Atuagagdliutit - 10.06.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. JUNI 1999-5
Aningaasaateqarfiup isorineqamera
inatsisitigut alammiffigineqartoq
Naalagaaffimmi kukkunersiuisut Rigsrevisioniluunniit soriarsinnaanngillat
KØBENHAVN(CSL) - Kon-
servativ-it sinnerlugit folke-
tingimut ilaasortaq naalaga-
affiullu kukkunersiuisuinut
ilaasortaq Hans Engeil,
Grønlandsfonden-ip suliari-
sarsimasaanik itemga tikillu-
gu misissuisitsinissamut ilu-
ngersuuteqarsimasoq, maan-
na paasinnippoq iliuuse-
qartoqarsinnaagunanngitsoq,
Civilretsdirektoratet-ip (inu-
innaat saqitsaanneranni pi-
sortaqarfik) aningaasaateqar-
fik misissuiffigereeraalu.
- Folketingip naalaaffimmi
kukkunersiuisui imaluunniit
Rigsrevisionen iliuuseqarsin-
naanngillat. Inatsisitigut pe-
riarfissaqanngivippugut.
- Inatsisit tunngavigalugit
allakkiami pissarsiarisanni
taama paasinarpoq. Aningaa-
saateqarfiup aningaasaatai
naalagaaffimmut attuumas-
suteqanngillat. Aningaasaa-
teqarfik namminersortuuvoq
imminut pigisoq, ileqqaartar-
nerni inatsisit piumasaqaa-
taannik naammassinnittoq.
Taamaattumik »aningaasaat-
it« uannit ministerimilluun-
niit uparuarneqarsinnaan-
ngillat. Pineqartoq inatsisiti-
gut akimmippoq.
- Ilisimasat nutaat malillu-
git ajornartorsiut uannut al-
lattut isummerfiuvoq. Naala-
gaaffiup kukkunersiuisui
Rigsrivisionilu akuliunnis-
saat ajornakusoortorujus-
suussaaq, Hans Engeil oqar-
poq, taamaalilluni Hans Hed-
toft-ip umiunerani qimagaa-
sunut amerlasuunut neriuu-
taarutsitsisoq.
llaatigut aningaasaateqar-
fiup siulersuisui ukiut inger-
laneranni aningaasaliisarnik-
kut tukkuippallaarsimasutut
isorisimavaat.
Ilisimatooq Lennart Lynge
Andersen, aningaasaateqar-
fiit inatsisaannik immikkut
ilisimasalik, qimagaasut iki-
orserniarpai, periarfissatut
taallugu aningaasaateqarfiup
millionerpaaluutai pisuussu-
taasaluunniit ilaat qimagaa-
sunut ullumikkut tunniunne-
qarsinnaasut. Tamannali Ci-
vilretsdirektoratip itigartit-
sissutigaa, Folketingimilu
ikiornissaqanngillat, naak
piumassuseqartoqaraluartoq.
Eqqartuussissusilerineq
Imaassinnaavoq allanik peri-
arfissaqartoq. Ole Poulsen,
Hans Hedtoftip umiiarnerani
qimagaasut ilaat, inatsisile-
risuni qinnuigisimavaa
Grønlandsfonden-ip eqqar-
tuussivimmut tunniunneqar-
sinnaanerani periarfissat mi-
sissoqqullugil.
Ole Poulsenip eqqaamaso-
raa nuna tamakkerlugu
Grønlandsfonden aningaasa-
nik katersuiniunneqarneranut
atatillugu pilerisaarutini atu-
arsimallugu, aningaasat taa-
maallaat umiarsuup ajunaar-
nerani qimagaasunut taa-
maallaat tunniunneqartassa-
sut. Pilerisaarutini siunertat
allat ataatsimilluunniit taane-
qanngillat, taamaattumillu
Ole Poulsen isumaqarpoq,
qimagaasut aningaasat pis-
sarsiarisariaqaraat.
- Grønlandsfonden inuit
tapersersorpaat qimagaasut
aningaasatigut ikiorneqarnis-
saat naatsorsuutigalugu.
Taamalli pisoqanngilaq, Ole
Poulsen oqarpoq, pilerisaaru-
tilli nassaarisinnaanngilai,
uffa eqqartuussivimmi up-
pernarsaataasinnaagaluartut
pingaaruteqarluartut. Allati-
guttaaq nukillalaarnartoqar-
poq.
Ilungersornikipput
- Eqqumiigaara qimagaasut
amerlanerit iliuuseqarsiman-
ngimmata, Civilretsdirekto-
ratet-ili taamaallaat misissui-
tillugu. Aningaasat pineqan-
ngillat, naapertuilluarnerli.
Kritik af fond endt
i juridisk blindgyde
Hverken statsrevisorerne eller Rigsrevisionen kan gøre noget
KØBENHAVN(CSL) Den
konservative folketingspoli-
tiker og statsrevisor Hans
Engeil, der har været en af de
varmeste fortalere for, at
Grønlandsfondens dispositi-
oner blev undersøgt til
bunds, erkender nu, at der
næppe kan gøres noget, efter
Civilretsdirektoratet ved en
stikprøvekontrol har under-
søgt fonden.
- Hverken Folketingets
statsrevisorer eller Rigsrevi-
sionen kan gøre noget. Det
har vi simpelthen ikke lov-
mulighed for.
- Det fremgår af et juridisk
notat, jeg netop har modta-
get. Der er ikke statsmidler i
fonden. Der er derimod tale
om en selvejende privatfond,
der opfylder lovens betingel-
ser for henlæggelser. Derfor
kan »kapitalen«, hverken
angribes af mig eller ministe-
ren. Der er gået jura i sagen.
- Med den nye viden har
problemstillingen derfor
taget en ny drejning for mig.
