Atuagagdliutit - 13.10.1998, Side 16

16 • TIRSDAG 13. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Skemat allanngortinneqaqattaarput
Atuarfik Samuel Kleinschmidt-imi atuartut ukioq atuarfiusumi 1998/99
skemaat sisamassaa allanngortinneqarput
Atuartut pingasunut, ingam-
mik 4. klasse-miittumut ske-
mai sisamarilarlugit allan-
ngortinneqartumut angajoq-
qaajulluni aammalumi mee-
raqarluni naammaginanngil-
luinnarpoq toqqissisimanara-
nilu, tassa skemanik allan-
nguinerpassuit pisimasut atu-
arneq qaammatit marluun-
ngitsulluunniit iluanni.
Ingammik naammaginan-
ngilluinnarpoq atuartut 4.
klassimiittut atuartuuleramil-
li ilinnianngisaannarsimaga-
mikku ullaakkut nalunaaqu-
taq arfineq pingasunut atua-
riartorlutik.
4,a-t ASK-mi 1. klassimili
atualeramik qulinoortuaan-
navissimapput. Ilaatigut taa-
ma kingusitsigisumik atuari-
artortamerat soorunami ilu-
artarpoq, aappaatigulli atuar-
tut taamaallaat ilinniarpaat
»pisortap piffissaq takkuttar-
fia«, tamannalu siunissaq eq-
qarsaatigalugu isumaga ma-
lillugu peqqinnanngilaq.
Kingusissukkut atuariar-
tortarneq aamma kingune-
qartarpoq atuartut arlallit a-
tuariartornissami tungaannut
kisimiittarmata imaluunniit
allaat paaqqinnittarfiit atuar-
fiillu akornanni uteqattaar-
tartut imaluunniit atuareeme-
rup kingorna ualikkut anger-
larsimaffinni kisimeeqqittar-
lutik. Ilaatigut uanga nam-
mineq meerara suliffinnut
ilagisarpara ullaakkut kiserli-
ortarpallaaqimmat ilaannilu
kingusinnerusukkut suliar-
tortarlunga.
Ippassaq angajoqqaat
ASK-miit allagarsitinneqar-
put nalunaarfigineqarlutik
skemat allanngoqqittut. Uki-
oq manna atuartut 10. august
aallartipput skemaqaratik.
Skemaqaleramilli 4.a-mi atu-
Sundhedsvæsenets
situation
På vegne af alle medarbej-
derne i et lille sundhedsdi-
strikt skal vi tillade os at
foreslå, at der i det grønland-
ske samfund bliver skabt
mere opbakning omkring
den omstilling, som sund-
hedsvæsenet er inde i, og
som med fortsat turbulens
må antages at vare endnu
nogle år.
Vores landsstyremedlem
for Sundhed, Marianne Jen-
sen, har i sin hidtidige tid
som sundhedsminister, på
trods af alle meldinger om
noget andet - som måske er
mere interessante - formået
at skabe nogle forandringer,
som gør en forskel til det
bedre.
Ikke mindst har hun skabt
gode relationer til de sund-
hedsfaglige organisationer;
der er indgået en række skel-
sættende aftaler med danske
og udenlandske sundhedsvæ-
sener om sundhedssamarbej-
de; og der er iværksat et ar-
bejde om en nødvendig reor-
ganisation af det grønlandske
sundhedsvæsen, som vi ken-
der i dag.
Det er ikke opgaver, som
bliver løst fra den ene dag til
den anden. Nogle af foran-
dringerne er nødvendiggjort
af et med de nuværende res-
sourcer uoverkommeligt
ventelisteproblem, andre af
nogle håbløse rekrutterings-
problemer.
Det er sandsynligt, at vores
gammeldags organisations-
form er en hovedårsag til
begge de nævnte store pro-
blemstillinger, og ikke det
omvendte, at de store proble-
mer er årsag til et ikke-fun-
gerende sundhedsvæsen. Det
har hun også formået at for-
midle frem i lyset.
Nu da vi er blevet enige
om at iværksætte regionali-
seringen som et af mange til-
tag, bør Marianne Jensen
kunne forvente en større op-
bakning til arbejdet, end til-
fældet er, både blandt politi-
kerne, fra pressen, men også
internt blandt os, der arbejder
i systemet.
Den ene af underskriverne
til denne tilkendegivelse,
chefdistriktslæge Lars Mos-
gaard, var i fasen, hvor forde-
le og ulemper ved en regiona-
lisering blev endevendt, en af
de mest kritisk indstillede til
regionaliseringstanken.
Men nu er vi blevet enige
om at sætte regionaliserings-
toget i gang, således som det
blandt andet allerede fremgik
af Marianne Jensens sund-
hedsredegørelse på forårs-
landstingssamlingen.
Nu er der ikke mere slinger
i valsen:
Alle må give indsatsen en
chance og trække på samme
hammel. Om det så i foran-
dringernes turbulens foruden
blod, sved og tårer også
koster penge, ja, så må det
med som en del af de res-
sourcer, der medgår.
Vi ser i disse dage med al
tydelighed, at det også koster
penge at lade tingene
fortsætte.
Landstinget har her et sær-
ligt ansvar, som jeg er sikker
på, de vedkender sig, hvilket
vi nok vil få at se i den nær-
meste fremtid, når finanslo-
ven snart skal vedtages.
Giv, kære venner, hvortil
jeg regner jer allesammen,
også tvivlerne, giv Marianne
Jensen den ro og opbakning,
som er nødvendig for hende
for at få det her på plads.
Det er samarbejdets tid,
kritikkens tid mod det endnu
ugjorte er ikke inde.
Venlig hilsen,
Lars Mosgaard,
chefdistriktslæge, og
Karen Laursen,
afdelingssygeplejerske
artut skemaat sisamariarlugu
allanngortinneqarpoq. Aal-
lartikkaluarput ima ullut ta-
maasa nalunaaqutaq arfineq
pingasunoortussaallutik, ta-
mannalu iluarisimaarparput
angajoqqaat meeqqallumi
aamma. Kisianni ippassaq
ilisimatinneqarpugut ajoralu-
artumik 4.a-t ullumikkut ul-
lut tamaasa nalunaaqutaq qu-
linoortassasut.
Atuarfiup allakkiamini a-
ngajoqqaat nassuiaateqarfi-
gai suna pissutigalugu ske-
mat allanngortariaqarsima-
sut. Qujanartormi, atuarne-
rup qaammatinik marlunnik
ingerlareersup qaangiunne-
risigut angajoqqaat pissutsi-
nik ilisimatinneqarmata. Ki-
sianni skemat sisamariarlugit
allanngortinneqartut inga-
sappallaarujussuarpoq. Ta-
mannalu atuarfiup tungaaniit
meeqqanut »perorsaariaa-
seq« toqqissisimananngillu-
innarpoq.
Taama kingusitsigisumi a-
tuariartortarneq arlalinnik
nassataqarpoq; atuartaria-
qartarput ualersuaq ilanngul-
lugu, ilikkagaqarsinnaaner-
mut tigusinissaq millereer-
soq qasulereemeq peqqutiga-
lugu, ilinniartitsisunit aamma
qasulereersunit ilinniartinne-
qartarput. Aamma kingusis-
sukkut atuartariaqarneq
meeqqat atuanngiffiup nalaa-
ni sammisassanik neqerooru-
tit arlalissuit ilaaffigisin-
naanngilaat, tamakkulu uffa
killeqareeqisut, meeqqat i-
laasa soorlu assammik arsar-
tartut imaluunniit allat sun-
ngiffimmi neqeroorutit unit-
siinnartariaqarpaat, naak pi-
ngaarutilerujussuugaluit atu-
anngiffiup nalaani sammis-
assaqamissaq.
4.a-t angajoqqaavi ASK-
mi Atuarfiup siulersuisuinut
saaffiginnereerput skemat pi-
tsaanerusut anguniameqassa-
sut, aammalu tamanna angu-
neqarsinnaanngippat aap-
paagu atuarfiusumi nutaami
pitsaanerusumik atugassin-
neqassasut.
Amalie Jessen
4.a-meersumut angajoqqaaq
■ i AG er der også
SMÅ ANNONCER
ITTOQQORTOORMIIT KOMMUNIA
SØGER
Forebyggelses-
konsulent
Stillingen er ledig 1. november 1998 og ønskes
besat snarest eller efter aftale.
Forebyggelseskonsulentens arbejdsopgaver:
• Koordinator og medansvarlig for tværfaglig
forebyggende indsats i kommunen og igang-
sætter af konkrete forebyggelsestiltag.
• Ansvarlig for opstilling af forebyggende aktivi-
tetsplan.
• Ansvarlig for kommunens politik på forebyg-
gelsesområdet.
• Oplysningsarbejde på skole og institutioner.
• Samarbejde med foreninger.
• Ad hoc tilknytning til nævn og kommunalbe-
styrelse.
• Formulere oplæg til politikere.
• Ansvarlig for evaluering.
• Andre forekommende opgaver.
Der forudsættes interesse for forebyggelsesom-
rådet som helhed og vilje til at deltage aktivt i
den forebyggende indsats.
Lønforløbet er p.t. skalatrin 34-40 med et uregu-
leret tillæg på kr. 3.000 pr. måned.
For ansættelse af udenbys, afholdes omkostnin-
ger i forbindelse med tiltrædelse af kommunen
efter gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
til kommunaldirektør Villy Veng, tlf. 99 10 77.
Ansøgningsfristen udløber 30. oktober 1998.
Ansøgning md oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelse vedlagt kopier af eksa-
mensbeviser, referencer og udtalelser bedes
sendt til;
Ittoqqortoormiit
kommunia
Box 505, 3980 Ittoqqortoormiit
Angajoqqaanut meeqqanullu naammaginamanilu
toqqissisimannanngilaq, 4. klassimi atuartut 10. august-
imilli skemaat sisamariarlutik allanngortinneqarmata,
Amalie Jessen allappoq, 4. klassimi atuartumik qitomalik.
Det er meget utilfredsstillende og utrygt for forældre og
børn, at en 4. klasseelev allerede har fået ændret sit skema
fire gange siden 10. august, skriver Amalie Jeseen, der er
forældre til en 4. klasseelev.
ITTOQQORTOORMII KOMMUNE
PISSARSIORPOQ
Pinaveersaartitsinermi
siunnersortimik
Atorfik 1. november 1998-imi inuttaaruttussaq,
piaartumik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnik-
kut inuttalerniarneqarpoq.
Pinaveersaartitsinermi siunnersortip suliassarai:
• Kommunimi pinaveersaartitsilluni suliniuteqartut,
suliassaqarfinnit assigiinngitsuneersut
sulinerannik ataqatigiissaarineq,
pinaveersaartitsinermilu suliniutinik
aalajangersimasunik aallartitsisarneq.
• Pinaveersaartitsilluni sammisaqartitsinissamut
pilersaarusiornermi akisussaasoq.
• Kommunip pinaveersaartitsinermi politikkianut
akisussaasoq.
• Atuarfinni paaqqinnittarfinnilu paasisitsiniaaneq.
• Peqatigiiffinnik suleqateqarneq.
• Suliassaalersut, nævninut
kommunalbestyrelsimullu attuumassutillit.
• Politikerit saqqummiussassaannik
oqaasertaliorneq.
• Nalilersuinermi akisussaasoq.
• Suliassaalersut allat.
Pinaveersaartitsinermik tamakkiisumik soquti-
ginnittuunissaq aammalu pinaveersaartitsinermi
suleqataanissamut piumassuseqarnissaq pium-
asarineqarpoq.
Maannarpiaq akissarsiat skalatrin 34 - 40-mi
inissisimapput, qaammammut kr. 3.000-inik
aaqqitaanngitsunik tapeqartinneqartunik.
Illoqarfiup avataanit atorfinitsitsisoqassappat
atorfininnermut atatillugu aningaasartuutit male-
ruagassat atuuttut naapertorlugit kommunimit
akilerneqassapput.
Paasissutissat sukumiinerusut kommunaldirek-
tør Villy Veng-imut, tlf. 99 10 77-imut saaffigin-
ninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqarnissamut piffissarititaq 30. oktober
1998-imi naassaaq.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut siornatigullu
suliffigisimasanut paasissutissanik, misilitsinner-
mut uppernarsaatit assilinerinik, innersuussutinik
oqaaseqaatinillu ilallugu uunga nassiuteqqu-
neqarpoq:
Ittoqqortoormiit
kommunia
Box 505, 3980 Ittoqqortoormiit
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLFR-Rf-IMCD