Atuagagdliutit - 17.06.1999, Síða 2
2 • TORSDAG 17. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i dobatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortld:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Inuiattut ullorsiomeq persuarsiorfiunngitsoq
»Namminersorneruneq piviusuuvoq i-
nuunitta ilagilersimasaaq. Ukiut qulit si-
ulliit pisoqarsimaqaaq, nalliuttorsiomis-
sarli peqqutissaqarpa? Isumaga malillugu
- AAP.«. Ukiut qulit matuma sioma nam-
minersomerulemerup ukiunik qulinngor-
torsiomeranut atatillugu nerersuaqatigiin-
nermi naalakkersuisut siulittaasut Jona-
than Motzfeldt taama oqarpoq. Nammi-
nersomerulemerup ukiunik qulinngortor-
siomerani nalliuttorsiorfiuvoq Nuummi
illu timersortarfissuaq ulloq 21. juni
1989. Taamani immikkut qaaqqusanut
ilaapput Dronning Margrethe, prins Hen-
rik, statsminister Poul Schliiter aappassia-
alu Anne Marie Vessel.
Ukiut allat qulit qaangiuteqqereersut
naqissuseqqinneqarpoq namminersome-
runeq piviusuusoq, taamaattumillu nam-
minersornerulernerup atuutilerneranit
ukiut 20-nngomeri nalliuttorsiutiginissaat
peqqutissaqarluarpoq, soorlu ukiunik qu-
1 i nngortorsiormat nalliuttorsiomissamut
peqqutissaqarsimasoq.
UKIUT KINGULLIIT QULIT nammi-
nersomerulluni oqartussanut innuttaasu-
nulluunniit malunnaatsuunngitsumik i-
ngerlasimapput. Allannguutilli paasinar-
put. Piffissap ilaani naalakkersuisut alla-
mik siulittaasoqarsimagaluartut, ullumik-
kut Jonathan Motzfeldt siulittaasooqqilers-
imavoq. Soorlu ukiut qulit matuma sior-na
- aammalumi ukiut 20-t matuma sior-na.
Dronning Margrethe-mut, prins Hen-
rik-mmut qallunaallu statsministeriannut
oqalugiamermini naalakkersuisut siulit-
taasuat ukiut qulit matuma sioma ajuu-
saarutigaa, namminersomerulemerup u-
kiunik qulinngortorsiomerani naggueqa-
tigut peqataasinnaanngimmata. Ataasin-
ngomermi Nunavut-p naalakkersuisuisa
siulittaasuannut siullermut Paul Okalik-
mut namminersomerulemerup ukiunik
20-nngortorsiomerani Dronningip ima-
luunniit statsministerip peqataasinnaan-
nginnerat ajuusaarutigissavaa.
Nunatsinni inuunerput kisimi taama al-
lanngorartuunngilaq, aammali silarsuaq
avatangiiserput uumassuseqarfiullunilu
periarfissanik nutaanik nassaartorfiuvoq,
malinnaajuamissarpullu isumagiuartaria-
qarparput. Qulamtissaanngilaq ilorraap
tungaanut ingerlavugut, taamatullu inger-
laannamissatsinnni nukiit atortariaqar-
pagut. Taamaakkaluartoq suliaqarfiit ar-
lallit suli iluarsisinnaanngilagut. Suliaqar-
fiit isumagisariaqakkagut. Suliaqarfiit ilu-
arsiiffigisariaqakkagut.
Inuttut inuunitsinni sammisassagut,
immiitsinnut avatangiisitsinnullu nam-
mineersinnaanitsinnik nittarsaassiniar-
nitsinni, puigortarpagut. Inuit ataasiak-
kaat ineriartomermut ingiaqatigisinniar-
lugit puigortarpagut - anguniakkatsinnut
apuunniarluta sisoorsuataamitsinni.
TAAMAATTUMIK namminersomeru-
lemerup ukiunik 20-nngortorsiomerata
annertunerusumik nalliuttorsiutigineqar-
niannginnera aamma ajuusaarnarpoq.
