Atuagagdliutit - 27.04.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
MARLUNNGORNEQ 27. APRIL 1999 • 15
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
aliagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Åbent brev til det nye landsstyre
På vegne af Inuit Nunaanni
Sulisitsitut Peqatigiiffiat
Hans B. Noahsen,
sekretær
Frederik Lange,
formand
Først vil vi lykønske det nye
landsstyre med håb om, at
det vil arbejde samvittig-
hedsfuldt for borgerne og
ikke glemme deres vælgere,
og arbejde ud fra valgløfter-
ne. Det er indvidere ønske-
ligt, at det udskriver afgifter
ud fra grundig omtanke.
Landsstyret er blivet arbejds-
giver for mange arbejdere,
og det er ønskeligt, at flere
grønlændere kommer i arbej-
de. For hvis flere grønlænde-
re overtager de tilkaldtes
arbejde, vil der blive frigivet
flere boliger, børnehaveplad-
ser og flere muligheder i sko-
lerne, som vil tilkomme de
hjemmehørende, og ikke
mindst vil der blive flere
arbejdspladser, for de tilkald-
te optager mange boliger og
børnehavepladser.
Et eksempel om en akade-
miker, der kommer til landet:
Flvis han er gift, skal
konen også have et arbejde,
og hvis de har børn, skal de
også have plads i en børneha-
ve, og så skal de have en
førsteklasses bolig.
De overtager dermed to
hjemmehørenes arbejdsplad-
ser og en familiebolig.
Det grønlandske sprog
Hvis man som udlænding
kommer til et land som Eng-
land, Spanien eller Tyskland
for at arbejde, lærer man det
pågældende lands sprog. Vi
må kunne forlange, at en til-
kaldt lærer vores sprog, for
derved viser man respekt for
landet og befolkningen. Det
kan også være med til at
bevare vores sprog, der tales
af 50.000 individer.
Selvom vi ved, at de vig-
tigste arbejdsområder, såsom
lovarbejde, i Rigsfællesska-
bets ånd skal laves på dansk,
må vi ikke stoppe arbejdet af
den grund. Folk, der ikke vil
lære vores sprog, vil blive
ladt tilbage, ligesom os, der
ikke har lært det danske
sprog, på visse områder bli-
ver ladt tilbage, selv her i
vores eget land.
Når man søger læge, eller
på anden måde skal snakke
med en dansker, så er det til-
bagevendende spørgsmål:
Har du en tolk med? Vi må
lære, at det ikke er os selv,
der skal have en tolk, men
den vi skal snakke med, der
skal have en tolk.
Handel
Det er ønskeligt, at det nye
landsstyre undersøger, om
der er mulighed for at indføre
en momslignende ordning,
der kan skabe mange bliven-
de arbejdspladser. Det er
kendt, at en hel del firmaer
fra Danmark tager på han-
delsrejser til Grønland hvert
år, og sælger en hel masse,
og tager en hel masse penge
ud af landet. De sælger f.
eks.: landbrugsmaskiner,
olie, madvarer, frosne mad-
varer, ting til børneinstituti-
onerne, kontorartikler, papir,
stole, kopimaskiner, fax,
computere møbler og meget
andet.
De tager millioner af kro-
ner ud af landet, uden at pen-
gene har været i omløb og
skabt arbejdspladser. Oven-
nævnte kan skabe 50-100
arbejspladser, hvis der ska-
bes afgifter til de firmaer, der
tager på handelsrejse, på høj-
de med moms (20 procent).
De ovennævnte varer bli-
ver jo også solgt her i landet
af eksisterende firmaer, og
disse firmaer har hjemme-
hørende ansatte, som betaler
skat til landskassen.
Som undskyldning for ik-
ke at ville handle hos de eksi-
sterende firmaer her i landet,
lyder det som regel sådan:
I er for dyre, det tager for
lang tid, før varerne kommer,
eller hvorfor kom I ikke selv
for at handle hos os.
Ja, nogen gange kan vi
være for dyre, men med en
grund. Leveomkostningerne
her i landet er meget højere
end vore konkurrenter, vi
kan blot nævne: husleje, tele-
fon, el, lagerfaciliteter og
store varelagre.
Nogle af de handelsrejsen-
de, der kommer til Grønland,
kan nøjes med et lille kontor,
og behøver igen varelagre.
De kan bestille varer fra dag
til dag, og hente dem dagen
efter. De betaler meget min-
dre til telefon, leje af lokale
og el, og ikke mindst, de
betaler ikke skat her i landet
eller skaber arbejdspladser.
Derfor må sloganet »Køb
grønlandsk« laves om til lov
eller forordning hos hjemme-
styrets og kommunernes ar-
bejdspladser.
Sikublok
Vi vil endnu engang ønske,
at Sikublok bliver benyttet i
bygge- og anlægsarbejder,
og bliver støttet økonomisk.
Den er skabt ud fra ressour-
cer fra Grønland. Den vil
kunne hjælpe vores land
økonomisk og ikke mindst
skabe mange arbejdspladser,
så det er påkrævet, at man la-
ver lovgivning omkring den.
Den vil ikke alene skabe ar-
bejdspladser, men også hjæl-
pe grønlandsk eksport. Eks-
porten vil blive øget, og der
vil tilfalde landskassen flere
penge.
