Atuagagdliutit - 13.10.1998, Page 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. OKTOBER • 9
Folketingimut
ilaasortaq Ellen
Kristensen,
Atassut,
isumaqarpoq
Danmark
Lærerforeningip
kissaatigisani
naarnmassiniarlu-
git kalaallit
meerartai
sakkugisimagai.
Danskit
statsministeriata
Ellen Kristensen
neriorsorpaa
Lærerforeningip
suliartoqqusiun-
naarnera misis-
suiffiginiarlugu.
Folketingsmedlem
Ellen Kristensen,
Atassut, mener, at
Danmarks
Lærerforening har
taget de
grønlandske børn
som gidsler for at
få gennemtrujfet
deres ønsker. Den
danske
statsminister har
lovet Ellen
Kristensen at gå
ind i sagen om
Lærerforeningens
blokade.
Politikkikkut Danmark uparuarpaa
Ellen Kristensenip Danmarks Lærerforening-ip Nunatsinnut
suliartoqqusiunnaarnera Folketingimi uparuarpa
KØBENHAVN(CSL) - Ven-
stre-p siulittaasua Anders
Fogh Rasmussen issiavim-
mut niviimilluni eqqasuute-
qarpaseqaaq, kalaallit folke-
tingimi ilaasortatitaat Ellen
Kristensen, Atassut, sisa-
manngornermi unnukkut ar-
fineq pingasut qaangilaaraa
Folke tingip oqaluttarfianit
kalaallit-qallunaat killiffiat
Folketingimi ammaanermut
atatillugu isummersuutigim-
magu.
Tusarnaagassaqarporlumi.
Minnerunngitsumik Poul
Nyrup Rasmussen-imut, El-
len Kristensen-ili pitsaasunit
tusagassaqartippaa, isumaqa-
rami Danmarks Lærerfore-
ningip kissaatigisani iluatsin-
niarlugi kalaallit meerartai
sakkugisimagai.
Ellen Kristensenip aperi-
nera tunngavigalugu statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmus-
sen neriorsuivoq Danmarks
Lærerforeningip suliartoq-
qusiunnaamera misissuiffigi-
niarlugu, peqatigiiffiup ilaa-
sortai Nunatsinni atorfinip-
pata. Ullumikkut Nunatsinni
ilinniartitsisut 300-t missaat
amigaataapput, tamannalu i-
linniartitsinermut akomutaa-
qaaq.
Ellen Kristensen malillugu
tamanna ILO-p isumaqati-
giissutaanut akerliuvoq Naa-
lagaaffeqatigiinnermi Nunar-
put eqqartuussivikkut inger-
latsisinnaangimmat, taamaa-
lilluni qulakkeerneqarsin-
naassagaluarmat aqqiagiinn-
gilernerni piaartumik aaq-
qiisoqarsinnaalluni. Assi-
giinngisitsineruvoq, Ellen
Kristensen oqarpoq, ammaa-
nersiornermi oqalugiarner-
mini ajomartorsiutip malu-
neqamissaa taakkartorlugu.
Aningaasaqameq
Ellen Kristensen oqarpoq
Nunatsinni kisermaassisuu-
neq illersomeqartoq qimak-
kiartorlugu inuiaqatigiinni u-
nammillemermik tunngave-
qartunut saakkiartuinnarto-
qarluni, taamallu ajomaku-
soortumut saakkiartornermi
Danmark suleqatigiinnissa-
mut naammaginartumik piu-
massuseqanngitsoq.
- Aarleqqutigaara Nunatta
aningaasarsiornermini suli
aalisamermik pinngitsuuisin-
naannginnera, nunarsuarmi
akit allanngorartuarlutik.
Taamaattumik politikki eq-
qumanerusoq ujartorpara.
- Pingaaruteqarpoq naalak-
kersuisut Namminersorne-
rullutik Oqartussat suleqati-
galugit Nunatta aalisanermik
pinngitsuuisinnaannginnera
pimoorullugu annikillitissa-
gaat, sammineqarsinnaasu-
nik allanik aqqutissiuillutik.
