Atuagagdliutit - 10.11.1998, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 10. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ALL. ASII CHEMNITZ NARUP
Pitsaaliuineq katsorsaanerlu ataqatigiissut
Paarisa-mit qaaqquneqarluni
ilisimatooq dr.med. Peter El-
sass Nuummiippoq oqalugia-
riartorluni, eqqartorlugit erlo-
qissoqamerani ikiuinerit kat-
sorsaanerillu kiisalu imminut-
saaliinemi suleriaatsit. Katu-
ami inersuaaraq soqutiginnit-
tunik ulikkaarpoq, ilaatigut
paaserusuppaat Nunatsinni
imminortamerpassuit pitsaa-
liomiarlugit qanoq iliortoqar-
sinnaasoq, imminortamerillu
akiomiarlugit kikkut sulisas-
sanersut: kajumissutsiminnik
sulisut imaluunniit irrunikkut
ilinniarsimasut.
Peter Elsass angutaavoq si-
latooq sapiitsorlu. Iliomermi-
ni silatusaarfiginerpaavai sa-
piiserfiginerpaallugillu ua-
gut sinnerluta ajomartorsiuti-
tsinnik aaqqiissutissanik ilit-
sersuutinnginnamitigut. Ilu-
arsiniagassat uagutsinnut u-
tertippai. Suliassaraagut. Pi-
sussaaffigaagut. Ilungersuu-
titta iluarsinissaat aqqutis-
siuunniarlugit oqallinneq na-
ngissavarput, pisinnaasagut
ataatsimut qiviarlugit, taa-
matullu piffissaq siusinneru-
soq eqqarsaatigalugu siunni-
ussaqarlutalu katsorsaanikkut
pitsaaliuinikkullu suleriaasis-
satsinnik ineriartortitsisa.
Aallaqqaasiut
Oqalugiarnissamut takkup-
punga pissangallunga neriu-
uteqarlungalu. Alapernaap-
punga Nunatsinni iliuuseri-
sariikkagut Elsassa-ip oqa-
lugiaataanut nallersuunniar-
lugit. Tusarusuppara nunat
allat imminortamermik qaa-
ngiiniarlutik suleriaaseqaler-
simanersut.
Oqalugiameq sisamanik i-
maqarpoq: erloqissuteqar-
neq, annaasaqarneq, ikiuu-
taasinnaasumik isummertar-
neq naggataatigullu minne-
runngitsumik imminutsaaliu-
ineq katsorsaanerlu.
Unnuk soqutiginarluinnar-
poq. Soqutiginaatigaa oqalu-
giareemermi inersuaaqqami
qisuariaatit pissutsinik pi-
ngaartunik arlalinnik eqqar-
saatissiisoqarlunilu qaqiliiso-
qarami.
Apeqqutinut ilaapput: iki-
uinerit sorliit iluaqutaappat?
Qanoq imminutsaaliuisin-
naavugut? Iliuuseqarnissanut
kikkut akisussaappat? Kaju-
ngissutsimik sulisut immik-
kulluunniit suliallit ikiuis-
sappat?
Apersortut kissaatigaat Pe-
ter Elsass-ip kalaallit ilitser-
suutissagaatigut ajornartorsi-
utigut qanoq iluarsissaneri-
gut. Peter Elsass-illi Nunat-
sinni imminortarniartarneq
katsorsaatiginiarlugu akior-
niarluguluunniit qanoq ilior-
ssanersugut ilitsersuutissal-
luta sapiiserfigerusunngi-
laa. Sammisassaq iliuusissal-
lu uagutsinnut iluarsiniagas-
sanngorlugit utertippai. Eq-
qortumik sapiisertumillu ili-
orpoq. Eqqortuuneranut peq-
qutaavoq iliuusissat oqallin-
nerillu akornatsinni pissam-
mata, nammineq atugarisavi-
gut qitiutillugit aallaavigalu-
gillu. Aaqqiissutissagut nam-
mineq ujartussavagut, angu-
niassavarpullu suleqatigiillu-
ta, immini inuiaqatigiinnit-
sinni ilungersuutassaallunilu
ineriartuutissaasoq. Sapiiser-
neruvoq - kiami tulluusi-
maarluni piginnaasani ilisi-
masanilu nittarsaakkusussan-
ngikkarluarpai aammalumi
ilisimasaqarfigisani - minne-
rungitsumik kilometererpas-
suit angalareerluni, allaallu
ilisimasaminik tunniussinis-
saa pillugu qaaqqusaalluni.
