Atuagagdliutit - 29.04.1999, Side 6

6 • TORSDAG 29. APRIL 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Det skal være slut med
slendrian og uduelighed
Udgifterne stiger og stiger, og indtægterne kan ikke
følge med. Nu vil landsstyremedlem Josef Tuusi
Motzfeldt have sin koalitionspartner til at sluge
et par hvalrosser
(JB) - Der er ingen grund til
at være særlig glad for Grøn-
lands økonomi. Ikke hvis
man skal tro landsstyremed-
lem Josef Tuusi Motzfeldt,
og det er ham, der har talle-
ne. Dem fremlagde han for
pressen tirsdag eftermiddag,
hvor det tidligere landsstyre
fik læst og påskrevet for en
lemfældig økonomisk poli-
tik. På den måde fik han
samtidig gjort rent bord med
fortiden. Nu skal han kun stå
til regnskab for fremtiden.
Men den kan også blive
svær at styre.
Mens landsstyret efter for-
rige valg ustandseligt forkla-
rede, hvor ufattelig godt det
gik i de sidste regeringsperi-
oder, så har Josef Tuusi
Motzfeldt besluttet sig for at
lægge kortene på bordet og
skære oplysningerne til, så
de giver et reelt billede af
virkeligheden.
Ikke så lyserødt endda
De såkaldte DAU-resultater
har fra 1988 til og med 1997
har givet overskud, og alle
har været glade. I 1998 er un-
derskuddet 62 millioner kro-
ner, men det virker ikke sær-
ligt alarmerende, når de fore-
gående år har været så
»gode«.
Landsstyremedlemmet frem-
viste en række plancher, hvoraf
én viste de løbende indtægter
og udgifter siden starten på
1994. Og det er langt fra det
fine billede, som det tidligere
landsstyre har forsøgt at frem-
mane.
Udgifter stiger og stiger,
og indtægterne kan ikke føl-
ge med. Det er i grove træk
situationen, og Josef Tuusi
Motzfeldt forklarede, at hvis
udviklingen fortsætter uænd-
ret i indeværende valgperio-
de, vil gabet mellem udgifter
og indtægter om fire år være
300 millioner kroner.
Hvalrosser skal siuges
- Det går simpelthen ikke,
forklarer landsstyremedlem-
met. - Vi bliver nødt til at
finde på råd for at ændre bil-
ledet. Og det betyder uund-
gåeligt, at nogle bliver nødt
til at sluge nogle hvalrosser.
»Lyngen vokser jo ikke ind i
himlen«, så vi bliver nødt til
at kigge på afgifter, skatter,
huslejer og andet.
Men helt galt er det nu
ikke. - Landskassens DAU-
underskud på 62 millioner
kroner startede som et bud-
getteret underskud på 175
millioner kroner, så vi har
allerede gjort de første skridt
til at »vende bøtten«, sagde
Tuusi Motzfeldt.
- Og om hjemmestyrets til-
stand eller status kan jeg
sige, at likviditeten er større
end vor gælden, og heraf kan
vi udlede, at vi reelt ingen
gæld har i dag.
- Til gengæld må vi ind-
rømme, at de hjemmestyree-
jede selskaber har øget deres
gæld, tilsvarende. Skal vi
være ærlige må vi endda
indrømme, at selskabernes
gæld er øget mere, end hjem-
mestyrets gæld er mindsket.
Indtægter
Landskassens indtægter på
4,3 milliarder kroner består i
hovedsagen af det danske
bloktilskud på 2,6 milliarder.
- Det er ikke noget, vi skal
skamme os over, sagde
landsstyremedlemmet for
økonomi. - Det er hvad Dan-
mark tidligere har været nødt
til at bruge, og de penge er
altså overført til grønlandsk
forvaltning.
Næste post er afgifter, i alt
627 millioner kroner, og lige
efter kommer landsskatten
med 583 millioner.
- Jeg har en drøm, en gam-
mel bondedrøm fra Igaliku,
der går ud på, at det skal
være omvendt. Landsskatten
skal være større end afgifter-
ne, og det kan vi måske nå en
dag, hvis vi reviderer vore
grundlaget for afgifts- og
skatteregler, sagde Tuusi
Motzfeldt.
Fiskeriaftalerne med EU
giver 286 millioner kroner
og er en regulær handel. Hel-
ler ikke den skal vi have
dårlig samvittighed over.
