Atuagagdliutit - 25.02.1999, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 25. FEBRUAR 1999 • 11
Thulemi pisut
aallaavii
atuakkami
nassuiaraat
Atuakkami saqqummeqqammersumi
ilaatigut allakkat takussutissiat
isertuussat saqqummiunneqarput
NUUK(TK) - Hingitaq 53,
Avanersuarmiut 61 O-t sin-
nerlugit, Statsministeria Øst-
re Landsret-imi eqqartuussi-
sulersuutileruttoraa pisima-
sut aallaavii atuakkatut saq-
qummersinneqarput.
Atuagaq Aqqaluk Lynge-
mit eqqartuussissuserisullu
Christian Harlang aamma
Henrik Karl Nielsen-imit Øst-
re Landsret-imi illersuisuu-
sut, taaguuteqarpoq “Retten
til Thulelandet”.
Atuakkap Thule-p oqalut-
tuassartaa Knud Rasmussen-
ip 1909/10 niuertoruseqar-
finngortitsinera sioqqullugu-
mit 1951-53 Thule Air Base
sananeqameranut kiisalu na-
lerput tikillugu imaraa, taa-
vanimiut nunagisaminnik a-
tuisinnaatitaanissaat pillugu
eqqartuussivinni suli inger-
lanneqarluni.
Atuagaq Atuagkat suleqa-
tigalugu kalaallisut tuluttullu
saqqummersinneqassaaq.
Qaqilerineq
Avanersuarmiut nunaqarfim-
mit Uummannamit Qaanaa-
mut 1953-imi pinngitsaali-
saallutik nuutsitaanerat suku-
miisumik qaqilerneqarpoq.
Amerikamiut Kalaallit Nu-
naanni sakkutooqarfeqame-
rannut atatillugu taarsiiffigi-
neqarniarluni eqqartuussine-
rit tassunga assingusut asser-
suutigalugit eqqartorneqar-
put. Tamakkunani - aallaa-
vittut - tamatigut nunaqavis-
sut taarsiiffigineqartarput.
Thule pillugu sammisaq
aamma assersuunneqarpoq
arlalitsigut assigiissuteqar-
toq, 1950-ikkut qeqqanni Ca-
nada-mi The High Arctic Re-
location pillugu pisimasoq.
Canadami sammisaq isuma-
qatigiissuteqarluni iluarsine-
qarpoq The Royal Commis-
sion on Aboriginal Peoples
sukumiisumik paasiniaareer-
neratigut.
Baggrunden for
Thulesagen
belyses i ny bog
Bogen, der netop er udkommet,
indeholder blandt andet
dokumenter, der hidtil har været
hemmeligtstemplede
NUUK (TK) - Samtidig med
starten på den retssag Hingi-
taq 53, på vegne 610 Thule-
beboere, har anlagt mod
Statsministeriet, starter i Øst-
re Landsret, er der udkom-
met en bog om baggrunden
for sagen.
Bogen, der er skrevet af
Aqqaluk Lynge og advoka-
terne Christian Harlang og
Henrik Karl Nielsen, der
fører sagen for Thulebeboer-
ne ved Østre Landsret, har tit-
len “Retten til Thulelandet”.
Bogen gennemgår det
historiske forløb i Thule fra
tiden før Knud Rasmussens
kolonisation i 1909/10 over
anlægget af Thule Air Base i
1951-53 og frem til i dag,
hvor sagen om befolknin-
gens ret til deres eget land
endnu verserer ved domsto-
lene.
Bogen vil desuden blive
udgivet i såvel en grønlandsk
som engelsk udgave i samar-
bejde med Atuagkat.
Detaljeret gennemgang
af sagen
Tvangsflytningen af lokalbe-
folkningen fra den historiske
boplads Uummannaq til
Qaanaaq i 1953 gennemgås i
detaljer. Desuden drages der
relevante sammenligninger
med andre erstatningssager,
der er ført i forbindelse med
amerikanske militærbaser i
Grønland. Her er der - som
udgangspunkt - altid ydet
lokalbefolkningen erstat-
ning.
Samtidig sammenlignes
Thulesagen med den på man-
ge måder parallelle sag, der
blev ført i midten af 1950'-
erne i Canada vedrørende
The High Arctic Relocation.
Den canadiske sag blev løst
forligsmæssigt efter et om-
fattende udredningsarbejde
gennemført af The Royal
Commission on Aboriginal
Peoples.
Rigt illustreret
Bogen er rigt illustreret med
historiske og nutidige fotos
samt dokumenter, der for en
stor dels vedkommende hid-
til har været hemmeligt-
stemplede.
Christian Harlang, Aqqaluk Lynge Henrik Karl Nielsen:
Retten til Thulelandet, 1999. 208 qupp. Kr. 278,- moms
ilanngullugu. (ISBN 87-90528-08-)
Christian Harlang, Aqqaluk Lynge & Henrik Karl Nielsen:
Retten til Thulelandet, 1999. 208 sider. Kr. 278,- incl.
moms. (ISBN 87-90528-08-)
Assiliartaqarluartoq kiisalu allakkat takussutissi-
Atuagaq assiliartaqarluar- at, arlalissuit ulloq manna ti-
poq, assilissat oqaluttuarisaa- killugu isertuussatut naqissu-
nermit nalitsinnillu pisunik semeqarsimasut.
Karl Krase-mut
eqqaaniut
Edvard Kruse-p Atuarfiani
siulersuisut ataatsimiinner-
minni ulloq 02.02.1999, i-
sumaqatigiillutik aalaja-
ngerput, Kaali pillugu eq-
qaaniummik AG-kkut ilan-
ngussaqalaassallutik.
Kaali inunngorsimavoq
10. august 1938, Uum-
mannami, toqullunilu 26.
januar 1999, Danmarkimi
Rigshospitalimi 60-inik
ukioqarluni.
Kaali inuusimavoq qa-
qutigoortoq, assigiinngit-
sunik soqutigisalik.
llinniartooreerluni ilin-
niartitsisunngorpoq 1960-
imi, ilinniartitsisuuffigi-
simallugit Edestrup Fal-
sterimi, Paamiut, Nuuk,
Aasiaat Uummannarlu.
Kinngullertullu Uumman-
nami Katersugaasivimmi
pisortaalluni, peqqigun-
naamissami tungaanut su-
lilluni.
Nuummiinnermi nalaa-
ni suliffimmi saniatigut
Kalaallit Nunaata Radio-
ani aallakaatitassioqataa-
sarsimavoq. Nuummi
Grafisk værkstedimik
aallarneeqataasimalluni.
GOF-imi konsulentitut a-
torfeqarsimalluni.
Ilisimaneqaataasa ila-
gaat titartaallaqqissuunini
atuakkiortuuninilu. Ilaati-
gut meeqqanut atuagassi-
anik titartagartalinnik ar-
lalinnik atuakkiaqarpoq,
taakkulu saniatigut atuak-
kiai arlaqarput, soorlu:
Taarsuup ataani, Jørgen
Brøndlund-i pillugu atu-
akkiaq il.il.
Kaalip qimatai, nulii
Marianne, maanna Uum-
mannami najugaqartoq,
aammattaaq qitornani
marluk ernuttanilu mar-
luk.
Kaali Uuminannap o-
qaluffianiit ilisaavoq
01.02.1999 inuppassuar-
nit qaniorneqarluni.
Karl Kruse-p toqune-
ratigut annaavarput Ka-
laallit Nunaannut ernerul-
luartut ilaat. Kaali eqqaa-
sassavarput nuannaarluta,
suliarpassuanullu qujallu-
ta ataqqinnillutalu.