- Nunatsinni ullumikkut
aningaasaqamikkut artoma-
leriartuinnartumik ajornar-
torsiuteqarnerup qaangeriar-
tornissaanut statsministerip
eqqarsaatai tusarusuppakka,
Danmark qanoq ililluni pe-
qataasinnaanersoq, Ellen
Kristensen oqarpoq, pinse-
pakken-ilu taallugu, taanna
kalaallit suliffiutaannut sun-
niuteqarnerlussinnaasut ila-
gimmassuk, kalaallit qallu-
naallu aningaasartuutigisar-
tagaat imminnut attuumas-
suteqarmata.
Eqqartuussisoqameq
Ellen Kristensenip kommu-
nefogedit inissisimanerat ilu-
ngersunartoq erseqqissarpaa,
inatsisinik unioqqutitsisut ti-
gusarigaangamikkit anger-
larsimaffimminnukaattaria-
qarmatigit, nunaqarfinni iser-
titsiveqanngimmat. Pissutsit
akueriuminaatsut, Ellen Kri-
stensenip statsministerimut
piumasarisaa iluarsiniaqqul-
lugu.
Atassummut ilaasortap i-
nuusuttup isorilluinnarpaa
kalaallit nunaminni pamaa-
russivinniissinnaanngimmata
- kulturimik, oqaaseqatimik
ilaquttamillu qanittuani.
- Eqqarsaatigiuminaappoq
qallunaaq nunami allami par-
naarussaassappat, nunamini
inatsisinik unioqqutitsisima-
nini peqqutigalugu. Kialuun-
niit tamanna akuerisinnaan-
ngilaa. Soormi kalaallit pine-
qaraangata akuerisaassava,
Ellen Kristensen aperaaq.
Statsminister Ellen Kri-
stensenimut akissuteqamer-
mini eqqartuussiveqarneq
oqaaseqarfigerusunngilaa,
maanna eqqartuussisoqamer-
mut ataatsimiititaliaq suku-
miisumik nutarterimmat, a-
peqqutillu tamakku ilaallu-
tik.
Meeqqat 22-t
Ellen Kristensenip naggasi-
ullugu statsminister aamma-
arluni utoqqatseqquaa,
meeqqanut 22-nut ilaqutaan-
nullu, 1951-imi Nunatsinnit
Danmarkimut aallartitaasut
misiliinermut atatillugu.
- Ajuusaarnarpoq naala-
gaafftup qullersaa aammaar-
luni taamatut akisussaaffim-
minik qimarratiginneqqim-
mat, taama pineqarsimasunut
ilaqutaannullu utoqqatsilaar-
sinnaananiluunniit, Ellen
Kristensen oqarpoq.
Statsministerip isorinnin-
neq akuerinngilaa.
- Kalaallit Nunaata Dan-
markillu attuumassuteqame-
ranni piffissanik pitsaasoqar-
poq pitsaannginnerulaartu-
nillu. Meeqqat 22-t eqqar-
saatigalugit pitsaasumik isu-
maqarluni pisoqarpoq, naak
oqaluttuarisaanerup pisima-
sut allatut isigitileraluarai.
Taamaattumik misigaanga
atuagaq pisariaqartoq allan-
neqarsimammat. Soorlu Atu-
agagdliutit/Grønlandsposten-
imi atuariga'.atuagaq oqalut-
tuarisaanermut naleqqutin-
ngitsumut naleqquttumik
naggasiisoq, statsminister
oqarpoq, suliallu ingerlateq-
qinnissaanik siunertaqamani.
Politiske hug
til Danmark
Ellen Kristensen tog Danmarks
Lærerforenings blokade i Grønland
op i Folketinget - og fik støtte af
regeringen
KØBENHAVN(CSL) - Ven-
stres formand Anders Fogh
Rasmussen lænede sig tilba-
ge i stolen og satte med
tænksom mine en finger for
mundvigen, da den grønland-
ske folketingspolitiker Ellen
Kristensen, Atassut, lidt over
kl. 20.00 torsdag aften gik på
Folketingets talerstol for at
levere sin status over det
grønlandsk-danske forhold i
forbindelse med Folketingets
åbning.
Og der blev noget at lægge
øre til. Ikke mindst for stats-
minister Poul Nyrup Ras-
mussen, der dog også havde
positivt nyt til Ellen Kristen-
sen, som mener, at Dan-
marks Lærerforening har
taget de grønlandske børn
som gidsler for at få gennem-
truffet deres ønsker.
