Atuagagdliutit - 22.12.1998, Qupperneq 8

8 • TIRSDAG 22. DECEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
Inuusuttut amerlavallaat
Nunarput ilaginnartarpaat
Ilinniagaqartut illuatungiiliipput: Ilinniareersimasut
amerlarnerit Nunatsinni sulisariaqarput
KØBENHAVN(CSL) - Suli-
Kalaallit ilinniagallit siunnersomeqartarput, kalaallit illuutaanni. Assimi takuneqarsinnaa-
voq, Ålborgemi Kalaallit Illuutaanni ilinniartunik siunnersuisut ilinniartumik siunnersuisut.
De uddannelsessøgende fra Grønland, kan altid hente råd og vejledning fra Grønlænderhu-
sene. Her er det to uddannelsesvejledere i Ålborg, der sidder med en studerende.
For mange unge
svigter Grønland
Studerende går i offensiven: færdiguddannede skal i
højere grad bruge deres arbejdskraft i Grønland
KØBENHA VN(CSL) En
sut ilinniarluarsimasut Ka-
laallit Nunaata siunissamut i-
sumalluutissarai pingaarne-
rit. Inuusuttulli amerlavallaat
ilinniagaqareeraangamik
Danmarkimi suliniartarput.
Tamanna ineriartornermut
sanngiillisaataavoq, iliuuse-
qarfigineqartariaqarporlu.
Taama isumaqarput Dan-
markimi Kalaallit Ilinniaga-
Timmisartumi
pujorsin-
naajunnaarput
Atlantiku qulaallugu tim-
misartuusineq pujortarfi-
geqqusaanngitsuniissin-
naanermut inatsisitigut i-
laanngikkaluartoq Grøn-
landsfly pisussaasutut mi-
sigaaq ileqqoreqqusap sak-
kortusinera malissallugu,
taamaattumik Grønlands-
fly aalajangerpoq 1. januar
1999 aallarnerfigalugu
timmisartorsuarmi pujor-
tartoqarsinnaajunnaassa-
soq.
Manna tikillugu Grøn-
landsflyp timmisartorsuata
aquatatungaani piffissami
killilikkami pujortartoqar-
sinnaavoq. Grønlandsfly-
lu malillugu ilaasunut alla-
nut killilerujussuarmik a-
kornutaasimavoq. Grøn-
landsfly 1. januar-imit
Nanoq Class-imik pilersit-
sissaaq, taamaattumillu
pujortartartut pujortartan-
ngitsullu timmisartumi
imminnut akomusersorna-
tik immikkoortinneqarsin-
naajunnaassapput.
Nul røg i luften
Selvom atlantruten strengt
juridisk ikke er omfattet af
forordningen om tobak og
sikring af røgfrie miljøer,
føler Grønlandsfly sig for-
pligtet af intentionerne bag
stramningen i forordnin-
gen, og Grønlandsfly har
derfor besluttet, at der ikke
længere kan ryges på
atlantruten fra 1. januar
1999.
Hidtil har rygning været
tilladt i Grønlandsflys
atlantmaskine i den bager-
ste del af maskinen i et
begrænset tidsrum. Og det
har ifølge Grønlandsfly
kunnet finde sted med en
meget begrænset gene for
de øvrige passagerer. Men
1. januar indfører Grøn-
landsfly Nanoq Class på
ruten, og så vil det ikke
længere være muligt at
foretage en lige så genefri
opdeling af rygere og ikke-
rygere i maskinen.
Frimærker købes
Har De brugte Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr. kg.
Klip blot frimærkerne af konvolut-
terne og send hvad De har. Vi sen-
der Dem en check.
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13
DK-7470 KARUP
qartut Kattuffiat, DKIK, qa-
nittukkut ataatsimeersuarner-
minni aalajangertut ajornar-
torsiummik sammisaqarniar-
lutik. Martsimi aallarniutaas-
saaq isumasioqatigiinneq,
DKIK naalakkersuisut Nu-
natsinnilu sulisitsisut sinnii-
saannik suleqateqarlutik nu-
taamik sunniuteqartumillu
mumitsitsisussamik pilersaa-
rusiussallutik neriuutigalugu.
- Danmarkimi ilinniaga-
qartut 471-it ilaasortaraagut,
Nunattalu siunissaanut pi-
ngaaruteqarluinnarput. Taa-
maattumik uangut Nunattalu
soqutigisaraat DKIK-p, nu-
natsinni suliffiutillit aamma
Namminersomerusut suliffi-
utaasa akornanni attaveqa-
qatigiinneq annertusilluin-
nartariaqamera.
- Kalaallit inuusuttut Dan-
markimiittut Nunatsinnut qa-
nimut attaveqarnissaq ajor-
nartorsiutigisarpaat. Ilinnia-
gaqamerup naammassileme-
rani apeqqutit qularnerillu
saqqumiussulersarput, Nu-
natsinnullu uternissaq aalaja-
ngerniarneqartarluni. Pissut-
sit tamakku allanngortittaria-
qarpagut, Karen Haynes Fil-
skov oqarpoq, DKIK-p siu-
littaasua.
N aatsorsugaqanngilaq
Namminersomerusut Dan-
markimi allaffia malillugu i-
linniakkaminnik naammas-
sinnittut qanoq amerlatigisut
Nunatsinnut utertarnersut
naatsorsugaatigineqanngil-
lat.
Naliliisoqarporli amerla-
nerit soraarummiiginnarlutik
angerlartartut. Allat Dan-
markimi sulinermik misilit-
tagaqaqqaarusuttarput, i-
maassinnaasartorlu aappar-
mik ilinniamerminik naam-
massinnissaa utaqqisarlugu.
Kalaaleqarporli Danmarkimi
sulinissaminnik kissaateqar-
tunik.
- Kisitsisit sukumertut pi-
ginngikkaluarlutigit malugi-
niarparput ilinniamerminnik
naammassinnittut amerlasuut
Danmarkimiiginnartartut,
DKIK-milu isumaqarpugut,
taama amerlatigisut annaa-
sameri Namminersomerusu-
nut suliffiutillinnullu ajuu-
saamartoq. Taamaattumik a-
pererusuppugut: Nunatsinni
sunik iluaqutsiisinnaavugut,
aamma Nunatta qanoq peri-
arfississinnaavaatigut? Taa-
ma ingerlaneq mumitsissa-
gutsigu apeqqutit pingaaru-
tillit akineqartariaqartut, Ka-
ren Haynes Filskov oqarpoq,
isumaqarporlu ilinniartut taa-
ma aalajangertamerat ukiuni
arlalinni Nunatsinnik qimat-
sisimasarnerisa kinguneri-
gaat.
- Ilaasortat arlallit oqarput
Danmarkimiiginnartarner-
minnut peqqutaasoq, taamani
Nunatsinnit aallaramik peri-
utsit ileqqullu sunniutaasut
annaasimanissaannut anni-
laanganeq. Kalaallit ilinnia-
gaqartut amerlasuut Dan-
markimi ilinniagaqarnermik
nalaanni inersimasunngortar-
put. Annilaanngatigisarpaat
Nunatsinnit eqqaamasatik
suli pigisatik inersimasun-
ngorlutik Nunatsinnut uter-
nerminni misigeqqissanngin-
nasoralugu, Karen Haynes
Filskov oqarpoq.
Politikkikkut
akuliunneq
DKIK isumaqarpoq, Dan-
markimi kalaallit illuutaat
kalaallisut ilinniarnissamut
periarfissiinerit iliuuseqarfi-
ginerusariaqaraat. Taamaali-
orneq inuusuttut ilinniarner-
mik nalaanni Nunatsinnut at-
tuumassuteqarnerannut nu-
kittorsaaqataassagaluarmat.
