Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. MARTS 1999 • 7
Aningaasaateqarfik Grønlandsfonden af 1959, Hans Hedtoft umiummat meeqqat 49-it
iliarsorortut tapersersoniarlugit pilersinneqarsimavoq.
Grønlandsfonden af 1959 er etableret til fordel for de 49 børn, der mistede deres
forsørger i forbindelse med Hans Hedtofts forlis.
Siulersuisut
nassuiaassapput
Hans Hedtoft-ip umiuneratigut qimataasut
Grønlandsfonden-ip agguaassaanit 16,8 millioner
koruuniusunit taamaallaat pingajorarterutaannaannik
tunineqarsimapput
Fonds-
bestyrelse skal
forklare sig
Efterladte fra Hans Hedtoft-forliset
1 har kun fået udbetalt en tredjedel af
| de 16.8 mili. kroner, som
i Grønlandsfonden har uddelt
KØBENHAVN(CSL)
KØBENHAVN (CSL) -
Grønlandsfonden-imi siuler-
suisut qinnuigineqarsimap-
put iliuuseqamerminnik pis-
sutsinillu arlalinnik nassu-
iaaqqullugit, piffissami ki-
ngullermi aningaasaateqar-
fimmut isornartorsiutinut
tunngasunik, siulersuisut
paarlagaattut pisuutinneqar-
mata aningaasanik katersiin-
nartutut, Hans Hedtoft-ip
1959-imi umiuneratigut qi-
mataasunut aningaasanik ag-
guaassinissamut taarsiullu-
gu, soorlu aningaasaateqarfik
taamatut anguniagaqartoq.
Saaffiginnittuuvoq Civil-
retsdirektoratet, siulersuisut
aningaasaateqarfiup aningaa-
saataanik ingerlatsinerannik
nakkutilliisussaatitaasoq. Pi-
sortaqarfik qaammatip ataat-
sip ingerlanerani Grønlands-
fonden-ip naatsorsuutaanik
misissueqqissaarsimavoq, al-
laffimmilu pisortaq Michael
Jørgensen, pisortaqarfiup a-
ningaasaateqarfinnut tunnga-
sunut allaffiani pisortaagal-
lartoq malillugu, isomartor-
siornissamut pissutissaqar-
poq, Grønlandsfonden-ip a-
ningaasaataasa ingerlanne-
qarnerat eqqarsaatigalugu.
Allakkiamilu ima allassima-
soqarpoq:
»Qinnuteqaateqartut isaan-
nik isigalugu, maannakkullu
naliliiniarneq malillugu, mi-
sissorneqartut tunngavigalu-
git paasineqarluarsinnaavoq
qinnuteqartut ilaat misigisi-
massammata, aningaasaate-
qarfimmit tapiiffigineqarnis-
saq ajomakusoortoq«.
Sipaagarpassuit
Naatsorsuutinit taamaalilluni
erserpoq aningaasaateqarfik
1959-imiit 1979-imut - pif-
fissami tassani ilimanarner-
saalluni qimataasut ikiorne-
qarnissamik annertunerpaa-
mik pisariaqartitsiffianni -
erniatigut sipaaruteqarsin-
naasimasoq 1.1 million ko-
ruunnik, naak aningaasaate-
qarfiup erniatigut isertitai a-
torneqartussaagaluartut Hans
Hedtoft-ip umiuneratigut qi-
mataasunut ikiuutissatut.
1997-ip tungaanut 5.3 mil-
lioner koruunit qimataasunut
agguaanneqarsimapput. Ani-
ngaasallu 8.2 millioner ko-
ruunit Kalaallit Nunaanni
pinngortitap pisuussutigisaa-
nik inuit ajunaarsimasut qi-
mataannut agguaanneqarsi-
mapput. Aningaasaateqarfil-
lu Kalaallit Nunaanni ikiui-
niarnemut, isumaginninner-
mut kultureqamermullu 3.2
millioner koruuninik tunni-
ussaqarsimavoq.
Allatut oqaatigalugu Hans
Hedtoft-ip umiuneratigut qi-
mataasut aningaasaateqarfi-
up tunniussaanit taamaallaat
pingajorarterummik tunine-
qarsimapput. Pissutsit taa-
maannerat naammaginaru-
nanngilaq Grønlandsfonden-
imut katersuiniarnermi inun-
nut tunissuteqarsimasunut,
isumaqarsimasunut qimataa-
sunut ikiuiniarsimallutik. Ta-
matumunngalu atatillugu ta-
manna qimataasunut kaman-
nartuusimassaaq peroriartor-
nerminni atugarliortarsima-
sunut, misigisaqartarsimasu-
nullu Grønlandsfonden-imit
akuersaarumanngitsumit ani-
ngaasanillu erliguussiuartu-
mit qinnuuloortutut.
