Atuagagdliutit - 03.06.1999, Síða 8

8 • TIRSDAG 3. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Angajoqqaat ikiuutsinnagit
atuarfik pitsanngussanngilaq
Angajoqqaat meeqqatik siusippallaamik
isumakkeertarpaat, taamaalillutik atuarfik, inuiaqatigiit
siunissartillu soqutigiunnaartarlugit, naalakkersuisunut
ilaasortaq Lise Lennert isumaqarpoq
Naalakkersuisunut ilaasortaq Lise Lennert isumaqarpoq angajoqqaat siusippallaamik
meeqqatik isumakkeertaraat.
Landsstyremedlem Lise Lennert synes, forældrene slipper deres børn altfor tidligt.
Vi får ingen god skole uden
forældrenes hjælp
Forældrene slipper deres børn så tidligt, at de
mister interessen for skole, samfund og fremtid,
mener landsstyremedlem Lise Lennert
(JB) - Meeqqat atuarfiata nu-
taamik iluarsartuunneqarnis-
saa naalakkersuisunut ilaa-
sortap Lise Lennert-ip isu-
malluarfigisorujussuuaa. Nu-
taanngitsoq naammagival-
laanngilaa. Pingaartumik
naammaginagu atuartut atua-
leqqaarnerminnit ilisimasas-
sarpassuarnik ilinniartinne-
qartamerat.
- Peqqussummi kinguller-
mi anguniarneqarpoq meeq-
qat atuarfianni ilinniartitsi-
neq pitsanngoriassasoq, Lise
Lennert AG-mut oqaluttuar-
poq. - Iluatsinngilluinnarpor-
li.
Lise Lennert-ip puigorsi-
manngilaa atuarfimmi aki-
sussaaneq qanoq innersoq.
- Ukiuni atuarfiusuni siul-
lerni pingasuni isumaavoq
atuartut atuarfimmik sungi-
ussiniarnissaat, taama oqar-
poq. - Sungiussissapput toq-
qissisimalerlutillu, ilaatigut
ilinniartitsisumik aalajanger-
simasumik ilinniartitsisoqar-
nermikkut. Tassanngaannarli
inernernik takusoqarumaler-
poq, maannakkullu atualeq-
qaat kisimik annertunerusu-
mik atuartitaaneq pinngit-
soortalerpaat.
Lise Lennert isumaqarpoq
sammisaqarluni atuartitsine-
rit pingaartinneqannginne-
rummata annaasaqarfiusoq,
iliuuseqarniarporlu peqqus-
summi nutaami tamatuma
iluarsineqamissaanik.
- Atuartut atuarfimmi qi-
Kredsdommeren
Retskreds-IV
Postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Anthon Julius
Siegstad, cpr.nr. 291040-1729, der
afgik ved døden den 29. marts
1999, opfordres herved til med 6
måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Nuuk
Kredsret, Postboks 1040, 3900
Nuuk, under henvisning til, Sagl.nr.
469/99.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Nuuk udlagt
som udskiftet bo til den efterleven-
de ægtefælle.
Nuuk Kredsret
den 28. maj 1999.
Kredsdommeri
Eqqartuussisoqarfik VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Anthon Julius
Siegstad, cpr.nr. 291040-1729,
toqusup 29.-ni, marts 1999 pigisaa-
nik pisassaqarsorisut matumuuna
qaammatinik arfinilinnik periarfis-
salerlugit kajumissaameqarput na-
lunaaruteqaqqullugit, piumasaqaa-
tillu Nuummi Eqqartuussivimmut,
Postboks 1040, 3900 Nuuk, upper-
narsaqqullugit innersuussutigalugu
suliassaq. Sagl.nr. 469/99.
Taamatutaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunnerfigalugu nuliaa-
soq pigisanut piginniinnarallartus-
saatitaavoq.
Nuummi Eqqartuussivik
28. maj 1999
tiusumik inissisimassapput,
Lise Lennert nassuiaavoq,
atortussaanillu tuniumavai,
taamaalillutik siullermeerlu-
tik misiliinerminni nakkaan-
naqqunagit.
Piukkunnarsarlugit
Naalakkersuisunut ilaasortaq
isumaqarpoq nukatsitsinerup
atorunnaarsinneqarnissaa pi-
sariaqartoq. Atuarfimmit
piumasaqaateqartoqassaaq,
taakkulu naammassiuminaat-
sikkaanni tamaviaartoqarta-
riaqarpoq.
Ima paasineqassanngilaq
Lise Lennert Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfiat pil-
lugu naammasseriikkamik
isummersimasoq. Annertuu-
mik pingaartippaa sutigut ta-
matigut angajoqqaat peqa-
taanissaat. Meeqqammi atu-
arfiat iluamik ingerlalersin-
naanngilaq angajoqqaat
meeqqat atuarnerannik ilua-
mik malinnaalersinnagit, atu-
arfimmullu atassuteqarner-
mik soqutiginnilersinnagit.
- Atuarfiup ingerlalluartup
qanoq ineriartortinneqarnis-
saanik angajoqqaat qanoq
isumaqarnersut paasisaria-
qarparput. Suliassat suna pi-
ngaamersarissavaat?
- Kingullermik iluarsar-
tuussinermi atuarfiit siuler-
suisoqalernerat pitsaalluin-
narpoq, Lise Lennert isuma-
qarpoq. - Tamatumani atuar-
titsinermut angajoqqaat peri-
arfissaqarput annertuumik
sunniuteqarnissaminnut, isu-
maqarpungalu akuunerusa-
riaqartut. Angajoqqaat an-
nertunerusumik atuarfimmi
atorneqarsinnaammata.
Isomartorsiomeq
AG-p sulisuinut Lise Len-
nert-ip angajoqqaat atuartuu-
tillit sakkortuumik isornar-
torsiorpai.
- Aallaqqaataani ajunngit-
sumik piniartarpaat, Lise
Lennert oqarpoq. - Taamaat-
tumik aallaqqaataaniit ajor-
nartorsiortoqarneq ajorpoq.
Siusippallaarujussuartumilli
meeqqat isumakkeertarpaat,
nammineq ingerlalersillugit.
Apersortinnissaasalu nalaan-
ni kingusinaartoqareersarpoq
amigaatit sumiginnaanerillu
aaqqinnissaannut.
Lise Lennert isumaqarpoq
pissutsit ullumikkornit allaa-
nerujussuusinnaasut. Imma-
qa annertuumik pingaartitta-
riaqanngikkaluarpoq atuartut
annerit naggataarlutik soraa-
rummeersinneqartarnerat.
Meeqqat atuarfianni atuar-
nerup nalaani pitsaasumik
misiliilluni misilitsittarnerit
pilersinneqartuuppata, taku-
neqarsinnaassammat atuartut
qanoq angusaqartigisimaner-
sut.
- Meeqqat atuarfiannik
kingullermik iluarsartuussi-
nermi tigussaasunik angusa-
qarumalluni piumasarineqar-
poq atuartut a-nut aamma u-
nut avinneqassasut, Lise
Lennert oqarpoq. - Tamanna-
li inuttut ajornartorsiutinik
pilersitsisimavoq, kissaati-
gineqanngitsumillu atuaqati-
giit avissaartinneqarsimallu-
tik. Imaluunniit oqarsinnaa-
vugut atuartut siusissumik a-
nut aamma b-nut avinneqar-
talissasut.
Oqaatsit
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Lise Lennert aamma isuma-
qarpoq allatut ajomartumik
nassueruteqartariaqartugut.
- Meeqqat atuarfiata kalaa-
linngorsarneqarnissaa angu-
niarsimanermik tamatuma
kingunerisaanik qallunaat
oqaasiinik atuineq ima ajor-
sisimatigaaq, tamanna ilinni-
aqqinnissamut sunniuteqa-
lersimalluni.