Det vil være uhyre vanske-
ligt - ihvertfald for statsrevi-
sorerne og Rigsrevisionen -
at gå ind i sagen nu, siger
Hans Engeli, som dermed
slukker et lys for mange af de
efterladte fra Hans Hedtoft-
forliset.
De har blandt andet kriti-
seret fondens bestyrelse for
at have været for nærig med
støtten gennem årene.
Professor Lennart Lynge
Andersen, ekspert i fondsret,
er kommet de efterladte til
undsætning og har peget på
muligheden for, at fondens
millioner eller en del af for-
muen blev udbetalt til de
efterladte i dag. Mendet har
Civilretsdirektoratet afslået,
og nogen hjælp er der altså
heller ikke at finde i Folke-
tinget, selv om intentionerne
er tilstede.
Retssag på vej
Men måske er der andre
muligheder. Ole Poulsen, en
af de efterladte fra Hans
Hedtoft-forliset, har bedt sin
advokat undersøge mulighe-
den for at rejse retssag mod
Grønlandsfonden.
Ole Poulsen mener at kun-
ne huske annoncer for lands-
indsamlingen til Grønlands-
fonden, hvor det fremgik, at
beløbet alene skulle gå til de
efterladte efter skibskatastro-
fen. I annoncerne stod der
ikke en lyd om andre formål,
og derfor mener Ole Poulsen,
at de efterladte har krav på
pengene.
- Folk støttede jo Grøn-
Allat ilungersuuteqannginne-
rat pillugu ileqimisaaginnar-
sinnaavunga.
Malittarisassarpassuit
inatsisillu saqqummiussuus-
sinnaavaat, qanorli nikanar-
sarneqartigissaagut. Manna
misigissutsinut attuumassu-
teqarpoq. Anaanaga 56-inik
ukioqarluni toquvoq - ilu-
ngersorsimanermik sapiler-
luni.
- Takulluarsinnaavara uki-
orpaaluit qaangiunneranni
Grønlandsfonden-ip aqutsi-
nikkut iliuuserisimasai nali-
lersussallugit ajornakusoor-
sinnaasoq. Uannulli qularfi-
unngilaq. Inuit tapersersuiga-
mik siunertaasorisaq uniorlu-
gu qimagaasut ikiorneqarnis-
samik missukutaapput, Ole
Poulsen oqarpoq.
Folketingimi ilaasortap Hans Engellip, aningaasaateqarfiup
Grønlandsfondip aqunneqamera misissuiffigiumajunnaarpaa.
Hans Engeil aana ministeriutilluni 1991-imi Inatsisartuni
assilisissimasoq.
Folketingsmedlem Hans Engell opgiver, at forfølge
Grønlandsfonden. Her et billede af den tidligere minister
under hans besøg i Landstinget i 1991.
GR-2110 / GR-2210
landsfonden i forventning
om, at de efterladte fik øko-
nomisk støtte. Men det skete
jo ikke, siger Ole Poulsen,
der imidlertid ikke kan finde
annoncerne, som ellers ville
være et vægtigt bevismateri-
ale i retten. Men også på
andre punkter er frustratio-
nen ved at brede sig.
For lidt kamp
- Det undrer mig, at ikke fle-
re af de efterladte har gjort
noget, men bare lader Civil-
retsdirektoratet undersøge
sagen. Det drejer sig ikke om
penge, men om retfærdighed.
Jeg kan kun ryste på hovedet
over, at ingen andre tager
kampen op.
- De kan komme med alle
deres regler og paragraffer,
men hvor meget skal vi for-
nedres. Det her er noget
følelsesmæssigt. Min egen
mor døde som 56-årig - slidt
op.
- Jeg kan godt se, at det
måske kan være svært at vur-
dere Grønlandsfondens ad-
ministrative dispositioner så
mange år efter. Men for mig
er der ingen tvivl. De efter-
ladte blev snydt for den
hjælp, som folk troede de
bidrog til, siger Ole Poulsen.
Lille og fiks, stor værdi!
Ud over at være blandt de mindste kopimaskiner med en kapacitet på 21 kopier pr.
minut giver GR-2110 og GR-2210 brugeren mange muligheder - papirforsyning, der kan
udvides, en lang række funktioner til størrelses-
tilpasning, energibesparende indstillinger
samt et brugervenligt todelt design, der
gør kopimaskinen nem at vedligeholde.
1

Anginngitsoq
pisinnaasaqarluartoq
nalitoorli!
Minnerpaanut ilaagaluarluni issariarnerup ataatsip iluani
naqitat 21-it suliarisarpai. GR-2110 aamma GR-2210
atuisoq assigiinngitsorpassuarnik periarfissippaa, soorlu:
pappialanut ilitsiviit ilaneqarsinnaapput, aamma allat
atorfissaqartitsineq tunngavigalugu ilassutissanik ator-
tulersorneqarsinnaalluni. Atuisumut pisariitsumik naleq-
qussarluakkamillu marloqiusanngorlugu aaqqissuus-
saavoq.
□ Qujanaq, Selex GR-2110 / GR-2210 kopimaskine pillugu paasissutissanik allanik nassinnga^
Ja tak, send mig yderligere information om Selex GR-2110 / GR-2210 kopimaskine
ATEQ/NAVN:
NAJUGAQ/ADRESSE:
POSTNR. ILLOQARFIK / BY
OQARASUAAT/ TELEFON:
UUNGA NASSIUGUK FAX-IUTIGIULLUUNNIIT:
SEND ELLER FAX KUPONEN TIL:
KLP-KontorElektronik Nuuk ApS
Industrivej 41 • Boks 275 - DK-3900 Nuuk • Telefon/Telefax 32 20 32 • Mobil 58 28 58
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN