Atuagagdliutit - 22.12.1998, Síða 2

2 • TIRSDAG 22. DECEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Nussuineq inissaaleqinermut pisuusoq
QANGA AJORTULIAT - manna eq-
qarsaatigalugu pikkorluttumik aaqqis-
suulluagaanngitsumillu nussortitsineq -
Nuummi inissaaleqinermik pilersitsisi-
mavoq, sulilu pisortat namminersortullu
sanaartomissaannut pakkersimaarilluni,
maanna pisut siuariamiamerlu - inissaa-
leqinerup iluarsinissaa - siunissami suli
ungasinninngortillugu.
Ajortortaa tassaavoq, aningaasaate-
qartoqarluni inunnik sanaartortoqaru-
sukkaluarluni, sanaartorfissaqamanilu.
Landskarsi sanaartomissamut aningaa-
saateqarluarsimagaluarpoq, allaat ani-
ngaasaqarnermut inissiaqamermullu
naalakkersuisup, Daniel Skiftep, Inatsi-
sartuni siunnersuutigalugu sanaartugas-
sat ukiunut pingasunut-tallimanut siam-
martinneqassasut. Inuinnaat inissarsi-
ortut namminersornerusullu ingerlat-
seqatigiiffiit sanaartomissamut aningaa-
saateqaraluarput. Atorsinnaanngilaallli.
Maannakkuunngitsoq.
Pingaartumik Nuummiuunngitsoq.
Sapaatip akunnera ataaseq qaangiup-
pat (tak. qupp. 5) sanaartorfissat 40-t
makitsissutaasussaagaluarput, naam-
manngilluinnarpulli. Sanaartomissamut
soqutiginnittoqamemjussuuvoq - ani-
ngaasassaqarpullu.
Namminersornerullutik oqartussat
aningaasalersuinissamut inuinnarnut
periarfissiissutaat nutaaq, taarsigassarsi-
at 40 procentii emiaqanngitsut taarser-
sugassaanngitsullu, taamaalilluni ukiuni
siullemi arlaqartuni sunniuteqassanngi-
laq. Sanaartorfissaqannginneq taamaal-
laat peqqutaavoq.
NUUMMI inissialiomeq kinguartertuas-
sagutsigu, ...allatut oqaatigalugu... inis-
sialiomeq annertooq aallartinngikkutsigu
- Nuummi ukiumut inissiat 200-t - inis-
saaleqinemp iluarsineqamissaa qanilli-
gallamavianngilarput.
Taamaattumik aporfissat peernissat
pingaamteqarpoq. Nuummi sanaartorfi-
gissaanermik kinguaattoomtit anguni-
artariaqarput, taamaalilluni kinaluunniit
inissialiomsuttoq sanaartorsinnaalerlu-
ni.
Inissialiorfissanik sanaartorfigissaa-
neq pisortanut akisoorsuunngilaq. Tun-
ngaviusumik sanaartorfigissaarineq
landskarsip akilertarpaa, inissialiorfissa-
nillu sanaartorfigissaarineq sanatitsisut
akilertarlugu.
Soormiuna sanaartorfigissaarisoqan-
ngitsoq?
INISSIALIORNEQ manna tikillugu
pisortat isumaginerusimavaat. 40-60-
imik avisseqatigiilluni sanaartorneq,
aningaasartuutit kommunip namminer-
somemsullu avittarlugit, sanaartomermi
atomeqamemvoq. Illoqarfikkaanut nus-
suineq apeqqutaalluni illoqarfinni sor-
lemi sanaartortoqaqattaarpoq, tamatu-
manilu Nuuk salliutinneqarsimanani.
Suliffeqarfinnik illoqarfinnut allanut
nussuineq ukiuni kingullemi Nuummi
ineriartortitsinermut kinguarsaataasima-
voq. Nussomerit qanoq pisameri aala-
jangiusimaannameqamera peqqutaallu-
ni allatut ineriartortitsinerup ingerlanis-
saa Inatsisartut piareersimaffigisimann-
gilaat. Taamaattumik Nuup Kommunea
ullumikkut inissaaleqiffioqaaq, iluarsii-
nissamullu periarfissakitsuararsuulluni.
