Atuagagdliutit - 22.12.1998, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 22. DECEMBER • 11
Svalbardimi nannut arfineq-marluk allanngoriartortut uumasunik ilisimatuut
naammattoorsimavaat.
Biologer har fundet syv isbjørne i Svalbard, der viser tegn på tvekønnethed.
Østgrønlands isbjørne mister
måske forplantningsevnen
Syv bjørnene på Svalbard har ydre tegn på
hermafroditisme (tvekønnethed)
Tunumi nannut
kinguaassiorsinnaaneq
annaasinnaavaat
Svalbard-imi nannut arfineq marluk marlunnik
suiaassusilittut malunnaateqarput
ØSTGRØNLAND(JB) - Der
er al mulig grund til at være
urolig for den østgrønland-
ske isbjørn. Sammen med sin
frænde på Svalbard har den
ikke bare et bredt udvalg af
giftstoffer fra den industriali-
serede verden i kroppen, men
er desuden den mest forure-
nede bjørn i arktis.
Den opsigtsvækkende for-
giftning er beskrevet i en ar-
tikel i »Polarfronten«, der al-
lerede nu kan læses på Inter-
net.
Det er de to forskere Erik
Bom fra Grønlands Naturin-
stitut og Rune Dietz, Dan-
marks Miljøundersøgelser,
der fokuserer på de østgrøn-
landske bjørne.
Svalbard-bjømene
Opmærksomheden er blevet
vækket i forbindelse med
norske biologers opdagelse
af, at der blandt isbjørnene
på Svalbard er ydre tegn på
hermafroditisme.
Ganske vist er der i forbin-
delse med mærkningsarbej-
det kun iagttaget syv tilfælde
siden 1990, og det er heller
ikke sikkert, at deformiteter-
ne skyldes miljøgifte.
Ikke desto mindre frygter
forskerne alligevel, at det
kan være forureningen med
svært nedbrydelige, organi-
ske miljøgifte, der kan være
årsag til forandringerne.
- Når de svalbardske is-
bjørne har mere gift i krop-
pen end andre arktiske dyr,
er det et faresignal, vi må
tage alvorligt - også i Grøn-
land, siger Erik Born til
Polarfronten.
Mistanken mod forure-
ningsstoffeme er rettet mod
det, fagfolk kalder POP’er.
Oversat til dansk står det for
langsomt nedbrydelige, foru-
renende stoffer.
Industrilandenes gift
Forureningskilden stammer
ikke fra Arktis, men nedar-
ves fra den industrialiserede
verdens syndige fortid, foru-
rening spredt med vind og
havstrømme. Og her i Arktis
ophobes giften i dyrenes
fedtlag og føres fra dyr til dyr
i fødekæden. Og fra mor til
unge.
Og da de er langsomt ned-
brydelige, fortsætter forure-
ningen i årtier, efter at stoffet
er bragt i kredsløb i naturen.
Men bjørnene i Grønland
og på Svalbard indeholder
også mange andre miljøgifter
end POP. Det er dog endnu
ikke bevist, at giftene truer
bjørnenes sundhed, men for-
skerne ved fra dyreforsøg og
fra undersøgelser af andre
forurenede dyr, at organiske
miljøgifte kan forstyrre dyre-
nes forplantningsevne og im-
munforsvar.
Isbjørnene er særligt sår-
bare, fordi de er sidste natur-
lige led i fødekæden og
næsten udelukkende lever af
sæler.
Sælen er meget energirig,
og især det tykke spæklag er
en lækkerbidsken for isbjør-
nen. Men spækket er stærkt
forurenet, fordi giften er
fedtopløselig og derfor opho-
bes i fedtvævet.
Bjørnen giver derefter gif-
ten videre til ungerne, som
starter livet med at drikke
den fede, men desværre for-
giftede modermælk, indehol-
dende et bredt spekter af for-
urenede stoffer.
Ny undersøgelse
De to forskere Rune Dietz og
Erik Born planlægger i øje-
blikket et nyt isbjørnepro-
jekt, som Grønlands Naturin-
stitut og Danmarks Miljøun-
dersøgelser vil starte i samar-
bejde med grønlandske fan-
gere.
Undersøgelsen er relevant
af flere grund. Dels er isbjør-
nen som sidste led i fødekæ-
den en god indikator for mil-
jøgiftenes indflydelse på mil-
jøet. Dels er bjørnen stadig et
fangstobjekt, som har væs-
entlig betydning for fanger-
befolkningen i Østgrønland.
Der mangler indgående vi-
den om POP-forureningen af
isbjørne, og i Østgrønland er
der indtil videre kun under-
søgt et mindre materiale fra
1990.
- Vi ved derfor intet om de
tidsmæssige forandringer el-
ler om forgiftningseeffekten
på de enkelte dyr, siger Rune
Dietz.
