Atuagagdliutit - 23.02.1999, Side 2

2 • TIRSDAG 23. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Akerliulluni qinersineq paasinarsilerpoq
UKIUNI SISAMANI tulliuttuni Nunarput
politikkikkut qanoq siunissaqassanersoq
paasinarsiartorpoq. Ullumikkut aviisi ajo-
raluartumik saqqummerpoq pissanganarner-
paat ingerlanneqaleruttortut, ualimillu nuta-
arsiassat kingulliit ilanngussinnaanngilagut,
aviisi ullup qeqqanut naqiteriviup tigoreer-
tussaammagu.
Oqarsinnaavugulli siunissami politikkik-
kut saamimmut sangoriartoqartoq. Inuit
Ataqatigiit inuit assigiinnersumik pineqar-
nissaat qineqqusaarutigaat, ukiuni kingulli-
unerusuni tamanna saqqumissutigivallaarsi-
managu, partiilu siuariarpoq. Imaakkunan-
ngilarli inuit assigiinnerusumik pineqame-
rulemissaat qinersisartut isumarigaat, qula-
rutissaanngilarlu Inuit Ataqatigiit akerliu-
nerminnik takutitsinertik iluaqutigigaat, ta-
mannalu qinersilemermi qinersisartut aam-
ma anersaaralugu.
Tamatuma kingunerilerpaa Siumut saam-
iup tungaanut sangoriarnissamut akuersine-
ra taamatullu Danmarkimut pissutsit iluar-
saanneqamissaat. Siumup siulersuisuuneri
Atassummik suleqateqarnissamut soquti-
ginnippallaanngillat, qularnanngitsumik
taakku »pisiarinissaat« ajornaannerusimas-
sagaluarluni. Tamatumunnga patsisigine-
qartoq paaserusunnaraluarpoq.
Ulluni arlaqalersuni Atassutip suleqatigi-
innissamut siunnersuutaa intemet-ikkut atu-
ameqarsinnaanngilaq. Inuiaqatigiinni ajor-
nartorsiutit annertuut iliuuseqarfiginissaan-
nik ajomaatsumik tamanillu akuerisamik
oqaasertalersugaavoq. Peqqutit allarluin-
naasimassapput. Peqqutaaqataasinnaavoq
Siumup siulersuisuunerisa politikkikkut
saamiup tungaanut sangoriamissaq omigi-
nartinnerugaat, taamaattumillu Atassutip
»9r*3rtevf»>rv**ww>Wq
suleqatiginissaa kissaatiginagu.
ARFININNGORNERMI tamanna paasin-
arsereerpoq, pissaaneqarniunneq taamani
paasinarsipajaareerluni. Daniel siulersui-
suunerilu pissaaneqamiuttunut ilungersoqa-
taaneq taamaatiinnariissagaluarpaat, Juun-
taaq assamminik Tuusimut isaassereermat.
Siumup suleqatissamik toqqaanera amer-
lasuunut uissuummissutaagaluarpoq, qiner-
sinerummi unnuaanili Jonathan Motzfeldt
oqarmat Nunatta Danmark patajaatsuuner-
mik ataqatigiinnermillu nalunaarfigissagaa.
Taamalli oqamermigut paasitiinnarusussi-
magunarpaa Siumut suli pissaaneqartuum-
mat, nunatsinni politikkikkut qulamaatsu-
mik avaqqunneqarsinnaanngitsumillu inis-
sisimammat.
Taamaakkaluartoq Atassut iluatsitsisutut
misigitinneqarpoq, tamannalu peqqutaalluni
arfininngomerup ualikkuani Daniel Skifte
erloqisutut qisuariarpoq, paasinarsimmat
Siumut Inuit Ataqatigiinnut suleqatigiinnis-
samik allaganngorlugu isumaqatigiissute-
qamiartut.
AVIISILIORNERUP naammassinerani
naalakkersuisooqatigiittussat isumaqatigiis-
sutaat inaagaq suli atsiomeqanngilaq. Akis-
sarsiatigut nalimmassaanermik (akileraar-
nikkut politikki) siunertat kiisalu nunanut
allanut politikkikkut tunngasut oqaaserta-
lersomissaat suli ajornartoorutaasinnaapput,
AG-lli paasisai malillugit naalakkersuiso-
oqatigiilernissamut akornutaalertussaan-
ngillat.