Til sidst nævnes forskelli-
ge andre indtægter, som i alt
udgør 232 millioner kroner -
blandt andet forrentning af
kapital.
p r i vatTan d kl i n i kke n
fylder ét år lørdag den 1. maj
dette fejres med glæde og kaffemik fra kl. 15 til 17
på Tupannguit 20.
Med venlig hilsen
Mette og Lisa
4 åbne foredrag
på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet
Arrangeret af Institut for Teologi.
Møderne holdes i Ny-Herrnhut, Sdr.Herrnhutvej,
lokale A/B
Torsdag den 6. maj kl. 19.30:
“Kristendommen og de andre religioner -
konfrontation eller dialog?”
v. adjunkt Eskil Dickmeiss
Torsdag den 20. maj kl. 19.30:
“Ny testamente i dets omverden”
v. pastor Preben Salomonsen
Torsdag den 3. juni kl. 19.30:
“Bibelens skjulte bøger - apokryferne”
v. professer Benedikt Otzen
Torsdag den 10. juni kl. 19.30:
“Kirken i det grønlandske samfund”
v. biskop Sofie Petersen.
Vel mødt!
ILISIMATUSARFIK
Slendrian og uduelighed
Josef Tuusi Motzfeldt for-
klarede videre på pressemø-
det, at der nu er et nyt poli-
tisk hold på banen, og at det
borger for forandring og kva-
litet.
- Den stramme økonomi-
ske styring, som har været et
krav fra landsstyret, har ikke
rigtigt haft gennemslagskraft
internt i hjemmestyret, sagde
Tuusi.
- Det bærer sagen om
Disko og Greenland Tourism
præg af. En efterregning til
borgerne på 33 millioner
kroner skyldes ikke stram
økonomisk styring, men
tvært imod slendrian og udu-
elighed.
- Det skal det være slut
med. Finansloven skal i
fremtiden overholdes til
punkt og prikke.
Akitsuutit toqqaannartumik akileraarutinit aningaasartaqamerupput.
Afgifterne giver flere penge direkte skatter.
Ilatsiinnameq pikkorlunnerlu
naammaleqaat
Aningaasartuutit amerliartuinnartut isertitallu
malinnaasinnaanngitsut. Maanna naalakkersuisunut
ilaasortap Josef Motzfeldtip naalakkersuisooqatini
allanngortikkusunngisaannik sunnernialerpai
(JB) - Nunatta aningaasaqar-
nera tulluusimaarutissaaval-
laanngilaq. Naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Josef Tuusi
Motzfeldt upperissagaanni,
taassumami kisitsisit ilisima-
vai. Marlunngornerup ualik-
kuani tusagassiortunut saq-
qummiuppai, naalakkersui-
suusimasut aningaasaqamer-
mik politikkeqarnerminni
asuleersimanerannik uparu-
arlugit. Taamaaliornermigut
pereersimasut salippai.
Maanna siunissamut nam-
mineq akisussaalissaaq.
Aqukkuminaassinnaavorli.
Qinersinerup siuliata ki-
ngoma naalakkersuisut nas-
suiaajuarput naalakkersui-
sooqatigiinnermi qanoq i-
ngerlalluartoqartiisoq, paar-
lattuanik Josef Motzfeldt
aalajangerpoq suut tamaasa
saqqummiunniarlugit, ilisi-
masariallit nassuiarlugit, pi-
viusut qanoq innerat paat-
soomeqaqqunagit.
Neriunarpallaanngilaq
Ingerlatsinermut, sanaartor-
nermullu taarsigassarsisitsi-
sarnermut (DAU) angusat
1988-imit 1997-imut sin-
neqartoorutaapput. 1998-imi
62 millioner kronit amigar-
toorutaapput, erngumanar-
toqarpasinngilarli ukiut siulii
sinneqartoorfiusimammata.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq arlalinnik takussutissii-
voq, ataatsimi 1994-ip aallar-
tinneranit isertitat aningaa-
sartuutillu ingerlaavartut ta-
kutinneqarlutik. Takuneqar-
sinnaavorlu naalakkersui-
suusimasut pitsaasuuneragaa-
nerannit ajomerujussuusut.
Aningaasartuutit amerli-
artuinnarput isertitallu ma-
linnaasinnaanngillat. Ataat-
simut tassa nalilemeri, Josef
Motzfeldtilu nassuiaavoq,
taama ineriartorneq qinigaaf-
fimmi matumani taama i-
ngerlaannassappat aningaa-
sartuutit isertitallu nikingas-
sutaat ukiut sisamat qaangi-
uppata 300 millioner kronit
angussagaat.
