Atuagagdliutit - 03.06.1999, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 3. JUNI 1999 • 11
Meeqqanik atomerluisamermik
akiuinianermi atuagaq mikisoq
Meeqqat Ulluanni atuagaq Paarisamit, Red Barnet-imit
Isumaginninnermullu Pisortaqarfimmit
saqqummersinneqartoq
(PM) - Meeqqat Ulluanni 1.
juni atuagaaraq saqqummer-
sinneqarpoq, meeqqat ki-
nguaassiuutitigut atornerlun-
neqartarnerata pitsaaliorne-
qameranni sulinermi atugas-
saq.
Atuagaaraq ateqarpoq
»Isertuussaqarpunga«, Paari-
samit saqqummersinneqarlu-
ni, tamatumani suleqatigalu-
git Isumaginninnermut Sulif-
feqarnermullu Pisortaqarfik
kiisalu Red Barnet. Atua-
gaaqqami saaffigineqarput
meqqat pingasuniit arfinilin-
nut ukiullit, atuagaaqqanillu
pingasuusussanit siullersaal-
luni. Saqqummersinneqar-
tussani tullerni saaffigine-
qassapput 7-12-inik aamma
13-18-inik ukiullit.
Paarisami fuldmægtigi
Kirsten Peilmann AG-mut
oqarpoq, eqqarsaatigineqar-
toq atuagaaraq atorneqassa-
soq angajoqqaanit, perorsaa-
sunit inersimasunillu allanit,
meeqqanik ajornartorsiutilin-
nik oqaloqatiginninnermi.
Atuagaaraq oqaluttuaarar-
taqarpoq pingasunik, »Iffior-
filiameq«, »Pinnguartarfim-
mi« aamma »Marti Jaakulu«.
Tamarmik oqaluttuarput
meeqqanik atornerluinermik
kinguneqartussanik, meeraq
nammineq allalluunniit aku-
liussimanngitsuuppata.
Atuakkiortuuvoq Hanne
Kvist, titartagartalersuisuul-
luni Hans Færch.
Naaggaarneq ilinniaruk
Atuagaaqqami oqariartuut
erseqqilluinnartoq tassa mee-
raq itigartitsinissamut pigin-
naatitaammat. Timini nam-
mineq oqartussaaffigaa, iner-
simasullu killilersinnaallugit.
Kikkut tamarmik nalun-
ngilaat ajornartorsiut qanoq
annertutigisoq, atuagaaqqa-
nillu saqqummersitsinermut
pissutaasut ilagaat inatsisar-
tut politikikkut anguniarmas-
suk meeqqanik kinguaas-
siuutitigut atornerluisamerup
unitsinneqamissaa.
Meeqqat atuartut peqqis-
susaannik misissuinermi ki-
sitsisit takutippaat meeqqat
11- 17-inik ukiullit atoqa-
teqarnissamut pinngitsaali-
neqartarsimasut.
Kinguneri
Misissuinermi tassani aam-
ma erserpoq kinguaassiuuti-
tigut atornerluinerit kingune-
qarsinnaasut imminornissa-
mik eqqarsaateqalernermut.
Nalinginnaasumillu ilisima-
neqarpoq meeqqat inuusut-
tuaqqallu kinguaassiuutitigut
atornerlunneqarsimasut i-
nuunerminni tarnikkut inoo-
qataanermilu ajomartorsiute-
qartartut.
Atuagaaraq 5000-inngor-
lugu saqqummersinneqar-
poq, ungasinngitsukkullu nu-
nami tamarmi ulluunerani
paaqqinnittarfinnut aamma
ulloq unnuarlu paaqqinnittar-
finnut tamanut nassiussuun-
neqalissalluni. Soqutiginnit-
tullu allat Paarisamut ake-
qanngitsumik piniarsinnaa- .
vaat.
Kinguaassiuutitigut ator-
nerluisarnerup pitsaaliorne-
qarnissaa pillugu siuller-
meerluni saqqummersitsiso-
qarpoq, tamatumani saaffigi-
neqarlutik meeqqat minner-
paat.
Pixi-bog i kampen mod
seksuelle overgreb på børn
Bogen udgives på den Internationale børnedag af
Paarisa, Red Barnet og Socialdirektoratet
(PM) - På den internationale
børnedag den 1. juni blev der
udgivet en pixi-bog, der skal
bruges i arbejdet omkring
forebyggelse af seksuelle
overgreb på børn.