Isummaasa misilittagaa-
salu saqqummiunneri ua-
gutsinnut sunniuteqartissin-
naavagut. Ataani saqqummi-
unneqarput, uangalu nam-
mineq eqqarsaatinnik isum-
mannillu ilanerqarput. Ua-
ngali isummakka imminor-
nerinnarmut attuumassute-
qanngillat.
Imminutsaalinerit
Imminornissamut inerteri-
neq katsorsaanermut ilaal-
luni iluaqutaavoq.
Imminomiartarnemik kat-
sorsaanerit pinaveersaartitsi-
nerillu pillugit Peter Elsass-
ip Danmarkimi misilittakkat
oqaluttuarai. Imminorniar-
nermik eqqarsartut ataasiak-
kaat ikiomiarneqartarput o-
qaloqatigiittarnerit aqquti-
galugit. Imminutsaaliuineq
suliniutaavoq imaqameq, si-
unertaavorlu sumiiffikkaani
inuunermut piumasaqaatinik
ineriartortitsinissanik piler-
sitsiniarluni.
Katsorsaaneq pillugu Peter
Elsass oqarpoq: Imminomi-
artunut periarfissiinerni,
soorlu oqaloqatigiinnikkut
misilittagaraa inerteqquteqar-
neq iluaqutaasoq. Pineqartup
katsorsameqamermi nalaani
inuunermi kipitissanngikkaa
inerteqqutiginninneq.
Nuummi ikorfartoqatigiin-
ni sulinerput aamma taa-
maappoq. Ikorfartoqatigiinni
inuit sammisarpagut anner-
tuunik nuanniitsunillu annaa-
saqarsimasut. Annaasaqar-
nermi aliasunneq erloqinerlu
ima sakkortutigilersarput i-
nuuneq soqutaajunnaartar-
poq, imminomissamullu eq-
qarsaat/kissaat takkuttarluni.
Taamaattoqartillugu aaqqii-
sarpugut »imminornissamut
isumaqatigiissut«-mik taane-
qarsinnaasumik. Inuk »as-
sammillugu« neriorsuisarpoq
imminussanani. Misilittak-
kagut pitsaapput.
Inunnik ataasiakkaanik
katsorsaanermi imminun-
nginnissamik isumaqatigiis-
sut qanoq siammarsinnaa-
nersoq kiisalu imminutsaali-
uinemi ataatsimut isigalugu
annertunermik suliniutigine-
qarsinnaanera isumaavoq
soqutiginartoq, oqallisigeq-
qinneqarsinnaasorlu.
Pitsaaliuineq
Pitsaaliuinermi suliat pillugit
tamakkununngalu tunngavi-
usut Peter Elsass-ip ataatsi-
mut isigalugit eqqartuivoq.
Ilaatigut taavaa pitsaaliuineq
sumiiffikkaanut tunniunne-
qassasoq, suliniutinilu innut-
taasut ilaatinneqassasut. Pit-
saaliuinermi suliniutit ataat-
simut isigalugit ilinniartitaa-
nissamut kultureqamermullu
periarfissiinerit amerlaneru-
sut suliniutinut ilaasut. O-
qaassutaa tassaavoq: siam-
masinnerusumik eqqarsarto-
qassaaq.
Isumaqarpunga pitsaaliui-
nerit iluatinnartortaat tassaasut
innuttaasut peqatigitinneri.
