Atuagagdliutit - 22.12.1998, Síða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 22. DECEMBER • 7
PIP akissarsiatigut
missukutaapput
Naalakkersuisut atorfikkaat
kattuffiannik isumaqatigiinniaq-
qissimammata perorsaasut
peqqusersiorfigineqartut misigipput
NUUK(LRH) - Perorsaasut
Ilinniarsimasut Peqatigiiffi-
anni, PIP, siulittaasup Holger
Simonsenip naatsorsuutigin-
ngilaa perorsaasut akissarsia-
tigut atugaat pillugit naalak-
kersuisunik isumaqatigiinni-
aqqissinnaasut..
Uffa naalakkersuisut ilin-
niartitsisut kattuffittaavan-
nik, IMAK, isumaqatigiinni-
aqqissimaannarnatik, ator-
fikkaalli kattuffianni ilaa-
sortat sinneri aamma isuma-
qatigiinniaqqissimasut, PIP
tassani ukioq manna april-ip
tungaanut ilaasortaasimasoq.
PIP-p paasisinnaanngilaa
NAK-mi ilaasortaaqqaartuni
kisimik isumaqatigiinninni-
arfigineqarsimanatik. Ta-
manna peqqutigalugu Nuum-
mi PIP-mut ilaasortat ulluni
pingasuni ataatsimeeqattaar-
put.
- Isumalluanngilanga, Hol-
ger Simonsen oqarpoq.
Siulittaasullu isumalluar-
nissaanut peqqutissaqarsori-
nanngilaq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata nassuiaateqarfigeru-
sunngilaa sooq naalakkersui-
sut aalajangersimanersut
NAK-mi ilaasortat sinneri-
nik, IMAK, naalakkersuisut
allattoqarfiat aqqutigalugu i-
sumaqatigiinniarnissamik
aalajangersimanersut, pisar-
nertut sulisoqamermut pisor-
taqarfik aqqutiginagu.
NAK-p sinneri
NAK avissaartuummalli
maanna tjenestemandit, peq-
qissaasut, ilinniagartuut i-
nunnillu siunnersuisartut ki-
semgorupput. Naalakkersui-
sut taakkunannga isumaqati-
ginninniarsimapput.
- NAK-mik isumaqatigiin-
niamerit itisilissallugit pissu-
tissaqartinngilara. Suliaq
naammassereerpoq ingerla-
teqqinneqarlunilu. Suliap qa-
qilerneqarnissaa pissutissa-
qanngilaq, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
- PIP-mik isumaqatigiissu-
siortoqareerpoq atsioriikka-
mik. Eqqumiitsoqanngilarlu
NAK-mik isumaqatiginnin-
niaqqissimagatta, ilinniartit-
sisullu nutaamik kattuffilior-
mata nutaamik isumaqati-
giissuteqarfigigatsigit. Suli-
aq tamanna allamik oqaasis-
saqarfigissanngilara, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
NAK pissaanilik
Den Grønlandske Lærerfore-
ning 1997-ip naalernerani
NAK-mit ilaasortaajunnaar-
sitaammata ilinniartitsisut a-
vissaartuupput, ilaatigut ilin-
niartitsisut kattuffiata aap-
paata, IK, taasinerat iluaqut-
siullugu, NAK-mi ilaasortaa-
ginnartut.
Upemaaq ataatsimiittoqar-
nerani Inatsisartut naalakker-
suisut peqquaat ilinniartitsiso-
qameq iluarsiiffigeqqullugu.
PIP-p siulittaasua
Holger Simonsen.
Formand for PIP,
Holger Simonsen.
Naalakkersuisut augustip
tungaanut qisuarianngillat,
taamani IMAK-p pilersinne-
qarnerata tungaanut.
Ajornartorsiutaavoq
NAK meeqqat atuarfianni i-
linniartitsisut sinnerlugit i-
sumaqatigiissinnaatitaam-
mat, pisinnaatitaanerlu ta-
manna iperarusunngilaat,
namminersomerullutik oqar-
tussani pisortat qullersaat o-
qaaseqarusunnerusoq Kaj
Kleist oqarpoq.
