Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Turister svigter
hotellerne i Grønland
Men hvor turisterne overnatter er et mysterium for
Grønlands Statistik
Takornariat aasakkut tikerartartut sumi unnuisarsimanissaat, naatsorsueqqissaartarfiup
nalornissutigaa, immaqa tupenni.
Turister bor ikke på hotel, når de kommer om sommeren. Grønlands Statistik tror,
at mange tager telten med.
(EE) - Selvom, der kom godt
6.000 besøgende til Grøn-
land i juli 1997, er det kun en
brøkdel af dem, der overnat-
ter på hotel.
Der er nemlig en meget
stor uoverenstemmelse imel-
lem de mange besøgende i
juli og hotellernes overnat-
ninger i samme periode.
Der kom otte gange så
mange rejsende i juli i forhold
til december, mens hotellerne
kun har registreret tre gange
så mange overnatninger i juli
i forhold til december.
Grønlands Statistik har
store problemer med sine to
målinger af turiststrømmen.
Til dels hotelovematnings-
statistikken, der bare er en
optælling af overnattende,
uden at skelne imellem
egentlig ferierende, tjeneste-
og forretningsrejsende eller
husvilde offentligt nyansatte.
Derfor har Grønlands Sta-
tistik indgået en aftale med
Hotel Hans Egede i Nuuk om
at være med til at koordinere
en undersøgelse af de over-
nattende i de fem største
hoteller. Det er hotellerne i
Kangerlussuaq, Narsarsuaq,
Ilulissat og Nuuk.
9.000 ferieturister
Grønlands Statistik har for
første gang lavet en stik-
prøveundersøgelse for 1997.
Men denne statistik har sine
svagheder, fordi fastboende
rejsende ikke vil medvirke.
Denne undersøgelse viser,
at der har været godt 18.000
turister i 1997. Men familie-
besøgende, konferencedelta-
gere og andre rejsende ind-
går i statistikken.
Det fremgår, at kun hver
tredje rejsende er på regulær
ferie. Ud af ialt 26.000 rej-
sende i 1997 er det altså kun
godt 9.000, der kommer som
ferierende turister.
Teltturister
Langt de fleste rejsende
kommer i højsæsonen, det vil
sige i juli og august.
Der er otte gange så mange
besøgende i højsæsonen i
forhold til lavsæsonen. Grøn-
lands Statistik har noteret
sig, at der kun er to-tre gange
så mange overnatninger.
- En del af forskellen kan
forklares med et øget antal
familiebesøg i sommersæso-
nen. Ved familiebesøg er det
som regel ikke nødvendigt
med hotelophold. Om som-
meren overnatter mange
besøgende også i telt ved for
eksempel naturferie - denne
forklaring synes vigtig, idet
antallet af familiebesøg
ellers burde have været stør-
re i højsæsonen. Det skriver
Grønlands Statistik.
Turismeomsætning
Det vil altså sige, at mange af
de besøgende overnatter i
telt. Det er den mest nærlig-
gende forklaring, Grønlands
Statistik er nået frem til.
Hvis ikke turisterne
udnytter hotellerne, får
Grønland ikke det udbytte ud
af turisterne, som politikerne
har forventet at få ud af det.
For finansåret 1999 er
målet en omsætning på 200
millioner kroner i turismeer-
hvervet. Hjemmestyrets nøg-
letal bygger på, at en turist
formentlig bruger gennem-
snitligt 9.500 kroner under
sit besøg. Men teltturister
eller familiebesøgende bru-
ger ikke så mange penge,
som hotelturisteme.
Gæsteboom
Hotellerne har dog oplevet et
gæsteboom i de sidste to år. I
1998 er der godt 11 procent
flere overnattende i forhold
til 1997.
Stigningen på overnatten-
de danskere og udlændinge
er tilsammen kun på godt en
promille. Mens andelen af de
fastboendes overnatninger er
øget med 21 procent.
Men hvorfor folk overnat-
ter på hotel, får vi ikke at
vide i hotelovernatningsstati-
stikken, hverken for gæster
udefra eller lokale, fordi det
kun er gæstens oprindelses-
land, der danner grundlag for
opgørelsen.
Samarbejde med
branchen
Hotel Hans Egede i Nuuk har
siden den første januar, lavet
statistik over den enkelte
gæsts formål med besøget.
Direktør Magnus Ager-
skov, Hotel Hans Egede,
siger, at den bygger på et
EDB-baseret system, som de
største hoteller kan få udle-
veret.
- Vi er selvfølgelig interes-
serede at få så mange oplys-
ninger som muligt, derfor vil
vi gerne medvirke. Men vi
kan naturligvis ikke tvinge
andre til at være med, siger
Magnus Agerskov.
Han understreger, at Hotel
Hans Egede ikke vil være
alene om at udlevere sine
oplysninger.
- Så kan andre kigge os
over skuldrene, og bruge
vores oplysninger. Hvis vi
skal medvirke, så må andre
hoteller i midtregionen med-
virke, siger han.
