Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. MARTS 1999 • 9
Qanganisarsiomeq suleqatigiissutaasoq
Kalaallit Nunaanni qanganisarsiomeq pillugu ilisimatusarneq ukiuni tulliuttuni
sisamani 20 millioner komuninik immikkut aningaasaliiffigineqassaaq
NUUK (TK) - Kalaallit Nu-
naanni qanganisarsiornermik
ilisimatusarneq ukiuni tul-
liuttuni sisamani ukiumut 5
millioner koruuninik tapiiffi-
gineqartassaaq - aningaasa-
liissutit atorneqassapput Kø-
benhavn-imi Katersugaasi-
vissuarmi issittumi qangani-
sarsiomeq pillugu qitiusumik
ingerlatsiveqalernissamut ta-
matumani qanimut suleqati-
gilluinnarlugu Nunatta Ka-
tersugaasivia Allagaateqar-
fialu.
Taama aalajangerpoq ilisi-
matusamermut ministeri Jan
Trøjborg aasaq Kalaallit Nu-
naannut tikeraarnermini.
Taamanikkut ilanngullugu
oqaatigaa »erseqqissaatigis-
sallugu pingaaruteqartoq su-
leqatigiinnissaq«.
Suleqatigiinnissaq
- Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu aamma
Danmark-imi Katersugaasi-
vissuaq maannakkut suleqa-
tigiinnissamik isumaqatigiis-
suteqarput, tamannalu qular-
naarisuussaaq suleqatigiin-
nerup akomuteqanngitsumik
ingerlanissaanut, katersugaa-
sivimmi pisortaq Emil Ro-
sing oqarpoq.
- Ilisimatusarnermut im-
mikkut 20 millioner koruuni-
nik aningaasaliissuteqarnis-
samut pissutaavoq Danmark-
imi Katersugaasivissuup ili-
simasai uagullu ilisimasavut
ataatsimoortinneqassamma-
ta.
- Tamannalu isumaqati-
giissutip qulamaassavaa. Ili-
simatusarnermi sammisaq
»Qanga Kalaallit Nunaanni
inuit, kulturi avatangiisillu«
aallaavigalugu siunnersuuti-
gineqarpoq ilisimatusarneq
ingerlateqqinneqassasoq im-
mikkut sammisat arlallit ilu-
anni. Tassaasinnaapput suli-
niutit, paasiniaanerit aamma
katersugaatit saqqummiun-
neqarneri, aammali tassaa-
sinnaallutik periaatsinik ine-
riartortitsinerit, seminareqar-
nerit aammalu angusanik
saqqummiussinerit.
Suli
misissorneqanngitsut
- Toqqorsivinni - uatsinni
Danmark-imilu Katersugaa-
sivissuarmi - katersugarpas-
suit ukiut 150-it ingerlane-
ranni katersorneqarsimasut
uninngasuutigineqarput, suli
iluamik misissorneqanngit-
sut, sumullu atassuteqarner-
sut nalunaarsorneqanngitsut.
Maannakkulli nukissaqaler-
Samarbejdsaftale om
forskning i fortiden
Den arkæologiske i forskning i
Grønland får over de næste fire år
ekstraordinært tilført 20 millioner kroner
NUUK (TK) - Den arkæolo-
giske forskning i Grønland
kommer de næste fire år til at
nyde godt af en bevilling på
fem millioner kroner om året
- en bevilling, der skal bruges
til et grønlandscenter for ark-
tisk arkæologisk forskning,
der etableres på Nationalmu-
seet i København, men i tæt
samarbejde med Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv.
Det besluttede forsknings-
minister Jan Trøjborg, da han
var i Grønland sidste som-
mer. Dengang gav han samti-
dig udtryk for, at »det var
vigtigt at understrege samar-
bejdet«.
Enige om
samarbej dsaf tale
- Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv og det danske
Nationalmuseum er nu enige
om den samarbejdsaftale, der
skal sikre at samarbejdet
kører på skinner, siger muse-
umsleder Emil Rosing.
