Atuagagdliutit - 10.06.1999, Qupperneq 2
2 • TORSDAG 10. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
UNGASINNGITSUKKUT maani al-
laaseraarput aktietigut ingerlatsivinnut
namminersornerusunit pigineqartunut
siulersuisuinut siulittaasussanik pikko-
rissunik toqqaasameq pineqameq ajor-
toq. Siulittaasunngortinneqartarput poli-
tikikkut »akissarsisinneqartariaqartut«
partimut ilaasortat imaluunniit naalak-
kersuinikkut suleqatigisat. Taamatullu
atorfeqameq piumaneqarluartarpoq ani-
ngaasarissarfiulluarmat.
Tamaanngali killiinnassanngilagut.
Quppernerup tullia qiviaannartariaqar-
poq paasissagaanni politikerit akomanni
kammalaatigiipalaartameq suli annertu-
nerusoq, namminersomerusut ingerlat-
siviini siulersuisuni atorfiit inuttaleme-
qamissaanni.
Inuussutissarsiornermut Pisortaqar-
fimmi isumaqartoqarpoq pisortaqarfik
ima angitigilersimasoq, taamaalilluni
sulineq oqilisarneqartariaqarluni. Ta-
mannalu misissorneqartariaqarpoq, taa-
ma isumaqartoqarpoq. Taava pisariaqar-
poq siunnersuisartumik atorfinitsitsineq,
pisortaqarfimmi pissutsinik ilisi-ma-
saqarluartumik. Inuk paasiniaasin-
naavoq nalilersuisinnaasorlu pisortaqar-
fik avinneqassanersoq Inuussutissanut
Pisortaqarfimmut aamma Inuussutissar-
siomermut Pisortaqarfimmut, imaluun-
niit pisortaqarfik avinneqarani inger-
laannassanersoq.
Inuk pineqartoq assersuutigalugu ate-
qarsinnaavoq Paaviaaraq Heilmann-
imik.
Uani sammissanngilarput Paaviaaraq
Heilmann-ip piginnaassusia imaluunniit
paasiniaallaqqissusia. Sammissavarpulli
Paaviaaraq Heilmann-ip atorfinitsin-
neqameranut atatillugu paasiniaanissap
qulamaameqamera naapertuilluameru-
nersoq. Naapertuilluameq qulamaame-
qarsimanersoq tamatumani naalakker-
suisunut ilaasortaasimasoq pisortaqar-
fimmi sulinermik paasiniaatinneqassa-
nersoq misissuissanersorlu, nammineq
politikikkut akisussaaffigisimasamini.
Qaammatit marlussuit matuma sioma
Paaviaaraq Heilmann-ip Inuussutissar-
siomermut Pisortaqarfik qimappaa.
INUUSSUTISSARSIORNERMUT PI-
SORTAQARFIMMI sulisut qisuariar-
nerat paasineqarluarsinnaavoq. Eqqu-
miigineqassanngilaq sulisut isumaqar-
mata tupaallannartoq naalakkersuisunut
ilaasortaasimasoq pisortaqarfimmik
ukiuni arlalinni akisussaaffigisimasa-
minik misissuisinneqassammat. Tupi-
gineqassanngilarlu sulisut ersissutigim-
massuk akerleriinneq pilersinnaasoq,
siunnersuisartoq sulisunut ataasiakkaa-
nut saaffiginnilluni paasiniaappat suli-
nerup isornartorsiorneqarsinnaanera
paasiniarlugu, naalakkersuisuunermi
nalaani aallartissimasani.
Pisortaqarfimmi sulisut pisortaqarfim-
mi pisortanut allakkaminni ajunngit-
sumik allapput, sulisut ataasiakkaat
siunnersuisartumut isornartorsiorlutik
oqaaseqassappata akerleriinneq piler-
sinnaasoq, tassami taassuma naalakker-
suisuusimasup aalajangersimammagu
sulineq qanoq ingerlanneqassanersoq.