NUUMMI - Nunarpullumi tamaat eq-
qarsaatigalugu - innuttaasut silarsuarmi
tamarmi pissutsit ilutigalugit ineriartor-
put. Ilorrisimaarluni inuuneq omiginer-
uvarput, inuunermi sakkortuunik ajor-
nartorsiutitalinnillu atuinermit pilerigi-
nemllugu. Taamaattumik inuuneq ajor-
naannermi iluaqutaanemsunillu periar-
fissalik naapertorlugu nussortarpugut.
Angajoqqaat atuarfeqarfiit ilinniarfiil-
lu pitsaanerit ujartorlugit nuuttarput.
Utoqqaat nuuttarput - periarfissaqarunik
- pitsaasumik utoqqaliartorfissaminnut.
Sulisinnaasullu suliffissaqarfiusunut
nuuttarput. Taamaattuarpoq.
Tamanna Inatsisartut naalakkersuisul-
lu paasiumanngilaat. Inuit nunarsuarmi
tamarmisut »nunaannarmit illoqarfim-
mut« nussomerit Nunatsinni aamma a-
tuupput. Inuit nikerartuarput, inissaqar-
neq inatsisitigullu pitsaasunik atugassin-
neqanngikkunik aalajangersimasumi
ataatsimi pituttomeqassanngikkunik.
Politikerit paasisariaqarpaat pingaar-
tuummat inuiaqatigiit tassaammata
uumassusillit inuusut, sutigut tamatigut
ineriartomeq unitsinneqamanilu aqun-
neqartuaannassanngippat. Killormoor-
tuanik pisoqassappat akomusiisoqarsin-
naavoq ajomartorsiutinillu siunissamut
atuuttussanik pilersitsilluni.
Suliffinnik nussuinerup nassataraa
Nuup ineriartorfittut unittoornerata.
Ullumikkut pissutsit ima ilungersunarti-
gaat allaat inissaqamiameq unittoomer-
mik kinguariarnermillu nassataqarluni.
Manna tikillugu ineriartortitsinerup
assinganik ineriartortitsinissamut inuit
atorfissaqartitagut inissaqartinngilagut.
Inissialiomermut akit akitsorpallaarsi-
mapput. Inissaqamiameq akiomiarlugu
inissiat kvadratmeterimut 18.000 krone-
qalersimapput, sanaartorfissaqanngin-
nerlu peqqutaalluni nutaanik sanaartor-
toqarsinnaanani.
Kukkusumik nuttartitsisimaneq iluar-
siniarlugu Nuummi illoqarfiup alliartor-
tinneqamera sukkatsinneqartariaqarpoq.
Pilersaamteqartoqarluarpoq, Nuullu il-
loqarfittaata eqqaani siunissamut piler-
saamtit amerlapput. Suliat aallunneqar-
tariaqalerput, innuttaasut tamarmik uki-
ualuit amerlanngitsut ingerlaneranni pit-
saasunik inissaqartinneqartariaqarlutik.
Inuttut pitsaasunik inuuneqarluni atu-
akkerinissamut ilinniamissamullu inis-
saqarluanngikkaanni, ilaqutariit inoo-
qatigiinnissamut toqqissisimaarnissa-
mut inissaqarlutik aaqqiivigineqanngip-
pata, inooqatigiinnermi ilinniamermilu
ullumikkut Nunatsinni ajornartorsiu-
taaqisut ataatsimut isigalugit iluarsisin-
naanngilagut.
Lokaliseringspolitik skyld i bolignød
FORTIDENS SYNDER - i denne for-
bindelse en firkantet og unuanceret
lokaliseringspolitik - har skabt elendige
boligforhold i Nuuk og skaber stadig
hindringer for både det offentlige og det
private boligbyggeri. Fortiden spænder
ben for nutiden og sender fremskridtet -
løsningen på boligproblemerne - endnu
længere ud i fremtiden.
Der er det galt, at der er penge og folk
nok til at bygge, men ikke byggegrunde.
Landskassen har haft så mange penge til
byggeri, at landsstyremedlem for øko-
nomi og byggeri, Daniel Skifte, foreslog
Landstinget at strække dem ud over de
næste tre-fem års budgetter. Men også
private boligsøgende, hjemmestyreejede
selskaber og private arbejdsgivere har
penge til byggeri. De kan bare ikke få
lov til at bruge dem. Ikke lige nu.
Og slet ikke i Nuuk.