Malugalugu eqqarsaatissaqqippoq nunat-
ta niuernera Inuit Ataqatigiit naalakkersui-
suuffigilissagaat. Qularnanngitsumik Josef
Motzfeldtip nammineq naalakkersuisuuffi-
gissavaa. Siomatigut aningaasaqamermut
naalakkersuisuunikuuvoq, taamanilu suliani
peqqissaarullugu ingerlappaa, aappaatigullu
KNI-mi siulittaasuusimavoq atorfigalugu,
KNI-p allanngortisameqamera akerlereqi-
sami siomatigut.
KNI-p qallunaat pisiniarfiinik pisiortor-
nissamut eqqarsaatai periarfissaqarnini
tamaasa akerliunerminik oqaatigiuarpaa.
Taamaattumik KNI isumatusaassaaq pisus-
sanik paasiniaaqqaaruni, ingerlatseqatigiif-
fimmi annertuallaanik pilersaarusiortoqan-
nginnerani.
QINERSINEQ politikkip ingerlanneqartup
akerliuffigineqarneranik sunnerneqarpoq,
kiisalu politikerit inissilluareersimasut aam-
ma iluarineqamatik. Qinersisartut iluarin-
ninngitsut naammassimapput, qinersinerup
inemeranut pinngitsoomani aalajangiisin-
naallutik.
Akerliunerlu arlalitsigut malunnartinne-
qarpoq. Siullermik peqqinnissaqarfimmi, a-
tuarfeqarnermi ilinniartitaanermilu aamma-
lu inissaqamiamermi ajomartorsiuterujus-
suit iluarsineqannginnerat iluarineqanngi-
laq, akerlianilli aqunneqarsinnaajunnaapaja-
arlutik annertusiartuinnarsimallutik. Tulliul-
lugu qinersisartorpassuit politikerit kukiin-
narminnik ataannalersut qatsuppaat, taakku-
nannga arlallit nutaanik pilersaamteqamatik
qinigaaqqittuartartut. Tamakkulu qaavisigut
partiit iluarineerukkiartuinnarlutik.
Akerliuneq qinersinermi matumani sak-
kortunersaavoq, taamaattumillu qinersisar-
tut politikkikkut allanik suliniuteqartunut
nussomerannut tunngaviuvoq, soorlu kat-
tusseqatigiikkormiunut. Taamatuttaaq Inuit
Ataqatigiit taaneqamermikkut siuariamerat
Siumumik Atassummillu iluarinninnginner-
mut peqqutaavoq. Per Rosing Petersenip
qinigaalluameranut takussutissaavoq qiner-
sisartut allanik iluarinnikkunnaamerannut
qanoq pitsaatigisunik angusaqarsinnaanera-
nut naatsorsuuteqamermit annerulluni. Qi-
nigassanngortinnera immini akerliunermik
ersersitsineruvoq, Siumut sinnerlugu qini-
gassanngortinnissamut politikkikkut ileqqo-
rissutut naammattumik iluarineqanngin-
nami. Tamanna qinersisartut akiunngilaat,
taamallu akerliorusutsigigamik nuannarin-
ninnertik Qanoruumi »namminersorluni
inuussutissarsiortoa narrugisaasutut« ilisa-
risimalersimasartik nuannarilluinnalerlugu
qinerluarpaat.
Protestvalget næsten afklaret
NU TEGNER der sig et billede af Grøn-
lands politiske fremtid for det næste fire år.
Desværre udkommer dagens avis lige midt i
de mest spændende begivenheder, og vi har
ingen mulighed for at bringe friske nyheder
fra i eftermiddags, fordi avisen skal afleve-
res på trykkeriet klokken 12.
Men vi tør påstå, at der vil ske en ven-
stredrejning i politikken fremover. Inuit
Ataqatigiit gik til valg på en klarere sociali-
stisk ide, end partiet har signaleret de sene-
ste år, og partiet gik frem. Det er ikke nød-
vendigvis et udtryk for, et vælgermæssigt
ryk til det mere socialistiske, for det er sik-
kert, at også Inuit Ataqatigiit nød godt af
den protest-ånd, der herskede blandt vælger-
ne i tiden op til valget.
