Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 29. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Eqqartuussivimmit
aalajangerneqartu-
mik tarnikkut katsor-
sarneqartut akisuss-
aaffigineqarnerat
Peqqinnissamut
Pisortaqarfimmi
aamma Isumagin-
ninnermut Pisort-
aqarfimmi erserner-
luttorujussuarmik
inissisimapput.
Ansvaret for de rets-
psykiatriske patien-
ter er meget uklart
placeret både i
direktoratet for
sundhed og i direk-
toratet for sociale
anliggender, mener
landsstyremedlem
Mikael Petersen.
Tarnikkut nappaatillit piumaneqanngillat
Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen nassuerpoq, eqqartuussivimmit tarnikkut
iq r
katsorsagassanngortitaasut akisussaaffigineqarnerat silaarinarmi erfatsinneqartoq
rpoq,
ilaani
Aningaasaateqarfinnit
aningaasaliissutit
Aalisartut, piniartut qima-
gaasimasullu 14-it tamar-
mik immikkut 6.000 koruu-
ninik Carl Egede-p Ani-
ngaasaateqarfianit tunine-
qarput, aammalu aalisartut
marluk savaatilillu ataaseq
Augo Lynge-p Aningaasaa-
teqarfianit immikkut 6.000
koruuninik tunineqarlutik.
Aningaasaateqarfinni mar-
lunni taakkunani siulittaa-
soq, naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
taama nalunaaruteqarpoq.
Tunissutit 6.000 koruuni-
nik aningaasartallit saniati-
gut tamarmik diplominis-
saaq tunineqarput.
Aalisartut piniartullu peqa-
tigiiffiisa innersuussutaat
tunngavigalugit kommunal-
bestyrelsit aningaasaliiffigi-
neqartussanik innersuussi-
suupput, Augo Lynge-llu A-
ningaasaateqarfia-nut inner-
suussuteqartuni KNAPP-p
saniatigut savaatillit kattuffiat
aamma innersuussisuuvoq.
Legater fra fonds
14 fiskere, fangere og efter-
ladte har fået tildelt 6.000
kroner fra Carl Egedes
fond, og to fiskere og en
fåreavler har fået 6000 kro-
ner fra Augo Lynges Min-
defond. Det meddeler for-
manden for de to fonds,
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt.
Foruden legaterne på
6000 kroner er der tildelt
diplomer til modtagerne af
begge fonds.
Det er kommunalbestyrel-
serne, der har indstillet legat-
modtagerne, på baggrund af
indstillinger fra fisker- og
fangerforeningerne, og for
Augo Lynges mindefond,
har foruden KNAPP også
fåreavlernes organisation
været med til at indstille.
Sianemeq
akikinnerulissaaq
(PM) - Naalakkersuisut aa-
lajangerput 1. januar 1999
aallamerfigalugu oqarasua-
atinut akigititaasut ilaannik
appaaniarlutik. Ilaatigut
Danmark-imut sianemeq
akikinnerulissaaq, minutsi-
mut 4,85 koruuniniit 4,35
koruuninut appaasoqas-
sammat. Tassa akigititaa-
soq 10 procentit missaan-
nik appartinneqassaaq.
Nunanut avannarlemut si-
anemerit 17 procentit mis-
saannik appaavigineqassap-
put. Minutsimut 5,40 koruu-
ninut appaasoqassalluni,
taannalu ullumikkut 6,50 ko-
ruuneqarpoq. Erseqqissaati-
gineqassaarli Savalimmiunut
Island-imullu sianemerit mi-
nutsimut suli 5,40 koruune-
qassammata.
Europamut sianemermi mi-
nutsimut 7,20 koruuneqarpoq,
taannalu 6,50 koruunimut
appartinneqassaaq, taamatullu
nunanut arlalinnut akiusut
aaqqiivigineqassallutik.
Aamma angallattakkanik
oqarasuaateqameq akikin-
nemlissaaq. Taamaattunik
pigisaqartunut tapiliuttagaq
1,00 koruuniusoq ukiortaami
0,85 koruuninut appartinne-
qassaaq. Akitsuut, angallat-
takkanik oqarasuaatillit na-
jukkamik avataa-niinnermin-
ni sianerfigine-qartamermin-
nut akilertagaat (roaming-
afgift) minutsimut 1,50-0,75
koruuniniit 1,25-0,63 koruu-
ninut appartinneqassaaq.
NUUK(LRH) - Kikkut eq-
qartuussivimmit aalajangik-
kamik tarnikkut katsorsarne-
qartunut akisussaasuni qulli-
unersut paasilluarneqartaria-
qalerpoq, isumaginninnermi
naalakkersuisoq Mikael Pe-
tersen nalunaarpoq.
- Ukiorpassuarni sulinerup
nalaani siniinnartoqarsima-
voq. Eqqartuussivimmit aa-
lajangemeqartumik tarnikkut
katsorsagassat akisussaaffi-
gineqarnerat Peqqinnissamut
Pisortaqarfimmi aamma Isu-
maginninnermi Pisortaqar-
fimmi ersernerluttorujussu-
armik inissisimasimavoq,
Mikael Petersen oqarpoq.
