Atuagagdliutit - 27.04.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 27. APRIL 1999
ATU AG AG DLI UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Nalinginnaliortut akuerinagit!
ATORFINNIKINGERLATSINERIT nam-
minersomerusuni ukiuni arlaqalerlsuni ma-
linnaaffigisagut tunngavigalugit ilimana-
reerpoq politikerit ullut arlaanni inatsisinik
unioqqutitsisimanerat qimarratigisinnaan-
ngisaat paasineqarumaartoq. Imaluunnit ni-
pangiutiinnarsinnaanngisaat. Mannimi tikil-
lugu iluatsitsilluartarsimapput, siunissamilu
taamaassagunarpoq. Namminersornerusut
aqutsisoqarfiat oqaaseqarusunngilaq. Pis-
saanillit qunugineri aallaavigalugit pissaa-
nillit sakkussanik oqarsinnaanngitsunik naa-
lagarsiuinnartunillu pilersitsisimapput.
Maalaarut akunnermi kingullermi AG-mi
eqqartorneqartoq pillugu ombudsmandip
isummerpoq politikerit atorfillillu ilisimå-
reeraluarlugu arlalitsigut inatsisinik unioq-
qutitsisimasut. Isumaqarsimassappulluun-
niit inatsisit ima tulluussarsimatigalugit naa-
lakkersuisut pituttorsimanatik iluatallugulu
periarfissanik pilersitsillutik. Isumaqarsima-
sinnaanngillalli Qaqortumi niueqatigiinneq
inatsisinik unioqqutitsinerunngitsoq.
Normumi kingullermi quppemermi matu-
mani pisimasup ilungersunamera eqqartor-
parput - ilungersunaraluaqaluni - inatsisinik
unioqqutitsisunut kinguneqamavianngitsoq.
Atuartartut ilaat isumaqarput isumaq naak-
kinarpallaartoq. Siumut tunniutiinnartoqar-
tariaqanngilaq. Inatsisit tunngavigalugit
unioqqutsitsisut malersorneqartariaqarput
pineqaatissillugillu.
Taamaattumik ullumi aviisimi qanoq piso-
qartariaqameranik eqqartuivugut. Ombuds-
mand Vera Leth-ip suliani eqqartorpaa, inatsi-
sinillu atortitsisartut ataatsimiititaliaata inatsisi-
lerituui pisimasup nammineq malersoqqinni-
annginneranik naliliinerat pillugu uparuarpai.
Taamaaliunngilarli.
MINISTERIT AKISUSSAASSUSEQAR-
NERANNUT INATSIT - Nunatsinni nau-
lakkersuisunut ilaasortat akisussaassuse-
qamerannut inatsit - erseqqissumik imaqar-
poq, naalakkersuisunut ilaasortat inuinnar-
tut aningaasatigut akisussaaffeqartut, taa-
matullu pinerlunenrmut inatsit malillugu
pineqaatissinneqarsinnaasut.
Taamaattoqassappat Inatsisartut aalaja-
ngissavaat pissutsit naalakkersuisunut ilaa-
sortat atorfimminnik ingerlatsinerannut
tunngasut politimesterimut tunniunneqassa-
nersoq paasiniartillugit kiisalu unnerluun-
neqarsinnaanersut nalilerlugu.
Kingoma politimesterip aalajangissavaa
pineqaatissiisoqassanersoq imalunniit taar-
siisitaasoqassanersoq piumasaralugu unner-
luutiginnissanerluni.
Taamaappoq.
ULLUMI AVIISIMI inatsisinik atortitsiner-
mut ataatsimiititaliap allattaa oqarpoq, uis-
suummissutigissallugu ministerit akisus-
saassuseqamerannik inatsit ataatsimiititali-
ap atomiarlugu inassuteqassappat. Tunnga-
vilersuutigaa ombudsmandip naliliinermini
ministerit akisussaassuseqarnerat pillugu
inatsit atorsimannagimmagu, taamatullu
naalakkersuinikkut suliallit taassuminnga
atuisamerat qaqutigooqimmat.
Tunngavilersuut siulleq Vera Leth-ip isu-
maqatiginngilaa, oqarluni pineqaatissiisin-
naanermut periarfissat maluginiartinnissai
nammineq suliassarinnginnamiuk. Inatsisar-
tut avaqqutiinnarsinnaanngilai, pisimasorlu
taamaallaat nalilersortussaasimallugu.
Tunngavilersuutip aappaa - ministerit
akisussaassuseqarnerannut inatssimmik
naalakkersuinikkut suliallit atuisamerat qa-
qutigooqimmat - erloqinarpoq. Nunanimi
allani ileqqorissaartumik (!) demokratee-
qarsiusuni ministerit inatsisinik unioqqutit-
sisanngillat, Nunatsinnili maani pineqartu-
mi taamaaliortoqarsimasoq, pisimasunilumi
allani aviisimi eqqartortariikkatsinni.
Nunanut ileqqorissumik demokrateeqarfi-
usunut assersuuttuassagutta periarfissaq
manna iluatsillugu pisimasut malersortaria-
qarpagut, akisussaaffik inissillugu inatsisi-
nillu unioqqutitsissutaasimasut pineqaatis-
siissutigalutigit.
Naalakkersuisut inatsisinik unioqqutitsi-
sameri Inatsisartut isiginngitsuusaaginnas-
sappatigit, tatiginanngissuseqameq upper-
narsaannassavaat nalinginnaliorlunilu periu-
tsit uppemarsarlugit.
Inatsisartut suliamik ingerlatitseqqinngip-
pat, naalakkersuisuusimasut ingerlatseriaa-
siat unioqqutitsiffiusimanngitsutut akueris-
savaat, taamatullu ingerlatsisoqaqqinnissaa-
nut aqqutissiuussillutik.