- Tamanna efterskolertar-
nerup iluatsilluarsimasup ta-
kutippaa, Lise Lennert isu-
maqarpoq. - Danmark-imi
efterskolertarnermik soquti-
ginninnerujussuarmut sooru-
mani pissutaavoq atuartut
angajoqqaallu kissaatigim-
massuk atuartut qallunaatut
pikkorinnerulernissaat.
Lise Lennert-ip oqaluttua-
raa ilitsersuisartutut ilinniar-
titaaneq pingaaruteqartoru-
jussuartut isumaqarfigisani.
Tamanna atuarfiup nutaamik
iluarsartuunneqarnissaani
annertuumik isumaginiarne-
qartussaq.
- Nunatsinni meeqqat atu-
arfiata pitsanngorsarnissaa-
nut isumaqarpit politikerit
aningaasaliissuteqarnissamut
piumassuseqartut?
- Aap, taama isumaqarlu-
innarpunga, Lise . Lennert
akivoq. - Aningaasallu pis-
sarsiarineqarsinnaanngippata
allamit nuutsisariaqassaagut.
- Tamatumani anguniaga-
qartoqarnissaa kialuunniit
isumaqatigisinnaavaa - eq-
qortumik annertuumillu. Ka-
laallit Nunaanni, Danmark-
imi nunanilu tamani ilitser-
suisarnerni tikkuarneqarpoq
pitsaasumik ilinniartitsisar-
nissami aningaasaliissuteqar-
nissaq pisariaqartoq, taman-
nalu anguneqarsinnaanngilaq
meeqqat atuarfiat ingerlal-
luanngippat. Taamaattumik
isumaqanngilanga tamanna
akerlerineqassasoq.
Misilittakkat
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Lise Lennert naggataagut
oqarpoq ilisimasamik sumil-
luunniit pisunik pissarsinis-
saq pisariaqartoq. Soorunami
nammineq kukkussutivut
ilinniutigissavavut, aammali
allat misilittagaasa ilinniuti-
ginissaat eqqumaffigisaria-
qarlugu. Taamaattumik nu-
nani tamani atuarfmnik iluar-
sartuussisartut pissutsinik ili-
simasaqarluartut atassuteqar-
figisarpavut.
(JB) - Landsstyremedlem
Lise Lennert er fuld af for-
håbninger til den kommende
folkeskolereform. Den gamle
har hun ikke meget tilovers
for. I hvert fald ikke princip-
pet om, at eleverne skulle
fyldes med viden næsten fra
starten.
- Intentionerne med den
sidste forordning var, at fol-
keskolen skulle have et fag-
ligt løft, fortæller Lise Len-
nert til AG. - Men det blev en
ren fadæse.
Lise Lennert har ikke
glemt, hvordan det var at sid-
de med ansvaret for en skole.
- Meningen med indslus-
ningsårene i de første tre
skoleår er, at eleverne skal
lære skolemiljøet at kende,
siger hun. - De skal falde til
og blive trygge, blandt andet
ved at have samme lærere.
Men så skulle der pludselig
resultater på bordet, og nu er
det kun 1.-klasserne, der
slipper for decideret under-
visning.
Lise Lennert mener, at de
er et tab, at de kreative fag
prioriteres dårligere, og hun
vil gøre sit for, at der bliver
rådet bod på det i den nye
forordning.
- Eleverne skal i enhver
forstand placeres i centrum
af skolen, forklarer Lise Len-
nert, og hun vil samtidig give
dem redskaber, så de ikke
falder fra ved første praktik.
De unge skal rustes
Landsstyremedlemmet me-
ner, at det er nødvendigt at
komme forkælelsen til livs.
Der skal stilles krav i skolen,
og har man svært ved at ind-
fri dem, må man tage en
ekstra tørn.
Det skal ikke forstås så-
dan, at Lise Lennert har en
færdig mening om, hvordan
den grønlandske skole skal
være. Hun lægger stor vægt
på, at forældrene er med i
billedet på mange niveauer.