Allaat ukiut qulit matuma sioma isorin-
nittoqarpoq, pitsaanngitsuunerarlugu ti-
mersortarfissuarmi nalliuttorsiomersuaq
immikkut qaaqqusaannamut tunngatinne-
qarmat. Soorunami innuttaasut tamaasa
nerersuaqatigiinnissamut qaaqquneqar-
sinnaanngillat. Taamaattorli arlaatigut
aaqqiisoqarsinnaagaluarpoq. Ilumooralu-
arpoq aasap ingerlanerani taamaalluta
Københavns Kammerensemble arlaliul-
luta tusamaariarsinnaagatsigit, ullormili
nalliuttorsiorfiusumi ukiut 20-t nalliussi-
neqamerat tamatta malugerusukkaluar-
parput.
Arlalissuulluta naatsorsuutigisimagalu-
arparput namminersomemlememp atuu-
tilemerata ulluani -1. maj - arlaatigut ma-
lunnartinniameqassasoq. Arlaanik piso-
qanngimmat pissanngatigilerparput inui-
attut ullorsiomerput iluatsillugu arlaannik
pisoqassanersoq aalajangiisoqarsimaner-
soq. Pakatsineq annertoqaaq. Aasaru si-
larlunnissaanik ilimasaameqareeraluarlu-
ta, pikkunaakujuppoq namminersomerul-
lutik oqartussat ullortunermi qummo-
roortarnerinnarmik uukapaatissammati-
gut - naak qummoroortarneq sioqqullugu
nalliuttorsiorluni nerersuaqatigiittoqaq-
qaartussaagaluartoq.
NERIUNNIARTA kommunini ataasiak-
kaani sulisut politikerillu namminersor-
nerullutik oqartussanut naleqqiullutik eq-
qarsariallaqqinnerussasut. Kommunit a-
merlanersaasa takutereerpaat inuiattut ul-
lorsiorneq ulluusoq immikkoorluinnar-
toq, immikkullu iliuuseqartoqartaria-
qartoq. Kommunit ilisimavaat ulloq taan-
na tassaasoq ullup ingerlanerani pisut pe-
qatigiilluta ataatsimoorlutalu peqataaffi-
ginissaannik kissaateqarfigisarput.
Ajoraluartumilli kommunit tamarmik
piisaartitsivallaamissaminnut akissaqann-
gillat. Taamaattumik nuannaarutissaavoq
namminersomemllutik oqartussat inuiat-
tut ullorsiomissamut kommuninut pissa-
kinnemsunut nalliuttorsiutissaannik ani-
ngaasanik immikkoortitsisimammata.
Kiinaannguusaamarporli paasitinneqarlu-
ni kommuninut ataasiakkaanut 15.000-it
aamma 30.000-t akomanni tunniunneqar-
tussaasut.
Aningaasanik atuineq aaqqissuisoqar-
fimmi maani mianersoqqussutigiuarpar-
put. Matumanili ingasattoqarpallaarpoq.
Pingaartumik eqqarsaatigigaanni Nuum-
mi inuit immikkut toqqakkat nalliuttorsi-
ortillugit nerersuartinneqassammata,
inummut ataatsimut 900 kroninik nalilim-
mik. Neriuinnassaagut akia eqqarsaati-
galugu nerersuamermi nerisassat mamar-
luarlutillu alutornarluassasut unnullu pui-
gunaatsuulluni.
TAAMAAKKALUARTOQ Kalaallit
Nunaata ataasinngorpat inuiattut ullorsi-
ornera tulluusimaarluta nuannaarlutalu
nalliuttorsiutiginiaritigu. Ulloq isumallu-
arnermik qiimanermillu imaqartitsigu.
Qanorluunniit isummertoqaraluarpat
ullormi tassani isumagissaarluta qanilaar-
luta inussiarnerlutalu naapeqatigiinniarta.
2
Nationaldag uden pomp og pragt
»I dag er hjemmestyret en kendsgerning -
en del af vores hverdag. Der er sket meget
i de første ti år, men er der grund til at
feste? Efter min mening - absolut JA.«.
Sådan sagde landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt for ti år siden under festmidda-
gen i forbindelse med 10 års dagen for
hjemmestyrets indførelse. Festen blev
holdt i Godthåbhallen i Nuuk den 21. juni
1989. Blandt de specielt indbudte var
dengang blandt andre Dronning Margret-
he, prins Henrik, statsminister Poul
Schliiter og hans forlovede Anne Marie
Vessel.
De ti år, der er gået siden dengang har
blot cementeret, at hjemmestyret er en
kendsgerning, og der er derfor lige så stor
grund til at feste i 20 året for hjemmesty-
rets indførelse, som der var grund til at
feste for ti- året for indførelsen.
