Atuagagdliutit - 16.03.1999, Síða 14

14 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
m Illit isummat / Din mening
Hvis lærersituationen i bygderne
skal forbedres, hvad så...?
Af Isak Lothsen, overlærer
I disse år diskuterer man
konstant lærersituationen i
bygderne, og at det er blevet
helt problematisk at rekrutte-
re nyudklækkede, unge lære-
re til bygderne.
Der er slet ikke noget
Som bekendt findes der man-
ge, som har været udsat og
udsættes for seksuel misbrug
i Grønland. Forlydender om
disse tilfælde er ikke blevet
formindsket.
Jeg er klar over, at folke-
valgte og forskellige kom-
muner har sat initiativer
igang for at løse problemet,
dog uden de helt store resul-
tater.
Da dette har stor betydning
for samfundets og landets
udvikling, er vi alle forpligtet
til at medvirke til at løse pro-
blemet.
Det siges, at man kan opnå
og virkeliggøre alt, hvis man
har viljen.
Jeg kan dog ikke forstå
følgende: Landsstyret har
gennem et målrettet arbejde
formået at realisere behand-
lingsklinikker for alkoholi-
kere.
Folk, der ønsker at blive
behandlet for alkoholisme,
har ikke noget imod det. Men
vi ser til stadighed, at nogle
af klienterne får tilbagefald.
Det sker til trods for, at hele
samfundet har været med til
at finansiere behandlingen af
alkoholikeren.
I stedet for at bruge mange
penge på folk, som er blevet
alkoholikere af egen vilje,
bør man begynde at tænke på
at finde løsninger til de stak-
kels børn, som er blevet og
bliver misbrugt seksuelt!
Det er ikke mindst på tide
at straffe de personer, der har
øvet og øver seksuel mis-
brug! Jeg ved ikke om de for-
anstaltninger, der gives i
vore dage kan betegnes som
straf. Når der begås drab og
voldtægt er det kun gernings-
mærkeligt i det, hvis de unge
lærere ikke ønsker at flytte til
bygderne, og det er helt fors-
tåeligt, da man jo også skal
vurdere flere forhold: Hvis
man har en ægtefælle, skal
man sikre arbejde til ved-
kommende, og hvis man har
børn, skal man også have
mændene, der får behandling
- anbragt i gode omgivelser
med god mad og mulighed
for at spare penge op.
Det er disse, der hele tiden
vender tilbage til de trygge
anstaltsophold, da de er uden
arbejde og bolig, når de
løslades. Vi har fået nok af
dem nu, for det drejer sig om
usle folk, som bør anbringes
uden videre i usle værelser
med kun madrasser og et tis-
sested.
For de folk der trænger til
opmærksomhed er dem, der
er blevet påtvunget proble-
mer og lidelser. De trænger
til hjælp og aflastning til at
komme over disse. Måske vil
vi dermed kunne leve med
problemet i åbenhed og på en
lettere måde.
Hvis man begyndte at
fængsle gerningsmændene
som i andre lande, det vil
sige have dem i forvaring på
livstid, så vil de børn og
unge, som har været udsat
for seksuel misbrug, måske
blive mere åbne og synlige.
Måske ville børnene
begynde at føle sig befriet for
angst, og et tryggere liv ville
kunne resultere i en god kon-
takt til medmenneskene.
Hvorfor kan en drabsmand
ikke få samme behandling?
Eller anbringes i et fængsel
på livstid?
Det er hårdt at miste nogen
gennem drab, men de kære,
som vi mister, har fået fred.
De uskyldige børn, som mis-
bruges, tilføjes sår, som de
vil lide under hele livet igen-
nem. Hvorfor skal gernings-
mændene så ikke have den
hårdeste straf?
1 Grønland er der mange
psykisk handicappede, som
vi lever med i kærlighed og
respekt. Men de personer
med de sværeste psykiske
lidelser er dem, der misbru-
ger småbørn seksuelt. De har
ingen medlidenhed til at høre
og se på de stakkels børn, der
råber efter deres mødre i
lidelse og smerte.
Det er et meget svært
emne, og vi må derfor tænke
på alle muligheder.
Man bør kunne give oplys-
ning i børneinstitutioner i
mindre omfang, det vil sige
oplysning, der er tilpasset
sikret instititutionsplads til
dem. Endvidere skal man i
forvejen have fundet ud af,
hvordan mulighederne i byg-
den er med hensyn til facili-
teter og boliger.
Jeg vil på dette punkt
tilføje en kort og helt igen-
nem sand beretning:
småbørns tankegang. Man
kunne eksempelvis fortælle
småbørn, at det er forbudt at
røre ved dem, at det kun er
mor og far, der må det, og at
de skal tale åbent om det til
børnepædagogen eller til
mor.
Man kunne også bruge en
bestemt dag eller time i for-
skolen til at tale om emnet i
rolige omgivelser, sammen
med læreren og måske sam-
men med andre, hvor man
oplyser, at der ikke er noget
skjule, og at der findes folk,
som ønsker at hjælpe til.
Småbørn opfatter hurtigt,
og deres hjerner er modtage-
lige, når voksne tillidsfuldt
snakker med dem.
Det er på tide at drøfte
emnet åbent. Nogle forældre
hemmeligholder, at deres
barn er blevet misbrugt til
trods for, at samfundet
måske kunne have gavn af
det, at det kom frem på en
eller anden måde.
Det er ikke forældrenes
skyld alene, for hvis myndig-
hederne havde hjulpet til i
større omfang, ville de have
stået stærkere. Årsagen synes
stadig at være svær at find,
og det er derfor vi bør
opmuntre hinanden og sam-
arbejde i samfundet.
Vi er klar over, at det
offentlige har et hjælpesy-
stem, ja, at man skal bestille
tid til samtale i arbejdstiden.
Hvor skal man henvende sig,
når barnet begynder at lide af
sine tanker midt om natten?
I stedet for at yde en for
stor hjælp til de personer, der
har pådraget sig problemer af
egen drifft - som alkoholi-
kerne - bør vi for alvor tage
fat på dem, der plages af pro-
blemer, der er blevet dem
påført. Selv om jeg kunne
ønske at hjælpe til, ved jeg
ikke engang, hvor jeg skal
henvende mig.
De gamle politikere ynder
at sige, »vi skal sætte os det-
te og dette som mål«, og
nævner udfaldet i forvejen,
uden at de har kendskab til
grundlaget. Som et eksempel
har jeg nævnt handlingskli-
nik for alkoholikere- et
eksempel, hvor man forbigår
børnene og behandler udfal-
det først.
For ti år siden blev jeg
informeret af skolelederen
om, at jeg skulle til en bygd
for at arbejde i et år på grund
af et behov. Jeg accepterede
det, da jeg regnede med, at
vilkårene på det sted ville
være bragt på plads. Men det
viste sig ikke at være tilfæl-
det.
Det var en uforglemmelig
ankomst! Jeg havde ingen
bolig, og jeg skulle være
logerende. Eleverne, inklusi-
ve de, der skulle konfirme-
res, som jeg skulle undervi-
se, kunne ikke læse. Det var
endda hårdt at blive spurgt
om prisen på noget bestemt
slik, for når man svarede, at
man ikke kendte det, så blev
der sagt: “Hvordan kan du
som lærer ikke kende prisen
til disse?”
Det var alvorligere, at jeg
Allattoq Isak Lothsen,
ilinniartitsisuuneq
Ukiuni makkunani qapputaa-
juarpoq nunaqarfinni ilinni-
artitsisussaqarniarnerup ajor-
nartorsiutaanera, ajornarsiar-
tornera ilinniartitsisunngor-
tunillu inuusuttunik nunaqar-
finnut inissiiniarnerup kipi-
luttunarsilluinnarsimanera.
Tupinnanngilluinnarpoq
aammalu paasinarluarluni i-
linniartitsisut inuusuttut nu-
naqarfinnut nuukkusuttas-
sanngippata, nalilersugas-
sammi amerlassapput; aap-
paqarsimagaanni aapparisap
suliffissaqarnissaa qulak-
keerniarneqartariaqassaaq
meeraqarsimagaannilu
meeqqat paarineqarfigisin-
naasaat qulakkeereersimasa-
riaqassalluni. llanngullugit
paasisimareertariaqartussat i-
lagisariaqassavaat nunaqar-
finni atortorissaarutit illlus-
saqamiarnerlu qanoq peria-
fissarissaartiginersut.
Tamaannga killinninni o-
qaluttuannguaq ilumooqqeri-
arfissaarulluni ilumoortoq i-
lanngutilaarallarlara:
Ukiut qulit matuma siorna-
tigut atuarfiup pisortaanit ili-
simatinneqarpunga kommu-
nimi nunaqarfiit ilaat ukioq
ataaseq suliartorfigissagiga
pisariaqartitsinerat tunngavi-
galugu. Akuersivunga; naat-
sorsuutigigakku ornitassanni
uannut atungassarititaasut pi-
areersimatinneqassasut. Su-
naaffali naagga!
ikke havde bolig. Heldigvis
havde bygdebefolkningen
medlidenhed med mig. Jeg
kunne leje et hus af en fami-
lie. I første omgang spurgte
jeg skolevæsenet, om det
kunne leje huset for mig,
men jeg fik et hårdt afslag.
Men det var i orden, for nu
havde jeg en bolig. Dermed
kunne jeg starte mit arbejde
på en noget mere tilfredsstil-
lende måde.
Det ene år blev til fem dej-
lige år i bygden. Og det var
heldigt, at jeg kunne leje
huset privat i fem år. Jeg vil
altid være taknemmelig
overfor den kære familie, der
lejede huset ud til mig, for
det er deres skyld, at mit
ophold har båret frugt.
Sådanne forhold gælder
stadigvæk i dag, selv om der
er gået 20 siden hjemmesty-
rets indførelse. Man bliver
ved med at sige, at bygderne
gennemgår udvikling, men
det er ikke helt korrekt.
De meget forfaldne skoel-
bygninger er man i gang med
at renovere, men der findes
bygder, som oplever tilflyt-
ning udefra med stigende
Tikinnera pikkunaqaaq! II-
lussaqanngilanga, ernersi-
aassaanga. Atuartitassakka a-
tuarsinnaanngillat, qeqartus-
sannguanut allaat. Uami ilu-
ngersunartaqaaq aperineqa-
raanni mamakujuit aqqi taa-
riarlugit akii apeqqutigigaa-
gatsigik, akigaannilu nalullu-
git, kisianni tassa akissutisil-
luni ima: »Qanoq ilinniarti-
tsisuullutit akii nalussavi-
git!«
Ilungersunarneruvorli il-
lussaqannginnama. Qujanar-
tumilli nunaqqatigiit naak-
kinninnermik pigisaqarput. I-
laqutariit ilaannit illumik a-
tugassarsivunga. Siullermik
atuarfeqarfik aperigaluarpara
illu attartugassara atuarfeqar-
fiup attartorsinnaaneraa,
manngersumilli itigarlunga. -
Ajunngilarmi inissarsivunga.
Taamaalillunga naammagi-
nakannersumik sulinissara
aallartissinnaalerlugu.
Nunaqarfik ukioq ataasiin-
naq najoriartugara ukiut talli-
mat suliffigaara nuanneqisu-
mik. Illulu inigisara qujana-
qisoq ukiut tallimat privati-
mik attartorlugu. Ilaqutariin-
nguanut atukkiisunut qujani-
arnera pigiuaannassavara, i-
nerititaqartimmannga.
Pisut taamaattut suli maan-
nakkumut atuupput nammi-
nersornerulernitsinnit ukiut
20-t qaangiukkaluartut. O-
qartoqartuartarpoq nunaqar-
fiit piorsarneqartut, taamaa-
vinngilarli.
Maannakkummi atuarfiit
aserfallassimaqisut iluar-
antal skoleelever, men hvor
der endnu ikke er blevet
opført huse, og hvor der ikke
er boliger til kommende
lærere. Det er på tide, at dis-
se forhold bliver løst. Når
vore lovgivere begynder at
prale af deres løbende stram-
ninger indenfor lovgivningen
om skoler og undervisning,
har de nok ingen viden om de
eksisterende forhold, og hvor
mange gange har de mon
gættet sig frem til dem.
De stakkels lærere, som
overvåges døgnet rundt for at
se om de begår fejl, venter
stadigvæk på at få acceptable
vilkår fra samfundet, også i
bygderne.
Vi nærer håb til det kom-
mende landsstyre om, at vore
vilkår i byerne og bygderne
udjævnes endnu mere og til-
passes arbejdet. Hvis det
ikke sker, vil den fremtidige
lærersituation i bygderne bli-
ve ved med at være dunkel.
Vi er jo klar over, at byg-
debefolkningen opnår meget
bedre resultater end storby-
befolkningen, når arbejdet
for dem udføres på en god
måde.
saanneqaraluarput, nunaqar-
feqarporli ilaatigut avataanit
nutserfigineqartunik atuartu-
ilu amerliartortunik sulili i-
linniartitsisunngorumaartus-
sanut illuliorfigineqanngitsu-
nik illussaqartitsiviunngitsu-
nillu. Pissutsit taamaattut
qaangerneqartariaqalerput
qaangerneqartariaqarlutillu-
mi.
Inatsisiliortortavut atuarfe-
qarnermut atuartitaanermullu
tunngasunik inatsisiliorner-
mikkut sukateriuarniarnertik
qaqqaqqalaarutigileraanga-
mikku tassaqaana pissutsit-
nunaqarfiit eqqarsaatigalugit
- atuuttut ilisimasaqarfigisar-
paat, ila taamungaannarsuk-
kat qanoq amerlatigisimassa-
galuarnerput.
Ilinniartitsisukulunnguit
kukkuallannissaat arajutsina-
veersaarlugu ulloq unnuarlu
marsigarineqartuartut naam-
maginakannersumik atugas-
saqartitaanissaminnik inuia-
qatigiinnit suli utaqqipput -
aamma nunaqarfinni.
Naalakkersuisunngortita-
qartussat neriulluarfigaavut
illoqarfinni nunaqarfinnilu a-
tukkatta assigiinnerusumik
suliamullu naleqquttumik
naligiissaariffigineqalernis-
saannut. Taamaanngippat
nunaqarfinni ilinniartitsisus-
saqarniameq siunissami tar-
rajuttuassammat.
Ilisimavarpummi nunaqar-
fimmiut pitsaasumik sullin-
neqarunik illoqarfissuarmiu-
nit ajunnginnerungaartumik
angusaqartartut.
Seksuel misbrug
Af Inge Egede Stiegsen
Nunaqarfinni ilinniartitsi
sussaqameq pitsanngor-
sameqassappat taava...?