Atuagagdliutit - 23.02.1999, Side 10

10 • TIRSDAG 23. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nalunaarut
kinguartippaat
KØBENHAVN(CSL) -
Kalaallit Nunaanni ilu-
arsartuussinissarsuaq pillu-
gu nalunaarusiassaq suli
utaqqineqarpoq. Siullermik
martsimi tamanut saq-
qummiunneqassasoq o-
qaatigineqarpoq. Taava
aamma misissuinerup iner-
neri februarimi saqqummi-
unneqassasut oqaatigine-
qarpoq. Maannalu aprilip
qiteqqunnerani saqqummis-
sasut oqaatigineqarluni.
»Kinguartitsinermut«
ilaatigut peqqutaatinneqar-
poq, Danmark-imiit Ka-
laallit Nunaannut tapiissu-
tit saniatigut tapiissuteqar-
toqassappat isumaqatigin-
ninniartoqannginnerani
naalakkersuisunngortussat
inissititeqqaartariaqarma-
ta, Namminersornerullutik
Oqartussat atuarfinnik,
napparsimavinnik allanillu
aserfallatsaaliuinikkut ani-
ngaasartuuteqarfiungaatsi-
artussanik tigusinerisa ki-
ngorna iluarsartuussinis-
sarsuarmut pisariaqartitsi-
neq illuatungeriit ilimagi-
saannit annertuneroqisoq
paasinasisimammat.
Iluarsartuussinissarsuar-
mut ataatsimiititaliap ataa-
ni suleqatigiissitat ilan-
ngussassatik tunniuteq-
qammerpaat, taakkulu a-
taatsimiititaliap inaarutaa-
sumik nalunaarusiassamut
martsip qeqqani ilanngus-
suuttussaavai.
Rapport
udskudt
KØBENHAVN(CSL)
Rapporten om renove-
ringsbehovet i Grønland
lader vente på sig. Først
var den beregnet til offent-
liggørelse i marts. Så var
der forlydender om, at re-
sultatet ville blive præsen-
teret i februar. Nu lyder
meldingen på midt i april.
“Udskydelsen” skyldes
blandt andet, at sammen-
sætningen af det nye lands-
styre først bør være på
plads, inden der indledes
forhandlinger om eventuel-
le ekstra tilskud fra Dan-
mark til Grønland, fordi
renoveringsbehovet har
vist sig langt større, end
parterne forudså, da Hjem-
mestyret i sin tid overtog
den udgiftskrævende vedli-
geholdelse med skolerne,
sygehuse etc.
I skrivende stund har
arbejdsgrupperne under re-
noverings-udvalget i øvrigt
netop afleveret deres bi-
drag, som udvalget skriver
sammen til den endelige
rapport midt i marts.
PROKLAMA
I henhold til generalforsamlingsbe-
slutning af den 31. december 1998
er Jørgen Rohde A/S - Arkitektfir-
ma, reg.nr. A/S 173.457 trådt i lik-
vidation pr. 31. december 1998.
Selskabets hjemsted er Nuuk Kom-
mune, Grønland og selskabet driver
virksomhed fra adressen, Fjeldvej
16, Postboks 59, 3900 Nuuk.
Som likvidator er valgt advokat
Kield-Gustav Erichsen, Amagert-
orv 21, 1160 København K.
I henhold til aktieselskabsloven §
123 opfordres selskabets kreditorer
herved til inden 3 måneder fra nær-
værende bekendtgørelse at anmelde
deres krav.
København, den 17. februar 1999
Advokat Kield-Gustav
Erichsen
Avanersuarmiut eqqartuussisulersuussinerat
politikkikkut mianemartoq
Eqqartuussisut aalajangiinerat illersornissaq pillugu isumaqatigiissummut
sunniuteqarsinnaavoq
KØBENHAVN(CSL) - Ava-
nersuarmi sakkutooqarfiup
unioqqutitsilluni inissinne-
qarsimaneranik oqariartuutit-
sinni tapersersorneqassagut-
ta, unioqqutitsineq inatsisi-
nik tunngaveqalertinniarne-
qassaaq. Tassa qallunaat naa-
lakkersuisui amerikarmiut
naalakkersuisuinut isumaqa-
tiginninniartariaqalissapput,
amerikarmiut maanna suliaq-
qarfigisaat aallaavigalugit
killilersuinermi avanersuar-
miut qanoq ilillutik najuga-
qarfitoqqaminnut utersinnaa-
nerat piniariaqqittalersinnaa-
nerallu pillugu, tassa attartor-
nissamut isumaqatigiissusor-
toqanngippat.
