Atuagagdliutit - 16.03.1999, Page 6

6 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Stor usikkerhed
om prisen
på krabber
Det er virkeligheden for
krabbefiskerne, der mødes til
seminar i Aasiaat i næste uge
Assagiarsunniarneq aallarnisarneqarpoq. Siorna assagiarsuit 2.000 tonsit Aasianni
Sisimiunilu tunisassiorfmnut tulaanneqarput, tunisassiorfiilli taakku marluk marloriaammik
tunisassiorsinnaagaluarput.
Fiskeriet efter krabber er under opstart. Sidste år blev der indhandlet 2.000 tons til
fabrikken i Aasiaat og Sisimiut, men de to fabrikker har den dobbelte kapacitet.
Assagiarsuit akii
nalomisorfiungaatsiarput
Assagiarsunniat, sapaatip akunnerata tulliani
Aasianni naapittussat atugaat taamaapput
AASIAAT (TK) - »Den pris
fiskeren skal have, når han
lander krabber, skal helst lig-
ge omkring otte kroner pr.
kilo. Ellers er fiskeriet ikke
rentabelt. Det viser erfarin-
gerne fra det fiskeri, der har
været indtil nu«, siger sekre-
tariatschef i KNAPK, Aa-
lunnguaq Olsen.
Men sådan er virkelighe-
den ikke. Royal Greenland
A/S betaler for øjeblikket
5,40 kroner pr. kilo krabbe,
der indhandles. Oveni det
kan fiskeren ligge 2,00 kro-
ner, som Hjemmestyret ud-
betaler i form af et indhand-
lingstilskud - altså et under-
skud i størrelsesordenen 60
øre pr. kilo, for at få fiskeriet
til at hænge sammen.
Et fiskeri under opstart
Denne økonomiske realitet -
sammen med de øvrige frem-
tidige muligheder i krabbe-
fiskeriet - vil være i centrum,
når fiskere og kommunalpo-
litikere mødes til krabbese-
minar i Aasiaat i næste uge
fra den 22.-24. marts.
Her vil de ansigt til ansigt
kunne møde de repræsentan-
ter for Direktoratet for Er-
hverv, der er med til at fast-
lægge vilkårene i krabbefi-
skeriet; fra Royal Greenland
A/S, som gerne vil købe
deres krabber, og de biolo-
ger, der rådgiver politikerne
om, hvor mange krabber, der
må fanges. Desuden sidder
de lokale afdelinger af KNA-
PK med ved bordet i Aasiaat.
Fiskeri efter rejer alene
gør det ikke
- Hensigten med seminaret er
at skabe de bedst mulige for-
udsætninger for, at fiskerne i
Diskobugten kan have et ren-
tabelt og fleksibelt fiskeri, og
samtidig skabe de bedst mu-
lige betingelser for drift af de
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 2500
kr. pr. kilo, 250 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM*
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
eksisterende indhandlings-
steder og de to krabbefabrik-
ker i Aasiaat og Sisimiut, si-
ger Ane Hansen, der er borg-
mester i Aasiaat kommune.
- Men fiskeriet skal plan-
lægges rigtigt. Skal det lyk-
kes kræver det nytænkning
og samarbejde, og det håber
vi seminaret kan være med-
virkende til, så vi kan sikre
både mulighederne for be-
skæftigelse på havet - og på
land.
Hårde økonomiske
realiteter
Men fiskerne er oppe mod
nogle hårde økonomiske rea-
liteter. Et ligger fast. Det er
den pris Royal Greenland
A/S vil betale, nemlig 5,40
kroner pr. kilo krabbe, der
landes.
- Vi har aftalt at vi i løbet
af foråret sætter os ned og
taler priser med KNAPK,
siger vicedirektør i Royal
Greenland A/S, Knud Albre-
chtsen.
- Men det eneste jeg kan
sige på nuværende tidspunkt
er, at prisen i hvert fald ikke
vil falde yderligere.
Efter den 31. maj
Samtidig er det et faktum, at
Hjemmestyret kun udbetaler
indhandlingstilskuddet på
2,00 kroner pr. kilo krabbe
frem til den 31. maj. Hvad
der sker efter den dato, er der
ikke nogen der ved på nu-
værende tidspunkt.
AG har forgæves forsøgt
at få en kommentar fra det
ansvarlige landsstyremedlem
Simon Olsen, men han har
gennem sin ministersekretær
meddelt, at han ikke ønsker
at kommentere situationen
lige nu, hvor han netop har
sat sig i stolen. Til gengæld
vil hans direktør Peder
Munch Pedersen gerne sige
noget:
Følger udviklingen nøje
- Vi følger nøje med i udvik-
lingen i priserne på verdens-
markedet for krabber.