- Et af formålene med at
bevilge de ekstra 20 millio-
ner kroner til forskningen
var, at den ekspertise det
danske Nationalmuseum har
skal bringes sammen med
den ekspertise, vi selv ligger
inde med
- Og det sikrer aftalen.
Med udgangspunkt i forsk-
ningsprogrammet »Menne-
ske, kultur og miljø i forti-
dens Grønland« foreslås
pugut annertunerusumik su-
liaqalernissamut, tamannalu-
mi soorunami nuannaaruti-
gaarput.
- Kalaallit Nunaata oqalut-
tuassartaa minnerpaanik uki-
unik 4.500-inik pisoqaassu-
seqarpoq, ukiullu taakku
ingerlaneranni inuit europa-
miullu nunassittarsimapput.
Ukiuni kingullerni ilisimatu-
samermi angusat nutaat kul-
turip pinngortitallu imminnut
ataqatigiinnerat annertuneru-
sumik paasineqaleriartorsi-
mavoq.
- Annertunerusumik suli-
niuteqalernissamut suleqati-
giinnissamik isumaqatigiis-
sut atomeqarsinnaavoq, taa-
malu qanga pisut annerusu-
mik paasisinnaalissavavut,
aammali siunissarput anne-
rusumik paasisinnaalissallu-
gu, Emil Rosing oqarpoq.
Suliassat siullersarissavaat
Kalaallit Nunaata ilisimatu-
sarfigineqarnerani qitiusu-
mik ingerlatsivimmi ilisima-
tusartunik marlunnik atorfi-
nitsitsinissaq, katersugaasi-
viillu marluullutik isumaqa-
tigiissutigissavaat sutigut su-
liniuteqartoqassanersoq.
Katersugaasivimmi pisortaq Emil Rosing katersugaatit
siornagut ilisimatusartunit misissuiffigineqarsimanngitsut
karsit eqqaanni assilisippoq. Misissuinissamut maannakkut
periarfissaqartoqalerpoq.
Museumsleder Emil Rosing ved nogle af de kasser med
genstande, der aldrig har været i forskernes hænder.
Det bliver der nu mulighed for.
Aktiaatileqatigiiffiit isumaqadgiissummi ilaatinneqanngillat
Tamannali naalakkersuisut politikerinik aktiaatileqatigiiffinni
ilaasortaatitaqassaarnerannik isumaqanngilaq
forskningen videreført inden
for en række temaer. Det kan
enten være i form af projek-
ter, analyser og publicering
af samlinger, men også me-
todeudvikling, seminarer og
formidling af resultaterne.
Meget er aldrig
undersøgt
-1 arkiverne - både hos os og
hos Nationalmuseet - ligger
der et meget stort materiale,
indsamlet gennem mere end
150 år, der aldrig for alvor er
undersøgt og sat ind i en
sammenhæng. Nu får vi
kræfter til en ekstraordinær
indsats, og det er vi selvføl-
gelig glade for.
- Grønlands forhistorie er
mindst 4.500 år, og i denne
periode har eskimoiske og
europæiske indvandringer og
bosættelser fundet sted. Nye
forskningsresultater gennem
de seneste år har bragt øget
forståelse af samspillet mel-
lem kultur og natur.
- Samarbejdsaftalen vil
kunne bruges til en ekstraor-
dinær indsats, og dermed en
yderligere forståelse af vores
fortid, men også af vores
fremtid, siger Emil Rosing.
Den første opgave, der nu
forestår, er ansættelse af to
seniorforskere ved Centret
for grønlandskforskning, li-
gesom de to museer i detaljer
skal aftale, hvor der skal sæt-
tes ind.
(EE) - Isumaga malillugu po-
litikerit allatulli siulersuisuni
siulittaasutut ilaasortatul-
luunniit sulilluarsinnaapput,
taamaammallu tamatuma
pinnginnissaa siumoortumik
aalajangerneqareersinnaan-
ngilaq, naalakkersuisunut si-
ulittaasoq, Jonathan Motz-
feldt, Siumut, oqarpoq.
