Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 18
18 • TIRSDAG 29. DECEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT M Illit isummat / Din mening Valgdagen nærmer sig Valgdagen nærmer sig, senest den 4. marts, skal vi gå til valg. Valgstemningen er taget fra Sisimiut. Ikioqatigiinneq sumiittoq-una Efterhånden som valgdagen nærmer sig, opstår der flere og flere tanker hos vælgerne, og man spørger oftere sig selv om, hvad der bliver pri- oriteret højst i valgoplægge- ne. Vi har ikke fulgt lige godt med i landstingssamlingerne i sidste valgperiode, men vo- res interesse skærpes, især når partierne kives indbyr- des. Det er bestemte personer, jeg vælger ved valgene. Men desværre er der nogen, der ikke har fuldført det, de har har lovet, da de gik op til valg. Jeg er dog ikke forundret over det. Men der er en ting, jeg er forundret over. Selv om flertallet af medlemmer- ne har vedtaget noget, er der oppositionspartier, der bliver ved med at ribbe op i sager- ne, bare for at vise, at de er i opposition, og man kan blive meget træt af at høre på det. Det skulle jo ellers være sådan, at man respekterer flertallets beslutninger, selv om man er oppositionsparti. Her tænker jeg på den seneste tids debat, selv om der er andre emner at tage af. Det drejer sig om merom- kostningerne i sundhedsvæs- enet. Efter min mening for- tjener det ansvarlige lands- styremedlem stor ros for at have været utrættelig og fuldført en stor indsats, selv om oppositionen gjorde alt for at give hende hovedpine. Og oppositionen blev ved, selv om den havde forstået årsagen til meromkostnin- gerne, der skyldes personale- mangel i Grønlands sund- hedsvæsen. Vi kan jo ikke tvinge folk til at komme her- op for at arbejde, bare fordi vi mangler dem, og lønne dem udenfor de eksisterende overenskomster. Vi bør lave overenskom- ster først, som er mere rime- lige i forhold til arbejdsplad- serne og landets beliggen- hed, før vi begynder at over- skride budgetterne, når der ikke er andre udveje. Men landets befolkning må acceptere overskridelser- ne, vi kan jo ikke bare se til, når nogen bliver syge og behøver hjælp, bare fordi der ikke er flere penge i kassen. Og med hensyn til økono- mien kan jeg ikke lade være med at komme ind på incas- so-loven fra maj 1996, som jeg mener trænger til en gen- vurdering. I den er der stillet for store krav til de enkelte ansatte. Efter min mening bør man med hensyn til de enkelte kommuner supplere loven og gøre den mere for- ståelig i samarbejde med folk, der har med disse ting at gøre. Med hensyn til det, kan jeg tilføje, at vi i radioen hørte et af partierne, der der vil have, at de ældres forhold bliver bedre. Godt for ørerne og støtteværdig, umiddelbart når man hører det. Også for- di det bliver sagt, at det er urimeligt, at de selv betaler alle regningerne. Der blev ikke tænkt på, at det kun er naturligt, at de selv betaler regninger, da de er en del af samfundet. Hvis de skal hol- de op med at betale regnin- ger, må der laves ny en for- ordning, der gør de muligt, at de ikke længere skal betale husleje, varme, elektricitet og lignende. I stedet for at komme dybere ind på alle disse ting, kan jeg kun sætte min lid til finansloven, også fordi, der kommer nye forordninger på banen, opstår der modsigel- ser i de forskellige paragraf- fer i forordningerne, og det ser ikke ud som om beslut- ningstagerne er klar over det. Til slut vil jeg udtrykke min