Atuagagdliutit - 25.02.1999, Side 2

2 • TIRSDAG 25. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Flans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Flansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Daniel-ikkut unneqqarippallaarlutik peerput
SULI PAASIUMINAAPPOQ sooq Juntaaq
Siumullu politikkikkut sakkortusaartumik
nakkaannartanngitsumillu suleqateqalerner-
sut. Siumup politikkia ingerlatissagaanni
Atassut suleqatigalugu emgumanannginnerus-
sagaluarpoq, taakku naalakkersuisuni ikinne-
russuteqartuunerminnik sungiussiinnarsimam-
mata.
Inuit Ataqatigiit taama ileqqoqarusunngillat,
tamannalu suleqatigiinnissamik isumaqatigiis-
summi malunnarsereerpoq, IA-p piumasaqaa-
taatut isikkullit, oqaasertalersomerani Siumup
aaqqissueqataaffigisai. Aningaasarsiomeq ni-
keriarfissaqanngitsumik ineriartortinniame-
qarpasippoq, uninngaannameq kinguariamer-
lu taama taasinnaassagaanni, soorlu inuussu-
tissarsiomeq qitiusmik aqunneqaraangat ta-
manna pinngitsoomeqarsinnaanani. Uterfigis-
savarpulli.
Jonathan Motzfeldt AG-mut nassuiaavoq
partiip nassuerutigisariaqaraa Atassut Siumul-
lu kinguariarmata. Atassutilli narrugisaanera-
nut tamanna pingaamerunngilaq. Juntaaq -
siulersuisuunerilumi immaqa - arrassuataar-
poq sulinermut atatillugu angalasarnemik
atomerluinerit kiisalu ajunngitsorsiat akilera-
artitsissunut nalunaarutigineqartannginneri
pillugit Daniel Skifte uparuaaqattaarmat.
AG-p atuartartuisa eqqaamavaat Daniel
Skiftep AG aqqutigalugu uppemarsaammat
atorfimminut atatillugu biilini akileraartitsisu-
nut nalunaarutigisimallugit, tamatumunngalu
ingiaqatigitillugu naalakkersuisut ingasat-
torsuarmik angalasamerat assuarisarlugu aal-
lartilluni. Simukkormiut tamanna ajuallaatige-
ruttoramikku Daniel ilaluariletpaat. Tatigisin-
naanngisaq suleqatigineqarsinnaanngilaq.
Soorunami ilumoorpoq. Apeqqutaaginnalis-
saaq Inuit Ataqatigiit pitsaanerussanersut.
Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummi
isumaqatigiissutigineqarpoq ingasattorsuar-
mik angalasamerit suleqatigiilluni pinaveer-
saameqassasut. Allaffeqarfissuaq tamarmi
»kumaarneqassaq«. Sipaarfiusinnaasuni si-
paartoqassaaq.
AJUALLANNERINNAQ PEQQUTAALLU-
NI nutaamik naalakkersuisooqatigiittoqaler-
poq, taamaassorinarpormi. Siumumi siut-
tuusut saamimmut sangorusunnerannik pasit-
saassineq uppemanngilaq. Ajortisaarilluni
pasilliinerit, Siumunngooq nammineerluni
politikkeqannginnami IA atorfissaqartikkami-
uk, aamma uppemanngilaq. Nutaami suleqa-
teqalernermut peqqutaaginnarpoq Simuk-
kormiut misigissusaat maluginaveersaartillu-
git iluarsaanneqarsimanngitsut, sapaatip akun-
nerata naanerani Atassutip narmgilemeratigut
anisinneqarlutik uppemarsaataasut. Partiiluun-
niimmi qanoq suliniuteqarusunnersoq tusami-
ameqanngilaq.
Naammalli.
Imaassinnaavorli suleqatigiilemeq kingu-
nerluttoq.
Inuit Ataqatigiimmi nunatsinni partiini
isummeqqaamerminnut politikkeqqaaminnul-
lu ilumoomerpaajusoq. Isumaqartoqassanngi-
laq partii nakkaannassasoq, Siumumik sule-
qateqamermini piumasarineqarpat IA-p sulini-
utai pingaamerit innarlemeqamiarsarissappa-
ta. Partii sakkortuumik ilisamaateqarpoq, pivi-
usunullu politikkinut nalimmassamiamermi
qanoq tunniutiinnariarsinnaanera killeqarpoq.
