Atuagagdliutit - 25.02.1999, Síða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 25. FEBRUAR 1999 • 5
Isumaqatigiissusiaq tamanit atomeqarsinnaasutut isikkulik
Naalagaafféqatigiinneq atuutiinnassaaq, assigiimmilli akeqartitsineq allanngortinneqassaaq
(JB) - Siumup aamma Inuit
Ataqatigiit suleqatigiinnissa-
mut isumaqatigiissutertik at-
siorpaat, naalakkersuinikkul-
lu suleqatigiilemissaat piviu-
sunngorpoq.
Isumaqatigiissummi inuia-
qatigiinni suliassat annertuut
tamarmik (tassa inuiaqati-
giinni ajornartorsiutit ilu-
ngersunartut - aaqq.) aamma-
lu ajomartorsiutinik qaangii-
niamissamut tamattalu Ka-
laallit Nunaanni pitsaasunik
atugaqarnissaatsinnut partiit
ataatsimut anguniagaat pine-
qarput.
Isumaqatigiissut uani i-
summerfiginagu ilisaritinne-
qarpoq:
Atuartitaaneq
ilinniartitaanerlu
Paartiit marluullutik ilinniar-
titsisussarpassuamik ilinniar-
titsinissaq pingaartippaat,
taakkulu ilaat klassinut min-
nemut annerusunullu atuar-
titsisinnaassapput.
Ilinniartitaanerup ilusiler-
sugaanerata pitsanngortikki-
artomeqamerata ingerlatiin-
narnissaa anguniarneqas-
saaq, aammalu ilinniaqqin-
nissamut periarfissat pitsan-
ngorsameqassallutik. Nunat-
sinnut attuumassutilinnut i-
linniartitaanerit ataatsimoor-
tinneqassapput, aammalu
Pinngortitaleriffik suleqati-
galugu Universitetsparkilior-
toqassalluni.
Peqqissaasunut ikiortitut i-
linniartitaaneq atuutiteqqiler-
neqassaaq, STI-mi ilinniarti-
taanerit aaqqissuuteqqinne-
qassapput, aammalu GU
Danmark-imi HTX-imik
aaqqissuussinermut assingu-
sumik inissinneqassaaq.
Inissaqamiarneq
INI-p igerlatsinera, aaqqissu-
gaanera akisussaaffeqarnera-
lu naliliiffigineqassaaq.
Tamatuma saniatigut nu-
natsinni namminermit sa-
naartornermi atorsinnaasut,
soorlu Sikublok atorlugit sa-
naartortoqassaaq, inissiallu
aserfallassimasut iluarsar-
tuunneqarnerini nunaqavis-
sut sulisorineqassapput.
Nuummi inissaqarniamik-
kut ajornartorsiutit annertuut
immikkut isigalugit Nuup
Kommunea suleqatigalugu
aaqqinniameqassapput.
Suliffeqameq
suliffissaqartitsiniamerlu
Naalakkersuisooqatigiilersut
suliffeqameq pillugu aaqqis-
suusseqqinneq 1998-imi aal-
larnisarneqartoq ingerlateq-
qissavaat, tunisassiorfiillu su-
liassaataarunnerini pikkoris-
sartitsisarnerit annertusine-
qarnissaat siunnerfigalugu.
Ukioq manna suliffissaale-
qisut immikkut piginnaasaat
aallaavigalugit suliffissaan-
nik periarfissarsiuunneqarne-
rat aallarnisameqaleriissaaq,
taamatullu SULIAQ-projekt-
ip ataani kisitsissinik naliler-
sueqqissaameq sukkanerusu-
mik piviusunngortinniarne-
qassalluni.
Sulisitsisut pikkorissartit-
sisarnernut tapiissutaat
(AEB) amerlineqassapput,
kommunit akissaatigikinne-
rusut innuttaasunik pikkoris-
sartitsinemut peqatitaqarnis-
samut akissaqanngimmata.
Sullivinnik nakkutilliineq
Danmark-imut suleqatigiin-
nissamut isumasioqatigiissu-
siomikkut Kalaallit Nunaan-
nut nuunneqassaaq, ilisima-
sat immikkut ittut pisariaqar-
tinneqartut nuunneqarsinnaa-
lertameri malillugit.
Aningaasaqameq
Partiit marluullutik isumaqa-
tigiissutigaat »aningaasarsi-
ornermi aningaasat isertut a-
nisullu oqimaaqatigiissasut«.
