Atuagagdliutit - 22.12.1998, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 22. DECEMBER • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
ailagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
KNI Danmark-imut »tunissavarput«?
Piffissami kingullermi aviisi-
tigut sammineqarpoq KNI si-
oma 40 millioninik sinneqar-
tooruteqarnini, sulilu angine-
rusumik sinneqartooruteqar-
nissi ilimagalugu Danmarki-
mi pisiniarfeqarfeqalernissa-
minik pilersaaruteqartoq.
Isuma tamanna kusanarpa-
sikkaluarluni pissanganara-
luarlunilu eqqarsarnartua ua-
niippoq: KNI arlaleriarluni
ukiuni kingullerni amerla-
suuni aaqqissuussaanermigut
»anoreersuarfiusaqisumik«
allanngortitemeqareerluni u-
kioq kingulleq sinneqartoor-
mat taamatut annertutigisu-
mik nutarterfigissallugu
maannakkut piffissaanersoq.
KNI-p allanngortiteriffigine-
qartamera inuiaqatigiinnut -
atuisunut uatsinnut tamaanut
- akisusimaqaaq.
Atuisut KNI-llu niuerfigi-
sagaasa juullimut, minneran-
ngitsumillu siunissamut, kis-
saatigaat KNI patajaatsoq, i-
ngerlalluartoq, nioqqutissa-
nik akimikkut naleqquttunik
unammillemikkullu inissisi-
malluartumik nioqqutilik, il-
loqarfinnik nunaqarfinnillu
nioqqutissanik tunioraanik-
kut tamakkiisumik ingerlat-
sisoq. Tamatuma saniatigut
sulisut pikkorissut pisisartu-
nillu paasisimasaqarluarlutik
sullissisut suli pisariaqartip-
pavut.
KNI-p Danmarkimi niuer-
tarfeqarfeqalernissamik eq-
qarsaatersuutai pillugit qu-
laani taasannit marluk sam-
mivakka: Nioqqutissanik a-
kimikkut naleqquttunik u-
nammillernikkullu inissisi-
malluartumik nioqquteqar-
nissamik siunertaqarneq,
aamma illoqarfinnik nuna-
qarfinnillu nioqqutissanik tu-
nioraanikkut tamakkiisumik
ingerlatsnissamik siunerta-
qameq.
Niuernerup qanorluunniit
ittup, kimilluunniillu inger-
lanneqartup, siunertariuarta-
riaqarpaa akitigut sullissinik-
kullu pisisartumut kimul-
luunniit orniginartuunissi.
KNI nalunngilarput niuerfiit
nunatsinni anginersaattut i-
nissisimanermigut nioqqutis-
sat suut nunatsinni nioqquti-
gineqarnerannut aalajangii-
suusorujussuusoq. Tamatu-
ma saniatigut aamma KNI
niuertunut namminersortunut
nioqqutissanik nioqquteqar-
tutut nioqqutissat akiinut aa-
KNI-ip sullissani naammaginartumik isumageqqaarlugit,
Danmarkimi pisiniarfissuaqarfik pisiarisinnaagaa,
pisisartut siulittaasuat Sofus Joelsen allappoq.
KNI må først klare sine forpligtelser tilfredsstillende her
i landet, før købet af supermarkedet i Danmark,
mener forbrugernes formand Sofus Joelsen.
lajangiisuusorujussuuvoq.
Taamaammat KNI nunat-
sinni nioqqutigisartakkami a-
kiisa apparsarneqarnissaat
sullissinerullu pitsanngorsaa-
vigineqarnissaa suliassaasa
sallersarisariaqarpaat. Ta-
manna aalaavigigaanni KNI
»annertusarniaannarlugu«
Danmarkimut siaruarneqar-
nissaa soorluuna KNI-p suli-
assaasa pingaarnersarisaria-
qanngikkaat.
Ukioq kingulleq sinneqar-
toorutit ukioq mannalu sin-
neqartoorutigiumaakkat, si-
ornarnit suli anginerujumaar-
»Sælge« KNI til Danmark?
I den senere tid skriver avi-
serne om KNI, som følge af
et overskud sidste år på 40
millioner kroner, og et for-
ventet større overskud, har
planer om at opkøbe dansk
supermarkedskæde i Dan-
mark.
Umiddelbart ville ideen
synes at være spændende og
god, imidlertid er der følgen-
de forbehold at tage herfor:
KNI har gennem en længere
årrække gennemgået flere
stormfulde omstrukturerin-
ger, og da virksomheden fik
overskud sidste år, dukker
spørgsmålet op om, om det
nu også er tid at foretage en
ny og omfattende omstruktu-
rering. Omstruktureringerne
af KNI har for samfundet -
og os alle forbrugere - været
en dyr fornøjelse.
Forbrugerne og brugerne
af KNI’s tjenesteydelser har
et jule-, og ikke mindst et
fremtidsønske, om, at KNI
skal være en virksomhed, der
er velkonsolideret, der er i
fremgang, der udbyder gode
varer til konkurrencedygtige
priser, og som i sin helhed
forsyner det grønlandske
marked, byer og bygder, med
varer. Derudover har forbru-
gerne krav på et kvalitativt
virkende serviceudbud fra
KNI-s personale.