Siumup politikkia illuatungaannarsortoq
ingerlanniamissaa Siumumut ajomakusoor-
sinnaavoq. Partiip illuatungiliuttut naalakker-
suisunut ilanngutsippai, naalakkersuisooqataa-
nermilu sunniuteqamerungaassaaq inatsisartut
ataatsimiittarfiani ilaasortaannartut inissisima-
nermut naleqqiullugu.
INUUSSUTISSARSIORNEQ aningaasaqar-
nermullu politikki uterfigitigu. Suleqatigiin-
nissamut isumaqatigiissummi aningaasaqar-
nermut immikkoortua radiomi eqqaaneqamera
malillugu assigiimmik akeqartitsinerup ato-
mnnaarsinniameqamera taamaatinneqaannar-
poq. Paarlattuani nuna tamakkerlugu naligiim-
mik/assigiimmik atugassaqalemissaq suliniu-
tigeqqinneqassaaq. Akileraamteqamikkut na-
limmassaasoqassaaq, sumiikkaluaraanniluun-
niit inuussutissarsiummik aallartitsinissaq
ajomaatsuussaaq, aammattaaq inuit aningaa-
sarsiaat assigiinngissuteqaqisut imminnut qa-
nilliartussapput.
Taama ajortigisumik pisoqannginnissaa ne-
riuutigiinnassavarput.
Aningaasaqamermut immikkoortortaa atu-
araanni nassuiaatigineqarpoq ukiut marlussuit
matuma sioma aningaasaqameq pillugu sule-
qatigiissitat Nuummi isummiullugu siunnersu-
utaannut assingulluinnartoq, Nunatsinni assi-
giimmik akeqartitseriaatsip allanngortinneqar-
nissaanut siunnersuut. Tassani isummiunne-
qarpoq assigiimmik akeqartitsineq atorun-
naassasoq, illoqarfmni ineriartortunik taasani
sisamani-tallimani akiviusut tunngavigalugit
akeqartitsinissaq taarsiunniarlugu. Sumiifftnni
pineqartuni aningaasartuutit ikilingaatsiassap-
put, tamanna ingiaqatigitillugu inuussutissar-
siomeq inemiartussaa aningaasaqamerlu pi-
tsanngoriartorluni.
Illoqarfiit pineqartut tamanna aqqutigalugu
immikkut akileraamteqartalissapput, aningaa-
saliussaallu iluaqutigalugit sumiifftnni allani
tamani akigititaasut atuuttut allanngutsaalior-
neqassallutik.
Tassa isummiussatut siunnersuut taannarpi-
aq Siumut IATlu suleqatigiinnissamik isuma-
qatigiissumminni eqqartugaat. »Assigiimmik
akeqartitsinerup atorunnaartinnera« pigissaar-
nerit akileraamerulemissaat-tat tusamiitsi-
giinnangajappoq. Taamaattumik eqqartorpaat
»akit nalimmassamissaannut aningaasaateqar-
fik« kiisalu nunap immikkoortukkaartuini
»aningaasaqamikkut ineriartortitsineq«. Taa-
mak oqaasertalersoraluaraanniluunniit assi-
giipput.
Isumaq allatut nipeqaannartarpoq...
Co. var for frelste og røg ud
Daniel &
DET ER STADIG svært at forstå, hvorfor
Jonathan og Siumut gik i samarbejde med en
stærk politisk partner, som ikke finder sig i
hvad som helst. Det havde været langt mere
bekvemt at føre Siumut-politik i samarbejde
med Atassut, som har vænnet sig til mindre-
talsrollen i landsstyret.
Den rolle er Inuit Ataqatigiit ikke indstillet
på at overtage, og det ses allerede i samar-
bejdsaftalen, der mest af alt ligner et IA-
oplæg, som Siumut har været med til at redi-
gere. Der er lagt op til en planøkonomisk
udvikling, eller hvad man kalder den stagnati-
on og tilbagegang, som et centralt styret
erhvervsliv uundgåeligt indebær. Men det
vender vi tilbage til.