Stort materiale
- Undersøgelserne i Østgrøn-
land har den fordel, at vi har
et meget stort materiale til
rådighed, forklarer Rune
Dietz.
- Materialet kommer fra
nedlagte bjørne, der giver
forskerne mulighed for at un-
dersøge dyrenes indre orga-
ner.
- Der skydes 75-100 bjør-
ne i Østgrønland om året, så
her kan vi få fat i prøver, der
er uden for rækkevidde andre
steder.
Nu er det ikke altid lige
nemt at være på stedet, når
fangerne nedlægger deres
bytte. Det kan ske mange
dagsrejser fra beboende ste-
der, og derfor er forskerne
taknemmelige for det velfun-
gerende samarbejde, der
bygger på, at fanger selv ind-
samler vævsprøver.
- Fangerne er skrappe til at
indsamle prøver, og samar-
bejdet har fungeret fint i en
årrække, forklarer Erik Bom.
- Men de nye indsamlinger
stiller stadig større krav - for
eksempel til behandling og
opbevaring - krav som det
kan være vanskeligt at leve
op til på lange fangstrejser.
Forskerne lægger i øvrigt
stor vægt på at udnytte fan-
gernes viden. - De har haft
mange dyr gennem hænder-
ne, siger Bom og Dietz sam-
stemmende og planlægger af
samme grund en omfattende
interviewundersøgelse.
Indsamlingen af prøver
skal ske i 1999 og 2000.
TUNU(JB) - Tunumi nannut
pillugit isumanerlunnissamut
tunngavissaqarluarpoq. Sval-
bard-imi nanoqatimisulli ti-
maat toqunartunik, nunarsu-
armi suliffissuaqarfinneersu-
nik akoqangaatsiaannanngil-
lat, aammali issittumi nannu-
nit allanit mingutsinneqar-
nerpaapput.
Mingutsitsineq tupaallan-
nartoq »Polarfronten«-imi
allaaserisami nassuiameqar-
poq, taannalu maannangaaq
Internet-imi atuarneqarsin-
naalereerpoq.
Ilisimatuut marluk Erik
Bom-ip Kalaallit Nunaanni
Pinngortitaleriffimmeersup,
aamma Rune Dietz-ip Dan-
mark-imi avatangiisinik mi-
sissuisoqarfimmeersup Tu-
numi nannut sammivaat.
Svalbard-imi nannut
Biologit norgemiut nannunik
marlunnik suiaassusilinnik
Svalbard-imi malussarnerat
nannut eqeersimaarfigineqa-
lernerinut peqqutaavoq.
1990-imili nalunaaqutser-
suisarnermut atatillugu arfi-
neq marluinnaat malugine-
qarsimagaluarput, kisianni
taakku innarluuteqarnerat a-
vatangiisit mingutsinneqarsi-
manerinik peqquteqarsima-
nersoq suli qulakkeemeqan-
ngilaq.
Taamaakkaluartoq ilisima-
tuut annilaangassutigaat, al-
lanngortoqarneranut peqqu-
taasimassasut avatangiisinik
mingutsitsinermi minguk nu-
ngutikkuminaatsoq uumas-
suseqartunullu tunngasoq.
- Svalbard-imi nannut is-
sittumi uumasunit allanit to-
qunartortaqamerunerat ulori-
anartoqameranut mianersoq-
qussutitut isigisariaqarluin-
narparput - aammattaaq Ka-
laallit Nunaanni, Erik Bom
Polarfronten-imut oqarpoq.
Mingutsitsissutaasutut pa-
sitsaanneqartut tamakkunin-
nga suliallit POP-erinik taa-
sarpaat. Kalaallisuumut nut-
serlugit tassaapput akuutissat
arriitsumik nungujartortar-
tut mingutsitsisartullu.
Suliffissuaqarfiit
toqunartui
Mingutsitsineq nunanit issit-
tunit avannarlerneersuun-
ngillat, suliffissuaqarfiilli qa-
nga piliarisimavaat, anorimit
immallu sarfarneranit inger-
laartitaasimasut. Tamaanilu
nunani issittuni toqunartoq
uumasut orsuinut katersuut-
tarpoq, nerisaqaqatigiinne-
rullu iluani uumasumiit uu-
masumut ingerlaartarlutik.
Aamma anaanamiit piaqqa-
mut.
Akuutissap arriitsumik nu-
ngujartortartup pinngortitami
kaaviiaartinneqaleranit mi-
ngutsitsineq ukiuni qulikkaa-
ni ingerlaartuartarpoq.
