerap inemerisa
piareemissaat utaqqisariaqar-
parput, sulinermullu attuumas-
suteqartut eqqarsaatigalugit ta-
manna pilertomerusumik pis-
innaanngilaq. Aatsaat tamat-
uma kingoma piviusut tunnga-
vigalugit isumaqatiginninni-
amerit aallartissinnaavagut,
statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen oqarpoq.
Behov for ny-vurdering af fremtidens rigsfællesskab
Statsministeren gav Hans-Pavia en fremstrakt hånd - men ikke på renoverings-området
KØBENHAVN(CSL) - Jeg
tror, at man både i Færøerne,
Grønland og Danmark er
nået til et punkt, hvor der er
behov for en ny vurdering af
demokratiet og identitets-
spørgsmålet i rigsfælleska-
bet. I den proces skal vi lade
os inspirere af hinandens
ønsker og tanker.
Statsministerens tanker om
rigsfællesskabets fremtid
kom på dagsordenen på op-
fordring af Hans-Pavia Ro-
sing, der i sin tale medgav
statsministeren, at diskussio-
nen om Grønlands fremtid
som selvstændig nation først
og fremmest skal diskuteres
blandt grønlændere, men at
Danmark også må overveje
sin situation i rigsfællesska-
bet.
- Danmark og danskerne
bør - i historiens lys - over-
veje fremtiden som en del af
rigsfællesskabet, som en del
af Norden, som en del af
Europa, og - trods sin geo-
grafiske lidenhed - som en
vægtig deltager i det interna-
tionale og globale samarbej-
de.
- Hvorfor ikke allerede nu
tage hul på spørgsmålene:
hvad indebærer grønlandsk
selvstændighed og grøn-
landsk suverænitet for Dan-
mark og Grønland, lød
spørgsmålet fra Hans-Pavia
Rosing, hvis tanker altså gav
positivt ekko hos statsmini-
steren.
Selvstændighed
Ifølge Hans-Pavia Rosing er
en af morgendagens største
udfordringer således at arbej-
de seriøst mod en større
grønlandsk selvstændighed.
- Men for mig er det vig-
tigt, at vi ikke allerede fra
første fase sætter os fast på
en dato. Vi kan blive frygte-
lig skuffede og frustrerede,
hvis det ikke holder. Dagen
skal tids nok dukke op i hori-
sonten.
- Det vigtigste er, at alle
deltager i debatten, og at vi
tager os den fornødne tid.
- Med ordet selvstændig-
hed mener jeg en erkendelse
af, hvad en større eller for
den sags skyld totalt selvs-
tændighed kræver og inde-
bærer. Økonomien skal na-
turligvis være i orden, og det
skal vel at mærke være vor
egen økonomi skabt af vore
egne menneskelige og natur-
givne ressourcer. Vi skal
med ånde ord først selv kun-
ne financiere og administrere
det grønlandske samfund,
sagde Hans-Pavia Rosing,
der erkendte, at Grønland her
i 1998 ikke har megen øko-
nomisk råderum. Men mange
forhåbninger.
Vi venter stadig
- Vi kan skilte med verdens
reneste hav. Vi har mængder
af levende ressourcer. Vi har
de mest moderne anlæg, som
producerer konsumfisk af
fineste kvalitet af enhver art.
- Den grønlandske under-
grund bærer kimen i sig selv
til en større økonomisk hand-
lefrihed og øget selvstændig-
hed, men afkastet fra de store
investeringer lader vente på
sig. Vi venter utålmodigt og
med spænding på de mulig-
heder, som udvinding af vore
mange forskellige råstoffer
vil byde på, sagde Hans-Pa-
via Rosing, der i sin tale også
understregede Danmarks for-
pligtelse til at hjælpe Grøn-
land med sine mange påtræn-
gende renoveringsproblemer
hurtigst muligt, så der kan
blive afsat penge på den
kommende finanslov til
opgaverne.
Renoveringen
- Staten har et ansvar for at
hjælpe med renoveringerne i
den grønlandske boligmasse,
skolerne, elværkerne, kaj-
anlæggene. De blev bygget
af staten før hjemmestyret
indførelse.
- Hjemmestyret og rege-
ringen har som bekendt ind-
gået en aftale om kulegrav-
ning af renoveringsbehovet.
Resultatet af dette arbejde vil
foreligge i marts måned.
Men jeg vil gerne appellere
til, at kulegravningsarbejdet
fremskyndes, således at der
åbnes mulighed for dansk
medvirken til finansieringen
allerede i forbindelse med
finansloven for 1999.
- Jeg ser ingen grund til, at
et udredningsarbejde, som
allerede for en stor dels ved-
kommende er gennemført,
skal trækkes unødigt længe
ud. Her er der også tale om
politisk vilje til at agere hur-
tigt, og jeg har fornemmet, at
der reelt er en bred politisk
vilje i Folketinget til at tage
hul på denne fælles opgave,
sagde Hans-Pavia Rosing,
der ikke fik medhold i disse
betragtninger af statsministe-
ren.
- Vi er nødt til at vente til,
resultatet af udrednings-ar-
bejdet foreligger, og det kan
ikke gå hurtigere end de sag-
lige hensyn tillader. Ført der-
efter begynder vi på realitets-
forhandlingerne, sagde stats-
minister Poul Nyrup Ras-
mussen.
ASS./ FOTO: NORDFOTO