glæde over et af partier- nes valg-tema, der handler om passive folk. Det er godt at høre, selv om temaet liver taget alt for sent op. Det er jo længe siden, et af partierne sagde det samme, som dog ikke fik nogen støtte. Jeg husker tydeligt, at det pågældende parti var inde på, at der fin- des passive folk i dag, og det er der ikke noget mærkeligt i. Vi skal jo allesammen leve, og kvaliteten i levevilkårene skal løftes op. Måske kunne man allerede dengang have gjort noget ved de forhold, man i dag er dybt utilfredse med. Der kunne have være meget færre tilkaldte, og måske sad flere af disse pas- sive folk i nogle af de stillin- ger, der i dag er besat af de tilkaldte. Derfor skal vi vælgere og dem, der har tænkt sig at stil- le op begynde at tænke sig grundigt om. Med håb om gode hellig- dage og venlig hilsen. Nikolaj Rafaelsen Aasiaat ABONNÉR 32 lO 83 Ukiuni kingullemi Alluitsup Paamiut ileqqorilersimavaat juullilernerani Nanortalim- mut niuemiartarlutik. Tamanna nuannerluinnar- tumik iluatsilluartumillu ingerlanneqartarpoq, pi- ngaartumik nunaqarfitsinni juullilernerani nioqqutissa- nik akunnattooqqajaasumiit- tuulluni. Pisarnitsitut qilanaarluta niuemiarnissaq utaqqisima- varput. Aaqqissuussisartor- pullu saaffigineqaqqaarner- mini paasitinneqarsimavoq inuit 30-t sinnillit ilaasin- naappata akuerineqarumaar- tut. Ila isumalluaammeqaa- gut. I de senere år har bygdeboer- ne fra Alluitsup Paa fået den vane at tage på juleindkøb til Nanortalik. Sådan en tur er dejlig og vellykket, også når man tæn- ker på, at vores butik i byg- den ofte mangler varer op til jul. Som sædvanlig har vi set frem til juleindkøbet. Rejse- arrangøren har fået at vide, at hvis over 30 mennesker kan stille op, så vil rejsen kunne arrangeres. Vi blev selvføl- gelig forventningsfulde. Skal forældre og døve børn adskilles på kortere eller længere sigt? Bare fordi døveskolen er placeret i Sisi- miut? Vi forældre til døve børn synes,det er for meget, især når man tænker på, at børn og forældre først skal til at finde sammen. Døve børn lærer sprog senere end de hørende børn, og det sker først når forældrene har lært tegnsprog. Og første lektio- ner i tegnsprog er grundlaget for at børnene kan lære tegn- sprog. Selvfølgelig kan alle tegnsprogets ord og betyd- ninger ikke læres med det samme. Det kommer lidt efter lidt. Derfor mener vi, at når børnene skal begynde på skolen, skal forældrene have Atsiortitsinermi inuit 59-it atsiorneri Qaqortumi kuja- taani angallannermut aqut- sisoqarfimmut nassiunneqar- put, soorunami naatsorsuu- tigalugu akuerineqamissaq. Qanorli pisoqarpa? Inuinngooq taama amerla- tigisut ilaassappata angala- soqassanngilaq. »Sarfaq Ittuk« ilaalu qanoq amerlati- gisunik ilaasoqarsinnaaga- mik? Ilumut sakkortuumik uparuartariaqarpoq ullutsinni nunaqarfiit qanoq-una sullin- niameqamerat. Politikikkut anguniakkat ersaripput, nunaqarfiit pit- saanerpaamik sullinneqamis- saat eqqarsaatigalugu. 