Bogen har titlen »Jeg har
en hemmelighed«, og udgi-
ves af Paarisa i samarbejde
med Direktoratet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmar-
ked samt Red Barnet. Bogen
henvender sig til børn i alde-
ren tre til seks år, og er den
første i en serie på i alt tre. De
næste udgivelser er målrettet
7-12 årige og 13-18 årige.
Fuldmægtig i Paarisa Kir-
sten Peilmann siger til AG, at
pixi-bogen er tænkt som et
redskab for forældre, pæda-
goger og andre voksne til at
komme i snak med barnet
omkring dette problem.
Bogen indeholder tre små
historier »På vej til bageren«,
»På legepladsen« og »Mar-
kus og Tomas«. Alle tre
historier handler om episoder
der kunne have ført til seksu-
elle overgreb, hvis ikke bar-
net selv eller andre havde
grebet ind.
Teksten er skevet af Hanne
Kvist, mens Hans Færch har
illustreret bogen.
Lære at sige nej
Det meget klare budskab i
bogen er, at barnet har ret til at
sige nej. Det bestemmer over
sin egen krop, og kan sætte
grænser også overfor voksne.
Det er alle bekendt, at pro-
blemet er meget udbredt, og
udgivelsen af pixi-bøgerne
er et led i at opfylde landstin-
gets politiske målsætning
om, at seksuelle overgreb på
børn skal stoppes.
I en landsdækkende under-
søgelse om skolebørns sund-
hedsadfærd viste tallene, at
der var et betydeligt antal børn
mellem 11 og 17 år, der har
været tvunget til at dyrke sex.
Følger af seksuelle
overgreb
Den samme undersøgelse
viser også, at seksuelle
overgreb kan føre til selv-
mordstanker. Det er også
almindelig kendt, at børn og
unge der udsættes for seksu-
el udnyttelse kan risikere at
få et livsforløb præget af psy-
kiske og sociale problemer.
Der er trykt 5000 eksem-
plarer af bogen, og den vil i
den nærmeste fremtid blive
sendt ud til alle dag-og døg-
ninstitutioner i hele landet.
Interesserede kan også re-
kverere den gratis fra Paarisa.
Det er første gang der ud-
gives materiale på grønlandsk
om forebyggelse af seksuelle
overgreb, hvor målgruppen er
de helt små børn.
»Isertuussaqarpunga« meeqqanut minnernut
naatsorsuussaavoq.
»Jeg har en hemmelighed« henvender sig til børn i
alderen tre til seks år.
Nuummi angajoqqaat ujartorpaat kommune meeqqaminnut sunik pilersaaruteqarnersoq.
Forældre i Nuuk efterlyser en plan for, hvad kommunen vil gøre på børneområdet.
Paaqqinniffissaaleqineq
akeneriniameqarpoq
Ukiuni kingullerni tallimani paaqqinnittarfimmik
sanasoqarsimanngilaq
NUUK (PM) - Kalaallit Nu-
naanni illoqarfiit pingaamer-
saanni ulluunerani paaqqinnit-
tarfinnik amigaateqameq Meeq-
qat Ulluanni angajoqqaat 200-t
missaasa Nuummi angalaarlu-
tik akerliuniarfigaat. Asser-suu-
tigalugu meeqqat ukioqanngit-
suniit marluk tikillugit ukiullit
653-it 376-inik inissaqarput, i-
nissamillu utaqqineq ukiunik
marlunnik sivisussuseqartarpoq.
Akerliussutsimik takutitsi-
sut isumaqatiginngilaat kom-
muni »Ukiup Kommunea-
tut« nersornaaserneqarmat,
meeqqat taama amerlatigisut
paaqqinnittarfinni inissanik
utaqqitillugit, meeqqallu 9-
1 O-nik ukiullit kommunep
sunngiffimmi sammisassa-
qartitsiviani inissaqartinne-
qanngimmata, taamalu im-
minnut paarisariaqarlutik.
- Ullumikkut allatut ajor-
nartumik paaqqinnittartuni
»akuerineqanngitsuni« paaq-
qinnitsitsinermut qaammam-
mut 2.500 koruunit atome-
qartariaqartarput, qularnaar-
nagu meeqqat eqqortumik
sammisassaqartinneqamersut.
Aanaat akerliusut
Junip aallaqqaataani anaanat
kisimik akerliussutsimik ta-
kutitsinngillat. Ingerlaaqa-
taapput aamma aanaat allallu
illersuisut.
- Imerniartarfiit amerliga-
luttuinnartut illoqarfimmi sa-
naneqartalerput, ukiunili ki-
ngullerni tallimani paaqqin-
nittarfimmik sanasoqarsi-
manngilaq. Naak ukiumut
Nuummi meeqqat 200 aam-
ma 300 akornanni amerlati-
gisut inunngortaraluartut.