På et spørgsmål fra Ellen
Kristensen lovede statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen
at gå ind i sagen om Dan-
marks Lærerforenings bloka-
de mod, at foreningens med-
lemmer tager ansættelse i
Grønland. I øjeblikket mang-
ler der cirka 300 lærere i
Grønland, hvilket er en bom-
be under hele skolesystemet.
I følge Ellen Kristensen er
det i modstrid med ILO-kon-
ventionen, at der i Rigsfæl-
lesskabet ikke eksisterer en
procesmulighed for Grøn-
land, der sikrer, at man hur-
tigt kan løse en opstået kon-
flikt. Ja, det er en diskrimina-
tion, hævder Ellen Kristen-
sen, der benyttede sin åb-
ningstale til at sætte fokus på
problemet.
Økonomi
Ellen Kristensen fremhæve-
de, at Grønland er ved at gå
bort fra de beskyttede mono-
poler til et mere konkurren-
cepræget samfund, men at
Danmark ikke viser tilstræk-
kelig samarbejdsvilje i denne
vanskelige proces.
- Jeg er bekymret over, at
Grønland stadig er så økono-
misk afhængig af fiskeriet,
hvor priserne på verdensmar-
kedet hele tiden er svingen-
de. Derfor efterlyser jeg en
mere bevidst politik.
- Det er vigtigt, at regerin-
gen i samarbejde med Grøn-
lands Hjemmestyre ihærdigt
arbejder hen i mod at gøre
Grønland mindre afhængig
af fiskeriet ved at bane vej
for andre alternativer.
- Jeg mangler i det hele ta-
get at høre statsministerens
tanker om, hvordan og hvor-
ledes Danmark kan komme
ind i billedet for at afhjælpe
de efterhånden meget tunge,
økonomiske vanskeligheder,
der er i dagens Grønland,
sagde Ellen Kristensen, der
nævnte pinsepakken, som et
af de punkter, der kan få en
negativ virkning på grøn-
landske virksomheder, da der
er en vis sammenhæng mel-
lem det grønlandske og dan-
ske omkostningsniveau.
Retstilstanden
Ellen Kristensen fremhæve-
de også den umulige situati-
on for kommunefogederne,
der i forbindelse med anhol-
delse af lovovertrædere må
tage disse med hjem, da man
ikke har detentioner i byg-
derne. En uholdbar situation,
som Ellen Kristensen appel-
lerede til statsministeren om
at få løst.
Det unge Atassutmedlem
var også stærkt kritisk over,
at grønlændere ikke kan af-
sone deres straf i et fængsel i
deres fædreland - i nærhed af
dere kultur, sprog og familie.
- Det ville være utænke-
ligt, hvis en dansker skulle
afsone en straf i et andet
land, for en lovovertrædelse
personen har begået i sit eget
land. Ingen ville acceptere
dette. Hvorfor så denne
accept, når det drejer sig om
grønlændere, spurgte Ellen
Kristensen.
I sin kommentar til Ellen
Kristensen afviste statsmini-
steren at kommentere det
retslige område, fordi man
netop nu er i færd med en
gennemgribende revision af
det grønlandske retssystem,
hvor også disse spørgsmål
indgår.
De 22 børn
Afslutningsvis efterlyste
Ellen Kristensen endnu en
gang en undskyldning fra
statsministeren til såvel de
pårørende som de 22 grøn-
landske børn, der i 1951 blev
sendt afsted til Danmark fra
Grønland som led i et ekspe-
riment.
- Det er sørgeligt at se,
hvordan et statsoverhoved
endnu engang løber fra an-
svaret som statsoverhoved
ved i det mindste ikke at
fremkomme med en und-
skyldning overfor de udsatte
og deres pårørende, sagde
Ellen Kristensen.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen afviste kritikken.
-1 forholdet mellem Grøn-
land og Danmark har der
været gode og mindre gode
perioder. Hvad angår de 22
børn, så skete det i den bed-
ste mening, selv om historien
sætter begivenheden i et an-
det lys. Derfor føler jeg også,
at der er skrevet en nødven-
dig bog. Som jeg læste i en
artikel i Grønlandsposten :en
bog, der sætter et værdigt
punktum for en uværdig
historie, sagde statsministe-
ren, der ikke agtede at gøre
mere ved sagen.
ASS./ FOTO: NORDFOTO