Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Usuup puui atorunnaaqinasigit!
Nuup borgmesteria Agnethe Davidsen Ser-
mitsiami sapaatip akunneranut saqqummer-
sartumi nuanniitsumik mianersuaalliorluni-
lu siunnersuuteqarpoq. Nuummi innuttaasut
amerlasuunik meerartaartortinniarsarai.
Taamaalillunimi aamma amerlanerusut aqu-
lissavai. Illoqarfik alliartorpoq. Alliartome-
ra aningaasat kaaviiaartitat amerlaneruler-
nerinik, akileraarutit isertitat amerlaneruler-
nerinik, illoqarfimmik allileeqattaamernik
napasulianillu kinguneqartussaavoq. Nuuk
illoqarfittut pingaamertut ersarinnerulissaaq
tamanit ilisimaneqartoq. Illoqarfik nunarsu-
atsinni inunnut tamakkuninnga sungiusima-
salinnut takutissallugu tulluusimaarutigisin-
naasarput.
Illoqarfillu ukioq 2000-imi inunngoqqaar-
tumut arlaatigut pilersuisuuniarpoq. Imma-
qa illutaarnissamut ilinniagaqamissamullu
ileqqaamermut konto-mik tunissuteqarluni,
taamaalilluni inunngortup pisortat sullisseri-
aasiat naammaginarpallaanngitsoq isumal-
luutigisariaqassanagu. Akissarsiassaq i-
maannaanngitsoq.
Tamatuma saniatigut borgmesterip innut-
taasunut qitomiorsinnaasunut isumassarsia-
tut saqqummiussaa allanik pitsaasortaqame-
ranik taasassaqangaanngilaq. Kommunip
meerartaaqqaartussamik unammisitsinissaa-
nut peqataaniartunut usuup puuinik eqqaa-
nissamut siunnersuut kusanaaginnanngilaq,
aammali kanngunarlunilu quianaappoq. Qu-
iasaamerusimassaarmi (?), taamaammallu
iluasaarluni isornartorsiugassaalluni.
Taamaakkaluartorli.
MAANNALU NUUMMI ukiuni makkuna-
ni inunngortartut ineqamikkut atugarliorlu-
tik peroriartortuupput, atuamerminni ilinni-
amerminnillu atugarissaartuunatik aammalu
siunissami annertunerusumik aalajangersi-
masumik suliffissaqaratik.
Nuummi nuusuttorpassuit 20-t 30-illu a-
komanni ukiullit namminneq ineqanngillat,
pissarsisinnaanermullu pisinnaatitaaffeqara-
tik inuullutik. Ilaat ukiorpassuami inissarsi-
ortutut allassimasimasimagaluarput, ukiulli
ilaanni inissarsiornertik uppernarsanngit-
soorlugu utaqqisunit peemeqarsimallutik.
Soormiuna taamaattoq? Illoqarfiup inuu-
suttai ilisarisimasamik, ilaquttamik, aappar-
mik aappaasullu iilaqutaasa akornanni nut-
taqattaartariaqarput - najugaqarfissaqamiar-
lutik.
Qanoq ililluni illoqarfiup innuttai siunis-
saqanngitsunik qitorniortinniarlugit aju-
gaanniutsinneqarsinnaappat? Meeqqat siu-
nissamut pilersaarusiomermi toqqammavis-
saqanngitsut. Aammattaaq naak politikerit
ilisimaneqartut oqariaaseqaraluartut meeq-
qat inuusuttullu Kalaallit Nunaata siunissa-
rigai!!!
AATSAAT TAAMAK SALLOQITTAAT,
inuusuttummi sumi najugaqassagamik?
Maanna ineqamikkut atugassarititaasut taa-
maatsillugit qanoq ilillutik inuunertik pit-
saasumik ingerlatissagamikku? Suna suliffi-
gissagamikku? Inuusuttut Kalaallit Nunaata
avataani ilinniartut suna angerlarfigissaga-
mikku?
Apeqqutit taamaattut tujorminartuupput,
tamannalu tunngavigisimagunarlugu Nuup
borgmesteriata aliikkutassatut »nalunaaqu-
taq eqqorlugu« meerartaamissamut unam-
misitsinissaq siunnersuutigaa, martsimi ul-
loq aalajangersimasoq amerikarmiut inner-
suussutigisaat naartulemiarluni innuttaasut
immikkut iliuuseqaqqullugit. Soomnami i-
nunnik qiimmassaaniameq ajunngilaq...
Taamaakkaluartorli.
USUUP PUUI ATORNAGIT, Agnethe o-
qarpoq.
Taavami kinguaassiutitigut nappaatit,
HIV, aammalu Paarisap inuusuttut inuuner-
mi tujorminartunik pinngitsuuiniarlutik qa-
noq iliorlutik imminnut illersorsinnaaneran-
nik oqaluttuunniarlugit millionilippassuit a-
torlugit suliniutigisai.
Soorunami nikallorsaarivallaannginnis-
saq mianersuuttariaqarpoq. Imaassinnaavor-
mi borgmesterip siunnersuutaa angerlarsi-
maffinnguani ilorrisimaartitsisoq, tamannali
aamma »killeqanngitsumik« iliunngikkalu-
arluni imaluunniit nappaatinik nuanniillior-
nartunik nalaataqanngikkaluarluni pisinnaa-
voq.
