Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Qupperneq 2
2 • TORSDAG 10. JUNI 1999 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 UNGASINNGITSUKKUT maani al- laaseraarput aktietigut ingerlatsivinnut namminersornerusunit pigineqartunut siulersuisuinut siulittaasussanik pikko- rissunik toqqaasameq pineqameq ajor- toq. Siulittaasunngortinneqartarput poli- tikikkut »akissarsisinneqartariaqartut« partimut ilaasortat imaluunniit naalak- kersuinikkut suleqatigisat. Taamatullu atorfeqameq piumaneqarluartarpoq ani- ngaasarissarfiulluarmat. Tamaanngali killiinnassanngilagut. Quppernerup tullia qiviaannartariaqar- poq paasissagaanni politikerit akomanni kammalaatigiipalaartameq suli annertu- nerusoq, namminersomerusut ingerlat- siviini siulersuisuni atorfiit inuttaleme- qamissaanni. Inuussutissarsiornermut Pisortaqar- fimmi isumaqartoqarpoq pisortaqarfik ima angitigilersimasoq, taamaalilluni sulineq oqilisarneqartariaqarluni. Ta- mannalu misissorneqartariaqarpoq, taa- ma isumaqartoqarpoq. Taava pisariaqar- poq siunnersuisartumik atorfinitsitsineq, pisortaqarfimmi pissutsinik ilisi-ma- saqarluartumik. Inuk paasiniaasin- naavoq nalilersuisinnaasorlu pisortaqar- fik avinneqassanersoq Inuussutissanut Pisortaqarfimmut aamma Inuussutissar- siomermut Pisortaqarfimmut, imaluun- niit pisortaqarfik avinneqarani inger- laannassanersoq. Inuk pineqartoq assersuutigalugu ate- qarsinnaavoq Paaviaaraq Heilmann- imik. Uani sammissanngilarput Paaviaaraq Heilmann-ip piginnaassusia imaluunniit paasiniaallaqqissusia. Sammissavarpulli Paaviaaraq Heilmann-ip atorfinitsin- neqameranut atatillugu paasiniaanissap qulamaameqamera naapertuilluameru- nersoq. Naapertuilluameq qulamaame- qarsimanersoq tamatumani naalakker- suisunut ilaasortaasimasoq pisortaqar- fimmi sulinermik paasiniaatinneqassa- nersoq misissuissanersorlu, nammineq politikikkut akisussaaffigisimasamini. Qaammatit marlussuit matuma sioma Paaviaaraq Heilmann-ip Inuussutissar- siomermut Pisortaqarfik qimappaa. INUUSSUTISSARSIORNERMUT PI- SORTAQARFIMMI sulisut qisuariar- nerat paasineqarluarsinnaavoq. Eqqu- miigineqassanngilaq sulisut isumaqar- mata tupaallannartoq naalakkersuisunut ilaasortaasimasoq pisortaqarfimmik ukiuni arlalinni akisussaaffigisimasa- minik misissuisinneqassammat. Tupi- gineqassanngilarlu sulisut ersissutigim- massuk akerleriinneq pilersinnaasoq, siunnersuisartoq sulisunut ataasiakkaa- nut saaffiginnilluni paasiniaappat suli- nerup isornartorsiorneqarsinnaanera paasiniarlugu, naalakkersuisuunermi nalaani aallartissimasani. Pisortaqarfimmi sulisut pisortaqarfim- mi pisortanut allakkaminni ajunngit- sumik allapput, sulisut ataasiakkaat siunnersuisartumut isornartorsiorlutik oqaaseqassappata akerleriinneq piler- sinnaasoq, tassami taassuma naalakker- suisuusimasup aalajangersimammagu sulineq qanoq ingerlanneqassanersoq. Pissutsit akuersaaneqarsinnaanngillu- innarput erseqqissumillu nassuiameqar- sinnaanatik - tamatumani pineqarpat Paaviaaraq Heilmann nalunaarusiussap- pat akuer-saartumik pisortaqarfik mar- lunnut avinneqassasoq, taamalu marlun- nik pisortaqalerluni, taamalu pisortaqar- fimmi atorfimmut nutaamut pilersin- neqartumut pisortassatut qinnuteqarlu- ni. Namminersomerusuni siunnersuisar- tut amerlasoorpassuupput, taamaallaat atorfinitsinneqarsimasut partiimut ilaa- sortaanertik pissutigalugu. Atorfinitsitsi- nerit isomartorsioruminaatsut inummut tunngavallaamerat pissutigalugu. Paavi- aaraq Heilmann-imilli Inuussutissarsi- omerut Pisortaqarfimmi siunnersusiar- tutut atorfinitsitsineq ingasappallaaqaaq. ILUMOORPORLU Paaviaaraq Heil- mann Inuussutissarsiornermut Pisorta- qarfimmi pissutsinik ilisimasaqarluas- sammat. Tamatumani piginnaassusia al- lanit ajunnginneruvoq. Partiimilu oqar- tussaanerit kisimik isumaqatigissavaat naammaginarsinnaammat pisortaqar- fimmi pisortaasimasoq misissuissam- mat pisortaqarfimmi sulineq manna ti- killugu ajunngitsumik ingerlasimaner- soq. Kialuunniillu, partiimi oqartussaanerit eqqarsaatiginagit, isumaqatigisinnaan- ngilaa nuanninngimmat atorfimmut qin- nuteqarsinnaasoq tassaammat atorfim- mik pilersitsinissaq pisariaqarnersoq misissuisussaq. Tupigisassaanngilaq Inuussutissarsi- omermut Pisortaqarfimmi sulisut taa- matut atorfinitsitsinermut naammagit- taalliormata. Taamatut naammagittaalli- orneq siunnersuisumut atorfinitsinne- qartumut sulinermik oqilisaassisinnaan- ngitsoq. Sulisullu atorfinitsinneqartutut al latut tikilluaqqusilluamissamik neri- orsuigaluarpataluunniit. Politikerit akomanni kammalaatigiin- niapalaartarneq unitsinneqartariaqar- poq. Paaviaaraq Heilmann-ilu pisorta- qarfimmi pisortaaffigisimasamini