Namminersornerullutik O-
qartussal aktiaatileqatigiif-
finnik aqqaneq marlunnik ki-
simiilluni piginnittuuvoq,
qulinilu allani allanik pigin-
neqateqarluni.
Aktiaatileqatigiiffiit angi-
suut ilaat tassaapput Royal
Greenland, KNI, Tele Atta-
veqaat og Tele Attaveqaat og
Greenland Tourism.
Aamma Namminersorne-
rullutik Oqartussat Grøn-
landsfly, Nuna Minerals
aamma Nuna Oil piginneqa-
taaffigaat.
Ingerlatseqatigiiffiit taakku
kingusinnerpaamik majip
qaammataani ukiumoortumik
ataatsimeersuartarput, ataatsi-
meersuamermilu siulersuisut
taarsemeqarsinnaasarlutik.
Aktiaatileqatigiiffiit pillu-
git inatsimmi allassimavoq
ukiup naatsorsuusiorfiusup
naaneranit kingusinnerpaa-
mik qaammatit sisamat qaa-
ngiunnerini ataatsimeersuar-
toqartussaasoq.
Taamaammallu Royal
Greenland-ip naatsorsuutini
septemberip naanerani
naammassigunigit, aatsaat
kingusinnerpaamik 2000-imi
januarimi ataatsimeersuartit-
sinera periataarsinnaavoq.
Kisianni piginnittut ataat-
simiigiaqqusippata immikkut
ataatsimeersuartitsinissamut
periarfissaqarpoq.
Siulittaasut politikerit
Qinersinermi kingullermi ak-
tiaatileqatigiiffiit naalakker-
suisooqatigiinnissamut isu-
maqatigiissummut ilaatinne-
qarput. Taamani Atassummit
siulittaasunngortoqarpoq,
Anders Nilsson Tele Attave-
qaatit-nut siulittaasunngorlu-
ni.
Peqqinnissamut avatangii-
sinullu naalakkersuisuusima-
soq Ove Rosing Olsen, Siu-
mut, Royal Greenland-imi si-
ulittaasunngorpoq. Taanna
kingusinnerusukkut Avata-
ngiisinut Pisortaqarfimmi di-
rektørimit Søren Hald Møl-
ler-imit taarserneqarpoq. Jo-
nathan Motzfeldt KNI-mi
Grønlandsfly-milu siulittaa-
sunngorpoq.
Atassummit Knud Søren-
sen Inatsisartut siulittaasuat-
tut tunuartariaqalerami KNI-
mut siulittaasunngorpoq. Jo-
nathan Motzfeldt-ip Inatsi-
sartuni siulittaasutut kingo-
raarpaa.
Atorfillit
Jonathan Motzfeldt isuma-
qarpoq politikerit siulersui-
suni sulinerminni naammas-
sisaqarluarsimasut.
- Aamma atorfillit taa-
maapput. Taamaammallu si-
ulersuisuni sulinerannit tunu-
artinnissaannut tunngavissa-
qarsorinngilara.
Aningaasaqamermut ataat-
simiititaliaq, aningaasaqar-
nermut niuernermullu naa-
lakkersuisunngortup Josef
Motzfeldt-ip ilaasortaaffigi-
simasaa innersuussuteqarpoq
atorfillit siulersuisuni suleqa-
taanerminni akissarsiaqartin-
neqassanngitsut.
Siulittaasut akissarsiaat
Politikerit atorfillillu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat aktiaatileqatigiiffiisa siu-
lersuisuini ilaasortaanermin-
ni akissarsiaqartinneqartar-
put.