Jonathan Motzfeldt forklarer til AG, at par-
tiet har måttet erkende, at både Atassut og Siu-
mut gik tilbage. Men det er ikke den væsent-
ligste grund til, at Atassut blev vraget.
Jonathan - og vel også hans hovedbestyrelse -
blev godt gal i skralden, fordi Daniel Skifte
ikke var loyal i forbindelse med kritikken af
misbruget på tjenesterejser og den manglende
selvangivelse af frynsegoder.
Som AG-læseme husker dokumenterede
Daniel Skifte i AG, at han havde opgivet sin
tjenestebil til skattevæsenet, og indledte samti-
dig et felttog mod det overdrevne rejseri i
landsstyret. Dét faldt Siumut-folkene så efter-
trykkeligt for brystet, at nu måtte Daniel ikke
være med mere. Man kan ikke samarbejde
med nogen, man ikke kan stole på. Og det er
selvfølgelig rigtignok. Spørgsmålet er så, om
det bliver bedre med Inuit Ataqatigiit.
I samarbejdsaftalen er der nemlig allerede
aftalt fælles front mod det overdrevne rejseri.
Hele administrationen skal »gås efter med en
redekam«. Der skal spares, hvor der spares
kan.
DET VAR ALTSÅ almindelig fornærmelse,
der var årsagen til den nye landsstyresam-
mensætning, hverken mere eller mindre. For-
modningerne om, at Siumut-frontens bagland
ønsker en venstredrejning, er ikke seriøse. Og
de lidt ondsindede beskyldninger om, at Siu-
mut ikke har en selvstændig politik og derfor
har brug for IA, har heller ikke noget på sig.
Det nye samarbejde skyldes alene indestæng-
te, ubearbejdede Siumut-følelser, som i week-
enden fik luft ved at sende Atassut ud i kuld-
en. Og det endda uden at høre på, hvad partiet
havde at tilbyde.
Nok om det.
Men det kan være, det nye samarbejde giver
bagslag.
Inuit Ataqatigiit er nemlig det grønlandske
parti, der har været mest tro mod dets oprinde-
lige idé og politik. Der er næppe grund til at
tro, at partiet rokker sig, hvis samarbejdet med
Siumut kræver, at en af IA’s bærende teltpæle
skal flyttes. Partiet har en stærk profil, og der
er grænser for, hvor langt det vil gå i realpoli-
tiske tilpasninger.
Det kan altså blive vanskeligt for Siumut at
køre ensidig Siumut-politik. Partiet har trukket
oppositionen ind i landsstyret, og her får den
større indflydelse end på de menige pladser i
landstingssalen.
OG SÅ VAR DER det med erhvervslivet og
den økonomiske politik. I radioen blev det
økonomiske afsnit i samarbejdsaftalen taget
som udtryk for, at ensprissystemet alligevel
ikke skal afskaffes. Tvært imod skal der fort-
sat arbejdes på ensartede forhold over hele
landet. Der skal ske en skatteudligning, det
skal være lige let at starte erhvervsinitiativer
overalt, og også menneskers meget forskellige
indtægter skal nærme sig hinanden.
Helt så galt går det forhåbentlig ikke.
Læser man afsnittet om økonomien, rede-
gøres der jo her for præcis den model, som den
økonomiske arbejdsgruppe i Nuuk for et par år
siden nåede frem til i et oplæg om ændring af
det grønlandske ensprissystem. Konklusionen
var, at ensprissystemet ophæves for at give
plads til kostægte priser i fire-fem såkaldte
vækst-byer. Det ville føre til et betydeligt lave-
re omkostningsniveau de pågældende steder,
og det ville fremme den erhvervsmæssige
udvikling og økonomiske vækst.
De pågældende byer skulle derefter betale
en ekstra skat, som skulle bruges til at fasthol-
de de nugældende priserne alle andre steder.
Det er præcis den model, Siumut og Inuit
Ataqatigiit omtaler i deres samarbejdsaftale.
Men »ophævelse af ensprissystemet« har
næsten lige så slem en klang som rigmands-
skat. Derfor taler de om »prisreguleringsfond«
og regionsvis »økonomisk udvikling«. Men
det er alligevel det samme.
Farven har bare en anden lyd...