- Nuup qeqqata sanaartor-
figineqarnissaa kommunep
pilersaarusiorsimavaa, ua-
gulli amigaatigaarput kom-
munep meeqqatsinnut piler-
saarusiomissaa.
Apeqqutit
Borgemsterip siullertut tul-
lersortaata Per Berthelsen-ip
akerliussutsimik takutitsisut
apeqqutaat imaaliallaannaq
akisinnaanngilai. Apeqqutit
allaganngorlugit saqqummi-
unneqarnissaat piumavaa,
ajornartorsiutit assigiinngit-
sut peqqissaartumik misis-
sorsinnaajumallugit.
Ukiuni kingullerni tallima-
ni Nuummi ulluunerani
paaqqinnittarfinnik sanaso-
qarsimanngineranut pissu-
taasut ilaattut oqaatigaa,
paaqqinnittarfinnik sananer-
mi kommune kisimi aningaa-
saliissuteqameq ajormat.
- Sanaartornermi aningaa-
sartuutit kommunemit nam-
minersornerullutillu oqartus-
sanit avinneqartarput, taa-
maattumik pilersaarutit al-
lanngortinnissaat pisariaqar-
simavoq, sanaartugassanut
pilersaarutaareersunut nam-
minersornerullutik oqartus-
sat aningaasanik akuersissu-
teqarsimanngimmata.
Akerliussutsimik takutitsi-
sunut borgmesteriugallartup
oqaatigaa, sunngiffimmi
sammisassaqartitsivik meeq-
qanut 100-nut inissalik aap-
paagu Kangillinnguani am-
marneqassasoq. Ukiunilu qa-
ninnerni meeqqanut assigiin-
ngitsunik ukiulinnut paaq-
qinnittarfissap sananeqarnis-
saa pilersaarutaasoq.
Demonstrerer mod manglende
pasningsmuligheder
Der er ikke bygget en daginstitution de sidste fem år
NUUK(PM) - Omkring 200
forældre i Nuuk brugte den
internationale børnedag til at
demonstrere imod manglen
på daginstitutionspladser i
Grønlands Hovedstad. For
eksempel er der 376 pladser
til 653 børn i alderen 0 til 2 år,
og ventetiden er oppe på to år.
Demonstranterne var ikke
enige i, at kommunen havde
gjort sig fortjent til at blive
udpeget som ȁrets Kom-
mune«, når så mange børn
står på venteliste til en plads
i en daginstitution, og når 9-
10 årige børn afvises fra den
kommunale fritidsordning,
så de må passe sig selv efter
skoletid.
- I dag er man nødt til at
betale op til 2.500 kroner for
»sort dagpleje« uden man har
sikkerhed for, at børnene bli-
ver aktiveret på forsvarlig vis
Bedstemodre
demonstrerede
Det var ikke alene forældre
der demonstrerede denne
kolde første juni. Der var
også bedsteforældre og andre
sympatisører.
- Der åbnes flere og flere
værtshuse i byen, mens der
ikke har været bygget en ny
daginstitution de sidste fem
år. Dette til trods for, at der
fødes mellem 200 og 300
børn i Nuuk hvert år.
- Kommunen har fået ud-
arbejdet en byplan for Nuuks
bymidte, vi savner en plan
for, hvad kommunen vil gøre
for vores børn.
Spørgsmål på skrift
Første viceborgmester Per
Berthelsen, Siumut, kunne
ikke på stående fod svare på
alle de spørgsmål som de-
monstranterne stillede kom-
munen. Han ville gerne have
spørgsmålene på skrift, så han
kunne undersøge de forskelli-
ge problemstillinger grundigt.
Som noget af årsagen til, at
Nuup Kommunea ikke har
bygget daginstitutioner de
sidste fem år, nævnte han, at
det ikke er kommunen alene,
der har ansvaret for at finan-
siere byggeriet.
- Byggeomkostningerne
deles mellem hjemmestyret
og kommunen, så det har
været nødvendigt at ændre
på planerne, når hjemmesty-
ret ikke har kunnet bevilge
penge til allerede planlagte
byggerier.
Den fungerende borgme-
ster kunne dog oplyse over-
for demonstranterne, at der
til næste år vil blive åbnet et
fritidshjem i Kangillinnguit
med plads til 100 børn. Der
er ligeledes planer om at
bygge en aldersintegreret
institution i de nærmeste år.
ASS./ FOTO: AG