Allaffissorneq pisariilli-
saavigineqassaaq, angalaner-
mullu aningaasartuutit ikili-
sarneqassallutik. Kinguller-
mili napparsimasut, ilinniar-
tut isumaqatigiissutillu naa-
pertorlugit angalasamerit pi-
neqanngillat.
Nunap immikkoortuini a-
ningaasars'iornikkut periar-
fissat ineriartortinneqasap-
put, assersuutigalugu akit
tunngaviusumik atugassat
aallavigalugit. Nunap im-
mikkoortuini allani akit qaf-
fasinnerulernissaat pinngit-
soortinniarlugu akinut nalim-
massaavittut aningaasaate-
qarfik, akit assigiinnerunis-
saannik qulakkeerisussaq pi-
lersinneqassaaq. Tamatuma
saniatigut akileraarutitigut
nalimmassaaniarnermik ilu-
arsaaqqittoqassaaq.
Nunanut allanut akiitsut a-
kilersorneqameri sivitsortari-
aqassagunarput, tamatumalu
saniatigut anorip erngullu
nukinganik innaallagissiorfi-
liortiternissamut aningaasa-
lersuinissanullu periarfissa-
nik misissuisoqassalluni.
Taavalu aamma nunatsinni
nioqqutissiat nioqqutissanut
avataanit eqqussukkanut u-
nammillersinnaanerulernis-
saat sulissutigineqassaaq.
Peqqinnissaq
Peqqinnissaqarfiup iluani
pitsanngorsaanerit ingerlan-
neqartut ingerlaannassapput.
Nunap immikkoortuini
napparsimavissuit Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissua-
nut tapertaallutik ingerlalis-
sapput, kisiannili suli illoqar-
fiit tamarmik nakorsaqartin-
neqassallutik. Napparsima-
sut katsorsartikkiartorlutik
sivikinnerpaamik angalasin-
naanissamut periarfissaqarta-
riaqarpoq, taamaammallu
napparsimasut nunatsinni su-
liarineqartarnissaat siunner-
figineqarpoq.
Qarasaasiat aqqutigalugit
nakorsiartitsisamerit siuarsa-
avigineqassapput, aammalu
tupat, imigassat ikiaroomar-
tullu atugaanerisa milliartor-
tinneqarnissaat siunnerfigi-
neqarluni.
Isumaginninneq
Inunnik isumaginninnermut
ataatsimiititaliarsuup inners-
uussutai naammassineqas-
sapput, aammalu utoqqaat
innarluutillillu assigiinneru-
sunik atugaqalernissaat sulis-
sutigineqassalluni.
Suliassaqarfinni taakkuna-
ni sulisut pikkorissartuamis-
saat qulakkeerneqassaaq.
Inuussutissarsiomeq
Aalisarneq, piniameq nuna-
lerinerlu tunngaviisigut ta-
persersomeqassapput.
Nunami suliffissanik piler-
sitsiniartut Sulisa suleqatiga-
lugu pitsaanerusunik periar-
fissiuunneqassapput, KA-
NUKOKA-lu suleqatigalugu
suliffeqarfinnik pilersitsinis-
samut kommunini tamani as-
sigiinnik atugassaqartitsinis-
saq suliniuteqarfigineqas-
saaq.
Nunami tunisassanik tuni-
sassiomeq puisillu orsuinik
avammut tunisassiortarneq
tapersersorneqassapput, aam-
malu sinerissamut qanittumi
aalisartut avataasiortullu pis-
assinneqartarneri naliliif-
figineqassapput.
Umiarsuami aqumiut ka-
laallit ilinniartittuamerisigut
aalisariutini avataasiortuni
suliffissaqartinneqarnissaat
qulakkeerneqassaaq.
Isumalluuteqarfiit nutaat
atorluamerisigut kalaallit a-
merlanerusut suliffissaqar-
tinneqamissaat qulakkeerne-
qassaaq.
Takornariartomerup ineri-
artortinneqamera ingerlaan-
nassaaq, ilinniartitaanerillu
tamatumunnga attuumassu-
tilli pitsanngorsarneqassallu-
tik.
Aamma IT-mik ineriartor-
titsineq angerlarsimaffinni,
suliffeqarfinni atuarfinnilu
(ilaatigut ungasianiik atuar-
titsisalernikkut) atomeqartoq
tapersemeqassaaq.
