Atuagagdliutit - 23.02.1999, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 23. FEBRUAR 1999 • 11
Apersuinerit inemerigallagaamik tusarnaartut ilaat, sapaatip akunnerata kinguliani
Nuummi saqqummiunneqartut.
Her lytter nogle af tilhørerne til de foreløbige resultater af interviewene,
der blev fremlagt på et fyraftensmøde i Nuuk i sidste uge.
2/3 af de tilkaldte akademikere
rejser indenfor de første 3-4 år
Det viser en stor interviewundersøgelse, som
Akademikernes Sammenslutning i Grønland har
udarbejdet sammen med Personaledirektoratet
Ilinniagaartuut sooq
tikittarpat
- sunalu pillugu aallartarpat?
Nunatsinni ilinniagartuut kattuffiata sulisoqarnermut
pisortaqarfik suleqatigalugu tamanna misissorpaa
NUUK (TK) - “Hjemmesty-
ret tilkalder alt for mange
udefra, der stjæler vores ar-
bejde - og så rejser de i løbet
af kort tid. Den hurtige ud-
skiftning betyder betydelige
omkostninger og manglende
kontinuitet. Derfor skal der
ansættes hjemmehørende ar-
bejdskraft”.
Påstanden høres igen og
igen. Men hvor meget er der
om snakken? Det forsøger en
ny rapport at sætte fokus på.
Rapporten er bestilt af Aka-
demikernes Sammenslutning
i Grønland og hjemmestyrets
Personaledirektorat, men er
endnu ikke skrevet færdig.
Fyraftensmøde
Kennet Pedersen, tilkaldt
mag.scient et art., har netop
sammen med Flemming
Enequist og Hans Peter Poul-
sen - to grønlandske stude-
rende på Ilisimatusarfik - af-
sluttet en lang række inter-
views med et repræsentativt
udsnit af ansatte akademike-
re i Grønland. De første
mundtlige resultater af de
over 50 interviews blev
fremlagt på et fyraftensmøde
for akademikere i sidste uge i
Nuuk.
Akademikerne er blevet
spurgt hvorfor de tog til
Grønland, men - ikke mindst
- hvad, der får dem til at
overveje at kvitte jobbet og
forlade Grønland.
Stor arbejdsglæde og
store udfordringer
De foreløbige resultater af
interviewene viser, at op
mod 70 procent af de tilkald-
te akademikere forlader
Grønland inden for de første
3 til 4 år af deres ansættelse.
En del forlader Grønland i
utide og betaler selv deres
hjemrejse, mens en anden
stor del af de tilkaldte forla-
der Grønland, når de har ret
til betalt hjemrejse efter tre
år.
- Interviewene spænder fra
rene skrækhistorier til histo-
rier, hvor de interviewede
giver udtryk for, at de er
overordentlig tilfredse, både
med deres arbejde og med at
være i Grønland, fortalte
Kennet Pedersen på fyraf-
tensmødet i sidste uge.
Både blandt dem, der rej-
ser efter tre år, og de 30 pro-
cent, der vælger at blive i
Grønland, er langt de fleste
tilfredse med deres arbejde.
- Rent fagligt oplever langt
de fleste store udfordringer
med en stor grad af arbejds-
glæde og tilfredshed i jobbet.
- Det er også kendetegnen-
de, at der er stor vilje til at la-
de sig integrere i det grøn-
landske samfund. Men viljen
gør det ikke alene. Langt de
fleste giver udtryk for at ar-
bejdsmængden er enorm.
Der er meget overarbejde, og
derfor tit også manglende
kræfter til at lade sig integre-
re.
Bolig, børn og skole
Når det gælder beslutningen
om eventuelt at forlade
Grønland, er der nogle klare
forhold, der spiller ind.
- Et af dem er de bolig-
mæssige forhold. Hvis man
ikke bor tilfredsstillende, er
det letteré at træffe beslut-
ningen om at forlade Grøn-
land, men også almindelige
sociale hensyn, herunder
hvordan den enkelte trives i
sit job, er afgørende.
- En anden skillelinje, når
det gælder beslutningen om
at rejse eller blive, er børns 1.
skoledag, når børnene skal i
4. klasse - og når børnene
skal starte i gymnasiet.
Ledelsesproblemer
Et andet problem de inter-
viewede peger på, er ledelsen
af arbejdspladserne. Mange
giver udtryk for, at de i deres
dagligdag oplever manglen-
de organisering, stor uigen-
nemsigtighed i beslutnings-
processerne, vilkårlige afgø-
relser og “beslutningsslap-
hed”.
- Hvis det er dagligdagen
på arbejdspladsen, er det
med til at fremme beslutnin-
gen om at forlade Grønland.
Andre forhold, der spiller ind
på beslutningen er, om den
enkelte kan lære mere, men
også, at mange simpelthen er
“mætte” af Grønland.
- Hvis den enkelte dertil
oplever, at langt de fleste af
dem han eller hun kom til
Grønland sammen med er
rejst tilbage, er det yderligere
en faktor, der forstærker en
eventuel beslutning om, selv
at forlade Grønland, siger
Kennet Pedersen.
Saglige argumenter, tak!
Målet med interviewene har
været at få afdækket hvordan
situationen oplevelses af den
enkelte, men også at komme
med nogle konstruktive for-
slag til, hvordan forholdene
kan forbedres, så det bliver
lettere at fastholde den til-
kaldte arbejdskraft.
Mange af de interviewede
giver udtryk for stor parathed
til strukturelle forandringer,
herunder en erstatning af
dem selv med grønlandske
medarbejdere.
- Men forudsætningen er,
at det sker på baggrund af en
præcisering af, hvordan den
akademiske arbejdskraft kan
erstattes. De tilkaldte ønsker
saglige argumenter, hvis der
skal ske forandringer - og det
mangler der i dag.
- Vi håber interviewene
kan være med til at gennem-
hulle en række af myterne
om den tilkaldte arbejdskraft,
og dermed været et konstruk-
tive bidrag til forbedringer,
der er med til at fastholde
den akademisk tilkalde ar-
bejdskraft længere i Grøn-
land, siger Kennet Pedersen.
NUUK(TK) - »Namminer-
somerullutik oqartussat ava-
taanit amerlavallaat sulias-
satsinnik ingiaasut tikisittar-
paat - sivikitsumillu maanee-
riarlutik aallaqqittartut. Taar-
seraappallaarneq akisoqaaq
pataattoqarfiunanilu. Taa-
maattumik nunaqavissunik
atorfinitsitsisoqartariaqar-
poq«.
Tamanna tusarneqartuar-
poq. Qanorli ilumoortigaa?
Nalunaarusiap nutaap taman-
na qaqilissavaa. Nalunaarusi-
aq Nunatsinni ilinniagartuut
kattuata namminersoemeru-
sunilu sulisoqarnermut pisor-
taqarfiup suliaritippaa, sulili
naammassineqanngilaq.
Ataatsimiisitsineq
Kennet Pedersen, mag.scient
et art. tikisitaq, Ilisimatusar-
fimmilu ilinniartut Flem-
ming Enequist aamma Hans
Peter Poulsen, Nunatsinni i-
linniagartuut arlalissuit aper-
soqattaaqqammerpaat. Aper-
suinerit 50-t sinnillit sapaatip
akunnerata kinguliani
Nuummi ilinniagartuunik a-
taatsimiisitsinermi saqqum-
miunneqarput.
Ilinniagartuut apersorne-
qarput sooq Nunatsinnukar-
tamersut - minnerunngitsu-
millu - sooq soraarusunner-
sut Nunarpullu qimallugu.
Suliaq nuannarisaq
unammillemartoq
Paasisaagallartut takutippaat
ilinniagartuut tikisitat 70
procentiat tikillugu ukiut pi-
ngasut sisamat atorfeqaree-
raangamik Nunarput qimat-
taraat. Ilaat maanaannaq so-
raartarput namminerlu aki-
lerlugu angerlartarlutik, a-
merlanerilli Nunarput qimat-
tarlugu ukiut pingasut sule-
reerlutik akiliunneqarlutik a-
ngerlarsinnaaleraangamik
soraartarlutik.
- Apersuinermi ilaat an-
nilaamartunik oqaluttuarput,
ilaasa suliaminnik Nunatsin-
nillu iluarinnilluartut, sap.
ak. kingulleq ataatsimiisitsi-
nermi Kennet Pedersen oqa-
luttuarpoq.
Ukiut pingasut qaangiun-
nerini aallartut, 30 procentil-
lu Nunatsinniiginnartut a-
merlanersaat suliaminnik ilu-
arisimaarinnipput.
- Suliamut atatillugu amer-
lanersaasa unammillerner-
mik misigisaqarput, suliffim-
minnik nuannarinnillutik ilu-
arisimaarinnillutillu.