Pissutsit akuersaaneqarsinnaanngillu-
innarput erseqqissumillu nassuiameqar-
sinnaanatik - tamatumani pineqarpat
Paaviaaraq Heilmann nalunaarusiussap-
pat akuer-saartumik pisortaqarfik mar-
lunnut avinneqassasoq, taamalu marlun-
nik pisortaqalerluni, taamalu pisortaqar-
fimmi atorfimmut nutaamut pilersin-
neqartumut pisortassatut qinnuteqarlu-
ni.
Namminersomerusuni siunnersuisar-
tut amerlasoorpassuupput, taamaallaat
atorfinitsinneqarsimasut partiimut ilaa-
sortaanertik pissutigalugu. Atorfinitsitsi-
nerit isomartorsioruminaatsut inummut
tunngavallaamerat pissutigalugu. Paavi-
aaraq Heilmann-imilli Inuussutissarsi-
omerut Pisortaqarfimmi siunnersusiar-
tutut atorfinitsitsineq ingasappallaaqaaq.
ILUMOORPORLU Paaviaaraq Heil-
mann Inuussutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmi pissutsinik ilisimasaqarluas-
sammat. Tamatumani piginnaassusia al-
lanit ajunnginneruvoq. Partiimilu oqar-
tussaanerit kisimik isumaqatigissavaat
naammaginarsinnaammat pisortaqar-
fimmi pisortaasimasoq misissuissam-
mat pisortaqarfimmi sulineq manna ti-
killugu ajunngitsumik ingerlasimaner-
soq.
Kialuunniillu, partiimi oqartussaanerit
eqqarsaatiginagit, isumaqatigisinnaan-
ngilaa nuanninngimmat atorfimmut qin-
nuteqarsinnaasoq tassaammat atorfim-
mik pilersitsinissaq pisariaqarnersoq
misissuisussaq.
Tupigisassaanngilaq Inuussutissarsi-
omermut Pisortaqarfimmi sulisut taa-
matut atorfinitsitsinermut naammagit-
taalliormata. Taamatut naammagittaalli-
orneq siunnersuisumut atorfinitsinne-
qartumut sulinermik oqilisaassisinnaan-
ngitsoq. Sulisullu atorfinitsinneqartutut
al latut tikilluaqqusilluamissamik neri-
orsuigaluarpataluunniit.
Politikerit akomanni kammalaatigiin-
niapalaartarneq unitsinneqartariaqar-
poq. Paaviaaraq Heilmann-ilu pisorta-
qarfimmi pisortaaffigisimasamini misis-
suinissamut piginnaassuseqarluaruni
sapissanngilaa taama soqutiginartigisu-
mik allamik suliffissarsiomissani, soqu-
tigisat aporaaffiginngisaanni, Inuussu-
tissarsiomermut Pisortaqarfimmi siun-
nersuisutut sulinermi soqutigisat apo-
raannissaat erseqqilluinnarmat.
Kammerateri blandt politikere
DET ER IKKE lang tid siden vi på den-
ne plads skrev, at valget af formænd
eller medlemmer til de hjemmestyreeje-
de selskabers bestyrelser ikke handler
om at finde dygtige mænd eller kvinder
til posterne. Posterne uddeles nemlig
som politiske præmier til folk i partiet
eller til koalitionspartneren. Og det er
attraktive jobs med gode penge i.
Men det stopper ikke her. Man skal
blot kaste blikket på næste side for at
konstatere, at kammerateriet blandt
politikerne går endnu videre end til
besættelser af poster i de hjemmestyree-
jede selskaber.
I Direktoratet for Erhverv er man nået
frem til, at direktoratet er blevet for
stort, og at man ønsker at få lettet
arbejdsgangen. Et faktum, der bør
undersøges, mener man. Og hvad er
mere naturligt end at ansætte en konsu-
lent, der meget indgående har kendskab
til forholdene i direktoratet. En person,
der kan analyserere og vurdere om
direktoratet skal deles i et Fødevarerdi-
rektorat og et Erhvervsdirektorat, eller
om man skal fastholde ét direktorat.