I forhold til KNI-s ønsker
om at udbrede sine aktivite-
ter til Danmark, vil jeg kon-
centrere mig om to delemner
af de ovennævnte forhold: 1)
Gode varer til konkurrence-
dygtige priser og 2), at KNI,
i sin helhed, forsyner det
grønlandske marked, byer og
bygder, med varer.
Enhver handlende, uanset
ejerskab, bør altid have det
mål at være attraktiv for en-
hver forbruger i pris og servi-
ce for denne. Alle ved, at
KNI, i kraft af sin rolle som
en mastodontvirksomhed, er
altafgørende for det vareud-
bud, der er her i landet. Der-
udover har KNI en central
rolle i prisdannelse på va-
reområdet i hele landet, i og
med at virksomheden har en
grossistrolle i forhold til pri-
vate handlende.
Derfor bør det være KNI’s
fornemste opgave at sætte va-
repriserne generelt ned og
forbedre kundeservicen. Med
disse mål som udgangspunkt
synes ideen med at udbrede
KNI, og til at omfatte Dan-
mark, ikke at være den vigtig-
ste opgave for virksomheden.
Grønlands Forbrugerråd
mener umiddelbart, at det
overskud fra sidste år, det
endnu større overskud, der
forventes, og eventuelle
overskud i de kommende år
vil blive givet bedre ud ved
en generel nedbringelse af
varepriserne. Den mest ef-
fektive nedbringelse på vare-
priserne kunne for eksempel
koncentreres til nedbringelse
af priser på fødevarer i de
kommende år. Dette kan ske
over en overskuelig årrække,
fastsat til at starte et forud-
fastsat år. Det er vor hold-
ning, at den mest effektfulde
nedbringelse af priserne er
den bedste kundeservice,
virksomheden kan tilbyde
forbrugerne.
KNI har sammen med
Royal Arctic Line endnu sto-
re opgaver med hensyn til en
helhedsorienteret og effekt-
fuld vareforsyningsordning
for samfundet. Der er således
stadig mange hjertesuk fra de
kommunale forbrugerudvalg
over manglende dækning på
vareforsyningsområdet. Her
tænker vi først og fremmest
på vareforsyningsforholdene
til bygderne.
Der er det strengt nødven-
digt at bringe vareforsy-
ningsforholdene i hele landet
i orden, inden KNI begynder
at udbrede sin virksomhed til
også at omfattende Danmark.
Denne opgave var da også en
af hovedpælene i KNI-s sid-
ste omstrukturering, men er
langt fra at være bragt i orden
endnu.
Vort land, der er langt-'
strakt, er placeret på det
polare område, en stor del er
uden vinteris, en endnu stør-
re del er et vinterisområde.
Afstandene fra et beboet sted
til et andet er store. Derfor er
levevilkårene for den grøn-
landske befolkning hårde og
vanskelige - ikke mindst
økonomisk og vareforsy-
ningsmæssigt. Henset til dis-
se forhold bør KNI’s og Roy-
al Arctic Lines fornemste
opgave derfor være at skabe
grundlag for lempeligere vil-
kår for os forbrugere på de
her nævnte områder.
Sofus Joelsen
Formand for Grønlands
Forbrugeråd
tutut naatsorsuutigineqartut,
ukiunilu tullemi sinneqartoo-
rutaajunnartut Atuisartunut
Siunnersuisoqatigiinnit isu-
maqarpugut pitsaanerusumik
atomeqassasut akinik siam-
masissumik apparsaaniamer-
mut atorneqarpata. Sunniute-
qarnerpaamik taamaaliorto-
qarsinnaavoq soorlu asser-
suutigalugu inuussutissat a-
kikilliartuaartinneqarnerisi-
gut. Taamaaliomeq ukiuni a-
merlavallaanngitsuni, ukiu-
mut aalajangersimasumut
killilerlugu, aallamertussatut
pisinnaavoq. Isumaqarpugut
sinneqartoorutinik toqqortui-
nikkut sapinngisamik sunni-
uteqarnerpaamik nioqqutis-
sanik akikilliartuaartitsineq
sulissutissatut aalajangiutis-
sallugu atuisunik sullissillu-
amerussasoq.
KNI Royal Arctic Line pe-
qatigalugu nioqqutissanik pi-
lersuinerup tamakkiisumik
patajaatsumillu aaqqissuu-
teqqinnissaanut suli suliassa-
qaqaaq. Atuisartunut Pisisar-
tunullu kommunikkaartumik
ataatsimiititat anersaaruluuti-
giuarpaat nioqqutissanik pi-
lersuinerup suli tamakkii-
suunngilluinnarnera. Minne-
runngitsumik nioqqutissanik
nunaqarfinnut pilersuineq
eqqarsaatigalugu.
Taamaammat nioqqutissa-
nik pilersuinerup nunatsinni
tamakkiisumik siammasissu-
millu aaqqissuunneqarnissaa
Danmarkimut siammamiarti-
gani suliassat pisariaqarluin-
nartut ilagaat.