Der er nemlig ikke nogen
indberetningspligt for hotel-
lerne, for eksempel igennem
en bekendtgørelse.
Sælpelse
Den såkaldte turiststatitistik
har også sine svagheder, ved
at så få fastboende udfylder
spørgeskemaet. Derfor har
Greenland Tourism besluttet
at udlodde sælpelse, for at
motivere alle de rejsende, der
flyver til København og
udlandet fra Kangerlussuaq,
Narsarsuaq og Kulusuk.
Direktør for Grønlands
Statistik, Birger Poppel
siger, at forventningen om at
vinde pelse har fået flere til
at udfylde skemaet.
Det vil sige, at flystatistik-
ken vil være mere troværdig
i år.
Magunus Agerskov under-
streger, at hotelovernatnings-
statistikken ikke har et tro-
værdighedsproblem, fordi
den bygger på bookingsop-
lysningeme.
- Men vi får dog ikke at
vide, hvorfor gæsterne over-
natter hos os, og det kan vi få
svar på nu, siger han.
Takomarissat akunnittarfinnik atuivallaanngillat
Takornarissalli sumi unnuisarnersut Naatsorsueqqissaartarfimmit ilisimaneqanngilaq
(EE) - 1997-imi julimi tike-
raat 6000-it Kalaallit Nu-
naannut tikissimagaluartut,
taakku ilaannamininngui a-
kunnittarfinni unnuisimap-
put.
Julimi tikerartorpassuit
piffissamilu tassani akunnit-
tarfinni unnuisartut anner-
tuumik assigiinngissuteqar-
put.
Decemberimut naleqqiul-
lugu julimi angalasut arfmeq
pingasoriaatinik amerlassu-
seqarsimapput, akunnittar-
fiillu julimi unnuisimasut de-
cemberimut naleqqiullugu
pingasoriaataannaat nalu-
naarsorsimavaat.
Naatsorsueqqissaartarfik
takornarissanik tikerartunik
naatsorsuinermini marluusu-
ni ajomartorsiungaatsiarpoq.
Ilaatigut akunnittarfinni un-
nuisut naatsorsomerini kisit-
sisoqaannarsimavoq, sulin-
ngiffeqarlutik angalasut, su-
liffimminnut niuernermullu
atatillugu angalasut imaluun-
niit pisortani atorfmillutik i-
nissaqanngitsut immikkoor-
tinnagit.
Taamaammat Naatsorsu-
eqqissaartarfiup Nuummi
Hotel Hans Egede isumaqati-
giissuteqarfigisimavaa, a-
kunnittarfinni annemi talli-
mani unnuisartut misissuiffi-
gineqarnerini ataqatigiissaa-
risuussasoq. Pineqartut tas-
saapput Kangerlussuarmi,
Narsarsuarmi, Ilulissani
Nuummilu akunnittarfiit.
Sulinngiffimminni
takornariat 9000-t
Naatsorsueqqissaartarfik aal-
laqqaammut 1997-imi tigu-
sillattaarluni misissuisima-
voq. Naatsorsukkalli taakku
sanngeequteqarput, nunaqa-
vissut angalasut peqataaru-
sunngimmata.
Misissuinermi tassani paa-
sineqarpoq 1997-imi takor-
narissat 18.000-erpiaasima-
sut. Kisianni ilaquttaminnut
tikeraartut, ataatsimeersuar-
nemut peqataajartortut anga-
lasullu alla aamma naatsor-
sukkanut ilaapput.
Paasineqarpoq angalasut
pingasuugaangata ataaseq ki-
simi sulinngiffeqamerminut
atatillugu angalasuusartoq.
1997-imi angalasunit 26.000-
iusunit 9000-it kisimik sulin-
ngiffeqarnerminnut atatillugu
takomariartuupput.
Takomarissat tuperni
najugaqartartut
Angalasut amerlanerpaartaat
piffissap angallalluarfiusup
nalaani angalasuusarput, tas-
sa julimi augustimilu.
Piffissami tassani piffissap
sinneranut naleqqiullugu ti-
keraartartut arfineq pingaso-
riaammik amerlassuseqar-
put. Naatsorsueqqissaartar-
fimmit malugineqarsimavoq
unnuisartut amerlassusaat
taamaallaat marloriaataasut
pingasoriaataallutilluunniit.
- Assigiinngissuteqartoqa-
ngaatsiarneranut peqqutaa-
sinnaavoq aasaanerani ila-
quttaminnut tikeraartartut a-
merlisarmata. Ilaquttanut ti-
keraarnermi nalinginnaasu-
mik akunnittarfinni najuga-
qartoqameq ajorpoq. Aamma
aasaanerani soorlu pinngorti-
tami angalaarniarlutik tike-
rartut ilarpasui tupertarput -
nassuaallu taanna pingaaru-
teqarpasippoq, tassami pif-
fissami angallaffiulluartumi
ilaquttaminnut tikeraartartut
amerlassusaat annertuneru-
sariaqarmata. Naatsorsueq-
qissaartarfik taama allappoq.