En person, der for eksempel hedder
Paaviaaraq Heilmann.
Vi skal ikke på denne plads vurdere
Paaviaaraq Heilmanns faglige kvalifika-
tioner eller analytiske evner. Vi vil alene
beskæftige os med, hvorvidt objektivite-
ten i analysen er sikret gennem ansæt-
telse af Paaviaaraq Heilmann. Hvorvidt
objektiviteten er sikret ved at ansætte
det tidligere landsstyremedlem for
området til at analysere og kulegrave
arbejdsgangene i det direktorat, som han
selv netop har haft det poltiske og der-
med også det praktiske ansvar for. Det
er ikke mere end et par måneder siden
Paaviaaraq Heilmann forlod stillingen
som landsstyremedlem for Direktoratet
for Erhverv.
REAKTIONEN FRA medarbejderne i
Direktoratet for Erhverv er forståelig.
Der er ikke noget at sige til, at medarbej-
derne finder dét* forbavsende, at et tidli-
gere landsstyremedlem skal undersøge
det direktorat han i en årrække selv har
haft ansvaret for. Og der er intet mærke-
ligt i, at medarbejderne er bange for den
konflikt, der kan opstå, når konsulenten
henvender sig til de enkelte medarbejde-
re for at høre kritik af den arbejdsgang,
han selv i sin tid har sat igang.
Medarbejderne i direktoratet udtryk-
ker sig meget pænt, når de i et brev til
ledelsen af direktoratet skriver, at det
potentielt kan indebære en konflikt for
de enkelte medarbejdere at udtale sig
kritisk til konsulenten om forhold, som
er foranlediget af beslutninger truffet af
denne som landsstyremedlem.
Situationen er ganske uacceptabel og
kan ikke forklares logisk - med mindre
det hele handler om, at Paaviaaraq Heil-
mann skal udarbejde en rapport, som
giver grønt lys for, at direktoratet bliver
delt op i to og dermed også med to
direktører, så han selv kan søge den
nyoprettede stilling for det nye direkto-
rat.
Der findes et utal af konsulenter i
hjemmestyret, som alene er ansat i stil-
lingerne med partibogen som kvalifika-
tioner. Ansættelser, der er svære at kriti-
sere, fordi det bliver for personligt. Men
denne ansættelse af Paaviaaraq Heil-
mann som konsulent i direktoratet for
Erhverv, det er ganske enkelt at gå for
langt.
DET ER GANSKE vist rigtigt, at Paav-
iaaraq Heilmann må kende Direktoratet
for Erhverv ganske indgående. På den
led er hans kvalifikationer uden side-
stykke. Men ingen andre end partipam-
pere kan vel være uenig i, at det er uhel-
digt, at direktoratets tidligere chef skal
undersøge om arbejdet i direktoratet
hidtil er foregået korrekt.
Ingen, bortset fra partipampere, kan
vel heller ikke være uenige i det uheldi-
ge i, at en potentiel ansøger til en stil-
ling, skal undersøge om stillingen er
nødvendig.
Der er intet underligt i, at personalet i
Direktoratet for Erhverv protesterer
over denne ansættelse. En protest, som
vel i sig selv heller ikke kan gøre arbej-
det nemt for den netop ansatte konsu-
lent. Heller ikke selvom personalet har
lovet at tage imod ham som enhver
anden, der er blevet nyansat.
Pamperiet blandt politikere må stop-
pe. Hvis Paaviaaraq Heilmann er kvali-
ficeret nok til at kulegrave det direkto-
rat, han tidligere var chef for, burde det
ikke være svært for ham at finde et
andet lige så interessant job, hvor der
ikke er interessekonflikter, som der klart
er i jobbet som konsulent for Direktora-
tet for Erhverv.