Naalagaaffik
Kalaallit Nunaata naalagaaf-
feqatigiinnerup iluani nam-
minersorluni ingerlanera ine-
riartortinneqassaaq. Taman-
na ilaatigut ataatsimiititaliaq,
naalakkersuisuulersussat pi-
lersitassaat aqqutigalugu pi-
sinnaavoq, taannalu Kalaallit
Nunaata naalagaaffeqatigiin-
nerup iluani namminersorlu-
ni ingerlalersinnaaneranik
qulaajaassaaq.
Minnerunngitsumik nuna-
nut allanut sillimanissamullu
tunngasut misissoqqissaar-
neqassapput.
Avatangiisit
Partiit isumaqatigiissutigaat
pisuussutsit uumassusillit pi-
ujuarnissaat qulakkeerneqas-
sasasoq.
Eqqissisimatitat pisuussut-
sillu uumassusillit ilisimane-
qarnerisa annertusarniarne-
ranni aallaasinik atuisinnaa-
nermut akuersissuteqartar-
nermik pilersitsinissamut pe-
riarfissat misissorneqassap-
put.
Nunaqarfiit
Nunaqarfinni pitsanngorsaa-
neq ingerlaqqissaaq.
Nunaqarfinni suliffissanik
pilersitsisoqarnissaannik kis-
saat tapersersorneqassaaq, i-
laatigut siunnersuutitaqar-
nikkut.
Namminersornerullutik O-
qartussat allaffianni nunaqar-
finnut immikkoortortamik
pilersitsisoqassaaq.
Piorsarsimassuseq
Piorsarsimassutsikkut poli-
tikki ingerlanneqartoq ta-
makkiisumik ingerlateqqin-
neqassaaq, aammalu erinar-
somermut nipilersornermul-
lu ilinniarfimmik pilersitsi-
soqassalluni.
Timersorneq sunngiffim-
milu sammisaqarneq pitsaa-
suupput tapersersomeqassal-
lutillu, aamma nunani allani
timersuutinik sammisaqar-
tunut.
Nammineq piumassusertik
naapertorlugu peqatigiiffinni
sulisut assigiinngitsutigut ta-
persersomeqassapput.
En samarbejdsaftale, der kunne gælde for alle
Rigsfællesskabet bevareS/inens ensprissystemet ophæves
(JB) - Så blev samarbejdsaf-
talen mellem Siumut og Inu-
it Ataqatigiit skrevet under,
og den nye landsstyrekoali-
tion er en realitet.
Aftalen omhandler alle de
store samfundsopgaver (læs
påtrængende samfundspro-
blemer - red.), og det er de to
partiers fælles mål, at proble-
merne skal løses, og at vi
skal have det godt i Grøn-
land.
Aftalen gennemgås her
kort og nøgternt:
Undervisning og
uddannelse
De to partier finder det vig-
tigst at få uddannet en masse
lærere, hvoraf nogle skal
kunne undervise små klasser
og andre store.
Der stiles mod en fortsat
bedre uddannelsesstruktur,
mulighederne for videreud-
dannelser skal forbedres, og
relaterede uddannelser sam-
les under én hat. Der skal
etableres universtetspark i
samarbejde med naturinsti-
tuttet.
Sundhedsmedhjælperud-
dannelsen genindføres, STI-
uddannelseme revideres, og
GU skal placeres på linie
med HTX-ordningen i Dan-
mark. Desuden oprettes der
efterskoler i Grønland.
Boligområdet
INI’s drift, organisation og
ansvar skal revideres.
Desuden skal der bygges
grønlandsk, for eksempel
med Sikublok, og renovering
af nedslidte boliger skal gen-
nemføres af hjemmehørende
arbejdskraft.
De særlige boligproblemer
i Nuuk skal løses i samarbej-
de med Nuup Kommunea.
Arbejdsmarked og
beskæftigelse
Den nye landsstyrekoalition
overtager arbejdsmarkedsrefor-
men fra 1998 og lægger op til
øgede kursusaktiviteter i fabrik-
kernes »dødvandsperioder«.
Allerede fra i år skal der
igangsættes individuelle
handlingsplaner for de ar-
bejdsløses muligheder for at
få arbejde, ligesom arbejds-
markedsanalyser under SU-
LIAQ-projektet skal frems-
kyndes.