DE SIDSTE TI ÅR er dog ikke gået spor-
løst hen over hovedet på hverken hjem-
mestyret eller indbyggerne. Og så er for-
andringerne alligevel til at overskue. For
selvom vi i en periode har haft en anden
landstyreformand, så er det igen i dag
Jonathan Motzfeldt, der sidder ved roret.
Sådan som han gjorde det for ti år siden -
ja for 20 år siden.
I sin tale til Dronning Margrethe, prins
Henrik og den danske statsminister bekla-
gede landsstyreformanden for ti år siden,
at repræsentanter for vore stammefrænder
var forhindret i at deltage i festligholdelen
af hjemmestyrets 10 års jubilæum. På
mandag kommer han overfor Nunavuts
første regeringsleder, Paul Okalik, til at
beklage, at hverken Dronningen eller
statsministeren er til stede ved markerin-
gen af hjemmestyrets 20 års jubilæum.
Sådan forandrer ikke blot hverdagen i
Grønland sig, men også verden uden for
vor egen lille verden er levende og finder
nye veje at gå, og vi må hele tiden sørge
for at følge med.
Vi er på rette vej, ingen tvivl om det, og
vi må bruge kræfter på at holde ved. Og
alligevel er der fortsat mange områder, vi
ikke kan overskue. Områder vi er nødt til
at tage hånd om. Områder vi for alvor må
finde løsninger på.
Og det er de menneskelige aspekter,
som vi, i vor iver for at vise os selv og alle
andre, at vi godt kan klare os selv, glem-
mer at tage vare på. Vi glemmer at få det
enkelte menneske med i udviklingen - i
vores susen ned ad fjeldet for at nå målet.
DERFOR ER DET også beklageligt, at
der ikke lægges op til en større folkefest
på hjemmestyrets 20-års fødselsdag. Selv
for ti år siden var der kritiske røster, der
påpegede det uheldige i, at den store fest,
der blev holdt i hallen, kun var for særligt
indbudte gæster. Naturligvis kan man
ikke invitere den ganske befolkning til fin
middag. Men det burde være muligt at
finde en gylden middelvej. Det er da rig-
tigt nok, at mange af os får mulighed for
at høre Københavns Kammerensemble på
et tidspunkt i løbet af sommeren, men vi
ville alle gerne på selve dagen kunne
mærke, at de 20 år blev markeret.
Faktisk var vi mange, der ventede en
form for markering på selve dagen for
indførelse af hjemmestyret - den 1. maj.
Da det ikke skete, ventede vi med spænd-
ing på, hvad man havde fundet på til nati-
onaldagen. Skuffelsen er stor. Selvom vi
er blevet lovet en kedelig sommer rent
vejrmæssigt, så føles det lidt tamt, at
hjemmestyret spiser os af med fyrværkeri
på årets længste dag - også selvom der
bliver sat fest foran fyrværkeriet.
LAD OS HÅBE, at medarbejderne og
politikerne i de enkelte kommuner har
mere fantasi end den, der kan oparbejdes
i hjemmestyret. De allerfleste kommuner
har allerede vist, at nationaldagen er
noget exceptionelt, og at der skal gøres
noget specielt ud af den. Kommunerne
ved, at det er dagen, hvor vi ønsker at
være sammen og fælles om de ting, der
sker i løbet af dagen.
Det er desværre ikke alle kommuner,
der har råd til at skeje ret meget ud. Der-
for er det da glædeligt, at hjemmestyret
har afsat penge til at fejre nationaldagen
for nogle mindrebemidlede kommuner.
Det er blot svært at finde en grinmasse,
der passer til situationen, når man får at
vide, at der bliver givet mellem 15.000 og
30.000 kroner til nogle enkelte kommu-
ner.
Vi har her på redaktionen altid manet til
forsigtighed i forbindelse med brug af
penge. Men her er man altså gået for vidt.
Specielt set i relation til, at en lille lukket
kreds i Nuuk får lov at spise en festmid-
dag til 900 kroner pr. kuvert. Til den pris
må man i det mindste håbe, at middagen
bliver overdådig og aftenen uforglemme-
lig-
LAD OS TRODS ALT fejre Grønlands
nationaldag på mandag med stolthed og
glæde. Lad dagen blive fyldt med opti-
misme og godt humør. Lad os i det mind-
ste på denne dag mødes i positiv ånd og i
gæstfrihed.