- Oqaatsitta puigutsaalior-
nissaat pingaaruteqarluinnar-
poq, kalaallillu illuini kateri-
simaartarnerit tamatumani
naammanngilaq. Ilinniartor-
passuit kalaallit illuinut tak-
kuttanngillat, kalaallisulli
pikkorissarnissamik periar-
fissinneqaraluarunik imaas-
sinnaavoq takkuttalersut, Ka-
ren Haynes Filskov isuma-
qarpoq, oqaatigilluarsin-
naanngilaalu qanoq ilisukkut
politikkikkut akuliunnermi
qulakkeerisoqarsinnaanersoq
ilinniakkaminnik naammas-
sinnittut Nunatsinni sulilis-
sallutik utemerusalersinnaa-
sut.
- Ikippallaaqigattali apeq-
qutit tamakku akissutissarsi-
sariaqarpagut. Neriuppugut
isumasioqatigiinneq taper-
taajumaartoq, Karen Haynes
Filskov oqarpoq, folketingi-
mut ilaasortaq Ellen Kristen-
senip isumaanut isumaqa-
taanngitsoq, inuusuttut Nam-
minersornerusut akiligaannik
ilinniagaqarsimasut piffissap
ilaani Nunatsini sulinissa-
minnut pisussaatitaasariaqar-
tut.
- Akisussaaqataanermik
misigisimanermik amigaati-
gisimagunakkatsinnik pi-
lersitseqataasinnaagunarpoq,
tamannalu ilutigalugu Nu-
natsinni qallunaanik sulisus-
sanik pisariaqartitsinermik
killilersimaarinnissalluni, El-
len Kristensen ippassigami
qallunaat aviisiisa ilaannut o-
qarpoq.
- Taama iluarsiinissaq i-
sumaqatiginngilluinnarpara,
isumaqanngilluinnarpungalu
ilinniartup kialuunniit taama
piumasaqarneq malerusussa-
gaa. Qulamangitsumik nas-
satarissagaluarpaa piffissap
aalajangersimasup iluani - i-
linniareemermit ukioq ataa-
seq marlulluunniit - Nunat-
sinnut uternissamut pisussaa-
soqartoq. Tamanna upper-
nanngilluinnarpoq. Inuusut-
tut pituttorsimasutut misigi-
simavallaassaqaat, Karen
Haynes Filskov oqarpoq,
paarlattuanillu isumaqarpoq
isumasioqatigiinneq eqqar-
saatersornertut sunniuteqaru-
maartoq, isummanillu allanik
uppernarnerusunillu kingu-
neqarluni.
veluddannet arbejdsstyrke er
Grønlands vigtigste frem-
tids-ressource. Men alt for
mange unge vælger et pro-
fessionelt arbejdsliv i Dan-
mark, når de har afsluttet
deres uddannelse. Det svæk-
ker udviklingen, og det bør
der gøres noget ved.
Det mener De Grønland-
ske Uddannelsessøgendes
Organisation i Danmark,
DKIK, der på sin netop af-
holdte generalforsamling har
besluttet, at sætte fokus på
problemstillingen. Startskud-
det bliver indkaldelsen til et
seminar til marts, hvor DKIK
i samarbejde med repræsen-
tanter fra landsstyret og det
grønlandske erhvervsliv hå-
ber at få lagt en ny, slagkraf-
tig strategi, der skal vende
strømmen.
- Vi har 471 medlemmer
under uddannelse i Danmark,
og de udgør en væsentlig
brik i Grønlands fremtid.
Derfor har både vi og Grøn-
land stor interesse i, at kom-
munikationen mellem DKIK,
det grønlandske erhvervsliv
og Hjemmestyrets institutio-
ner øges væsentligt.
-1 dag er det ofte svært for
unge, grønlandske studeren-
de i Danmark at holde tæt
kontakt til Grønland. Der rej-
ser sig en række spørgsmål
og tvivl, når uddannelsen
nærmer sig sin slutning, og
der skal træffes beslutning
om en hjemvenden til Grøn-
land. De forhold skal vi have
lavet om på, siger Karen
Haynes Filskov, formand for
DKIK.
Ingen statistisk
I følge Hjemmestyrets Dan-
markskontor føres der ikke
statistik over, hvor mange
færdiguddannede, der vender
hjem til Grønland. Men vur-
deringen er, at de fleste
umiddelbart efter den afslut-
tende eksamen sætter kursen
nordover. Andre vælger først
at tilegne sig lidt erhvervser-
faring i Danmark, mens de
måske samtidig venter på, at
kæresten skal blive færdig
med sin uddannelse. Og
endelig er der den gruppe af
grønlændere, som ønsker et
arbejdsliv i Danmark.
- Selv om vi ikke kender
de præcise antal, er det vores
fornemmelse, at mange fær-
diguddannede bliver i Dan-
mark, og i DKIK mener vi, at
Hjemmestyret og det grøn-
landske erhvervsliv er dårligt
tjent med det store frafald.
Derfor vil vi gerne rejse
spørgsmålet: hvad kan vi
bidrage med i Grønland, og
hvad kan Grønland tilbyde
os. Nødvendige spørgsmål at
finde svar på, hvis vi skal
have vendt udviklingen, si-
ger Karen Haynes Filskov,
som mener, at de studerendes
valg er resultatet af mange
års fravær fra Grønland.
- Flere medlemmer har
udtrykt, at deres forbliven i
Danmark skyldes frygten for
at være gledet bort fra de
normer og mønstre, der præ-
gede det Grønland, de forlod.
Mange grønlandske uddan-
nelsessøgende bliver voksne
under deres studieophold i
Danmark. De frygter, at det
billede af Grønland, de bærer
i deres erindring, måske ikke
er det samme som det, de vil
opleve i deres voksenliv i
Grønland, siger Karen Hay-
nes Filskov.
Politisk indgreb
- DKIK mener, at de grøn-
landske huse i Danmark bur-
de gøre mere ved undervis-
nings-tilbuddene i grøn-
landsk. Det ville medvirke til
at styrke de unges tilknyt-
ning til Grønland under stu-
dieforløbet.
- Det er utroligt vigtigt, at
vi holder vort sprog ved lige,
og her er det sociale samvær
i de grønlandske huse ikke
tilstrækkeligt. Mange stude-
rende kommer ikke i husene,
men det ville de måske gøre,
hvis der blev tilbudt kurser i
grønlandsk, mener Karen
Haynes Filskov, som ikke
har noget præcist bud på,
hvordan man med et politisk
indgreb kan sikre, at de fær-
diguddannede i højere grad
vender hjem til et arbejdsliv i
Grønland.
- Men vi er så få, at det er
vigtigt at finde svar på disse
spørgsmål. Det håber vi,
seminaret kan medvirke til,
siger Karen Haynes Filskov,
der ikke deler folketings-
medlem Ellen Kristensens
tanker om, at unge, der har
fået deres uddannelse betalt
af Hjemmetyret, forpligter
sig til at arbejde en tid i
Grønland.
- Det ville være med til at
skabe en fælles ansvarsfølel-
se, vi nok har manglet, sam-
tidig med at det ville begræn-
se behovet for at få dansk
arbejdskraft til Grønland,
sagde Ellen Kristensen forle-
den til en dansk avis.
- Den model er jeg helt
uenig i, og jeg tror ikke, at
nogen studerende ville ind-
ordne sig under et sådan
krav. Det ville jo formentlig
indebære, at man inden for
en tidsfrist - et år eller to
efter uddannelsens afslutning
- forpligtede sig til at vende
hjem til Grønland. Det er helt
urealistisk. De unge ville føle
sig alt for bundet, siger
Karen Haynes Filskov, som i
stedet håber, at seminariet vil
fungere som en tænketank og
udmynte andre og mere kon-
struktive ideer.
ASS./ FOTO: AG