Borgmesterip siunnersuutaa aviisimi isu-
marput malillugu meeqqanik atorluaasunik
imaluunniit kissaatigisanik pilersitsissan-
ngilaq. Ilaqutariit ilanissaat eqquiniaataa-
sussaanngilaq, bingo-tut ittoq.
Aappariit meerartaarusuttut tamanna kis-
saatigigamikku meerartaassapput. Immin-
nut meerarlu eqqarsaatigalutik. Tamanna u-
kioq 2000-imi ukiortaamut tunngassanngi-
laq, imaluunniit borgmesteri ajugaanniun-
nermik nuannarisalik ukiortaami inunngoq-
qaartumut piareersimalluni siniffiup saani
nikorfasussamut tunngasuussanani. Tama-
tumami saniatigut allamik susussaqanngi-
laq.
Ukiut untritilikaani tulliuttuni inunngoq-
qaartussaq aatsaat ukioq 2001 aallartippat i-
nunngortussaavoq.
Tamannali aamma annertunerusumik im-
mikkooruteqanngilaq.
Lad være med at droppe kondomerne!
Borgmester Agnethe Davidsen i Nuuk har i
Ugeavisen Sermitsiaq været fremme med et
klamt og uforsigtigt forslag. Hun vil have
borgerne i Nuuk til at sætte en masse børn i
verden. På den måde får hun jo også flere at
regere over. Byen bliver større. Ekspansion
giver omsætning, flere skatter, byudvidelser,
tårne og spir. Nuuk bliver en rigtig hoved-
stad, som man kender det andre steder fra. En
by, vi kan være stolte af at vise frem for folk
fra den store verden, der er vant til den slags.
Og byen skal stå fadder til år 2000’s
førstefødte, som får en guldske i munden -
eller noget, der er bedre. Måske en opspa-
ringskonto til eget hus og egen uddannelse,
så han eller hun bliver uafhængig af det
offentlige systems utilstrækkelighed. Det er
virkelig en præmie, der vil noget.
Ellers er der ikke meget godt at sige om
borgmesterens idekatalog til borgere i den
fødedygtige alder. Forslaget om at smide
kondomerne ud for at vinde i den kommu-
nale bømekonkurrence er ikke bare en
smagløs, men også en uanstændig og dårlig
spøg. For en spøg var det vel(?), og derfor
bør der være måde med kritikken.
Men alligevel.
OG SÅ I NUUK, hvor børnene i disse år
fødes til en opvækst under kummerlige bo-
ligforhold, vanskelige skole- og studiefor-
hold og med udsigt til alt andet end fast
arbejde.
I Nuuk lever masser af unge i 20-30 års-
alderen uden bolig og uden ret til bolig.
Nogle har været skrevet op i en årrække,
men har i ét hug mistet retten til bolig, fordi
de et år ikke fik bekræftet pladsen i bolig-
køen.
Hvad er meningen? Byens egne unge hen-
vises til at flagre mellem bekendte, familie,
kærester og kæresters familie - for at have
tag over hovedet.
Hvordan kan man dog opfordre byens
borgere til at konkurrere om at sætte unger i
verden med de fremtidsudsigter? Unger, der
ikke får et ben til jorden i fremtidens plan-
lægning. Og det på trods af det kendte poli-
tiske slagord om, at børn og unge er Grøn-
lands fremtid!!!
SIKKE NOGET NARREVÆRK, for hvor
skal de unge bo? Hvordan skal de skaffe sig
en ordentlig tilværelse med de nuværende
boligforhold? Hvad skal de beskæftige sig
med? Hvad skal de unge, der uddanner sig
udenfor Grønland, vende hjem til?
Det er dystre spørgsmål, og det er vel sag-
tens på den baggrund, at borgmesteren i
Nuuk foreslår en adspredende »fød-på-klok-
keslet-konkurrence«, hvor hun anbefaler
borgerne at gøre en særlig intens indsats på
undfangelsesområdet en ganske bestemt
marts-dag, som amerikanske eksperter har
anvist os. Selvfølgelig skal man prøve at
opmuntre folk...
Men alligevel!
- UD MED KONDOMERNE, sagde Agne-
the.
Men hvad så med kønssygdommene, med
HIV, og med alt det arbejde, Paarisa har
brugt millioner af kroner på for at fortælle
netop de unge, hvordan de skal beskytte sig
mod en del af tilværelsens dårligdomme.
Nu skal man selvfølgelig passe på ikke at
være lyseslukker. Det kan jo godt være,
borgmesterens idé kan bringe både lykke og
hygge i de små hjem, men det kan såmænd
også lade sig gøre uden »at køre frihjul«
eller udsætte sig for ubehagelige sygdom-
me.
Borgmesterens forslag skaber efter avi-
sens opfattelse hverken fødte vindere eller
ønskebørn. Familieforøgelse er er ikke et
spil, man kan deltage i, ligesom bingo.
Et par mennesker, der vil have et barn,
skal ville det! For hinandens skyld og for
barnets. Og det har ikke noget med nytårs-
nat år 2000 at gøre eller en konkurrencesyg
borgmester, der tropper op ved fodenden for
at kåre årets første. Mere bliver det nemlig
ikke til.
Det nye årtusindes førstefødte kommer
året efter ved årtusindets start i år 2001.
Men heller ikke det er noget særligt.