Aktiaatileqatigiiffinni a-
ngisuuni siulittaasut ukiumut
200.000 koruuninik akissar-
siaqartinneqartarput, minne-
rumaani siulittaasut 100.000
koruunisiaqartinneqarlutik.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup erseqqissaatigaa ma-
jip ingerlanerani naalakker-
suisut ingerlatseqatigiiffinni
siulersuisussanik aalajangii-
sussaasut.
Jonathan Motzfeldt-ip
maannarpiaq oqaatigisin-
naannginnerarpaa, aktiaatile-
qatigiiffinni arlaat Siumumit
soqutigineqamersut.
IA-p siulittaasua oqaase-
qartinniaraluaratsigu oqaase-
qartissinnaasimanngilarput.
Aktieselskaber ikke med i landsstyreaftale
Men det er ikke ensbetydende med, at landsstyret er gået bort fra politikere
i aktieselskaber
(EE) - Jeg mener, at politi-
kere er lige så gode bestyrel-
sesformænd eller bestyrelse-
medlemmer som andre, der-
for skal de ikke udelukkes på
forhånd, siger Landstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
Siumut.
Hjemmestyret er eneejer af
12 aktieselskaber, og med-
ejer til andre ti aktieselska-
ber.
De store aktieselskaber er
for eksempel Royal Green-
land, KNI, Tele Attaveqaat
og Greenland Tourism.
Desuden er hjemmestyret
medejer af for eksempel
Grønlandsfly, Nuna Minerals
og Nuna Oil.
Disse selskaber holder
ordinær generalforsamling
senest i maj måned, hvor
bestyrelsen kan skiftes ud.
Aktieselskabsloven siger,
at der skal afholdes general-
forsamling senest fire måne-
der efter regnskabsåret er
slut.
Og det betyder, at Royal
Greenland, der afslutter sit
regnskabsår i slutnigen af
september, først skal holde
ordinær generalforsamling
senest januar år 2000.
Men der er mulighed for at
holde ekstraordinær general-
forsamling, hvis ejerne ind-
kalder til det.
Politiske formænd
Aktieselskaberne indgik i
landsstyreaftalen efter sidste
valg. Dengang fik Atassut en
formandspost, da Anders
Nilsson blev formand for
Tele Attaveqaat.
Tidligere landsstyremed-
lem for sundhed og miljø,
Ove Rosing Olsen, Siumut,
blev formand Royal Green-
land. Han blev senere skiftet
ud med direktør for Miljødi-
rektoratet Søren Hald Møl-
ler. Jonathan Motzfeldt blev
formand for både KNI og
Grønlandsfly.
Da Atassuts Knud Søren-
sen måtte træde tilbage som
landstingsformand, blev han
formand for KNI. Jonathan
Motzfeldt afløste ham som
landstingsformand.
Embedsmænd
Jonathan Motzfeldt mener, at
politikerne har klaret sig
ganske godt i bestyrelsesar-
bejdet.
- Det har embedsmændene
også. Derfor mener jeg ikke,
at der er grund til at tage dem
ud af bestyrelsesarbejdet.
Finansudvalget, som det
nye Landsstyremedlem for
økonomi og handel, Josef
Motzfeldt var medlem af, har
anbefalet, at embedsmænde-
ne ikke skal trække honora-
rer for deres bestyrelsesar-
bejde.
Bestyrelseshonorarer
Både politikere og embeds-
mænd får honorarer for at
sidde i bestyrelserne for
hjemmestyrets aktieselska-
ber.
Formænd for de store akti-
eselskaber får 200.000 kro-
ner i honorar, mens for-
mandspost i et mindre aktie-
selskab giver 100.000 kroner
om året.
Landsstyreformanden un-
derstreger, at det er landssty-
ret, der skal tage beslutning
til bestyrelsesposterne i sel-
skaberne, inden maj.
Jonathan Motzfeldt kan
ikke på nuværende tidspunkt
udtale sig om, hvilke akties-
elskaber Siumut er interesse-
ret i.
Det har ikke været muligt,
at få en kommentar fra IA-s
formand.
ASS7 FOTO: LIL-FOTO