Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. DECEMBER • 3
Akissarsiat amerlineri
naalakkersuisut aningaasanut
inatsimmi puigorpaat
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut
piviusorpalaartumik eqqarsaqqusariaqarpaat
Naalakkersuisut sulittaasortillu Jonathan Motzfeldt aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit
uparuarneqarput.
Landsstyret er med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i spidsen blevet sat på plads af
finansudvalget.
Landsstyret glemte
lønforhøjelser på finansloven
Finansudvalget måtte bede landsstyret om at tænke
realistisk
NUUK(LRH) - Aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliaq
sapaatip akunnera kingulleq
ataatsimiipput, meeqqat atu-
arfianni ajornartorsiutinik
aaqqiinniamermi naalakker-
suisut aaqqiissutissatut siun-
nersuutaat misissomiarlugu.
Saniatigut akiligassat 9 milli-
onit. Taakku meeqqat atuar-
fiini ilinniartitsisunut NAK-
milu ilaasortanut atomeqar-
tussaapput, ilinniartitsisunik
aaqqiagiinngissuteqarnermik
iluarsiiniarlutik naalakkersu-
isut allatut iliorsinnaanngin-
namik.
Naalakkersuisut siunner-
suutaat aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliap akueraa,
■nalunaarfigisariaqarpaalli u-
kiuni 1999, 2000 aamma
2001-imi akissarsiat amerlis-
sutissaasa immikkoortinnis-
saat naalakkersuisut puigor-
simammatigit.
- Naalakkersuisut ilinniar-
titsisunik NAK-millu isuma-
qatigiissutaat aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap sun-
niuteqarfiginngilaa, aningaa-
saqarnermut ataatsimiititali-
(JB) - Naalakkersuisut aala-
jangerput raajartassiissutit
tamakkiisut 60.729 tonsiniit
71.000 tonsinut amerlineqas-
sasut. Tamatuma saniatigut
sinerissamut qanittumi ava-
taanilu aalisartunut pisassiis-
sutissat agguaanneqamissaat
aalajangerneqarpoq.
Sinerissamut qanittumi aa-
lisartut 1999-imi 30.891
tonsinik pisassinneqarput,
1998-imi 24.729 tonsinik pi-
sassinneqarsimallutik. A-
merleriaat 25 procentiuvoq,
naallu kilisaatinut pisassiis-
sutit amerleriaataasa (11,41
procentiusut) marloriaataan-
nik amerlassuseqaraluartut,
KNAPK-p siulittaasuata An-
ap siulittaasua Laannguaq
Lynge oqarpoq.
- Aningaasat amerlassusiat
isummerfigaarput. Naalak-
kersuisut kisimik akissarsia-
nik isumaqatigiinniuteqar-
nissamut kisimik pisinnaati-
taapput, oqarpoq.
Aningaasat amigarput
Aningaasanut inatsimmut a-
tatillugu Inatsisartut akissar-
siat amerlinissaannut 10,5
millioner kronit akueraat.
- Aningaasaqarnermut a-
taatsimiititaliaq naliliivoq a-
ningaasat ikippallaat immik-
koortinneqarsimasut. Taa-
maattumik naalakkersuisut
qinnuigaagut nutaamik siun-
nersuuteqaqqullugit, Laan-
nguaq Lynge oqarpoq.
Naalakkersuisut siunner-
suutaani nutaami aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliap
akuerisaani ukiunut tulliuttu-
nut pingasunut qaavatigut 19
millioner kronit immikkoor-
tinneqarput.
- Aningaasaqarnermut a-
taatsimiititaliap taamatuttaaq
nalilerpaa, aningaasat taakku
thon Siegstad-ip isumaa ma-
lillugu sinerissamut qanittu-
mi aalisariutit amerlanerusu-
nik pisassinneqartariaqaralu-
arput. Tunngavigisaa tassaa-
voq aalisariuteeqqat nunami
tunisassiorfinnik pilersui-
suupput, taamaalillutillu illo-
qarfmni suliassaqartitsisuul-
lutik.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Påviåraq Heilmann nas-
suiaavoq raajartassat amer-
lissutaat 17 procentiusut, tas-
sa 10.000 tonserpiasut 60
procentii sinerissamut qanit-
tumut aamma 40 procentii
kilisaatinut avataasiortunut
pisassiissutigineqartut.
Pisarineqarsinnaasuni
ikinnerpaaffigissagaat, siu-
mummi ilisimareersinnaan-
ngilarput ukiuni tulliuttuni
pingasuni akissarsiatigut suut
isumaqatigiissutaassanersut,
Laannguaq Lynge oqarpoq.
Aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliap naalakkersuisut
piumaffigaat aningaasat im-
mikkoortinneqartut aningaa-
sanut ilassutitut inatsisissami
1-mut inisseqqullugit, taakku
qinersisoqareerpat Inatsisar-
tut nut{iat suliarisussaamma-
tigit.
Aningaasat immikkoortin-
neqartut nassatarissavaat ani-
ngaasanut inatsit 0-mut nali-
giissarunnaassammat, soorlu
Inatsisartut kingullermik ataat-
simiikkamik akuerigaluaraat.
Aviisimik aaqqissuussine-
rup naammassinerani akis-
sarsiat amerlinerini aningaa-
sat amigaatigineqartut naa-
lakkersuisunit oqaaseqaate-
qarfigitissinnaanngilagut,
taakkulu saniatigut NAK-
miunut meeqqallu atuarfian-
ni ilinniartitsisunut qanoq a-
merlatigisunik akissarsiat a-
merlitinneqarsimanersut.
1998-imi TAC-p amerlaqatai
1998-imi aalajangersarne-
qartut malillugit agguaanne-
qarput.