Der kan også etableres læ-
repladser, f.eks. som murer-
lærling. Da der allerede er
bygget flere huse med Siku-
blok, vil vi foreslå, at der
snart etableres kurser i sam-
arbejde med Bygge- og An-
lægsskolen, så Grønlands
døtre og sønner ikke behøver
at tage til andre lande for at
uddanne sig.
Når en akademiker tilkaldes til arbejde i Grønland skal der, hvis han er gift, skaffes arbejde
til hans kone, ligesom eventuelle børn skal have plads i en børnehave. Og så skal de have
en førsteklasses bolig. De overtager dermed to hjemmehørendes arbejdspladser og en
familiebolig, skriver Inuit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat.
NASSIUSSAT
AANEQARNIKUUNNGITSUT
AKILERNEQANNGITSULLU
Royal Arctic Line A/S-ip nalunaarutigissavaa nas-
siussat aaneqarnikuunngitsut akilerneqanngitsul-
lu Royal Arctic Line A/S-ip quersuaaniittut tunini-
arneqassammata, 1. juni 1999-ip kingorna.
Taamaaliornermut pissutaavoq akissaajaatit nas-
siunnermut uninngatitsinermullu matuniarnissa-
annut, imap inatsisaani malittarisassaq § 272
malillugu. Nassiussat tuniniarsinnaanngitsut ima-
luunniit nalilerneqarsimagunik tuniniarsinnaann-
gitsutut, aserorterneqassapput. Aserorterinermut
akissaajaatit piginnittumut akiligigassanngortin-
neqassallutik. Nassiussanik tuniniaanermi sin-
neqartoorutigineqartut, nassiussap inuttaannut
nalunaarutigineqarumaarpoq, aaneqarsinnaallu-
tillu.
UINDLØST OG
UAFHENTET GODS
Royal Arctic Line A/S skal hermed give underret-
ning om, at uindløst og uafhentet gods henlig-
gende i Royal Arctic Line’s pakhuse og termina-
ler, i henhold til Sølovens § 272, efter 1. juni 1999
vil blive solgt i den udstrækning det er nødven-
digt for at dække påløbne omkostninger. Såfremt
godset ikke kan sælges, vil det blive destrueret,
og omkostninger til destruktion pålagt fordringer-
ne mod lasteejer. Eventuel overskydende pro-
venu ved salg godskrives de påløbende fordrin-
ger iflg. fragtaftalen.
ROYAL
ARCTIC

LINENS
Kukkusumik siunnersomagu
All. Karl Nielsen, Paamiut
Nunavumi namminersorne-
rulernermi naalakkersuisun-
ngortoq, Paul Okalik nunat-
sinnut namminersorneruler-
nitta ukiuni 20-ni ingerlasi-
manera paasiniariartomialer-
paa. Uagut ukiuni taakkunani
partiilersornerujussuaq naa-
lakkersuisunngortuni ator-
simavarput.
Nunavumi ministerinngor-
tumut neriuppunga ilinniar-
titsissutigineqassanngitsoq.
Taakkumi partiilersunngim-
mata. Inuiaqatigut asaqaagut,
neriuppunga naalakkersui-
sutta kukkusumik siunner-
sussanngikkaat.
Suliffissaqarnikkut piniar-
niarnikkullu nunarujussuaq
inuilu eqqarsariarfissarujus-
suupput.
Undgå misvisende forklaringer
All. Karl Nielsen, Paamiut
Den nye landsstyreformand i
Nunavut, Paul Okalik, kom-
mer til Grønland på studietur
i forbindelse med 20 års-
jubilæet efter hjemmestyrets
indførelse. Partierne har spil-
let en stor rolle for de lands-
styremedlemmer, der har sid-
det på posterne i løbet af dis-
se år.
Jeg håber ikke, at vi lærer
den nye Nunavut-landsstyre-
formand denne styrelses-
form. De har nemlig ingen
partidannelser. Vi elsker
vore frænder, og derfor håber
jeg ikke, at vi lærer og misvi-
ser dem til at gøre noget for-
kert.
De har nemlig et stort land
med masser af erhvervs- og
fangstmuligheder.
Atuakkiortunut, nutserisartunut,
titartagalersuisartunut imaluunniit
taakkununnga uillarniusunut
nuleernerusunulluunniit
Atuakkanik kalaallisuunik nunatsinni atuagaateqarfimmiittuuteqarnermut akissarsiassanik
pissarserusukkuit kingusinnerpaamik I. juni 1999 qinnuteqassaatit.
Atuakkanik båndimut atuffassissutitut immiunneqarsimasunut atuakkiortut, nutserisuusi-
masut taakkuluunniit uillarneri nuleerneriluunniit aamma qinnuteqarsinnaapput.
Qinnuteqarfissat sinerissami atuagaateqarfinni, Atuakkiortut Peqatigiiffianni NunattaAtua-
gaateqarfianilu pineqarsinnaapput.
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit qinnuteqarfissamilluunniit pissaguit saffigisinnaavat:
Nunatta Atuagaateqarfia
Box 1011
3900 Nuuk
imaluunniit uunga sinarlutit 32 11 56 konst. landsbibliotekar Bolethe Olsen imaluunniit
konst. bibliotekskonsulent Erika Nielsen saaffigalugit.