Kingunerisassat taama i-
sikkoqaleriaannaasut, eqqar-
tuussissuserisoq Henrik Karl
Nielsen oqarpoq, taassumalu
suleqatini Christian Harlang
peqatigalugu Peqatigiiffik
Hingitaq aamma avanersuar-
miut 685-it sinnerlugit qallu-
naat naalagaaffiannik eqqar-
tuussisunut tunniussinermi
eqqartuussissuserisuupput,
tassa 1953-imi amerikarmiut
sakkutooqarfitsik allinialer-
massuk qallunaat naalagaafi-
ata unioqqutitsilluni avaner-
suarmiunik pinngitsaaliilluni
nuutitsisutut unnerluutigine-
qarnerani.
Naalakkersuisunut
isumaqatigiissut
Avanersuarmiut katillugit
158 millioner koruuninik
taarseeqqusillutik piumasa-
qarput, tamannalu qallunaat
naalagaaffiata akerleraa. I-
laatigut isumaqartoqarpoq
nuutitsinermi inuit nammin-
neq piumassusertik naaper-
torlugu nuussimasut, aam-
malu taarseeqqusinissamut
piffissarititaasoq qaangeme-
qareersimasoq. Kiisalu stats-
minister Poul Nyrup Ras-
mussen aamma naalakkersu-
isunut siulittaasoq Lars Emil
Johansen 31. januar 1997-
imi isumaqatigiissuteqarput,
tassanilu allassimavoq Qaa-
naami mittarfiliornissamut
naalagaaffik 47 millioner ko-
ruuninik tapiissuteqarnissa-
mut pisussaaffilerneqartoq.
Isumaqatigiissutip naggataa-
ni imatut allassimavoq:
»Illuatungeriit isumaqati-
giissutigaat qallunaat kalaal-
lillu naalakkersuisuisa akor-
nanni Avanersuaq pillugu
suliami apeqqutit saqqum-
mertut tamarmik naammagi-
nartumik naammassineqar-
tut«.
Isumaqatigiissusiapalaaq
- Taanna politikkikkut isu-
maqatigiissusiapalaajuvoq,
naalagaaffiullu eqqartuussis-
suserisua isumaqarpoq isu-
maqatigiissut taanna aqquti-
galugu avanersuarmiut taar-
siiffigineqareersut. Taman-
nali uagut akerleraarput, tas-
sami Avanersuarmi piniartut
siunnersuisoqatigiivi 1954-i-
mili taarseeqqusissummik
saqqummiussaqareersimap-
put. Piumasaqaat taanna Ka-
laallit Nunaanni Namminer-
somerullutik Oqartussat ava-
nersuarmiut sinnerlugit isu-
maqatiginninniutigissallugu
inatsisitigut tunngavissaqan-
ngillat.
- Kisianni politikkikkut
akuliunnerup takutippaa suli-
aq taanna politikkikkut ulori-
anartuusoq. Suliaq nunanut
marlunnut taakkununnga nu-
anninngippoq, Henrik Karl
Nielsen oqarpoq, eqqortuu-
sorinngilaalu qallunaat naa-
lagaaffiata tungaaniit taar-
seeqqusissutip tunuartinniar-
nerani suliap pisoqalisoorne-
ra innersuussutigineqarmat.
- Avanersuarmiut suliak-
kiissutaat ukiuni arlalinni
qallunaat oqartussaasuinit ki-
nguarsartuarneqarsimavoq.
Minnerunngitsumik sorsun-
nerup nillertup nalaani, taa-
mani qallunaat naalagaaffia-
ta pinngitsaaliilluni nuutsitsi-
nermi sakkutooqarfiullu alli-
lerneqamerani pissusiusima-
sunik sukumiinerusumik mi-
sissuinissamut piumassuse-
qarpallaarsimanani. Tunnga-
vissaqarluarsimavorlu. Paa-
sinarsisimavormi amerikar-
miut Kalaallit Nunaanniitit-
sineranut tunngasut ilaat saq-
qummiunneqarsinnaasiman-
ngitsut. Ilaatigut sakkut ato-
mitallit toqqartarineqameri-
nut tunngasut.