Tunniussat
Civilretsdirektoratimit saaf-
figinnissummi taamaattumik
maannakkut Grønlandsfon-
den-imi siulersuisuusut qin-
nuigineqarput ilisimatuup
Lennart Lynge Andersen-ip
siunnersuutaa isummerfigeq-
qullugu, taanna siunnersuu-
teqarmat siulersuisut Civil-
retsdirektoratet qinnuigissa-
gaat akuerseqqullugu ani-
ngaasaateqarfiup aningaa-
saataasa ilaat qimaatunut
tunniunneqassasut, imaluun-
niit aningaasaateqarfiup ma-
leruagassaasa allanngortin-
neqarnissaat akuerissagaat,
taamaalilluni aningaasat i-
laannik qimataasut tunine-
qarsinnaaqqullugit. Aningaa-
saateqarfik ullumikkut uillar-
nemut marluinnarnut tunis-
suteqartarpoq.
Aningaasaateqariup akis-
suteqarnissaa pippat qanoq
pisoqarnissaa allaffimmi pi-
sortap Michael Jørgensen-ip
oqaatigiumanngilaa. Ani-
ngaasaateqarfiup siulersui-
suisa kajumissaarneqarnertik
siullermik isummerfigissa-
vaat.
Grønlandsfonden-ip siu-
lersuisuini siulittaasoq, Ka-
laallit Nunaanni naalagaaf-
fiup sinniisaa Gunnar Mår-
tens, siusinnerusukkut AG-
mut oqarpoq, ukiut taama
amerlatigisut qaangiuteersut
pissusissamisuunngitsoq qi-
mataasut aningaasanik tuni-
neqarnissaat. Ilaatigut ajun-
ngitsumik atugaqalereersi-
mapput. Ilaatigullu aningaa-
saateqarfiup aningaasanik
atuisinnaanera pingaarute-
qarpoq Kalaallit Nunaanni
pinngortitap pisuussutigisaa-
nik ajunaarsimasut qima-
taannut aningaasanik tun-
niussisarnissaq.
Qaammammi uani kingu-
sinnerusukkut Grønlandsfon-
den-ip siulersuisuisa Civil-
Grønlandsfondens bestyrelse
er blevet bedt om at forklare
en række dispositioner og
forholde sig til de kritikpunk-
ter, som gennem den seneste
tid er blevet rettet mod fon-
den, hvis skiftende bestyrel-
ser beskyldes for at have
puget penge sammen i stedet
for at uddele midler til de
efterladte fra Hans Hedtoft-
forliset i 1959, sådan som det
er fondens primære formål.
Bag henvendelsen står
Civilretsdirektoratet, der har
tilsynsmyndigheden med
bestyrelsernes administration
af fondsmidler. Direktoratet
har i mere end en måned
kulegravet regnskaberne i
Grønlandsfonden, og i følge
kontorchef Michael Jørgen-
sen, fungerende chef for di-
rektoratets fondskontor, er
der grund til at tage de kriti-
ske briller på, når det gælder
administrationen af Grøn-
landsfondens midler. Således
hedder det i et notat:
»Set med ansøgernes øjne
og efter en nutidig vurdering
giver gennemgangen af det
foreliggende materiale en vis
forståelse for, at nogle ansø-
gere kan have følt, at det var
vanskeligt at opnå støtte for
fonden«.
Store opsparinger
Af regnskabsmaterialet
fremgår det således, at fon-
den fra 1959 til 1979 - i den
periode hvor de efterladte må
formodes at have haft størst
behov for hjælp - var i stand
til at opspare 1.1 mili. kroner
i renteindtægter, selv om
afkastet fra fondens midler
skulle anvendes til ofrene
efter Hans Hedtoft-forliset.
I hele perioden frem til
1997 er der i alt uddelt 5.3
mili. kroner til de efterladte.
Ydermere er 8.2 mili. kroner
udbetalt til personer som føl-
ge af andre naturulykker i
Grønland. Og endelig har
fonden udbtalt 3.2 mili. kro-
ner til humanitært, socialt og
kulturelt arbejde i Grønland.
Med andre ord har de
efterladte efter Hans Hedtoft
kun fået udbetalt en tredjedel
af de penge, som fonden har
uddelt. Et faktum, der næppe
virker rigtigt overfor de folk,
som ydede bidrag til indsam-
lingen til Grønlandsfonden,
idet de troede, de gav en
håndsrækning til de efterlad-
te. Samtidig må det være
som en rød klud i hovedet på
de efterladte, der ofte vokse-
de op under meget trange
kår, og som måtte opleve at
gå tiggergang til en vrangvil-
lig og nøjeregnende Grøn-
landsfond.