- Taamatuttaaq malunnar-
poq inuiaqatigiinnut kalaalli-
nut akuliunnissamut piumas-
suseqarluartoqartoq. Piumas-
suserli kisimi naammanngi-
laq. Amerlarnerpaartaat o-
qarput suliassat amerlaqisut.
Qaangiuttoornerpassuaqar-
poq, taamaattumillu akuliun-
nissamut nukissaaruttoqar-
tarluni.
Ineqameq, meeqqat
atuarfiillu
Nunatsinnik qimatserusutto-
qarnerani pissutsit erseqqa-
rissut peqqutaasarput.
- Ilagaat ineqamermut tun-
ngasut. Uuarinartumik ine-
qanngikkaanni Kalaallit Nu-
naannik qimatsinissamut aa-
lajangemiarneq ajornaanne-
rusarpoq, aammattaarli inuu-
nermut tunngasut nalingin-
naasut apeqqutaalluinnarput,
soorlu suliffimmi qanoq i-
ngerlanerluni.
- Aallassanerluni unin-
ngaannassanerluniluunniit
aalajangernissamut apeqqu-
taasut ilagaat meeqqat atua-
leqqaalernissaat, meeqqat 4.
klassimi atualemissaat - kii-
salu meeqqat ilinniarner-
tuunngorniarfimmi atualer-
nissaat.
Pisortatigut aporfiit
Apersorneqartut ajornartorsi-
utaasutut taasaasa ilagaat su-
liffimmi pisortatigut ajomar-
torsiutit. Arlallit oqaatigaat
ulluinnarni aaqqissuussineq
amigaatigalugu, aalajanger-
nerniarnerni paatsiveqan-
nginnerit, nalinginnaq eqqar-
saatigilluarnagu aalajanger-
tarnerit kiisalu »aalajanger-
niarnemi nukilaanneq«.
- Suliffimmi ulluinnarni
taama atugaqaraanni Kalaal-
lit Nunaannik qimatsinissa-
mut aalajangerniameq ajor-
naannerulersarpoq. Aalaja-
ngernermut apeqqutit ilaa-
gaat ataasiakkaat ilikkaga-
qarnerusinnaanersut, aam-
mattaarli ilaat Kalaallit Nu-
naannik »qatsussineq«.
- Tamakku saniatigut ator-
fillip paasileraangamiuk Ka-
laallit Nunaannut tikeqatimi
amerlanersaat aallareersima-
sut Kalaallit Nunaannik qi-
matsinissamut aalajangemis-
samut peqqutissanut sakkor-
tusaasartoq, Kennet Pedersen
oqarpoq.
Eqqortumik
tunngavilersuineq,
qujanaq!
Apersuinerup siunertaraa a-
taasiakkaat qanoq misigisa-
qartarsimanersut paasiniarlu-
gu, aammali pissutsinik
pitsanngorsaanissamut pit-
saasunik siunnersuuteqamis-
saq, sulisut tikisitat uninnga-
tiinnarnissaat ajornaanneru-
lerluni.
Apersorneqartut arlalli pi-
areersimapput aaqqissuussi-
nermi allanngortitsinissamut
piareersimallutik, soorlu
namminneq kalaallinit taar-
semeqamissaminnut.
- Taamaattoqarnissaanilli
pisariaqarpoq sukumertumik
tunngavilersuisoqartariaqar-
poq ilinniagartuut qanoq ilil-
lutik taarserneqassanersut.
Allannguisoqassappat tikisi-
tat kissaatigaat eqqortunik
tunngavilersuisoqassasoq -
ullumikkullu tamanna ami-
gaataavoq.
- Neriuutigaarput apersui-
nerit tunngavigalugu sulisut
tikisitat pillugit oqaluttuatut
tusatsiagarpassuit illuatungi-
lersinnaallugit, taamaalillu-
talu pitsanngorsaanissanut
tunngavilersorluakkanik si-
unnersuuteqaqataasinnaallu-
ta, taamaalilluni tikisitat si-
visunermik Kalaallit Nu-
naanniitinnissaannut peqa-
taalluta, Kennet Pedersen o-
qarpoq.
Kennet Pedersen: »Ilinniagartuut tikisitat ukiut pingasut
sulereerlutik aallartut, 30 procentillu Kalaallit
Nunaanniiginnartut akomanni amerlanerit suliffimminnik
iluarisimaarinnipput«.
Kennet Pedersen: “Både blandt de tilkaldte akademikere,
der rejser efter tre år, og de 30 procent, der vælger at blive
i Grønland, er langt de fleste tilfredse med deres arbejde".
ASSV FOTO: LIL-FOTO