- Taamaammat nammi-
neerluni kinguarsaaqataasi-
magaanni, suliat pisoqali-
soorsinnaanerinut malerua-
gassat innersuunneqarnerat
naapertuuppallaanngilaq, ta-
matumanili taarseeqqusinis-
samut piffissarititaasoq kisi-
mi pineqarsinnaavoq, nuna-
mut tunngatillugu piumasa-
qaatit pinnatik, Henrik Karl
Nielsen oqarpoq.
Avanersuarmiut inatsisilerituuat Henrik Karl Nielsen isumaqarpoq, Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen, naalakkersuisullu siulittaasorisimasaat, Lars Emil Johansen, Qaanaami
mittarfimmut tapiissuteqarnissamik 1997-imi politikkikkut niueqatigiissimasut politikkikkut
pissuserissaarnissamut akiuuttumik.
Thuleborgernes advokat Henrik Karl Nielsen mener, at Statsminister Poul Nyrup Rasmussen
og tidligere Landsstyreformand Lars Emil Johansen lavede en politisk studehandel i 1997,
da de indgik en aftale om etableringen afen landingsbane i Qaanaaq.
Thule-retssag er en politisk bombe
Dommernes afgørelse kan få indflydelse på den nuværende forsvarsaftale
KØBENHAVN(CSL) - Hvis
vi far medhold i vores på-
stand om, at Thulebasen er
ulovligt anlagt, så gælder det
om at få lovliggjort det ulov-
lige.
- Det vil sige, at den dan-
ske regering må forhandle
med den amerikanske rege-
ring om, hvordan Thule-
beboerne kan bosætte sig og
jage i deres gamle distrikt
igen med de begrænsninger
det må få for amerikanernes
nuværende aktiviteter, hvis
man da ikke kan enes om en
lejeaftale.
Sådan kan konsekvenserne
meget vel blive, mener advo-
kat Henrik Karl Nielsen, der
sammen med sin kollega
Christian Harlang repræsen-
terer Foreningen Hingitaq og
685 Thule-beboere i erstat-
ningssagen mod den danske
stat, som anklages for ulov-
ligt at have tvangsflyttet
beboerne fra Thulebopladsen
i 1953, da amerikanerne
ønskede en udvidelse af Thu-
le-basen.
Regerings-aftale
Thulebeboerne har fremsat et
samlet erstatningskrav på
158 miil. kroner, som den
danske stat bestrider. Dels
mener man, at forflytningen
skete frivilligt, og at et even-
tuelt erstatningskrav under
alle omstændigheder er
forældet. Hertil kommer at
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
indgik en aftale den 31. janu-
ar 1997, hvoraf det fremgår,
at den danske stat forpligter
sig til at yde et bidrag på 47
miil. kroner til etableringen
af en civil landingsbane i
Qaanaaq. I aftalen står der
afslutningsvis:
“Parterne er enige om, at
der mellem den danske rege-
ring og det grønlandske
landsstyre hermed er fundet
en tilfredstillende løsning på
alle udestående spørgsmål i
Thule-sagen”.
Studehandel
- Det var en politisk stude-
handel, og kammeradvoka-
ten mener, at Thulebeboerne
med denne aftale har fået en
erstatning. Men det bestrider
vi, idet Fangerrådet i Thule
allerede i 1954 fremsatte et
erstatningskrav. Et krav, som
det grønlandske hjemmesty-
re ikke har hjemmel til at for-
handle på Thulebeboernes
vegne.
- Men den politiske ind-
blanding viser, at sagen er
det rene sprængstof. En pin-
lig sag for begge lande, siger
Henrik Karl Nielsen, som
finder det unfair, at man fra
den danske stats side har for-
søgt at afvise erstatningssa-
gen med henvisning til
forældelse.
- Thulebeboemes sag blev
i en lang årrække syltet af de
danske myndigheder. Ikke
mindst under den kolde krig,
hvor den danske stat ikke var
videre villig til at undersøge
forholdene omkring tvangs-
forflytningen og udvidelsen
af Thule-basen nærmere. Og
med god grund. Det har jo
vist sig, at ikke alt omkring
den amerikanske tilstede-
værelse i Grønland ikke tålte
dagens lys. Blandt andet op-
bevaringen af atomvåben.
- Når man således selv har
medvirket til at forhale
sagen, virker det ikke særligt
retfærdigt at henvise til
forældelses-reglerne, der dog
kun kan omfatte det erstat-
ningsmæssige og ikke det
territoriale krav, siger Henrik
Karl Nielsen.