- Det var det tidligere
landsstyres politik, at vi helst
skulle væk fra tilskud til ind-
handling, men fiskeriet efter
krabber er et fiskeri, der er
under udvikling.
- Derfor er der også en
bred palette af muligheder,
som vi overvejer løbende,
men intet er besluttet.
- Derfor kan jeg heller ikke
love, at der også vil være til-
skud til indhandling af krab-
ber efter 31. maj.
- Mere er det umuligt at
sige på nuværende tidspunkt,
hvor der netop er tiltrådt et
nyt landsstyremedlem, der
skal have lov til at sætte sig
ind i problemstillingen, siger
Peder Munch Pedersen.
AASIAAT(TK) - »Aalisar-
toq assagiarsunnik nunnigus-
sinermini pissarsiassai kilo-
mut 8 koruunit missaanniit-
tariaqarput. Taamaanngippat
aalisarneq imminut akilersin-
naanngilaq. Tamanna maan-
namut aalisarnerup ingerlan-
neqartup takutereerpaa«,
KNAPK-p allattoqarfiani pi-
sortaq Alunnguaq Olsen o-
qarpoq.
Pissusiviusulli taamaan-
ngillat. Maannarpiaq Royal
Greenland A/S assagiarsun-
nut kilomut 5,40 koruuninik
akeqartitsivoq. Taakku sani-
atigut 2,00 koruunit Nammi-
nersornerullutik Oqartussanit
tunisinermi tapiissutitut aali-
sartumut tunniunneqartarpoq
- taamaalilluni aalisarneq im-
minut nammassinnaassappat
tunisinermi kilomut 60 ørit
amigartoorutaasarlutik.
Aalisarneq aallamisartoq
Aningaasatigut atukkat - siu-
nissami assagiarsunniarner-
mi periarfissat ilanngullugit -
sapaatip akunnerata tulliani
martsip 22-ianiit 24-ianut
Aasianni assagiarsunniarneq
pillugu isumasioqatigiinner-
mi aalisartut kommuninilu
politikerit naapikkunik qitiu-
sumik oqallisigisussaavaat.
Tassaniinnerminni Inuus-
sutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmit aallartitat, assagi-
arsunniarnermi atugassariti-
taalersussanik aalajangersaa-
sussat, Royal Greenland
A/S-imit assagiarsuttanik pi-
serusuttumit aallartitat, bio-
logillu assagiarsuit qanoq a-
merlatigisut pisarineqarsin-
naanerinut politikerinut siun-
nersuisussat ataatsimeeqati-
gissavaat. Aammattaaq
KNAPK-p immikkoortortaa-
neersunik Aasianni isumasi-
oqatigiinnermi peqataaso-
qassaaq.
Raa j arniarnerinnaq
naammanngilaq
- Isumasioqatigiisitsinermi
siunertaavoq Qeqertarsuup
Tunuani aalisarnerup immi-
nut akilersinnaanerusumik e-
qaannerusumillu ingerlanne-
qarnissaanut pitsaanerpaanik
tunngavissiuinissaq, tamatu-
malu saniatigut tunitsiviusu-
ni aamma Aasianni Sisimiu-
nilu assagiarsunnik tunisassi-
orfinni marluusuni ingerlat-
sinikkut pitsaanerpaamik a-
tugassaqartitsilernissaq, Ane
Hansen, Aasiat kommuniata
borgmesteria oqarpoq.
- Kisianni aalisarneq eq-
qortumik pilersaarusiorne-
qassaaq. Tamanna iluatsis-
sappat nutaamik eqqarsamis-
saq suleqatigiinnissarlu pisa-
riaqarpoq, neriuppugullu isu-
masioqatigiisitsineq imaani -
nunamilumi - suliassqartitsi-
nissamut qulakkeereqataas-
sasoq.
Aningaasatigut atukkat
artomartut
Aalisarnermili aningaasati-
gut ilungersunartunik atuga-
qartoqarpoq. Ataaseq aalaja-
ngersimavoq. Tassaavorlu
Royal Greenland-ip assagiar-
sunnut tulaanneqartunut ki-
lomut akigitinniagaa 5,40
koruuniusoq.
- KNAPK-lu isumaqati-
giippugut upemaap ingerla-
nerani akit oqaluuseriniarlu-
git, Royal Greenland A/S-
imi vicedirektøri Knud Al-
brechtsen oqarpoq.
- Maannarpiarli oqaatigi-
sinnaasatuara tassaavoq akit
apparteqqinniarneqanngim-
mata.
Majip 31-iata kingorna
Tamatuma saniatigut Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat assagiarsunnik tunisiner-
mut tapiissutigisartagaat ki-
lomut 2,00 koruuniusoq taa-
maallaat majip 31-iata tu-
ngaanut atuuttussaavoq. Ta-
matuma kingorna susoqassa-
nersoq maannarpiaq ilisima-
neqanngilaq.