Allannguisoqassaaq
- Taamaattoqarsinnaanngi-
laq, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq nassuiaavoq. - Pissut-
sinik allannguiniarluta isu-
massarsiortariaqarpugut. Al-
latullu ajornartumik allan-
ngortikkusunngisat allan-
ngortittariaqarput. »Paar-na-
qutit qilammut apuullutik
naasanngillat«, taamaattu-
mik akitsuutit, akileraarutit,
ineqarnermut akiliutit allallu
misissuataartariaqarpagut.
Taamalli ajortigiinnan-
ngilaq. - Landskarsip DAU-
mi amigartoorutai 62 millio-
ner kroniusut naatsorsuuti-
gineqarsimagaluarpoq 75
millioner kroniussasut, ta-
maattumik allanngortitsinis-
satsinnut alloriarnerit siulliit
naammassereerpagut, Tuusi
Motzfeldt oqarpoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat qanoq issusiat
imaluunniit sumut killinnerat
pillugu oqarsinnaavunga,
aningaasat tigoriaannaat
taarsigassanit amerlanerum-
mata, taamaalilluta paasisin-
naavarput ullumikkut taar-
sigassaqamata.
- Paarlattuanik nassueruti-
gisariaqarparput ingerlatse-
qatigiiffiit namminersomer-
usunit pigineqartut taarsigas-
satik taamaaqataannik amer-
lisimagaat. Unneqqarissagut-
ta nassuerutigisariaqarpar-
put, ingerlatseqatigiiffiit
taarsigassaat namminersor-
nerusut taarsigassaasa ikili-
artornerannit sukkanerusu-
mik amerliartorsimammata.
Isertitat
Landskarsip isertitaasa 4,3
milliarder kroniusut amerla-
nersaat qallunaat ataatsi-
moortumik tapiissutaannit
2,6 milliarder kroniusunit
pissarsiaapput.
- Tamanna kanngusuuti-
gisussaanngilarput, aningaas-
aqarnermut naalakkersuisoq
oqarpoq. - Aningaasat taakku
Danmarkip qangaasuuppat a-
torsimasariaqagalui, maanna-
li kalaallinit aqunneqartussan-
ngorlugit nuunneqartalersut.
Isertitat tulleraat akitsuutit,
katillugit 627 millioner kro-
niusut, tulliullutillu nuna
tamakkerlugu akileraarutit
583 millioner kroniusut.
- Igalikumit qangaanilli
takorluugaqartarsimavunga,
tassa taakku paarlaassimas-
sasut. Nuna tamakkerlugu
akileraarut akitsuutinit amer-
lanerussapput, tamannalu
taamaalluta imaassinnaavoq
angugipput, akitsuutinut aki-
leraarnernullu malittarisas-
satut tunngavigisagut iluar-
sartuukkutsigit, Tuusi Motz-
feldt oqarpoq.
Aalisarsinnaaneq pillugu
EU-mik isumaqatigiissute-
qameq 286 millioner kronin-
nassutaavoq, taannalu niuer-
nertut naleqarpoq. Taannalu
aamma kanngusuutissarinn-
gilarput.
Naggataatigut isertitat allat
assigiinngitsut taaneqarput,
katilugit 232 millioner kroni-
usut - ilaatigut aningaasaatit
erniaalersomeqameri.
Ilatsiinnameq pikkor-
lunnerlu
Tusagassiortunik katersuut-
sitsinermi Josef Tuusi Motz-
feldt nassuiaavoq, maanna
politikkikkut allanik inger-
latsisoqalersoq, taamaattu-
millu allannguutinik pitsaas-
sutsinillu pisoqartariaqartoq.
- Aningaasanik sukangasu-
mik aqutsinissamik naalak-
kersuisut piumasaqaateqame-
rat namminersornerullutik o-
qartussat iluanni sunniuteqar-
simanngilaq, Tuusi oqarpoq.
- Tamassumunnga upper-
narsaataapput Disko aamma
Greenland Tourism. Innut-
taasut saniatigut akiligassaat
33 millioner kronit aningaa-
sanik sukangasumik aqutsi-
neq peqqutaanngilaq, peqqu-
taappulliilatsiinnarneq pik-
korlunnerlu.
- Tamakku naammaleqaat.
Aningaasanut inatsit siunis-
sami uniomagu tamakkiisu-
mik malinneqalissaaq.
ASSV FOTO: MITTARFEQARFIIT