Takomarissat
kaaviiaartitaat
Taamaalilluni tikeraanit a-
merlasuut tuperni unnuisarsi-
mapput. Tamanna Naatsor-
sueqqissaartarfiup nassuiaa-
tigisinnaasaanit qaninnerpaa-
voq.
Takomarissat akunnittar-
finnik atuisanngippata, poli-
tikerit takorluugaattut Ka-
laallit Nunaata takomarissat
iluanaarutigisinnaanngilai.
Ukiumut aningaasaliiffiu-
sumut 1999-imut takornaria-
qamermi kaaviiaartitassattut
anguniakkat 200 millioner
koruuniupput. Namminer-
somerullutik Oqartussat tun-
ngaviusumik kisitsisaataanni
aallaavigineqarpoq, takoma-
rissap ataatsip maaniinner-
mini 9.500 koruunit missaat
atortassagai. Kisianni takor-
narissat tuperni najugaqartar-
tut ilaquttaminnulluunniit ti-
keraarlutik tamaaniittartut a-
kunnittarfinni najugalittut a-
ningaasanik atuitigineq ajor-
put.
Tikittoqangaatsiarpoq
Taamaakkaluartoq akunnit-
tarfiit ukiuni marlunni ki-
ngullerni tikeraartoqangaat-
siarsimapput. 1998-imi un-
nuisimasut 1997-imut naleq-
qiullugu 11 procentimik a-
merlaneriarsimapput.
Qallunaat nunanillu alla-
miut unnuisimasut amerleri-
aataat ataatsimut promille-
nnarmik amerleriarput. Nu-
naqavissullu unnuisarnerat
21 procentimik qaffappoq.
Kisianni sooq inuit akun-
nittarfinni unnuisarnersut
naatsorsukkani paasinngilar-
put, avataanit tikittut nunaqa-
vissullu aallaavii kisimik
naatsorsuinermi tunngavigi-
neqarmata.
Suleqatigiinnissaq
Hotel Hans Egede-mi Nuum-
miittumi januarilli aallaqqaa-
taani tikeraartit ataasiakkaat
tikeraarnerminni siunertaat
pillugit naatsorsuisoqaler-
poq.
Hotel Hans Egede-p direk-
tøria Magnus Agerskov o-
qarpoq, tamatumani qarasaa-
siakkut atortorissaarutit a-
kunnittarfinnut annemut tun-
niunneqarsinnaasut atorne-
qartut.
- Soorunami sapinngisa-
mik amerlanerpaanik paasi-
saqamissarput soqutigaarput,
taamaammallu peqataaru-
suppugut. Kisianni allat pe-
qataanissaannut pinngitsaali-
sinnaanngilagut, Magnus A-
gerskov oqarpoq.
Erseqqissaavorlu Hotel
Hans Egede paasissutissanik
tunniussuiinnalersaanngit-
soq.
- Allat alapernaaffigisin-
naavaatigut, paasissutissiis-
sutigullu atorlugit. Peqataas-
sagutta aamma nunap qeqqa-
ni akunnittarfiit allat peqa-
taasinnaapput, oqarpoq.
Akunnittarfiimmi nalu-
naartussaatitaallutik inissisi-
manngillat, soorlu nalunaa-
rutit aqqutigalugit.
Puisit amiinik atisaliat
Aamma takornariaqarneq
pillugu naatsorsuusiap san-
ngiissutaasa ilagaat, najuga-
qavissunit ikittuinnaat apeq-
qutinik akisassanik immersu-
isarmata. Taamaammat
Greenland Tourism aalaja-
ngersimavoq puisit amiinik
kavaajalianik eqqugassiiniar-
luni, Kangerlussuarmiit,
Narsarsuarmiit Kulusumiillu
København-iliat nunanullu
allanukartut tamaasa peqa-
taanissamut pilerisaamiarlu-
git-
Naatsorsueqqissaartarfiup
pisortaa Birger Poppel oqar-
poq, amermik kavaajartaar-
nissamut pilerisunnerup ki-
ngunerisaanik amerlanerusut
immersuinissamut kajumis-
suseqalersissinnaagai.
Taamaalilluni ukioq man-
na timmisartumut ilaasut
naatsorsomeqamerat upper-
namerusinnaavoq.
Magnus Agerskov erseq-
qissaavoq, timmisartunut i-
laasut pillugit paasissutissat
aallaavigalugit akunnittarfin-
ni unnuisunik naatsorsuusiaq
uppernaannerulemavianngit-
soq.
- Kisianni sooq tikeraat u-
atsinni unnuisarnersut paasi-
neq ajorparput, tamannalu
maanna akissutissarsissavar-
put, oqarpoq.
ASS7 FOTO-ARKIV: LIL-FOTO