AG-p naalakkersuisunut i-
laasortaq akisussaasoq Si-
mon Olsen oqaaseqartinniar-
simagaluarpaa, allatsinili aq-
qutigalugu nalunaarpoq ta-
manna pillugu maannarpiaq
oqaaseqarusunngikkallarlu-
ni, aatsaat issiavigiligassami-
nut ingikkami. Akerlianik di-
rektøria Peder Munch Peder-
sen oqaaseqarusuppoq:
Ineriartomeq
malinnaaffigilluarpaat
- Nunarsuarmi assagiarsun-
nut akigititaasut ineriartome-
rat malinnaaffigilluarpara.
- Maanna naalakkersuisun-
ngortut siuliisa tunisinermi
tapiissuteqartarneq atorun-
naarsikkusunneruaat, assagi-
arsunniamerli aalisameruvoq
ineriartortinneqartoq.
- Taamaammat periarfissat
assigiinngitsorpassuit isuma-
liutersuuteqarfigiuarpagut,
kisiannili suli aalajangiiso-
qanngilaq.
- Taamaammattaarlu neri-
orsuisinnaanngilanga majip
31-iata kingorna assagiar-
sunnik tunisinermut tapiiso-
qartaleqqissanersoq.
- Sulilu maannarpiaq oqaa-
seqarfigissallugu suli ajor-
narneruvoq, naalakkersui-
sunngortut aatsaat atorfim-
minnut ikkuteqqammermata,
apeqqut tamanna pulaffigini-
artussaallugu, Peder Munch
Pedersen oqarpoq.
Takutitsinissaq
ILULISSAT (TK) - Ukioq
manna naatsorsuutigine-
qarpoq ingerlatsiviit 20-nit
amerlanerusut - nunatsin-
neersut nunanillu allaneer-
sut - Kalaallit Nunaanni
aatsitassanik ujarlernermi
peqataassasut.
Tamatumunnga pissu-
taavoq Arctic Messeservi-
ce A/S Ilulissat kommune-
at aamma Inuussutissarsi-
ornermut Isumasioqatigiit
suleqatigalugit - siullerme-
erluni - Kalaallit Nunaanni
suliffeqarfinnik aggersaa-
voq inuussutissarsiorneq
aatsitassallu pillugit Ilulis-
sani Kulturhallen-imi ta-
kutitsinissamut peqataaq-
qullugit. Takutitsineq pis-
saaq 12.-14, november.
Ilulissat toqqarneqarsi-
mapput Qeqqani Avannaa-
nilu angallannermi qitiu-
sutut inissisimanera pissu-
tigalugu. Pissutaaqataa-
vorlu illoqarfik inuussutis-
sarsiornermillu ingerlatsi-
sut soqutigilluinnarmassuk
- minnerunngitsumillu pia-
reersimaffigineqarmat -
aatsitassanik ujarlertartut
kiffartuunneqarnissaat.
Ulluni takutitsiviusuni
aammattaaq ingerlanne-
qassapput seminareqarne-
rit suliitigalunilu takutitsi-
nerit arlallit, inuussutissar-
siornermut tunngassute-
qartunik imaqartut.
Takutitsivissat 9 kva-
dratmeterinik angissusillit
suliffeqarfinnit peqataa-
sussanit 4.050 koruuniler-
lugit akilerneqassapput.
Takutitsivissallu aaqqis-
suunneqarnissaanut ikior-
neqarnissaq kissaatigine-
qarpat saniatigut aningaa-
sartuutit aamma akilerne-
qassapput.
Erhvervsmesse
i Ilulissat
i November
ILULISSAT (TK) - Alene
i år forventes mere end 20
selskaber - grønlandske
som internationale - at
være aktive i forbindelse
med efterforskning i Grøn-
land.
Det er baggrunden for at
Arctic Messeservice A/S, i
samarbejde med Ilulissat
kommune og Erhvervsrå-
det, - for første gang no-
gen sinde - inviterer grøn-
landske virksomheder til at
deltage i en erhvervs- og
råstofmesse i Kulturhallen
i Ilulissat. Messen afvikles
i dagene fra den 12.-14.
november.
Ilulissat er valgt, både
fordi byen er det trafikale
knudepunkt i Midt- og
Nordgrønland, men også
fordi byen og dens er-
hvervsliv er yderst interes-
seret i - og ikke mindst
gearet til - at servicere
efterforskningsselskaber-
ne.
Under messedagene vil
der desuden blive arrange-
ret forskellige seminarer
og workshops med rele-
vant indhold for erhvervs-
livet bredt.
En stand i standards-
tørrelse, der er på ni kva-
dratmeter, vil for de delta-
gende virksomheder koste
4.050 kroner. Hertil skal så
lægges øvrige udgifter,
hvis man ønsker hjælp til
opbygning af standen.