Taamaattumik IMAK isu-
maqatiginiarsinnaanngilar-
put. Taamaattumik NAK-p
oqaloqatigeqqaamissaa pisa-
riaqarpoq. Taamatumunnga
tunngaviuvoq NAK-mi ilaa-
sortat sinnerinik isumaqati-
ginninniaqqissimaneq, Kaj
Kleist oqarpoq, isumaqati-
giissutit imarisai immikkuu-
aluttukkaarlugit oqaaseqaru-
sunngitsoq, Inatsisartut anin-
gaasaqarnermut ataatsimiiti-
taliaanit akuerineqartussaq.
PIP tabere i lønstrid
Pædagogerne føler sig snydt, fordi landsstyret har
genforhandlet med tjenestemandsorganisationen, NAK
NUUK(LRH) - Formanden
for pædagogerne, PIP, Hol-
ger Simonsen, regner ikke
med, at det lykkedes for
organisationen at få en gen-
forhandling med landsstyret
om pædagogernes lønfor-
hold.
Det er til trods for, at
landsstyret har genforhandlet
ikke alene med den nye sam-
lede organisation for folke-
skolelærerne, IMAK, men
også med resten af medlem-
merne af tjenestemandsorga-
nisationen, NAK, hvor PIP
var medlem indtil april i år.
PIP forstår ikke, hvorfor
organisationen skal være den
eneste af de oprindelige
medlemmer fra NAK, der
ikke bliver forhandlet med.
Det var dette, der fik PIP-
medlemmeme i Nuuk op af
stolen for at holde faglige
møder gennem tre dage.
- Jeg er ikke optimistisk
siger Holger Simonsen.
Der er heller ikke noget,
der tyder på, at formanden
har grund til optimisme.
Landsstyreformanden vil
ikke forklare, hvorfor lands-
styret har besluttet, at for-
handlingerne mellem rester-
ne af NAK, IMAK og hjem-
mestyret er foregået fra
landsstyrets sekretariat og
ikke som det er sædvane fra
personaledirektoratet.
Resterne af NAK
Siden splittelsen i NAK, er
der nu kun tjenestemænd,
sygeplejersker, akademikere
og socialrådgivere tilbage.
Det er med denne gruppe
landsstyret har genforhand-
let.
- Jeg kan ikke se, at der er
nogen grund til at uddybe
forhandlingerne med NAK.
Den sag er færdig og ekspe-
deret. Der er ingen grund til
at kulegrave den sag, siger
Jonathan Motzfeldt.
- Der er lavet en aftale med
PIP, som er underskrevet. Og
der er ikke noget mærkeligt i,
at vi har genforhandlet med
NAK og lavet en ny forhand-
ling med lærerne, som har
dannet en ny organisation.
Mere er der ikke at sige om
den sag, siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt.
NAK med magt
Lærerområdet blev splittet,
da Den Grønlandske Lærer-
forening i slutningen af 1997
blev ekskluderet af NAK
blandt andet med stemmer
fra den anden lærerorganisa-
tion, IK, som forblev i NAK.
På forårssamlingen påbød
Landstinget landsstyret at få
ro på folkeskolelærerområ-
det.
Landsstyret stod i stampe
frem til august, hvor IMAK,
blev dannet.
- Problemet var, at NAK
fortsat havde forhandlings-
retten på folkeskolelærerom-
rådet og nægtede at afgive
den, siger en mere åben
administrerende direktør i
hjemmestyret, Kaj Kleist.
- Vi kunne dermed ikke
forhandle med IMAK. Der-
for var det nødvendigt først
at få NAK i tale. Det er bag-
grunden for, at der er blevet
genforhandlet med de reste-
rende medlemmer af NAK,
siger Kaj Kleist, som ikke vil
fortælle mere detaljeret om
indholdet af aftalen, som
Landstingets finandsudvalg
skal godkende.
1999-imi Kalaallit Nunaata
kitaani raajartassiissutissat
sinerissamut qanittumi ava-
taanilu pisassatut agguaan-
neqarput.
Naalakkersuisut 1999-imi
agguaassinissamik akerleriif-
fiusumik aalajangiipput.
Raajamiarneq soqutigine-
qarluarpoq, piffissamilu ki-
ngullermi avataasiutinik raa-
jamiutillit APK-mut ilaasor-
taasut aamma sinerissamut
qanittumi raajamiutillit KNA-
PK-mut ilaasortaasut aker-
leriinnerat sakkortusisimavoq.
Tamatumunnga peqqutaa-
suni pingaamerpaavoq, uki-
up tulliani amerlanerusunik
raajartassaqalernissaq.
Ukiuni arlalinni mianer-
sornerup kingunerisaanik
raajat amerlassutsinikkut pa-
tajaannerulersimapput, al-
laammi immaqa amerliartu-
laarlutik.
Pinngortitaleriffimmi bio-
logit aalisakkanik misissui-
nermi paasisat pitsaasut aal-
laavigalugit innersuussute-
qarput, 1999-imi Kalaallit
Nunaata eqqaani raajartassat
ataatsimut 14.600 tonsinik a-
merlineqassasut, 74.600
tonsinngorlutik.
Naalakkersuisut aalaja-
ngersimapput biologit inas-
sutaat tusaaniarnagit, raajar-
tassalli ataatsimut 81.600
tonsinut amerlassusilerlugit.
Taamaalillunilu biologit
naalakkersuisullu 1999-imi
raajamiarnermut pisassiissu-
tissatut isumaasa assigiin-
ngissutaat 7.000 tonsiupput.
Biologit innersuussuteqar-
put Kitaani raajat 65.000
tonsit pisarineqassasut. Naa-
lakkersuisut aalajangiipput
71.000 tonsit pisarineqassa-
sut. Assigiinngisut 6.000
tonsiusoq.
Tunumi pisassat 9.600
tonsiunissaannik biologit in-
nersuussuteqarput. Naalak-
kersuisut aalajangiipput taak-
ku 10.600 tonsiussasut. As-
sigiinngissut 1.000 tonsiusoq.
Tunumi aalisartut Kitaani
aalisartutulli akerleriissute-
qanngillat, tamaani sinerissa-
mut qanittumi aalisartoqan-
ngimmat.
Tunumi pisassat agguaan-
neqareerput. Kalaallit kili-
saataataat 4.925 tonsinik pi-
saqarsinnaapput, pisassiissu-
tillu 10.600 tonsit sinneri aa-
lisarneq pillugu EU-mut isu-
maqatigiissut malillugu nu-
nat allat kilisaataataasa pisa-
risussaavaat.
Isumaqatigiipput -
isumaqatigiinngillat
Naalakkersuisut aalajanger-
neranni malugineqarnerpaa-
soq tassaavoq, biologit politi-
kerillu 1990-ikkut ingerlane-
rani arlaleriarlutik pisamer-
mittut isummamikkut immin-
nut ungasippallaanngimmata.
Kisiannili raajarniartut i-
summamikkut imminnut u-
ngaseqaat; aammami aalisa-
riaatsit assigiinngilluinnartut
marluk atomeqarmata, naak
tamarmik raajamiartuugalu-
arlutik.
Avataani raajamiat nunanut
allanut tunisaqarnermikkut
isertitaqartarput, sinerissamut
qanittumi aalisartut nunami
suliassaqartitsisuusut. Tassa
oqaatigilluaannarlugu.
Assagiarsuit
amerlanerusut
Naalakkersuisut aalajanger-
put 1999-imi Kitaani assagi-
arsuit 15.000 tonsit pisarine-
qarsinnaasut.
Taamaalillunilu naalakker-
suisut isumaat raajanut isum-
mernermut naleqqiullugu bi-
ologit isumaannit ungasisso-
rujussuuvoq, taakkumi inner-
suussigaluarput 1999-imi as-
sagiarsuit 5.050 tonsit pisari-
neqassasut.
Biologit Qeqertarsuup Tu-
nuani assagiarsunniameq pil-
lugu annilaangassuteqarput,
kisiannili piffissami matu-
mani Qeqertarsuup Tunuata
Sisimiullu avataanni misis-
suisoqarsimanngilaq.
Naalakkersuisut amerlilii-
ngaatsiamerminnut tunnga-
vilersuutigaat angallatinik a-
ngisuunik amerlanerusunik
avataasiorluni assagiarsunni-
amissamut pilerisaarinissaq.
Biologit nassuerutigaat,
assagiarsuit misissuiffigine-
qartamerat nutaajungaatsiar-
mat. Taamaammallu ukiuni
ataasiakkaani assagiarsunni-
arneq annertunerusumik na-
lilemeqarsinnaanngimmat.
Taamaammat naalakkersui-
sut aalajangerput assagiarsun-
niat nalunaarsuisamerat emer-
luni atuutsinneqalissasoq.
Biologit taamaalillutik na-
lunaarsuiffiit atorlugit misis-
suinissamut periarfissinne-
qassapput, siunissami qular-
nannginnerusunik assagiar-
sunniamermut siunnersuute-
qarsinnaalissallutik.