Tamannami aamma KNI
kingullermik nutarteriffigi-
neqarmat siunniunneqareer-
nikuuvoq, sulili tamakkiisu-
mik piviusunngortinneqaq-
qajarani.
Nunarput issittumiippoq,
isorartoqaaq, ilarsua ukiuk-
kut sikuneq ajorpoq, iluaru-
jussuali sikusartumiilluni.
inoqarfimmiit inoqarfimmut
isorartussutsit annertoqaat.
Taamaammat inuiannguit
kalaallit inuuniarnerat i-
maannaanngeqaaq - aamma
aningaasaqamiamikkut nioq-
qutissanillu pilersugaanik-
kut. Pissutsit taamaannerat
qivairaanni KNI-p Royal
Arctic Line-llu suliassaasa
pingaarnersarisariaqarpaat
qulaani taagukkatta atuisunut
pisisartunullu atoruminarner-
paamik aaqqiivigineqaqqaar-
nissaat.
Sofus Joelsen,
Atuisartunut
Siunnersuisoqatigiinni
siulittaasoq
NEQI A/S PISSARSIORPOQ
NAATSORSUUSERINERMI
PISORTAMIK
Savaaqqanik toqoraa-
vik Neqi A/S Narsa-
miittoq (Kalaallit
Nunaata kujataani)
sukkasuumik ineriar-
torfiuvoq, taamaam-
mallu naatsorsuuseri-
nermi pisortassamik,
ulluinnarni ingerlatse-
qatigiiffimmi naatsor-
suusiornermik allaf-
fimmilu suliassanik
tamakkiisunik isuma-
ginnittussamik pissar-
siorluni.
Naatsorsuuserinermi
pisortatut atorfeqar-
tup saniatigut allaffim-
miumik ilinniartumil-
lu sulisoqarpoq, taa-
maammallu atorfiup
nammineerluni aqut-
sisinnaasumik suliak-
kersuisinnaasumillu,
taamatullu ulluinnar-
ni suliassani suleqa-
taasinnaasumik inut-
talerneqarnissaa kis-
saatigaarput. Aamma
atorfinittussamut piu-
masarineqarpoq tuni-
sassiorfimmi allaffiup
iluani suliassanik as-
sigiinngisitaartunik ili-
simasaqarluarnissaq.
Atorfiup inummik sun-
niisinnaassuseqarluar
tumik, oqaluinnarluni
allallunilu oqaaseqati-
giiliorsinnaassuseqar-
luartumik kiisalu sule-
qatikkuminartumik
inuttalerneqarnissaa
kissaatigineqarpoq,
naatsorsuuserinermi
pisortaq naminersor-
luni sulisinnaasus-
saammat, pisortaa-
nermullu suleqatitut
atuuttussaalluni.
Atorfimmi taamaattu-
mi sivikinnerpaamik
ukiuni pingasuni ator-
feqarsimanissaq, kii-
salu naatsorsuuseri-
nermi merconom-itut,
HD (R)-itut assingisaa-
tulluunniit ilinniarsi-
manissaq piumasari-
neqarpoq.
SULIASSAT:
■ qaammatikkaartumik
ukiumoortumillu
naatsorsuusiorneq
■ ulluinnarni ingerlat-
seriaasissanik mali-
tassiorneq allan-
ngutsaaliuinerlu
■ missingersuusiorneq
taakkuninngalu
aqutsineq
■ qaammatit pinga-
sukkaarlugit toq-
qorsivimmiittuuti-
nik kisitsisarneq
■ naatsorsuuseriner-
mi allaffissornermi-
lu suliassanik tama-
nik piareersaaneq
suleqataanerlu
■ akissarsialermerit
tamaasa (concorde
atorlugu akissarsia-
lerineq)
■ suliassaalersut
NEQEROORUTI-
GAAVUT:
■ avatangiisini nali-
nginnaasuunngitsu-
ni atorfik soqutigi-
nartoq
■ ullut tamaasa suli-
assat assigiinngit-
sorpassuit
■ piginnaanerit naa-
pertorlugit akissar-
siaqartitaaneq
■ ineqartitaaneq,
aningaasartuutissat
nammineq isuma-
gineqassapput
■ atorfinitsinneqar-
nermut atatillugu
angalanermut nun-
nermullu aningaa-
sartuutinut akiliun-
neqarneq
Paasissutissat suku-
miinerusut direktøriu-
nermut Jørn Holding-
imut, tlf. 661330 -
572069-imut piniarne-
qarsinnaapput.
Allakkatigut qinnute-
qaat, »Regnskabs-
chef«-imik nalunaa-
qutsigaq, paasissutis-
sanik ilallugu kingu-
sinnerpaamik 15.1.99-
imi nassiunneqassaaq.
NEQI A/S
POSTBOKS 69, 3921 NARSAQ
Att.: adm. direktør Jørn Holding
Toqoraavik ukiumut
savaaqqanik 22.000-it
missaannik
tunitsiviusarpoq
toqoraasarlunilu.