Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 18

18 • TIRSDAG 29. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
M Illit isummat / Din mening
Valgdagen nærmer sig
Valgdagen nærmer sig, senest den 4. marts, skal vi gå til valg. Valgstemningen er taget fra
Sisimiut.
Ikioqatigiinneq sumiittoq-una
Efterhånden som valgdagen
nærmer sig, opstår der flere
og flere tanker hos vælgerne,
og man spørger oftere sig
selv om, hvad der bliver pri-
oriteret højst i valgoplægge-
ne.
Vi har ikke fulgt lige godt
med i landstingssamlingerne
i sidste valgperiode, men vo-
res interesse skærpes, især
når partierne kives indbyr-
des.
Det er bestemte personer,
jeg vælger ved valgene. Men
desværre er der nogen, der
ikke har fuldført det, de har
har lovet, da de gik op til
valg.
Jeg er dog ikke forundret
over det. Men der er en ting,
jeg er forundret over. Selv
om flertallet af medlemmer-
ne har vedtaget noget, er der
oppositionspartier, der bliver
ved med at ribbe op i sager-
ne, bare for at vise, at de er i
opposition, og man kan blive
meget træt af at høre på det.
Det skulle jo ellers være
sådan, at man respekterer
flertallets beslutninger, selv
om man er oppositionsparti.
Her tænker jeg på den
seneste tids debat, selv om
der er andre emner at tage af.
Det drejer sig om merom-
kostningerne i sundhedsvæs-
enet. Efter min mening for-
tjener det ansvarlige lands-
styremedlem stor ros for at
have været utrættelig og
fuldført en stor indsats, selv
om oppositionen gjorde alt
for at give hende hovedpine.
Og oppositionen blev ved,
selv om den havde forstået
årsagen til meromkostnin-
gerne, der skyldes personale-
mangel i Grønlands sund-
hedsvæsen. Vi kan jo ikke
tvinge folk til at komme her-
op for at arbejde, bare fordi
vi mangler dem, og lønne
dem udenfor de eksisterende
overenskomster.
Vi bør lave overenskom-
ster først, som er mere rime-
lige i forhold til arbejdsplad-
serne og landets beliggen-
hed, før vi begynder at over-
skride budgetterne, når der
ikke er andre udveje.
Men landets befolkning
må acceptere overskridelser-
ne, vi kan jo ikke bare se til,
når nogen bliver syge og
behøver hjælp, bare fordi der
ikke er flere penge i kassen.
Og med hensyn til økono-
mien kan jeg ikke lade være
med at komme ind på incas-
so-loven fra maj 1996, som
jeg mener trænger til en gen-
vurdering. I den er der stillet
for store krav til de enkelte
ansatte. Efter min mening
bør man med hensyn til de
enkelte kommuner supplere
loven og gøre den mere for-
ståelig i samarbejde med
folk, der har med disse ting
at gøre.
Med hensyn til det, kan jeg
tilføje, at vi i radioen hørte et
af partierne, der der vil have,
at de ældres forhold bliver
bedre. Godt for ørerne og
støtteværdig, umiddelbart
når man hører det. Også for-
di det bliver sagt, at det er
urimeligt, at de selv betaler
alle regningerne. Der blev
ikke tænkt på, at det kun er
naturligt, at de selv betaler
regninger, da de er en del af
samfundet. Hvis de skal hol-
de op med at betale regnin-
ger, må der laves ny en for-
ordning, der gør de muligt, at
de ikke længere skal betale
husleje, varme, elektricitet
og lignende.
I stedet for at komme
dybere ind på alle disse ting,
kan jeg kun sætte min lid til
finansloven, også fordi, der
kommer nye forordninger på
banen, opstår der modsigel-
ser i de forskellige paragraf-
fer i forordningerne, og det
ser ikke ud som om beslut-
ningstagerne er klar over det.
Til slut vil jeg udtrykke
min glæde over et af partier-
nes valg-tema, der handler
om passive folk.
Det er godt at høre, selv
om temaet liver taget alt for
sent op. Det er jo længe
siden, et af partierne sagde
det samme, som dog ikke fik
nogen støtte. Jeg husker
tydeligt, at det pågældende
parti var inde på, at der fin-
des passive folk i dag, og det
er der ikke noget mærkeligt i.