Resultatet bliver nu, at Siumut har indladt
sig på et ryk til venstre og en revision af for-
holdet til Danmark. Siumuts hovedbestyrel-
se må have været meget lidt interesseret i et
samarbejde med Atassut, der efter al sand-
synlighed havde været billigere at »købe«.
Det kunne være interessant at kende grun-
den hertil.
Den er ikke Atassuts samarbejdsoplæg,
som man har kunnet læse på internet i nog-
le dage. Det er en rund og fremkommelig
formulering af en alment anerkendt nødven-
dighed af at få gjort noget ved de store sam-
fundsproblemer. Der må altså være andre
årsager. En af dem kan være, at Siumuts
hovedbestyrelse foretrækker en politisk
venstredrejning og derfor ikke ønsker Atas-
sut ind i varmen igen.
DETTE BILLEDE STOD klart ret tidligt
lørdag, hvor kampen om magtens tinde alle-
rede syntes afgjort. Daniel og hans hoved-
bestyrelse kunne have sparet sig de sidste
anstrengelser mod toppen, hvorfra Jonathan
allerede havde rakt Tuusi hånden.
Siumuts valg af koalitionspartner kom
ellers bag på mange, fordi Jonathan Motz-
feldt allerede på valgnatten sagde, at Grøn-
land skal sende Danmark et signal om stabi-
litet og samhørighed. Men han har nok bare
villet udtrykke, at det stadig er Siumut, der
sidder ved magten som et sikkert og fast
anker i grønlandspolitikken.
Ikke desto mindre havde det også givet
Atassut en fornemmelse af, at den »hellige
grav var vel forvaret«, og det var årsagen til
Daniel Skiftes frustrerede reaktion lørdag
eftermiddag, da det stod klart, at Siumut og
Inuit Ataqatigiit ville udveksle skriftlige
samarbejdsoplæg.
VED REDAKTIONENS slutning var afta-
len mellem de kommende landsstyrepartier
ikke underskrevet. Formuleringen af intenti-
onernes for lønudjævning (skattepolitik) og
forholdet til udenrigspolitiske anliggende
kan fortsat give vanskeligheder, men ifølge
det for AG oplyste ikke af en art, der kan
spænde ben for landsstyrekoalitionen.
Det er værd at bemærke, at Inuit Ataqati-
giit har fået den grønlandske handel ind
under et af partiets landsstyreområder. Det
bliver efter al sandsynlighed Josef Tuusi
Motzfeldt selv, der tager sig af det område
Dels har han før siddet på økonomien og
passet sit arbejde omhyggeligt, og dels har
han været arbejdende formand for KNI før
omstruktureringen, som han satte sig kraf-
tigt imod.
Han har ikke forpasset en eneste chance
for at gå imod KNI’s overvejelser om at
opkøbe en dansk forretningskæde. Derfor
vil det nok nu være klogt af KNI at »stikke
en finger i jorden«, inden man planlægger
for omfattende tumulter i organisationen.
VALGET VAR PRÆGET af utilfredshed
med den førte politik og med flere af de
etablerede politikere. Og der var utilfredse
vælgere nok til, at det fik afgørende indfly-
delse på resultatet.
Og protesten kom til udtryk på mange
måder. For det første var der utilfredsheden
med, at de store, tunge problemer i sund-
hedsvæsenet, på folkeskole- og uddannel-
sesområdet og på boligområdet ikke løses,
men tvært imod vokser os over hovedet.
Dernæst var mange vælgere trætte af de
samme gamle »politikernisser«, hvoraf
mange er blevet valgt igen og igen på det
bare ingenting Og så var der den interne
utilfredshed indenfor partierne.
Protesten var dette valgs stærkeste kraft,
og den førte til et skred af vælgere til nye
politiske grupper som for eksempel kandi-
datforbundet. Også Inuit Ataqatigiits stem-
mefremgang er et resultat af protest mod
Atassut og Siumut. Per Rosing Petersens
fantomvalg er mere et udtryk for vælgernes
utilfredshed med andre end deres forvent-
ninger til hans fortræffelighed. Hans opstil-
ling var i sig selv en protest, fordi han ikke
var tilstrækkelig politisk korrekt til at stille
op for Siumut. Det kan vælgerne ikke stå
for, og væbnet til protest, som de var, kaste-
de de kærligheden på den fra Qanorooq så
kendte »forsmåede erhvervsmand«.