Skolen kommer nemlig
aldrig til at fungere ordent-
ligt, før forældrene går hel-
hjertet ind for børnenes sko-
legang og interesserer sig for
kontakten med skolen.
- Vi skal vide, hvad foræl-
drene synes er vigtigt i ud-
viklingen af en god skole.
Hvad skal den primære
opgave være?
- Den del af den gamle
reform, der handlede om
skolebestyrelserne, er helt
rigtig, mener Lise Lennert. -
Her har forældrene mulighed
for stor indflydelse på under-
visningen, som jeg mener, de
skal gå mere aktivt ind i.
Forældrene kan bruges me-
get mere i skolen.
Kritik af forældrene
Overfor AG’s medarbejdere
rettede Lise Lennert en kraf-
tigt kritik af forældrene til
skoleelever.
- Der er en god »yngelple-
je« i starten, som Lise Len-
nert udtrykker det. - Og der-
for er der ingen problemer i
begyndelsen. Men forældre-
ne slipper børnene alt, alt for
tidligt og lader dem sejle
deres egen sø. Og i konfir-
mationsalderen er det for
sent at give sig til at rette på
alle de mangler og forsøm-
melser, det medfører.
Lise Lennert mener, at tin-
gene kan være meget andere-
des, end de er. Det er ikke
sikkert, der skal lægges så
stor vægt på afslutningsprø-
verne i de store klasser. I alt
fald ikke, hvis man kan etab-
lere et godt system af test-
prøver undervejs, som giver
et fingerpeg om, hvor elever-
ne står.
-1 sit forsøg på at nå måle-
lige resultater foreskrev den
sidste skolereform en deling
af eleverne i en a- og en u-
linie, siger Lise Lennert. -
Men det har skabt sociale
problemer og er i virkelighe-
den blevet til en uønsket
klassedeling. Eller vi kan
sige, at eleverne allerede tid-
ligt skal deles i et a-hold og
et b-hold.
Sproget
Landsstyremedlem Lise Len-
nert mener også, vi bliver
nødt til at »skyde nogle helli-
ge køer«.
- Vi har været så forhippet
på at gøre skolen grønlandsk
for enhver pris, og en del af
prisen er nu, at færdigheder-
ne i dansk er blevet så ringe,
at det går ud over videreud-
dannelsesmulighederne.
- Det er efterskole-succes-
sen et tydeligt bevis på, me-
ner Lise Lennert. - Den store
interesse for efterskolerne i
Danmark skyldes naturligvis,
at eleverne og deres forældre
ønsker, at de unge bliver
bedre til dansk.
Lise Lennert fortæller om
en vejlederuddannelse, som
hun finder utrolig vigtig. Det
er en ting, der vil blive gjort
meget ud af i arbejdet med
den kommende skolereform.
- Tror du, der er politisk
vilje til at afsætte flere midler
til en god grønlandsk skole?
- Ja, det mener jeg helt
bestemt, svarer Lise Lennert.
- Og hvis ikke der kan skaf-
fes flere penge - ja, så må vi
flytte nogle.
- Ingen er jo uenige om, at
der skal satses - både rigtigt
og meget - på dette område.
Både grønlandsk, dansk og
international rådgivning pe-
ger på, at det er en økono-
misk nødvendighed at skabe
et godt uddannelsessystem,
og det fungerer ikke uden en
god folkeskole. Så jeg kan
ikke forestille mig at møde
modstand på det felt.
Erfaringer
Landsstyremedlem Lise Len-
nert siger til sidst, at det er
vigtigt, at vi trækker på eks-
pertisen, hvor den er. Vi skal
naturligvis lære af vore egne
fejl, men må være smarte
nok til også at høste af andres
erfaringer. Derfor har vi kon-
takt med internationale sko-
lereformfolk, som virkelig
ved noget om disse forhold.
ASS./ FOTO: AG