Vi skal jo allesammen leve,
og kvaliteten i levevilkårene
skal løftes op. Måske kunne
man allerede dengang have
gjort noget ved de forhold,
man i dag er dybt utilfredse
med. Der kunne have være
meget færre tilkaldte, og
måske sad flere af disse pas-
sive folk i nogle af de stillin-
ger, der i dag er besat af de
tilkaldte.
Derfor skal vi vælgere og
dem, der har tænkt sig at stil-
le op begynde at tænke sig
grundigt om.
Med håb om gode hellig-
dage og venlig hilsen.
Nikolaj Rafaelsen
Aasiaat
ABONNÉR
32 lO 83
Ukiuni kingullemi Alluitsup
Paamiut ileqqorilersimavaat
juullilernerani Nanortalim-
mut niuemiartarlutik.
Tamanna nuannerluinnar-
tumik iluatsilluartumillu
ingerlanneqartarpoq, pi-
ngaartumik nunaqarfitsinni
juullilernerani nioqqutissa-
nik akunnattooqqajaasumiit-
tuulluni.
Pisarnitsitut qilanaarluta
niuemiarnissaq utaqqisima-
varput. Aaqqissuussisartor-
pullu saaffigineqaqqaarner-
mini paasitinneqarsimavoq
inuit 30-t sinnillit ilaasin-
naappata akuerineqarumaar-
tut. Ila isumalluaammeqaa-
gut.
I de senere år har bygdeboer-
ne fra Alluitsup Paa fået den
vane at tage på juleindkøb til
Nanortalik.
Sådan en tur er dejlig og
vellykket, også når man tæn-
ker på, at vores butik i byg-
den ofte mangler varer op til
jul.
Som sædvanlig har vi set
frem til juleindkøbet. Rejse-
arrangøren har fået at vide, at
hvis over 30 mennesker kan
stille op, så vil rejsen kunne
arrangeres. Vi blev selvføl-
gelig forventningsfulde.
Skal forældre og døve børn
adskilles på kortere eller
længere sigt? Bare fordi
døveskolen er placeret i Sisi-
miut?
Vi forældre til døve børn
synes,det er for meget, især
når man tænker på, at børn
og forældre først skal til at
finde sammen. Døve børn
lærer sprog senere end de
hørende børn, og det sker
først når forældrene har lært
tegnsprog. Og første lektio-
ner i tegnsprog er grundlaget
for at børnene kan lære tegn-
sprog. Selvfølgelig kan alle
tegnsprogets ord og betyd-
ninger ikke læres med det
samme. Det kommer lidt
efter lidt. Derfor mener vi, at
når børnene skal begynde på
skolen, skal forældrene have
Atsiortitsinermi inuit 59-it
atsiorneri Qaqortumi kuja-
taani angallannermut aqut-
sisoqarfimmut nassiunneqar-
put, soorunami naatsorsuu-
tigalugu akuerineqamissaq.
Qanorli pisoqarpa?
Inuinngooq taama amerla-
tigisut ilaassappata angala-
soqassanngilaq. »Sarfaq
Ittuk« ilaalu qanoq amerlati-
gisunik ilaasoqarsinnaaga-
mik? Ilumut sakkortuumik
uparuartariaqarpoq ullutsinni
nunaqarfiit qanoq-una sullin-
niameqamerat.
Politikikkut anguniakkat
ersaripput, nunaqarfiit pit-
saanerpaamik sullinneqamis-
saat eqqarsaatigalugu.
59 underskrifter blev sendt
til trafikkontoret i Qaqortoq,
hvorfor vi forventede, at rej-
sen vil blive anerkendt.
Hvad skete der så?
Der blev meddelt, at så
mange mennesker ikke kan
rejse. Hvor mange passage-
rer kan »Sarfaq Ittuk« og de
andre kystskibe medtage?
Man må på det kraftigste
påpege behandlingen af byg-
deboeme.
Fra politisk side vil man
forbedre vilkårene i bygdene.
Men hvordan er det, de
mulighed for at bo et stykke
tid i Sisimiut. Forældrene
skal have de samme mulig-
heder som alle andre.