Udbetaling til efterladte
I henvendelsen fra Civilrets-
direktorartet beder man der-
for den nuværende bestyrelse
for Grønlandsfonden om at
tage stilling til et forslag fra
professor Lennart Lynge An-
dersen, som foreslår, at fon-
dens bestyrelse anmoder Ci-
vilretsdirektoratet om tilla-
delse til at udbetale en del af
fondens kapital til de efter-
ladte eller om tilladelse til at
ændre fondens fundats, så
der bliver mulighed for at ud-
betale en del af kapitalen til
de efterladte. I dag betaler
fonden kun til to enker efter
forliset.
Kontorchef Michael Jør-
gensen vil ikke udtale sig
om, hvad der skal ske, når
fondens svar foreligger. I
første omgang skal fondens
bestyrelse have mulighed for
at tage stilling til det, de er
blevet opfordret til.
Formanden for Grønlands-
fondens bestyrelse og rigs-
ombudsmand i Grønland,
Gunnar Mårtens, har tidlige-
re til AG sagt, at han ikke
finder det rimeligt at udbeta-
le et beløb til de efterladte
efter så mange år. Dels er de
tilsyneladende godt i vej.
Dels har fondens økonomi-
ske råderum betydning for de
mennesker, der fremover bli-
ver ramt af naturulykker i
Grønland.
Grønlandsfondens besty-
relse vil senere i denne
måned behandle henvendel-
sen fra Civilretsdirektoratet.
Naalagaaffiup sinniisua
Gunnar Mårtens, aningaa-
saateqarfimmut siulittaa-
suusoq, Civilretsdirektorat-
imut akiuunniarpoq.
Rigsombudsmand Gunnar
Mårtens, der er formand for
fonden, tager kampen op
imod Civilretsdirektoratet.
To grønlandske
skolebørn i
Bømeparlamentet
(LB) - To grønlandske
skolebørn og deres lærer
deltager i Børneparla-
mentsdagen i Folketinget
den 22. marts 1999. De
udvalgte kommer fra Ta-
sersuup Atuarfia i Qaqor-
toq og går i 8.b. Det er
Atassuts folketingsmed-
lem Ellen Kristensen der
har rejst sagen om grøn-
landske børns deltagelse i
børneparlamentsdagen for
første gang.
- Dagen bliver en så au-
tentisk kopi af Folketin-
gets arbejde som praktisk
muligt. Arbejdet i udvalge-
ne vil blive ledet af et med-
lem af Folketinget, og til
den afsluttende spørgetime
har Folketinget inviteret en
række af de ministre, der
dagligt beskæftiger sig
med områder, de indsendte
lovforslag og forespørgsler
må dække, siger Ellen Kri-
stensen, derhar rejst sagen
for Folketingets Grund-
lovskomitee i december
om at Grønland kunne sen-
de to elever og deres lærer
til parlamentsdagen og fik
grønt lys den 18. december
1998. Til grønlandske
skolebørns deltagelse har
hun denne begrundelse:
- De grønlandske elever
er den kommende genera-
tion af vælgere, der skal
føre demokratiet videre, så
de må på lige fod med
andre i rigsfællesskabet
have mulighed for at delta-
ge i børneparlamentsdagen
og derved få mulighed for
at tale fra Folketingets ta-
lerstol og diskutere emner
af relevans for deres egen
hverdag.
Ellen Kristensen mener
dog også, at det er søge-
ligt, at der kun er frem-
kommet 2 lovforslag fra 2
klasser i Tasersuup Atuar-
fia i Qaqortoq.
- Jeg glæder mig dog
alligevel til at modtage de
2 elever og deres lærer og
ikke mindst til at overvære
mødet i folketingssalen,
slutter Ellen Kristensen,
Folketingsmedlem fra
Atassut.
Fratrådt med
øjeblikkelig
virkning
KØBENHAVN - Den tid-
ligere direktør i Direktora-
tet for Fiskeri, Fangst,
Erhverv og Landbrug,
Bent Buch, der forlod sin
stilling her i Grønland for
knap to år siden og blev
direktør i Danmarks Fiske-
industri- og Eksportfore-
ning, er fratrådt med øje-
blikkelig virkning
Bent Buch var dengang
ansat under et år i direkto-
ratet, og ifølge en kortfat-
tet pressemeddelelse fra
Danmarks Fiskeindustri-
og Eksportforening har
Bent Buch selv opsagt sin
stilling. Han er efter gensi-
dig overenskomst fratrådt
med øjeblikkelig virkning.