Kisianni Kalaallit Nunaan-
ni Svalbard-imilu nannut
POP-erit saniatigut aamma
allarpassuamik toqunartorta-
qarput. Taakkuli nannut peq-
qissusaannut ulorianaateqar-
nersut suli uppemarsineqan-
ngilaq, kisiannili ilisimatuut
uumasunik misileraasamer-
minni, uumasunillu mingut-
sitaasimasunik misissuisar-
nerminni paasisimavaat, uu-
masut pinngortitami toqunar-
tortaqalemerminni kinguaas-
siorsinnaanerat timaasalu
nappaatinut akiuussinnaane-
rat akornusemeqarsinnaasoq.
Nannut immikkut uloria-
nartorsiorput, nerisareqati-
giinnermi kingulliullutik i-
nissisimagamik aammalu pu-
isiinnangajannik inuussute-
qarlutik.
Puisi inuussutissartaleru-
jussuuvoq, pingaartumillu
orsua issusooq nannut ma-
marilluagaraat. Kisianni or-
soq mingutsinneqangaatsiar-
simasarpoq, toqunartoq orsu-
mi nungujartortarmat, taa-
maammallu orsumut kater-
suuttarluni.
Nannut taamaalillutik to-
qunartoq piaqqaminnut i-
ngerlateqqittarpaat, piaqqat
inunngornerminnit immuk
orsoqarluartoq, ajoraluartu-
millu akuutissanik assigiin-
ngitsorpassuarnik toqunar-
tortalik miluttarmassuk.
Mlisissuineq nutaaq
Ilisimatuut marluk Rune Di-
etz aamma Erik Bom maan-
narpiaq nannunik misissui-
nissamik pilersaaruteqarput,
tamannalu Pinngortitaleriffi-
up Danmark-imilu avatangii-
sinik misissuisoqarfiup pini-
artut kalaallit suleqatigalugit
aallartinnialersaarpaat.
Misissuinerup pingaarute-
qamera arlalinnik tunngave-
qarpoq. Ilaatigut nanoq neri-
saqaqatigiinnermi kinguller-
tut inissisimasuugami ava-
tangiisit mingutsinneqarsi-
manerinut takussutissiilluar-
sinnaavoq. Ilaatigut nanoq
suli piniagaavoq, Tunumi pi-
niartoqarfimmiunut pingaa-
ruteqarluarluni.
Nannut POP-erinik mi-
ngutsitaanerat pillugu paasis-
sutissat itinerusut amingaati-
gineqarput, maannamullu
Tunumit paasissutissat 1990-
imeersut annikitsut kisimik
misissomeqarsimapput.
- Taamaammat piffissap i-
ngerlanerani allannguutaasi-
masut, imaluunniit uumasu-
nut ataasiakkaanut toqunar-
tup sunniuttamera ilisimasa-
qarfiginngilarput, Rune Di-
etz oqarpoq.
Najoqqutassat annertuut
- Tunumi misissuinermi pit-
saaqutaavoq, tamatumunnga
najoqqutassanik annertoor-
suarnik pissarsisinnaagatta,
Rune Dietz nassuiaavoq.
- Najoqqutassat nannunit
pisaasimasunit pissarsias-
saapput, nannullu erlaviinik
misissuinissamut ilisimatuut
periarfissaqarluarlutik.
- Tunumi ukiumut nannut
75-100-t pisarineqartarput,
taakkunanngalu misissugas-
sanik pissarsisinnaavugut, al-
lani periarfissarsiffigisin-
naanngisatsinnik.
Piniartullu pisaqarnerini
najuussinnaasarneq tamati-
gut ajornaatsuinnaasanngi-
laq. Najugaqarfinnit ullor-
passuami angalareerlutik pi-
sarisinnaasarpaat, taamaam-
mallu piniartut namminneq
misissugassanik piaasameri-
sigut suleqatigiinneq inger-
lalluartoq ilisimatuut quja-
masuutigisoruj ussuuaat.
- Piniartut misissugassanik
namminneq katersinissamut
ilikkarluarsimapput, suleqa-
tigiinnerlu ukiuni arlalinni i-
ngerlalluareerpoq, Erik Bom
nassuiaavoq. - Misissuiner-
mili nutaami katersisarneq
annertunerusunik piumasa-
qarfiujartorpoq - assersuuti-
galugu passunneqartamerini
poortomeqartamerinilu - si-
visuumik angalanemi naam-
massissallugit ajomakusoor-
tunik.
Aamma piniartut ilisima-
saasa atorluameqamissaat i-
lisimatuut pingaartippaat. -
Uumasut amerlaqisut tigum-
misareerpaat, Bom Dietz-ilu
isumaqatigiillutik oqarput,
tamannalu tunngavigalugu a-
persuillutik annertuumik mi-
sissuinissaq pilersaarutigaat.
Misissugassanik katersi-
nissaq 1999-imi aamma
2000-imi pissaaq.