Vi forældre, der har skole-
søgende, døve børn, ønsker
ikke, at vore efterkommere
skal have samme vilkår som
vi. For vi ses kun to gange
om året til jul og i sommerfe-
rien. Der sker misforståelser
mellem forældre og børn, for
hvis man ikke vedligeholder
tegnsproget, kan man let
glemme nogle tegn. Sundhed
for alle år 2000 vil vi foræl-
dre til døve børn også gerne
have, blandt andet ved, at vi
ikke vil leve adskilt fra bør-
nene. Enhver kan forstå, at
der opstår psykiske trængsler
ved sådan adskillelse. Nogen
gange må døve børn rejse
Kisiannili atorfillit assigi-
saallu nunaqarfinnik sullissi-
niartoqartillugu qanoq-una
inissisimasartut?
Amerlasoorpassuartigut
nunaqarfimmiut suusupagi-
sarpaat, uffa atorfeqartitaal-
lutik nunaqarfinnut aamma
sullissisussatut.
Ullutsinni nunaqarfiit taa-
matut sullinneqaannarsin-
naanngillat. Pitsaanerusumik
nunatta sinneranut naleqqut-
tumik sullinneqartariaqarpu-
gut. Sullissiniat immikkoor-
titsisut atorfissaqartinngila-
vut.
Bendt Kleist,
Alluitsup Paa
ansatte behandler bygdebo-
eme?
Mange gange tilsidesætter
de bygdeboeme, selvom de
er ansat til at servicere byg-
derne.
Man kan ikke på denne
måde servicere bygdebefolk-
ningen i vore dage. Vi skal
behandles ligesom andre
beboere i Grønland. Vi har
ikke brug for diskrimination.
væk fra deres forældre 6 år
gamle. Når man tænker på
dette, kan man forstå, hvor
skræmmende det kan være at
få et døvt barn.
Der er flere forældre til
døve børn, der har været
nødsaget til at flytte til Sisi-
miut. Børnene har i dag ikke
mulighed for at holde jul
sammen med deres familie,
fordi det er for dyrt at rejse.
De skal have mulighed for at
få støtte, så de kan tage hjem
og holde jul sammen med
familien. Børn vil nemlig
gerne holde jul sammen med
deres bedsteforældre og
deres familier
Skribenten er bekendt af
redaktionen.
Avatangiisit pillugit akuersissutit
1. Naalakkersuisut Ilulissat Kommunianni B-120A-mi
aamma B-120-imi raajaleriffik qaleralileriffillu illoqar-
fimmut pilersaarummi B-l-mi inissisimasut, avatangii-
sitigut akuersissutigaat. Siusinnerusukkut avatangiisi-
tigut akuersissut 11. september 1996-imeersoq akuer-
sissutip matuma 1. juli 1999-imi taarsissavaa.
2. Naalakkersuisut Ilulissat Kommunianni B-120A-mi
aamma B-120B-mi raajaleriffik fiskemeliliorfillu
illoqarfimmut pilersaarummi B-l-imi inissisimasut,
avatangiisitigut akuersissutigaat. Siusinnerusukkut
avatangiisitigut akuersissut 11. september 1996-imeer-
soq akuersissutip matuma 1. juli 1999-imi taarsissavaa.
Akuersissut Avatangiisit innarlitsaaliomeqamissaannik
Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi, 22. december
1988-imeersumi, kingomatigut allanngortinneqartumi,
kapitali 5 naapertorlugu tunniunneqarpoq.
Akuersissut raajaleriffiup ingerlanneranut arlalinnik
piumasaqaateqarfiusoq, kommunip teknikkimut tun-
ngasunik ingerlatsiviani misissuataarneqarsinnaan-
ngorlugu saqqumitinneqarpoq.
Kinaluunniit suliamut nammineq inuttut imaluunniit
pingaaruteqartumik soqutigisaqarsinnaasoq Inatsisartut
Naammagittaalliuuteqartarfittut Ataatsimiititaliaannut
naammagittaalliuuteqarsinnaapput.
Naammagittaalliuut 9. februar 1999 nallertinnagu uu-
nga nassiunneqassaaq:
NAMMINERSORNERULLUTIK
OQARTUSSAT
Avatangiisinut Pinngortitamullu
Pisortaqarfik
Postboks 1614 - 3900 Nuuk
Hvor er samarbejdet
Bendt Kleist,
Alluitsup Paa
Om at have et døvt barn
ASSi FOTO-ARKIV: LIND FOTOSERVICE