Tamanna tunngavigalugu
Inatsisartut upernaakkut a-
taatsimiinnerminni aalaja-
ngerput, tarnikkut katsorsaa-
sarneq pillugu annertusisa-
mik nalunaarusiortoqassa-
soq. Nalunaarut, tarnikkut
nappaatillinnik Danmarki-
mut aallartinneqartartunik a-
kisussaanerpaanersut inissin-
neqamissaannut periarfissii-
sussaq. Suliassaq taanna Isu-
maginninnermut Pisortaqar-
fimmut suliakkiissutigine-
qarpoq.
Pineqartoq
nalominarpoq
Mikael Petersen maanna su-
leqatigiissitamik, tarnikkut
katsorsaasarnermik annertu-
sisamik misissuisussamik pi-
lersitsinialeruttorpoq.
Tarnikkut nappaatillit aki-
sussaaffigineqarnerat ullu-
mikkut Isumaginninnermut
Pisortaqarfimmit aamma
Peqqinnissamut Pisortaqar-
fimmit avillugu tigummine-
qarpoq. Tarnimikkut nappaa-
tillit napparsimavimmut u-
nitsinneqaraangata Peqqin-
nissamut Pisortaqarfimmit a-
kisussaaffigineqalertarput.
Katsorsaanerlu naammassi-
gaangat akisussaaffik Isuma-
ginninnermut Pisortaqarfim-
mit tiguneqartarpoq.
Taamatorpiaq akisussaaf-
fimmik agguaanerup kingu-
nerisaanik tarnikkut nappaa-
tillit akisussaaffigineqameri-
nik tigusiumajunnaarnissa-
mut periarfissaqarpoq. Kiap
suliami akuusut tamarmik,
soorlu peqqinnissaqarfiup, i-
nunnik isumaginnittoqarfiup,
kommunit pinerluuteqarsi-
masunillu isumaginnittoqar-
fiup napparsimasumut ilua-
qutaasumik suleqatigiinnis-
saat isumagissavaa.
Qulliunerusutut akisus-
saaffimmik tigumminnitto-
qanngippat, suleqataasut ta-
marmik akisussaaffik tiguju-
manngissinnaavaat, suliassa-
qarfiullu tullianut ingerlateq-
qillugu.
Tamatumalu akineqarnis-
saa suleqatigiissitap, Isuma-
ginninnermut Pisortaqarfim-
mit, Kultureqarnermut Pisor-
taqarfimmit, KANUKOKA-
mit pinerluuteqarsimasunillu
isumaginnittoqarfimmit ilaa-
sortaqartup isumagisussaa-
vaa.
Mikael Petersen-ip naat-
sorsuutigaa suleqatigiissitap
sulinini januarip qiteqqunne-
rani aallartissinnaassagaa.
- Suleqatigiissitami sulias-
sat annertupput, naatsorsuu-
tigaaralu aatsaat ukiakkut a-
taatsimiinnermi nassuiaasi-
aat saqqummiunneqarsin-
naassasoq, Mikael Petersen
oqarpoq.
Suliassani pingaameq
Suleqatigiissitap pingaarner-
tut suliassaraa, suliassaqar-
fimmi akisussaaffiit agguar-
- Tarnikkut nappaatilinnut
akisussaasuni qulliunerusoq
inissittariaqarparput, sulias-
saqarfiit assigiinngitsut
akisussaaffimmik qimarrati-
ginninnissaat pinngitsoor-
tinniarlugu, isumaginnin-
nermi naalakkersuisoq Mik-
ael Petersen oqarpoq.
- Vi skal have placeret det
overordnede ansvar for de
psykisk syge, så vi kan undgå
den ansvarfoiflygtigelse, der
er mellem de forskellige
instanser, som tager sig af de
psykisk syge, siger landssty-
remedlemfor sociale anlig-
gender, Mikael Petersen.
neqarnerisa ersarinneruler-
nissaat. Tamatuma saniatigut
aningaasaqarneq misissuiffi-
gineqassaaq.
- Akisussaaffiit agguarne-
qarnerisa kingoma aningaa-
saqarnikkut kingunerisassat
suleqatigiissitap misissortus-
saavai. Aamma tarnikkut
katsorsaanerup iluani sulisu-
nik ilinniartitsineq taakku-
nunnga ilaavoq, taamatullu
akissarsiat nalilersorneqarta-
riaqarlutik.
Tamatuma saniatigut tar-
nikkut nappaatillit ineqarti-
taanerat misissorneqassaaq.
- Ineqamikkut sunik pisa-
riaqartitsisoqarnersoq, aam-
NUUK(LRH) - Der skal nu
skabes klarhed over, hvem
der har det overordnede
ansvar for de retspsykiatriske
patienter, erklærer landssty-
remedlem for det sociale
område, Mikael Petersen.
- Der er nogen, der har
sovet i timen i mange år.
Ansvaret for de retspsykiatri-
ske patienter er meget uklart
placeret både i direktoratet
for sundhed og i direktoratet
for sociale anliggender, siger
Mikael Petersen.
Landstinget besluttede på
den baggrund på forårssam-
lingen, at der skal laves en
overordnet redegørelse på
det psykiatriske område. En
redegørelse, som gør det
muligt at placere det over-
ordnede ansvar for de psy-
kisk syge, som bliver sendt
til Danmark. Denne opgave
blev pålagt direktoratet for
sociale anliggender.
Området flyder
Mikael Petersen er netop
igang med at nedsætte en
arbejdsgruppe, som overord-
net skal se på det psykiatri-
ske område.
Ansvaret for de psykisk
syge er i dag delt mellem
socialdirektoratet og direkto-
ratet for sundhed. Når de psy-
kisk syge er indlagte, er de
sundhedsvæsenets ansvar.
Mens de sociale myndighe-
malu suliffissaqartitsinikkut,
ornittagaqarnikkut sannave-
qarnikkullu sunik pisariaqar-
titsisoqamersoq suleqatigiis-
sitap misissortussaavaa.
Mikael Petersen-ip naalak-
kersuisuni Inatsisartunilu i-
laasortat allat isumaqatigai,
tarnikkut nappaatillit Kalaal-
lit Nunaanni katsorsameqar-
lutillu najugaqartariaqarma-
ta.
- Kisianni nussuinermi pif-
fissamik sivisooq atomeqas-
saaq. Illumik atugassamik
toqqaaginnarsinnaanngila-
gut, oqarlutalu maanna tarni-
mikkut nappaatillit angerlar-
sinnaalersut. Taamaaliomis-
der overtager, når behandlin-
gen på sygehuset er overstået.
Netop denne opdeling af
ansvaret, åbner mulighed for,
at ingen vil tage det overord-
nede ansvar for de psykisk
syge. Hvem skal sørge for, at
alle involverede som sund-
hedsvæsenet, socialvæsenet,
kommunerne og kriminal-
forsorgen samarbejder til
gavn for patienterne. Så læn-
ge der ikke er et organ, der
har det overordnede ansvar,
kan alle involverede kaste
ansvaret fra sig og sende det
videre i stystemet.
Det skal arbejdsgruppen,
som kommer til at bestå af
personer fra socialdirektora-
tet, direktoratet for kultur,
KANUKOKA og kriminal-
forsorgen, sørge for, der
kommer svar på.
Mikael Petersen regner
med, at arbejdsgruppen kan
begynde sit arbejde i midten
af januar måned.
- Det er et omfattende
arbejde, der skal laves i
arbejdsgruppen, så jeg regner
først med, at redegørelsen
kan fremlægges til efterårs-
samlingen, siger Mikael
Petersen.
Vigtigste opgave
Arbejdsgruppens vigtigste
opgave bliver at skabe klar-
hed over ansvarsfordelingen
på området. Derudover skal
saq akisussaassuseqanngin-
nerulluinnartussaavoq. Qa-
qugu angerlartinneqassaner-
sut oqarsinnaanngilanga. A-
ngerlarnissaannut aalaja-
ngiinnginnitsinni sulianut
tunngasut nalilersoqqaartari-
aqarput, Mikael Petersen isu-
maqarpoq.
- Maannali pingaarnerpaaq
tassaavoq akisussaasuni qul-
liunerusup inissinnissaa, o-
qartussaaffiit assigiinngitsut
akisussaaffimmik qimarrate-
qartarnerat unitsinniarlugu,
angerlartitsinissamut sulias-
saq aallartinniassammat, Mi-
kael Petersen oqarpoq.
arbejdsgruppen se på økono-
mien inden for området.
- Arbejdsgrupen skal se på
de økonomiske følger efter
ansvarsfordelingen. Heri lig-
ger også uddannelse af per-
sonale inden for psykiatrien,
ligesom lønningerne bør vur-
deres.
Samtidig skal arbejdsgrup-
pen se på boligforholdene for
de psykisk syge.
- Arbejdsgruppen skal se
på, hvilke boligbehov, der er,
og hvilke behov, der er for
beskæftigelse og være- og
værksteder.
Mikael Petersen er enig
med resten af landsstyret og
Landstinget i, at de psykisk
syge skal behandles og bo i
Grønland.
- Men hjemtagningen tager
tid. Vi kan ikke blot pege på
en bygning, fordi vi har én,
og sige, at nu skal de psykisk
syge hjem. Det er fuldstæn-
digt uansvarligt. Jeg kan ikke
sige, hvornår de kommer
hjem. De faglige ting må
først vurderes, før vi træffer
beslutning om hjemtagning,
mener Mikael Petersen.
- Men det vigtigste er nu,
at vi får placeret det overord-
nede ansvar, så ansvarsfor-
flygtigelsen mellem de for-
skellige instanser kan stoppe,
så arbejdet med hjemtagnin-
gen reelt kan gå igang, mener
Mikael Petersen.
Ingen ønsker de psykisk syge
Landsstyremedlem Mikael Petersen erkender, at
ansvaret for de retspsykiatriske patienter flagrer i vinden
ASS./ FOTO: AG