misis- suinissamut piginnaassuseqarluaruni sapissanngilaa taama soqutiginartigisu- mik allamik suliffissarsiomissani, soqu- tigisat aporaaffiginngisaanni, Inuussu- tissarsiomermut Pisortaqarfimmi siun- nersuisutut sulinermi soqutigisat apo- raannissaat erseqqilluinnarmat. Kammerateri blandt politikere DET ER IKKE lang tid siden vi på den- ne plads skrev, at valget af formænd eller medlemmer til de hjemmestyreeje- de selskabers bestyrelser ikke handler om at finde dygtige mænd eller kvinder til posterne. Posterne uddeles nemlig som politiske præmier til folk i partiet eller til koalitionspartneren. Og det er attraktive jobs med gode penge i. Men det stopper ikke her. Man skal blot kaste blikket på næste side for at konstatere, at kammerateriet blandt politikerne går endnu videre end til besættelser af poster i de hjemmestyree- jede selskaber. I Direktoratet for Erhverv er man nået frem til, at direktoratet er blevet for stort, og at man ønsker at få lettet arbejdsgangen. Et faktum, der bør undersøges, mener man. Og hvad er mere naturligt end at ansætte en konsu- lent, der meget indgående har kendskab til forholdene i direktoratet. En person, der kan analyserere og vurdere om direktoratet skal deles i et Fødevarerdi- rektorat og et Erhvervsdirektorat, eller om man skal fastholde ét direktorat. En person, der for eksempel hedder Paaviaaraq Heilmann. Vi skal ikke på denne plads vurdere Paaviaaraq Heilmanns faglige kvalifika- tioner eller analytiske evner. Vi vil alene beskæftige os med, hvorvidt objektivite- ten i analysen er sikret gennem ansæt- telse af Paaviaaraq Heilmann. Hvorvidt objektiviteten er sikret ved at ansætte det tidligere landsstyremedlem for området til at analysere og kulegrave arbejdsgangene i det direktorat, som han selv netop har haft det poltiske og der- med også det praktiske ansvar for. Det er ikke mere end et par måneder siden Paaviaaraq Heilmann forlod stillingen som landsstyremedlem for Direktoratet for Erhverv. REAKTIONEN FRA medarbejderne i Direktoratet for Erhverv er forståelig. Der er ikke noget at sige til, at medarbej- derne finder dét* forbavsende, at et tidli- gere landsstyremedlem skal undersøge det direktorat han i en årrække selv har haft ansvaret for. Og der er intet mærke- ligt i, at medarbejderne er bange for den konflikt, der kan opstå, når konsulenten henvender sig til de enkelte medarbejde- re for at høre kritik af den arbejdsgang, han selv i sin tid har sat igang. Medarbejderne i direktoratet udtryk- ker sig meget pænt, når de i et brev til ledelsen af direktoratet skriver, at det potentielt kan indebære en konflikt for de enkelte medarbejdere at udtale sig kritisk til konsulenten om forhold, som er foranlediget af beslutninger truffet af denne som landsstyremedlem. Situationen er ganske uacceptabel og kan ikke forklares logisk - med mindre det hele handler om, at Paaviaaraq Heil- mann skal udarbejde en rapport, som giver grønt lys for, at direktoratet bliver delt op i to og dermed også med to direktører, så han selv kan søge den nyoprettede stilling for det nye direkto- rat. Der findes et utal af konsulenter i hjemmestyret, som alene er ansat i stil- lingerne med partibogen som kvalifika- tioner. Ansættelser, der er svære at kriti- sere, fordi det bliver for personligt. Men denne ansættelse af Paaviaaraq Heil- mann som konsulent i direktoratet for Erhverv, det er ganske enkelt at gå for langt. DET ER GANSKE vist rigtigt, at Paav- iaaraq Heilmann må kende Direktoratet for Erhverv ganske indgående. På den led er hans kvalifikationer uden side- stykke. Men ingen andre end partipam- pere kan vel være uenig i, at det er uhel- digt, at direktoratets tidligere chef skal undersøge om arbejdet i direktoratet hidtil er foregået korrekt. Ingen, bortset fra partipampere, kan vel heller ikke være uenige i det uheldi- ge i, at en potentiel ansøger til en stil- ling, skal undersøge om stillingen er nødvendig. Der er intet underligt i, at personalet i Direktoratet for Erhverv protesterer over denne ansættelse. En protest, som vel i sig selv heller ikke kan gøre arbej- det nemt for den netop ansatte konsu- lent. Heller ikke selvom personalet har lovet at tage imod ham som enhver anden, der er blevet nyansat. Pamperiet blandt politikere må stop- pe. Hvis Paaviaaraq Heilmann er kvali- ficeret nok til at kulegrave det direkto- rat, han tidligere var chef for, burde det ikke være svært for ham at finde et andet lige så interessant job, hvor der ikke er interessekonflikter, som der klart er i jobbet som konsulent for Direktora- tet for Erhverv.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.