Inuit inuuffiini najugaqarfiini-
lu peqataaneq anguniagaqaru-
sunnerlu tassaasut ingerlas-
sutaasut, pitsaaliunemilu i-
ngerlatsinemi tunngaviusussat.
Innuttaasut isummiussaan-
nut politikkikkut eqqumanis-
samik tusamiaasamissamillu
ilumoorutassaavoq. Politike-
rit suliniutinik aalajangersi-
masuni pisortat qaqugukkut
akulerutissallutik piffissamik
eqquinissamut pikkoriffigi-
nerulertariaqarpaat. Qaqugu
pisortat siulliussappat, qaqu-
gukkullu utaqqimaassappat?
Katsorsaaneq
pitsaaliuinerlu
Pisariaqartilluinnarpara kat-
sorsaanerit pitsaaliunerillu
ingiaqatigiissillugit ineriar-
tortinnissaat, taakkunanilu
marlunni suliniutit ataqati-
giissaarnissaat. Katsorsaa-
nermik suliniarnerit uanga
pingaarteqaakka. Katsor-
saaneq eqqarsaatigisara tas-
saavoq suliamut attuumatil-
lugu suliniarneq, ajomartor-
siut arlallilluunniit aallarte-
reeraangata, inunnik ataasi-
akkaani aamma/imaluunniit
ilaqutariinnut tamanut eqqu-
ereeraangat. Katsorsaaner-
mik sulineq ukiualunnguit
matuma sioma tikillugu pit-
saaliuilluni sulinermit ingiar-
neqaqqasimavoq, avoqqaa-
rineqakkajullunilu.
Katsorsaaneq pitsaasutut
isigineqanngisaannangajap-
poq. Qujanartumilli isummat
allanngoriartorput. Ajunnge-
qaaq. Katsorsaanermi nukip-
passuit maanna atomeqarta-
lerput. Katsorsaasamerit saq-
qummiunneqartariaqarput o-
qallisigineqarlutillu. Periutsit
nalimmassassagaanni, pit-
sanngorsassagaanni ineriar-
tortissagaannilu iliuuseq pit-
saanersaavoq. Katsorsaane-
rillu pisortanit arlaatigut nak-
kutigineqarnissaannut iliuu-
taasinnaavoq. Suliniutitullu
allatut katsorsaaneq arlaati-
gut nakkutgineqartariaqar-
poq - inuiaqatigiinni demo-
kratiskiusunut ilaavoq.
Ukiuni kingullemi 6-8-ni
inuiaqatigiinni oqallinnermi
pitsaaliuinemik suliniutit qi-
tiutinneqarpallaarsimapput.
Oqaaseq pingaamertut ator-
neqartarpoq suliniutinut in-
nuttaasunut tamanut saaffi-
ginnittunut imaluunniit im-
mikkut anguniagaqarfiusuni
kiisalu ajornatorsiutit takku-
tinnginnerini suliniutinut aal-
lartitanut. Atuuttut pitsaali-
ussallugit kissaatigisimasat
tassaasarsimapput: imigassa-
mik hash-imillu atornerlui-
nerit, nappaatipalaat tuni-
luuttut il.il. Periutsit assigiin-
ngiiaarput: sunniiniarnerit,
ilinniartitsinerit, paasisitsini-
utit, inatsisiliornerit tamallu
oqallittarneri. Atortut/tusaa-
tit tassaasimapput allagar-
tarsualiat, mappersakkat, ra-
diomi tv-milu ilannguttakkat,
ilinniartitsissutinik pitsan-
ngorsaanerit kiisalu isigin-
naaritsinikkut oqallisissiat.
Nunatsinni katsorsaanerit
pitsaaliuinerillu pineqaraa-
ngata ileqquniartarpoq taakku
arlaat isumaqatiginerlugu a-
kerlerinerluguluunniit. Aam-
maarluni aalajangiussassat
pillugit isummemerujussuit.
Inooqatigiinnikkut/tarnikkut
AF ASII CHEMNITZ NARUP
Koordinering mellem forebyggelse og behandling
Inviteret af Paarisa har pro-
fessor dr. med. Peter Elsass
været i Nuuk for at holde
foredrag om krisehjælp og
behandlende og forebyggen-
de indsats i forhold til selv-
mord. Katuaqs lille sal var
fyldt til bristepunktet af in-
teresserede borgere, der
blandt andet ønskede svar på,
hvad vi i Grønland skal gøre
for at forebygge de mange
selvmord, og hvem der skal
forestå indsatsen mod selv-
mord: de frivillige eller pro-
fessionelle.
Peter Elsass er en klog og
modig mand. Det aller kloge-
ste og modigste, han gjorde,
var at afholde sig fra at kom-
me med løsninger på vore
vegne her i landet, på vores
problemer. Han kastede bol-
den tilbage til os. Vi har bol-
den. Det forpligter. Lad os
fortsætte debatten for at fin-
de veje til at løse problemer-
ne, til at se på vore samlede
ressourcer og arbejde på en
langsigtet, målrettet udvik-
ling af metoder såvel på det
behandlende som det fore-
byggende plan.
Det var med spænding og
forventning, jeg mødte op til
foredraget. Jeg var nysgerrig
efter at sætte Elsass’ fore-
drag i forhold til det, vi alle-
rede gør i Grønland. Jeg var
nysgerrig efter at høre, om
andre lande har fundet en vej
ud af selvmord.
Foredraget indeholdt fire
punktenkrise, tab, terapeu-
tisk holdning og behandling
af forebyggelse af selvmord.
Det blev en spændende
aften. Spændende, fordi
reaktionerne fra salen efter
foredraget satte flere væsent-
lige interne forhold i fokus
og i perspektiv.
Spørgsmålene drejede sig
blandt andet om: Hvilken
slags hjælp hjælper? Hvor-
dan kan vi forebygge selv-
mord? Hvem er ansvarlig for
at gøre noget? Skal frivillige
eller professionelle hjælpe?
Spørgerne fra salen ønske-
de, at Peter Elsass skulle give
os i Grønland sine bud på,
hvordan vi skal løse vore
problemer. Men Peter Elsass
ville ikke gøre sig klog på,
hvad vi i Grønland skal gøre
i forhold til behandling og
forebyggelse af selvmord.
Den diskussion og proces
sendte han tilbage til os selv.
Det var rigtig og modigt
gjort. Rigtigt, fordi reflektio-
neme og diskussionerne skal
føres iblandt os, midt i og
med udgangspunkt i vores
egen virkelighed. Vi skal
selv finde løsningerne, og
vejen dertil er en demokra-
tisk proces, som i sig selv er
befordrende og udviklende
for vores samfund. Modigt -
for hvem vil ikke gerne være
imødekommende og demon-
strere sin ekspertise, viden
og indsigt - ikke mindst efter
at have rejst så mange kilo-
meter, inviteret for at dele ud
af sin viden.
Vi kan jo lade os inspirere
af hans synspunkter og erfa-
ringer og - som i det følgen-
de - reflektere med nogle
personlige meninger, som
dog sigter bredere end blot
selvmord.
Behandling og
forebyggelse
vedrørende selvmord
Forbud mod selvmord gav-
ner som et led i behandlin-
gen.
Peter Elsass fortalte om
erfaringer fra Danmark ved-
rørende behandling og fore-
byggelse af selvmord. På det
behandlende niveau tilbydes
den enkelte selvmordstruede
person hjælp i form af samta-
ler. Forebyggelse er en bre-
dere indsats, der har til for-
mål at skabe udviklende livs-
betingelser i hele lokalsam-
fundet.
Om behandling sagde
Peter Elsass: I forbindelse
med tilbud for eksempel i
form af samtaler til den selv-
mordstruede er det hans erfa-
ring, at forbud hjælper. For-
bud mod at tage sit liv, når
vedkommende er i behand-
ling.
Det svarer akkurat til den
måde vi arbejder på i sorg-
gruppen i Nuuk. I sorggrup-
pens regi arbejder vi med
personer, som har været ud-
sat for alvorlige og kompli-
cerede tab. Smerten og fort-
vivlelsen over tabet kan være
så voldsom, at livet ikke
mere har nogen mening, og
tanken/ønsket om at tage sit
eget liv dukker op. I sådanne
tilfælde laver vi, hvad vi kan
kalde en »ikke-selvmords-
kontrakt«. Personen lover
med »håndslag« ikke at tage
sit eget liv. Vore erfaringer
er gode.
Om et lignende forbud -
eller en kontrakt - om ikke at
tage sit eget liv også kan
anvendes i en bredere, gene-
rel selvmordsforebyggende
indsats er en spændende idé,
der fortjener at blive taget op
til yderligere diskussion.
Forebyggelse - en bred
vifte af instanser
Peter Elsass kom i mere
overordnede vendinger ind
på den forebyggende indsats
og nogle principper for den-
ne. Han nævnte blandt andet,
at forebyggelsen skal lægges
ud i lokalsamfundet og tilta-
gene skal involvere lokalbe-
folkningen. At flere uddan-
nelsestilbud og flere kultur-
tilbud er led i den generelt
forebyggende indsats. Hans
budskab var: Tænk bredt.
For mig at se, ligger værdi-
en i den forbyggende indsats
i høj grad i netop at involve-
re lokalbefolkningen. Det er
engagementet og entusias-
men, der hvor mennesker
lever og bor, der er drivkraf-
ten, og som skal bære fore-
byggende projekter igennem.
Det er en udfordring for
politikerne at være opmær-
somme og lydhøre over for
de strømninger, der er i be-
folkningen. Der, hvor vore
politikere skal blive dygtige-
re, er i »timing« af tidspunk-
tet for, hvornår det offentlige
skal blande sig i en given
proces. Hvornår skal det
offentlige gå forrest, hvornår
vente?
Behandling og
forebyggelse generelt
Hvad jeg ser som en absolut
nødvendighed er, at det be-
handlende og forebyggende
niveau udvikles sideløbende,
og at der sker en koordine-
ring af indsatserne på de to
niveauer. Jeg er personligt
meget optaget af behand-
lingsarbejdet. Behandling
forstået som den indsats med
et fagligt afsæt, der udøves,
når et eller flere problemer er
blevet en realitet og har ramt
enkeltpersoner og/eller hele
familier. Behandlingsarbej-
det har indtil for ganske få år
siden levet i skyggen af det
forebyggende arbejde og har
nærmest været henvist til
skammekrogen.
Det har aldrig været sær-
ligt fint at udøve behandling.
Der er heldigvis ved at ske en
holdningsændring. Det er
godt. For der bruges rent fak-
tisk mange ressourcer på det
behandlingsmæssige niveau.
Behandlingsarbejdet skal
frem i dagens lys og diskute-
res. Det er den bedste måde
at tilpasse, forfine og udvikle
metoderne. Det er også en
måde at underkaste behand-
lingsarbejdet en slags offent-
lig kontrol. Som alle andre
aktiviteter bør også behand-
lingsarbejdet underkastes en
form for kontrol - det hører et
demokratisk samfund til.
I de sidste seks til otte år
har der i den samfundsmæs-
sige debat været fokuseret
meget på det forebyggende
arbejde. Begrebet bruges pri-
mært om tiltag, der retter sig
mod hele befolkningen eller
særlige målgrupper og om
indsatser, der sættes iværk,
før problemer opstår. For-
hold man har ønsket at fore-
bygge har blandt andet
været: misbrug af alkohol og
hash og udbredelse af seksu-
elt overførte sygdomme. Me-
toderne har varieret fra kam-
pagner, undervisning, gene-
rel oplysning, lovgivningsar-
bejde og offentlige debatter.