Her udloddes ganske vist 40 bygge-
grunde om en uges tid (se side 5), men
det rækker som en vis herre et vist sted.
Interessen for byggeri er langt større -
og der er penge til det.
Hjemmestyrets nyeste finansieringstil-
bud til private om et rente- og afdragsfrit
lån på 40 procent får derfor ikke indflyd-
else på de første mange års byggeri. Pro-
blemet er alene manglen på byggegrunde.
SINKER vi boligbyggeriet i Nuuk,
...eller sagt på en anden måde... hvis
ikke vi får gang i et omfattende bolig-
byggeri - cirka 200 boliger i Nuuk om
året - kommer vi ikke et skridt i retning
af at løse boligproblemerne.
Derfor er det vigtigt, at vi fjerner hin-
dringerne. Det enorme efterslæb, der er
i byggemodningen i Nuuk, skal indhen-
tes, så enhver, der gerne vil, kan at byg-
ge en bolig.
For det offentlige er byggemodningen
ingen høj pris for boliger. Den overord-
nede byggemodning betaler landskas-
sen, mens detailbyggemodningen beta-
les af bygherren.
Så, hvorfor er der ikke byggemodnet?
BOLIGBYGGERIET har hidtil overve-
jende været en offentlig opgave. 40/60-
byggeriet, hvis omkostninger blev delt
mellem kommune og hjemmestyre, har
været det almindeligste byggeri. Lokali-
seringspolitikken bestemte, i hvilke
byer der skulle bygges, og her havde
Nuuk ikke første prioritet.
Det er derfor decentraliseringspolitik-
ken, der bærer skylden for den mang-
lende by-udvikling i Nuuk i de senere
år. Ved at vælge en fastholdelse af
bosætningsmønstret, undlod Landstin-
get at forberede sig på et eventuelt andet
udviklingsforløb. Derfor står Nuup
Kommunea i dag med et enormt boli-
gproblem og med de ringest tænkelige
muligheder for at løse dem.
I NUUK - og i Grønland - gælder de
samme regler for befolkningsudviklin-
gen, som alle andre steder i verden. Vi
vil helst leve med komfortable forhold
end være underlagt hårde og vanskelige
livsbetingelser. Derfor flytter vi derhen,
hvor livet er lettest og tilbudene fordel-
agtige.
Forældre flytter hen, hvor skole og
uddannelse er bedst. Gamle flytter - hvis
de har mulighed for det - hen, hvor det
er godt at blive gammel. Og arbejdsta-
gere flytter hen, hvor der er arbejde.
Sådan er det.
Det har både Landstinget og landssty-
ret haft svært ved at erkende. Den ende-
løse, globale folkevandring fra »land til
by« foregår også i Grønland. Hele tiden
er mennesker i bevægelse, hvis ikke de
kunstigt på grund af boligforhold og
lovgivning fastholdes i et bestemt miljø
og måske stavnsbindes til det.
Det er nødvendigt, at politikerne ind-
ser, at samfundet er en levende »orga-
nisme«, hvis vækst ikke på alle områder
lader sig tæmme og styre. Prøver de alli-
gevel, kan de volde skade og dårligdom,
som rækker langt ud i fremtiden.
Lokaliseringspolitikken betød, at
Nuuk mere eller mindre er visnet som
vækstcenter. I dag er forholdene så
anstrengte, at boligsituationen skaber
stagnation og tilbagegang. Vi ikke kan
huse de mennesker, der skal til for at
fortsætte det hidtidige aktivitetsniveau.
Boligpriserne er steget til helt uaccep-
table højder. Gammel elmentær boli-
gindkvartering sælges for 18.000 kroner
pr. kvadratmeter, og nyt kan ikke bygges
på grund af manglende byggegrunde.
For at råde bod på den fejlslagne loka-
liseringspolitik, må der sættes fart i
byudviklingen i Nuuk. Der er adskillige
planer på tegnebrættet, og der er mange
fremtidsvisioner i Nuuks omtrentlige
nærhed. Det gælder om at få sat gang i
arbejdet, så alle borgere indenfor en
overskuelig årrække får ordentlige
boligforhold.
Uden en god bolig med plads til pri-
vatliv, til lektier og studier, familieliv og
tryghed til alle kan vi ikke løse de meget
alvorlige sociale og uddannelsesmæssi-
ge problemer, vi har både her i byen og
i Grønland som helhed.