59 underskrifter blev sendt til trafikkontoret i Qaqortoq, hvorfor vi forventede, at rej- sen vil blive anerkendt. Hvad skete der så? Der blev meddelt, at så mange mennesker ikke kan rejse. Hvor mange passage- rer kan »Sarfaq Ittuk« og de andre kystskibe medtage? Man må på det kraftigste påpege behandlingen af byg- deboeme. Fra politisk side vil man forbedre vilkårene i bygdene. Men hvordan er det, de mulighed for at bo et stykke tid i Sisimiut. Forældrene skal have de samme mulig- heder som alle andre. Vi forældre, der har skole- søgende, døve børn, ønsker ikke, at vore efterkommere skal have samme vilkår som vi. For vi ses kun to gange om året til jul og i sommerfe- rien. Der sker misforståelser mellem forældre og børn, for hvis man ikke vedligeholder tegnsproget, kan man let glemme nogle tegn. Sundhed for alle år 2000 vil vi foræl- dre til døve børn også gerne have, blandt andet ved, at vi ikke vil leve adskilt fra bør- nene. Enhver kan forstå, at der opstår psykiske trængsler ved sådan adskillelse. Nogen gange må døve børn rejse Kisiannili atorfillit assigi- saallu nunaqarfinnik sullissi- niartoqartillugu qanoq-una inissisimasartut? Amerlasoorpassuartigut nunaqarfimmiut suusupagi- sarpaat, uffa atorfeqartitaal- lutik nunaqarfinnut aamma sullissisussatut. Ullutsinni nunaqarfiit taa- matut sullinneqaannarsin- naanngillat. Pitsaanerusumik nunatta sinneranut naleqqut- tumik sullinneqartariaqarpu- gut. Sullissiniat immikkoor- titsisut atorfissaqartinngila- vut. Bendt Kleist, Alluitsup Paa ansatte behandler bygdebo- eme? Mange gange tilsidesætter de bygdeboeme, selvom de er ansat til at servicere byg- derne. Man kan ikke på denne måde servicere bygdebefolk- ningen i vore dage. Vi skal behandles ligesom andre beboere i Grønland. Vi har ikke brug for diskrimination. væk fra deres forældre 6 år gamle. Når man tænker på dette, kan man forstå, hvor skræmmende det kan være at få et døvt barn. Der er flere forældre til døve børn, der har været nødsaget til at flytte til Sisi- miut. Børnene har i dag ikke mulighed for at holde jul sammen med deres familie, fordi det er for dyrt at rejse. De skal have mulighed for at få støtte, så de kan tage hjem og holde jul sammen med familien. Børn vil nemlig gerne holde jul sammen med deres bedsteforældre og deres familier Skribenten er bekendt af redaktionen. Avatangiisit pillugit akuersissutit 1. Naalakkersuisut Ilulissat Kommunianni B-120A-mi aamma B-120-imi raajaleriffik qaleralileriffillu illoqar- fimmut pilersaarummi B-l-mi inissisimasut, avatangii- sitigut akuersissutigaat. Siusinnerusukkut avatangiisi- tigut akuersissut 11. september 1996-imeersoq akuer- sissutip matuma 1. juli 1999-imi taarsissavaa. 2. Naalakkersuisut Ilulissat Kommunianni B-120A-mi aamma B-120B-mi raajaleriffik fiskemeliliorfillu illoqarfimmut pilersaarummi B-l-imi inissisimasut, avatangiisitigut akuersissutigaat. Siusinnerusukkut avatangiisitigut akuersissut 11. september 1996-imeer- soq akuersissutip matuma 1. juli 1999-imi taarsissavaa. Akuersissut Avatangiisit innarlitsaaliomeqamissaannik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi, 22. december 1988-imeersumi, kingomatigut allanngortinneqartumi, kapitali 5 naapertorlugu tunniunneqarpoq. Akuersissut raajaleriffiup ingerlanneranut arlalinnik piumasaqaateqarfiusoq, kommunip teknikkimut tun- ngasunik ingerlatsiviani misissuataarneqarsinnaan- ngorlugu saqqumitinneqarpoq. Kinaluunniit suliamut nammineq inuttut imaluunniit pingaaruteqartumik soqutigisaqarsinnaasoq Inatsisartut Naammagittaalliuuteqartarfittut Ataatsimiititaliaannut naammagittaalliuuteqarsinnaapput. Naammagittaalliuut 9. februar 1999 nallertinnagu uu- nga nassiunneqassaaq: NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Postboks 1614 - 3900 Nuuk Hvor er samarbejdet Bendt Kleist, Alluitsup Paa Om at have et døvt barn ASSi FOTO-ARKIV: LIND FOTOSERVICE

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.