AEB-bidraget fra arbejds-
giverne skal forhøjes, fordi
mindrebemidlede kommuner
ikke har råd til at betale for
borgernes deltagelse i kurser.
Arbejdstilsynet skal gennem
en samarbejdsaftale med
Danmark flyttes til Grønland
i et tempo, der tillader over-
førelse af den nødvendige
specialviden.
Økonomien
De to partier er enige om, at
»økonomien skal balancere«.
Administrationen skal rati-
onaliseres, og rejseomkost-
ningerne bringes ned. Det
sidste gælder dog ikke for
syge, uddannelsessøgende og
overenskomstansatte med
frirejse.
Økonomien skal kunne ud-
vikles regionsvis, for eksem-
pel med udgangspunkt i kos-
tægte priser. For at undgå, at
priserne bliver højere i andre
regioner, etableres en prisre-
guleringsfond, som skal sikre
en mere ensartet prissætning.
Samtidig følges op med en
udjævnende skattereform.
Afviklingen af udlands-
gælden skal muligvis forlæn-
ges samtidig med, at mulig-
hederne for finansiering og
etablering af vind- og vand-
kraft undersøges.
Der skal desuden arbejdes
på, at skabe bedre konkur-
rencevilkår for hjemmepro-
ducerede varer i forhold til
importerede.
Sundhed
De igangværende forbedrin-
ger indenfor sundhedsvæse-
net fortsættes.
Organisationen skal bygge
på regionssygehuse til sup-
plering af Dronning Ingrids
Hospital, og der skal fortsat
være læger i alle byer. Pati-
enterne bør have kortest
mulig vej til behandling,
hvorfor der stiles mod be-
handling her i landet.
Telemedicinen skal frem-
mes, og der skal sættes kraf-
tigt ind på at reducere forbru-
get af tobak, alkohol og
andre rusmidler.
Socialområdet
Socialreformkommissionens
indstillinger skal færdigbe-
handles, og der skal arbejdes
for mere lige vilkår for ældre
og handicappede.
Medarbejderne indenfor
området skal sikres dygtig-
gørelse.
Erhverv
Fiskeri, fangst og landbrug
støttes.
Igangsættere indenfor de
landbaserede erhverv skal i
samarbejde med Sulisa sik-
res bedre muligheder, og
sammen med KANUKOKA
skal man stile efter at skabe
lige adgang til at etablere er-
hvervsvirksomheder i alle
kommuner.
Hjemmeproduktionen og
sælspæk-eksport støttes, og
kvotefordelingen mellem det
kystnære fiskeri og den hav-
gående flåde revurderes.
Grønlandske skibsoffice-
rer skal gennem stadig ud-
dannelse sikres arbejde i den
havgående fiskerflåde.
Ved udnyttelsen af nyop-
dagede potentialer skal det
sikres, at flere grønlændere
får arbejde.
Udviklingen af turismen
skal fortsætte og den rele-
vante uddannelse styrkes.
Der skal også slås et slag
for IT-udviklingen, både i
hjemmene, virksomhederne
og skolerne (blandt andet
med fjernundervisning).
Riget
Grønlands selvstændighed
skal udvikles indenfor riget.
Arbejdet skal blandt andet
ske i en kommission, som det
kommende landsstyre vil
nedsætte, og som i Grønland
skal arbejde på at afdække
landets selvstændige place-
ring indenfor rigsfællesska-
bet.
Det er ikke mindst uden-
rigs- og sikkerhedsområdet,
der skal ses efter i sømmene.
Miljø
De to partier er enige om, at
udnyttelsen af ressourcerne
skal være bæredygtig.
For at øge kendskabet til
fredede områder og levende
ressourcer skal mulighederne
for en våbentilladelse under-
søges.
Bygderne
Forbedringerne i bygderne
fortsætter.
Ønsket om etablering af
arbejdspladser i bygderne
skal støttes, blandt andet med
konsulentbistand.
Der etableres en bygdeaf-
deling i hjemmestyrets admi-
nistration.
Kultur
Den førte kulturpolitik fort-
sættes i det store og hele, og
der etableres en sang- og
musikskole.
Sport og fritid er godt og
skal støttes, også idrætsu-
døvelse i udlandet.
Mennesker, der arbejder
på frivilligt basis i forenin-
ger, skal støttes på forskellig
vis.