Uummannami Atuarfiup
siulersuisui sinnerlugit
Jakob Kruse, siulittaasoq
Q - i AG er der også
SMÅ ANNONCES
Danmarks billigste billeje!
Model eksempler___________1 uge__________1 md.
Fiat Punto 1,2,5-d. 1.800.- 4.500.-
Ford Escort 1,6,5-d.......1.900.- 4.750.-
Renault Megane Senic 2.350.- 5.950.-
Ford Mondeo St.car........2.600.- 6.650.-
Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt inden 1. maj 1999!
Alle priser er incl. moms. 1100 km/uge. 1000 km/md.. fuld forsikring
Tax Free
CarsK.
og fri levering overalt i Danmark.
Molmarksvej 159
DK - 5700 Svendborg
Til + 45 62 21 81 44 - Telefax + 45 62 21 81 43
E-mail: eh(p taxfreecars dk - Homepage www.taxfreecars.dk
POLITIBEKENDT-
GØRELSE VEDRØRENDE
KØREHASTIGHED
Efter forhandling med kommunalbestyrelserne i Aasiaat
og Sisimiut kommuner bestemmes det herved i medfør
af § 29, stk. 3 i færdselslov for Grønland af 18. decem-
ber 1991, at kørehastighederne i Aasiaat og Sisimiut
kommuner ikke må overstige følgende grænser.
1. Personvogne, last- og varemotorvogne samt motor-
cykler: 40 km/t.
2. Traktorer, motorredskaber, knallerter og snescootere:
30 km/t.
3. På vejstrækninger uden for byområderne kan køreha-
stigheden for de i punkt 1 nævnte køretøjer hæves til
højest 60 km/t, når dette tilkendegives ved færdsels-
tavler.
Overtrædelse af bestemmelserne i politibekendtgørelsen
kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven.
Denne politibekendtgørelse træder i kraft den 1. maj
1999. Samtidig ophæves for Aasiaat kommune politibe-
kendtgørelse af 12. februar 1993 og for Sisimiut kom-
mune politibekendtgørelse af 17. oktober 1973.
<$h>
tung
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Nuuk, den 13. januar 1999.
Jørgen Meyer
QAMUTIT MOTOORILLIT
SUKKASSUSISSAAT
PILLUGU POLITIIT
NALUNAARUTAAT
Aasiaat aamma Sisimiut kommuniini kommunalbesty-
relsit isumaqatiginiareerlugit Kalaallit Nunaanni aqqusi-
nertigut angallannermut inatsimmi 18. december 1991-
imeersumi § 29, stk. 3 malillugu matumuuna aalajanger-
neqarpoq, Aasiaat aamma Sisimiut kommuniini sukkas-
susissatut killiliussat uku qaangerneqassanngitsut:
1. Qamutit inunnik angallassissutit, usisaatit nioqqutis-
sanillu assartuutit kiisalu motorcyklit: 40 km/nal.ak.
2. Traktorit, atortut motorillit, knallertit aamma snes-
qooterit: 30 km/nal.ak.
3. Aqqusinerni illoqarfiup avataaniittuni qamutit imm.
1-imi taaneqartut sukkassusissaat annerpaamik 60
km/nal.ak.-ranut qaffanneqarsinnaavoq, tamanna a-
ngallannermi allagarsersuutitigut nalunaameqarsi-
mappat.
Politiit nalunaarutaanni aalajangersakkanik unioqqutit-
sineq pinerluttulerinernik inatsit malillugu pineqaatis-
siissutaasinnaavoq.
Politiit nalunaarutaat una atortuulerpoq 1. maj 1999.
Tamanna peqatigalugu Aasiaat kommuniani politiit na-
lunaarutaat 12. februar 1993-imeersoq aammalu Sisi-
miut kommuniani politiit nalunaarutaat 17. oktober
1973-imeersoq atorunnaarput.
KALAALLIT NUNAANNI POLITIMESTERI
Nuuk, 13. januar 1999
Jørgen Meyer