Pisimasoq pillugu Inatsisartut politimetse-
rimut ingerlatitseqqinngippata, isummerfiuss-
aaq Inatsisartut namminneq inatsisiliaminnik
soqutiginninngitsut, taamaalillutillu naalak-
kersuisuusimasutulli unioqqutitsinemut piso-
oqataalerlutik. Taamaattoqassappat naalagaaf-
fittut nalinginnaliorfittut inissisimalissaagut!
SULIAP SULIARINEQARSIMANERA
pillugu ombudsmandip naliliinermini isum-
merpoq suliaq politikkikkut kanngunartuli-
omerusoq, assingusunik assersuunneqarsin-
naanngitsoq, Nunatsinniinnaanngitsoq,
aammali sunarsuarmi nunanut allanut ua-
gutsinnut assersuunniattakkatta akomanni.
Nunani avannarlemi ombudsmandit mini-
sterit naalakkersuisullu siomatigut taama
sakkortutigisunik isornartorsiorsimanngi-
saannarpaat. Imaanngilaq uagut ombuds-
manderput immikkut ingasattajaamiartuu-
gami, kisiannili nunani taaneqartuni sioma-
tigut taassumunnga assingusumik pisoqarsi-
manngisaannarmat.
Sig nej til bananrepublikken!
MED DEN EMBEDSFØRELSE, vi har
været vidner til i hjemmestyret de sidste
mange år, måtte det jo ende med, at politi-
kerne en dag blev grebet i ulovligheder, de
ikke kan rende fra. Eller tie ihjel. Det har de
ellers haft god succes med hidtil, og vil for-
modentlig også have det i fremtiden. Hjem-
mestyreadministrationen er lukket som en
østers. Frygten for magtens mænd har skabt
et tavst og føjeligt værktøj for regimet.
Ombudsmandens konklusioner på den
klagesag, AG omtalte i sidste uge, har imid-
lertid med uhyggelig præcision fastslået, at
politikere og embedsmænd forsætligt har
overtrådt loven på en række punkter. I bed-
ste fald har de troet, de fik bøjet den så
meget, at den kunne skabe friere og mere
komfortable rammer for landsstyret. Men de
kan ikke have troet, at transaktionen i
Qaqortoq var lovlig.
1 sidste nummer gav vi på denne plads
udtryk for frustration over, at sagen - sin
alvor til trods - næppe ville få konsekvenser
for lovbryderne. Det synes et par læsere er
for sølle. Der er ingen grund til at opgive på
forhånd. Lovgivningen giver mulighed for
at forfølge sagen og dømme de skyldige.
I dagens avis beskæftiger vi os derfor
med, hvad der nu skal ske. Først og frem-
mest fortæller ombudsmanden, Vera Leth,
om sin opgave, og hun korrekser lovudval-
gets jurister for deres vurdering af, at hun
selv har lukket af for en forfølgelse af sagen.
Det har hun nemlig ikke.
MINISTERANSVARLIGHEDSLOVEN -
her i landet Loven om landsstyremedlem-
mers ansvarlighed - siger helt klart, at
landsstyremedlemmerne er personligt øko-
nomisk ansvarlige, ligesom de kan dømmes
efter kriminalloven.
Det er Landstinget, der i givet fald afgør,
om forhold vedrørende et landsstyremed-
lems embedsførelse skal overlades til politi-
mesteren til efterforskning og muligt tiltale.
Derefter afgør politimesteren, om der skal
rejses tiltale med krav om foranstaltning
eller erstatning.
Sådan er det.
I DAGENS AVIS siger lovudvalgets sekre-
tær, at han vil blive overrasket, hvis lovud-
valget indstiller at bruge ministeransvarlig-
hedsloven. Hans begrundelse er, at ombuds-
manden ikke har taget ministeransvarlig-
hedsloven med i sin vurdering, og at det
desuden er meget sjældent, at et parlament
vælger at bruge den.
Den første begrundelse afviser Vera Leth,
idet hun siger, at det ikke er hendes opgave
at henlede opmærksomheden på foranstalt-
ningsmuligheder. Hun kan ikke sætte sig
over Landstinget og har udelukkende skullet
vurdere den konkrete sag.
Den anden begrundelse - den med, at andre
parlamenter kun sjældent bruger ministeran-
svarlighedsloven - er pinlig. For mens andre
landes ministre i ordentlige(l) demokratier
ikke begår ulovligheder, så er det i Grønland
sket i dette konkrete tilfælde og i flere andre,
som vi tidligere har omtalt i avisen.
Hvis vi fortsat gerne vil sammenlignes os
med ordentlige demokratier, skal vi benytte
os af denne lejlighed til at forfølge sagen,
placere ansvaret og dømme for de lovover-
trædelser, der er begået.
Hvis Landstinget ser gennem fingrene
med landsstyrets ulovligheder, bekræfter
det bare utroværdigheden og bananstatsme-
todeme.
Hvis Landstinget ikke går videre, legali-
serer tinget det tidligere landsstyres forvalt-
ningsmetoder og skaber præcedens for
fortsættelse.
Hvis Landstinget undlader at sende sagen
til politimesteren, blæser Landstinget på
sine egne love og gør sig lige så skyldig som
det tidligere landstyre. Og så er vi en er-
klæret bananstat!
OMBUDSMANDENS konklusioner be-
skriver sagsbehandlingen som en politisk
skandale, der savner sidestykke, ikke bare i
Grønland, men også i den verden, vi nor-
malt prøver at sammenligne os med.
De nordiske ombudsmænd har aldrig for-
muleret så alvorlig en kritik af deres mini-
stre og regeringer. Det skyldes ikke, at vores
ombudsmand er særlig emsig, men at der
aldrig er sket noget lignende i disse lande.