Raajartassanik agguaasoqarpoq
Naalakkersuisut biologit innersuussutaannit
amerlanerulaartunik 1999-imi raajartassiipput
NUUK(KK) - Ullumikkut
Rejerne fordeles i dag
Landsstyret har sat reje-kvoten for 1999 lidt højere,
end biologerne anbefalede
NUUK(KK) - Reje-kvoten
på Vestgrønland for 1999
bliver i dag fordelt mellem
den kystnære og den havgåe-
ne flåde.
Det er landsstyret, som
tager den kontroversielle be-
slutning om en fordelings-
nøgle for 1999.
Der er store interesser for-
bundet med rejefiskeriet, og i
den senere tid er den traditio-
nelle kamp mellem den
havgående flåde, organiseret
i APK, og den kystnære flå-
de, organiseret i KNAPK,
skærpet til.
Det skyldes først og frem-
mest, at der bliver flere rejer
at fange til næste år.
Efter en årrække med på-
passelighed er rejebestanden
stabil eller måsle ligefrem
svagt stigende.
Bilogeme på det grønland-
ske naturinstitut Pinngortitale-
riffik har i lyset af de positive
fiskeriundersøgelser anbefalet,
at den samlede fangst af rejer
ved Grønland i 1999 bliver
forhøjet med med 14.600
tons til 74.600 tons rejer.
Landsstyret har valgt ikke
helt at lytte til biologerne, men
har i stedet fastsat en samlet
rejekvote på 81.600 tons.
Forskellen på biologernes
og landsstyrets syn på rejefi-
skeriet i 1999 er altså 7.000
tons rejer.
For Vestkysten anbefaler
biologerne en fangst på
65.000 tons rejer. Landssty-
ret har fastsat fangsten til
71.000 tons. En forskel på
6.000 tons.
For Østkysten anbefaler
biologerne en fangst på 9.600
tons rejer. Landsstyret har
fastsat fangsten til 10.600
tons. En forskel på 1.000 tons.
På Østkysten er der ikke
den samme konflikt som på
Vestkysten, fordi der ikke
foregår kystnær rejefiskeri i
området.
Kvoten på østkysten er
allerede fordelt. De grøn-
landske trawlere må fiske
4.925 tons rejer, mens resten
af kvoten på 10.600 tons må
fiskes af andre landes trawle-
re i henhold til fiskeriaftalen
med EU.
Enige - ikke enige
Den umiddelbare reaktion på
landsstyrets fastsættelse af
den samlede kvote for rejefi-
skeriet i 1999 er, at biologer-
ne og politikerne ikke står så
langt fra hinanden, som de
har gjort flere gange op gen-
nem 1990’eme.
Til gengæld står aktørerne
i rejefiskeriet langt fra hinan-
den; også fordi det er to helt
forskellige former for fiskeri,
selv om målet i begge tilfæl-
de er rejerne
Det havgående rejefiskeri
giver eksportindtægter, det
kystnære fiskeri giver ar-
bejdspladser i land. Sådan for
nu at sige det lidt firkantet.
Flere krabber
Landsstyret har besluttet, at
der kan fiskes 15.000 tons
krabber ved Vestgrønland i
1999.
Dermed står landsstyret i
modsætning til rejerne langt
fra biologerne, som har anbe-
falet en samlet kvote på
5.050 tons krabber i 1999.
Biologerne er bekymret
for krabbefiskeriet i Disko-
bugten, men har i denne
sæson ikke foretaget fiskeri-
undersøgelser for krabber
udenfor Diskobugten og
Sisimiut-området.
Landsstyret begrunder den
markante forhøjelsen med et
ønske om lokke flere større
fartøjer på udenskærs krab-
befiskeri.
Biologerne erkender, at
fiskeriundersøgelserne for
krabberne er af meget ny
dato. Det er derfor svært at
sætte det enkelte års krabbe-
fiskeri ind i et større samme-
hæng.
Landsstyret har derfor
vedtaget, at logbøger snarest
skal gøres obigatorisk i
fiskeriet efter krabber.
Biologerne får dermed
mulighed for at bruge infor-
mationerne fra logbøgerne i
det praktiske krabbefiskeri i
deres fremtidige arbejde med
at give så sikker en biologisk
rådgivning som muligt.