Aammattaaq Påviåraq
Heilmann nassuiaavoq, aali-
sarnermut siunnersuisoqati-
giinni ilaasortat raajartassiis-
sutit amerlissutissaat 10.271
tonsiusut isumaqatigiinngis-
sutiginngikkaat paasineqar-
mat naalakkersuisut aalaja-
ngiisimasut.
Påviåraq Heilmann erseq-
qissaavoq, naalakkersuisut
Anthon Siegstad-ip tikkugar-
piaa tunngavigalugu sulias-
saqartitsiniarneq pingaame-
rutillugu aalajangiisimasut.
NUUK(LRH) - Finansudval-
get trådte i sidste uge sam-
men for at se på landsstyrets
forslag til løsning af konflik-
ten på folkeskoleområdet. En
regning på ni millioner kro-
ner. De ni millioner går til
både folkeskolelærere og
medlemmer af NAK, som
landsstyret var tvunget til at
gå i forhandling med for at
løse lærerkonflikten.
Finansudvalget godkendte
forslaget fra landsstyret, men
måtte samtidig melde tilba-
ge, at landsstyret havde
glemt at afsætte penge til
andre lønforhøjelser både for
1999, 2000 og 2001.
- Finansudvalget har ingen
indflydelse på den aftale
landsstyret har indgået med
lærerne og med NAK, for-
klarer formanden for finans-
udvalget, Laannguaq Lynge.
- Vi har taget stilling til be-
(JB) - Landsstyret har beslut-
tet at sætte de samlede reje-
kvoter op fra 60.729 tons til
71.000 tons. Samtidig er det
afgjort, hvordan fangsterne
fordeles mellem det kyst-
nære fiskeri og de havgående
trawlere.
Det kystnære fiskeri får i
1999 30.891 tons imod
24.729 tons i 1998. Det er en
stigning på 25 procent, men
selvom det er dobbelt så stor
en stigning som den, trawler-
ne fik (11,41 procent), mener
formanden for KNAPK, An-
thon Siegstad, at det kyst-
nære fiskeri skulle have haft
endnu mere. Hans punkt er,
at det er kutterne, der forsy-
ner fabrikkerne i land og der-
med holder beskæftigelsen i
gang i byerne.
Landsstyremedlem Påvi-
åraq Heilmann forklarer, at
løbet. Kun landsstyret har
kompetence til at forhandle
løn, siger hun.
For få penge
1 forbindelse med finanslo-
ven har Landstinget god-
kendt 10,5 millioner kroner
til lønforhøjelser.
- Finansudvalget har vur-
deret, at det er alt for få pen-
ge, der er blevet afsat. Derfor
bad vi landsstyret om at
komme med et nyt forslag,
siger Laannguaq Lynge.
I landsstyrets nye forslag,
som er blevet godkendt af fi-
nansudvalget, er der nu afsat
yderligere 19 millioner kro-
ner til de næste tre år.
- Finansudvalget vurderer
samtidig, at beløbet må være
et minimumsbeløb, da vi
ikke på forhånd kan vide,
hvilke lønaftaler, der bliver
indgået de næste tre år, siger
den 17 procents stigning på
godt 10.000 tons rejer forde-
les med 60 procent til det
kystnære fiskeri og 40 pro-
cent til de havgående trawle-
re.
Den del af den tilladte
fangsmængde, der svarer til
1998-TAC’en, fordeles efter
samme retningslinier som
1998.
Påviåraq Heilmann forkla-
rer også, at landsstyret har
truffet sin afgørelse, efter at
det stod klar, at fiskerirådets
medlemmer ikke var enige
om fordelingen af fangstfor-
højelsen på de 10.271 tons
rejer.
Påviåraq Heilmann under-
streger, at landsstyret netop,
sådan som Anthon Siegstad
har påpeget, har lagt vægt på
de beskæftigelsesmæssige
hensyn.
Laannguaq Lynge.
Finansudvalget har pålagt
landsstyret at indarbejde de
afsatte penge på tillægsbevil-
lingslov 1, som skal behand-
les af det nye Landsting efter
valget.
De afsatte penge betyder,
at finansloven ikke længere
balancerer på 0, sådan som
Landstinget godkendte det
på sit sidste møde.
Det har ved redaktionens
slutning ikke været muligt at
få en kommentar fra lands-
styret om de manglende pen-
ge til lønforhøjelser og til
hvilke lønforhøjelser, der
iøvrigt er givet til NAK og
folkeskolelærerne.
Ajunaartoq
NUDK(PM) - 68-inik ulft-
ulik Lillian Petersen
Nuummeersoq umiatsiaa-
ralivimmi »Iggiaani« ipeq-
qasoq nassaarineqarpoq
juulliaqqami.
Kingullermik takuneqar-
simavoq ajunngitsoq 22.
december. Misissuinerit
takutippaat amaq ajunaar-
simasoq.
Angallammi »Tuullik«-
mi pigaartup amaq imaan-
niittoq takugamiuk politii-
nut nalunaarutigaa.
Druknet
NUUK(PM) - Den 68-åri-
ge Lillian Petersen blev
juleaftensdag fundet druk-
net i lystbådehavnen
»Iggia« i Nuuk.
Hun blev sidst set den
22. december. Undersøgel-
ser af den døde kvinde
viser, at der er tale om en
drukneulykke.
Det var en vagt ombord
på skibet »Tuullik« der
observerede den druknede
kvinde og alarmerede poli-
tiet.
Aappaagu rajartassat amerlanerupput, allatulli agguaanneqarput.
Rejekvoten er større i 1999, men fordelingen er ændret.
Nutaamik
raajartassiineq
Agguaassineq isumaqatigiinngissutaavoq,
naalakkersuisulli naalakkiipput
Ny TAC for rejer
Uenighed om fordelingen, men
landsstyret skar igennem
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER