Atuagagdliutit - 10.06.1999, Síða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. JUNI 1999-3
Naalakkersuisuusimasoq
attartoraat
- naalakkersuisuuffigisamini qaqiliisussatut,
paasiniassallugu pisortamik suli ataatsimik
pisariaqartitsisoqassanersoq
(EE) - Paaviaaraq Heilmann,
qaammatit pingasut matuma
siorna tikillugu aalisarner-
mut inuussutissarsiomermul-
lu naalakkersuisuusimasoq,
juni-p aallaqqaataanit qaam-
matini pingasuni siunnersor-
titut attartorneqarpoq, pisor-
taqarfigisimasamini misissu-
eqqissaartussatut.
Ilaatigut paasiniassavaa
pisortaqarfik avittariaqassa-
nersoq, nerisassanut pisorta-
qarfeqalerluni inuussutissar-
siornermullu pisortaqarfeqa-
lerluni. Taamaalissappat pi-
sortamik ataatsimik atorfinit-
sitsisoqartariaqassalluni.
Pisortaqarfimmi atorfillit
akerleraat naalakkersuisunut
ilaasortaasimasoq siunner-
sortitut attartomeqarmat. Su-
lisut ilisimatinneqanngillat,
misissuinissaq siunnersortis-
sarluunniit pillugit, aatsaat
Paaviaaraq Heilmann attar-
torneqarermat ilisimatinne-
qarput.
Arlalitsigut
assortuuttoqarpoq
Sulisut Inuussutissarsiorner-
mut Pisortaqarfimmut allak-
katigut uissuummissutigaat
naalakkersuisuusimasup
»nammineq« pisortaqarfim-
minik misissuinissaa.
- Ilimanarsinnaavoq nassa-
tarisinnaagaa sulisut ataasi-
akkaat siunnersortimut oqaa-
seqarnissamut nangaasut,
pissutsit siunnersortip naa-
lakkersuisuunerani aalaja-
ngiiffiusimasut isorisinnaa-
nagit, sulisut ataatsimiinne-
rannit imaqamiliami pisorta-
qarfiup aqutsisuinut nassiun-
neqarsimasumi.
Sulisuttaaq maluginiarsi-
mavaat pisortaqarfiup mar-
lunnut avissagaluarpat Paa-
viaaraq Heilmann pisortan-
ngorsinnaasutut taaneqarsi-
mammat.
- Taamaalilluni siunner-
sortitut inassutigisinnaavaa
pisortatut atorfiit ataatsimik
ilaneqassasut, kingornalu
nammineq atorfiniffigisin-
naallugu.
- Taamak kalluussineq
nuanniitsoqarsinnaavoq, pi-
ngaartumik Paaviaaraq Heil-
mannimut.
Attuumassuteqanngitsoq
Sulisut pisortaqarfiup misis-
suiffigineqamissaa akerlerin-
ngilaat. Taamaattorli attuum-
assuteqanngitsut siunnersui-
nermillu immikkut aqutsi-
nermik ilisimasalinnit misis-
suisoqartariaqarluni.
- Eqqarsaatigineqassaarlu
misissuisitap suliassanut,
ileqqorisanut, sueriaatsinut
inunnullu siumut isumme-
reersimannginnissaa.
Sulisut erseqqissarpaattaaq
suliat taamaattut ingerlatissa-
gaanni siunnersorti sulianut
piginnaasaqarlunilu ilisima-
saqartariaqarmat, suliamut
tunngasunik sakkussaqarlu-
arluni, misissuinerup tunnga-
vissaqarluarnissaa pitsaas-
suseqarnissaalu qulakkeemi-
arlugit.
Suliamut piumasaqaatit
Sulisuinnaat apeqquserpaat
siunnersortitut attartorne-
qartut taamaattumik suliak-
kerneqarnermini suliamut
qanoq ililluni piginnaasaqar-
finnik pissarsisimanersoq.
- Siunnersuisartutut sulif-
feqarfik suna sinnerlugu suli-
va, misissuinissamillu taa-
maattumik ingerlatsinissami-
nut suliatigut suut piginnaa-
saqarfigalugit tunngavigai,
sulisut apeqqutaasa ilagaat.
Maalaarutigaattaaq pisor-
taqarfimmi Suleqatigiinnis-
samut Ataatsimiititaliami su-
lisut sinniisaat misissuinis-
saq pillugu ulloq taanna su-
lisunik ataatsimiisitsisoqar-
mat sulisut sinneri ilisimatin-
neqarmata aatsaat ilisimatin-
neqarmat.
Atorfinitsitsineq
aammaloorli
Taamaaliornikkut suleqati-
giinnissamut ataatsimiititali-
aq suusupagineqarsimavoq.
Suleqatigiinnissamut ataatsi-
miititaliat pillugit nammi-
nersornerullutik oqartussat
kaajallaasitaanni allassima-
voq, pisortaqarfimmi sulia-
nut sulisunullu tunngasut pil-
lugit ataatsimiititaliaq pisor-
tanit ilisimatinneqassasoq,
isummanik siunnersuutinillu
paarlaasseqatigiinnissanut
periarfissaqartoqassalluni pi-
Paaviaaraq Heilmann
sortat aalajangemiamermin-
ni tunngavissaannut ilan-
ngunneqartussat. Pisimasumi
matumani tamanna malinne-
qarsimanngilaq.
Taamaattumik sulisut isu-
maqarput siunnersortimik a-
torfmitsitsinermi suliaq uteq-
qinneqartariaqartoq.
Inuussutissarsiornermut
pisortaqarfimmi suleqatigiin-
nissamut ataatsimiititaliaq
taamaalilluni siunnersorti-
mik misissuisitsinissamut si-
unertaq aallaqqaammulli i-
summanik siunnersuutinillu
saqqummiussinnissanut pe-
qataaqataaffigissallugu.
- Misissueqqissartoqamis-
saanik pisariaqartitsineq nal-
ilerneqarmat, tamatuma sa-
pinngisamik pitsaasuunissaa
kissaatigineqarpoq, kingu-
sinnerusukkut misissueqqit-
toqarnissaa naatsorsuutigine-
qanngimmat.
Tamatuma saniatigut i-
nuussutissarsiornermut pi-
sortaqarfimmi sulisut aarleq-
qutigaat, misissuinissami su-
liani maanna ingerlanneqar-
tuni immikkoortortani ataa-
siakkaani ajjornartorsiutinik
aaqqiinissamik aalajanger-
nissat nukingiunneqalersin-
naammata.
Skal kulegrave eget arbejde
Afgået landsstyremedlem er hyret til at kulegrave sit tidligere
landsstyreområde, for at finde ud af om der er behov for endnu en direktør
(EE) - Paaviaaraq Heilmann,
der var landsstyremedlem for
Direktoratet for Fiskeri og
Erhverv indtil for tre måne-
der siden, er fra første juni
hyret som konsulent i tre
måneder. I sin egenskab som
konsulent skal han analysere
sit tidligere direktorat.
Paaviaaraq Heilmann skal
blandt andet finde ud af, om
der er behov for en deling af
direktoratet, så der både bli-
ver et Fødevaredirektorat og
et Erhvervsdirektorat. Der-
ved bliver der mulighed for
at ansætte endnu en direktør.
Direktoratets personale
protesterer over, at et tidlige-
re landsstyremedlem er ble-
vet hyret som konsulent. Per-
sonalet blev nemlig ikke
informeret, hverken om un-
dersøgelsen, eller om den
konsulent, der er blevet
hyret, før Paaviaaraq Heil-
mann blev ansat.
Konflikt i flere led
I et brev til ledelsen for
Direktoratet for Erhverv
udtrykker personalet, forbav-
selse over, at et tidligere
landsstyremedlem skal un-
dersøge sit “eget” direktorat.
- Det kan potentielt inde-
bære en konflikt for de
enkelte medarbejdere at
udtale sig kritisk til konsu-
lenten om forhold, som er
foranlediget af beslutninger
truffet af denne som lands-
styremedlem, fremgår det af
et referat fra personalemødet,
der er sendt til ledelsen af
direktoratet.
Personalet har også be-
mærket, at Paaviaaraq Heil-
mann er nævnt som en mulig
direktør, såfremt direktoratet
deles i to.
- Derved kan han som kon-
sulent skulle anbefale en
direktørstilling, som han selv
derefter kan blive ansat i.
- Denne sammenhæng kan
blive uheldig, ikke mindst for
Paaviaaraq Heilmann selv,
mener personalet.
Saglig og uvildig
Personalet har ikke noget
imod en undersøgelse af
direktoratet. Men det skal
være en uvildig og professio-
nel organisationskonsulent,
der skal udføre arbejdet.
- Der skal også tages hen-
syn til, at denne person skal
være fri for eventuelle forud-
fattede holdninger til opga-
ver, rutiner, arbejdsgange og
personer.
Personalet pointerer også,
at gennemførelse af sådanne
opgaver som konsulent for-
udsætter faglig kompetence
og ekspertise, anvendelse af
faglige redskaber, som sikrer
analysens objektivitet og
kvalitet.
Faglige krav
De menige medarbejdere stil-
ler også spørgsmålstegn ved,
hvilken måde den hyrede kon-
sulent fagligt har kvalificeret
sig til den forelagte opgave.
- Hvilket konsulentfirma
repræsenterer han, og hvilke
faglige forudsætninger har
han for at gennemføre sådan
en undersøgelse, er ét af de
spørgsmål, medarbejderne
stiller.
De er også utilfreds med,
at medarbejderrepræsentan-
ten i direktoratets Samar-
bejdsudvalg først blev orien-
teret om undersøgelsen den
samme dag, som resten af
personalet blev informeret
under et personalemøde.
Ansættelse skal gå om
Det betyder, at samarbejds-
udvalget er blevet tilsidesat i
sagen. I hjemmestyrets cir-
kulære om samarbejdsudvalg
hedder det, at ledelsen skal
informere udvalget indenfor
direktoratets arbejds- og per-
sonaleforhold, så der er mu-
lighed for at udveksle syns-
punkter og forslag, der skal
indgå i grundlaget for ledel-
sens beslutninger. Det er
ikke blevet fulgt i denne sag.
Derfor mener personalet, at
hele processen om ansættelse
af en konsulent skal gå om.
Erhvervsdirektoratets Sam-
arbejdsudvalg kan så fra star-
ten være med til at udveksle
synspunkter og forslag til for-
målet for en konsulentunder-
søgelse.
- Da der vurderes at være
behov for en analyse, ønskes
denne at blive så god som
mulig, da der ikke kan for-
ventes foretaget en yderlige-
re analyse.
Desuden er medarbejderne
i erhvervsdirektoratet ængste-
lige over, at analysearbejdet
får opsættende virkning for
løsning af nogle aktuelle pro-
blemer i enkelte afdelinger.
Ittoqqortoormiini
aserfallatsaaliissaaq
1TTOQQORTOORMIIT
(TK) - Ittoqqortoormiit
Kommuneat aamma Inis-
siaatileqatigiiffik INI A/S
isumaqatigiissuteqarput
kommunep inissiaataanut
akisussaanermik INI A/S
tigusissasoq.
Anguniameqarpoq su-
leqatigiinneq aallartissa-
soq 1. januar 2000-imi,
siunissamilu innuttaasut
ineqarnerup tungaatigut
soqutigisaat INI A/S-ip
isumagissavai, ilanngul-
lugit ingerlatsineq aserfal-
latsaaliinerlu kommunep
inissiaataanik 50-inik.
Nalunaarsuineq
Piffissami aggersumi - u-
kiut nikinnissaasa tu-
ngaannut - piffissaq ator-
neqassaaq ineqarfiit qanoq
innerisa nalunaarsomeqar-
nerannut, taamaalilluni si-
unissami inissianik aser-
fallatsaaliinissaq pilersaa-
rusiorneqarsinnaaqqullu-
gu-
Suleqatigiinnermi ilan-
ngunneqassapput tekniki-
mut allaffissornermullu
tunngasut, taamaalilluni
nukissat pitsaanerpaamik
atorneqarsinnaaqqullugit.
Pilersitsineq
Suleqatigiinnissamut ata-
tillugu, taamalu suliaqar-
nerulemissaq eqqarsaati-
galugu, isumaqatigiissu-
tigineqarpoq INI A/S al-
laffeqarfimmini ilinniar-
tumik atorfinitsitsissasoq,
taannalu ukioq manna 1.
august inuttalerniarne-
qassaaq.
Tusagassiuutinut nalu-
naaruteqarnermi illua’tu-
ngeriit oqaatigaat suleqa-
tigiinnissap annertuumik
iluaqutaanissaa naatsor-
suutigineqartoq, minne-
runngitsumik eqqarsaati-
galugu ineqamianerup tu-
ngaatigut piffissami ag-
gersumi Kalaallit Nunaa-
ta isumaginninnissaa.
Ukiul nikinnissaasa tungaannut piffissaq
atorneqassaaq inissiat qanoq innerisa
nalunaarsorneqamerannut, taamaalilluni siunissaq
ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aserfallatsaaliinis-
saq pilersaarusiorneqarsinnaaqqullugu.
Tiden frem til årsskiftet bruges til at foretage en
fuldstændig registrering af boligernes stand, så der
kan lægges en langsigtet plan for den fremtidige -
vedligeholdelse.
INI A/S skal vedligeholde
boliger i Ittoqqortoormiit
ITTOQQORTOORMIIT
(TK) - Ittoqqortoormiit
Kommune og Boligsel-
skabet INI A/S har ind-
gået aftale om, at INI A/S
overtager ansvaret for
kommunens boliger.
Der stiles efter, at sam-
arbejdet træder i kraft fra
den 1. januar år 2000, og
Boligselskabet INI A/S
vil i fremtiden varetage
kommunens intgeresser
over for borgerne på boli-
gområdet, herunder fore-
stå driften og den kom-
mende og fremtidige ved-
ligeholdelse af kommu-
nens knapt 50 boliger.
Tilstandsregistrering
Den kommende tid - frem
til årsskiftet - vil blive
brugt på en total registre-
ring af boligernes nuvæ-
rende stand, så der kan
udarbejdes en plan for
den fremtidige vedlige-
holdelse af boligerne.
Samarbejdet vil desu-
den omfatte et samarbej-
de på andre tekniske og
administrative områder,
så der sikres den bedst
mulige udnyttelse af res-
sourcerne.
Opretter elevstilling
I forbindelse med S7tam-
arbejdet, og det dermed
højere aktivitetsniveau, er
det desuden aftalt at INI
A/S opretter en elevstil-
ling i INI’s administrati-
on lokalt, som søges
besat omkring 1. august i
år.
Af den fælles presse-
meddelelse parterne har
udsendt fremgår det, at
begge parter forventer et
stort udbytte af samarbej-
det, ikke mindst i forhold
til de store opgaver Grøn-
land står over for på
boligmarkedet.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG