Atuagagdliutit - 17.06.1999, Side 7
GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. JUNI 1999 • 7
Nalliuttorsiomeq - ukioq tamaat
Inuiattut Nalliuttorsiortarfipput pissusissaatut kommuneni
nalliussineqassaaq, namminersornerunerup nalliuttorsiutigineqarnera
Namminersornerullutik Oqartussanit nalliussineqassalluni 200-nik
qaaqqusaqarnikkut
(EE) - Namminersornerullu-
tik Oqartussat qaaqqusamin-
nut nuimasunut Nuummilu
najugaqartunut tunissutigis-
savaat ataasinngornermi 21.
juni - ullortunermi - qummo-
roortamerujussuaq, qaamar-
nullu malippaa pinngortitaq,
aasaanerani nalunaaqqutaq
malinnagu. Qummoroortaa-
tilli aatsaat takuneqarsin-
naassapput Nuuk qulisimas-
sappat, ullormi tassani Inu-
iattut Nalliuttorsiortarfitsin-
ni, 1979-imi namminersome-
runerup atulersinneqamera-
nit ukiut 20-t qaangiunneran-
ni. Qummoroortameq nam-
minersornerusunit 100.000
koruuninik aningaasartuutaa-
simavoq.
Ukiullu 20-ngortorsiorne-
qarnerat assigiinngitsunik
aaqqissuusisamikkut nalliut-
torsiutigineqassaaq, imaan-
ngitsoq Inuiattut Nalliuttor-
siortarfitta ulluani taamaal-
laat.
Namminersornerunerup
ukiunik 20-nngornerata nal-
liuttorsiutiginissaanut Inatsi-
sartut ukiarmi 2 millioner
koruunit atugassanngortip-
paat.
Aningaasat taakku Kalaal-
lit Nunaanni aaqqissuussi-
nemi assigiinngitsuni atorne-
qassapput.
(EE) - Hjemmestyrets gave
til sine fine gæster og befolk-
ningen i Nuuk bliver et kæm-
pestort fyrværkeri på årets
længste dag, mandag den 21.
juni ved midnat, hvor lyset
følger naturens tid og ikke
sommertiden. Fyrværkeriet
bliver dermed kun synligt,
hvis skyerne hænger lavt i
Nuuk, på denne nationale
dag, 20 år efter Hjemmesty-
rets indførelse i 1979. Det
store fyrværkeri koster
Hjemmestyret 100.000 kro-
ner.
Ellers bliver 20 årsdagen
fejret hele året med forskelli-
ge arrangementer, ikke nød-
vendigvis på nationaldagen.
Landstinget har i efteråret
afsat to millioner kroner til
markering af 20-året for
Hjemmestyrets indførelse.
De penge bliver spredt
udover hele Grønland til vidt
forskellige arrangementer.
Senere på året
Der er for eksempel gennem
Atuakkiorfik igangsat en for-
fatterkonkurrence for unge
mennesker, og den udløber i
slutningen af året.
Silamiut barsler med et
syngestykke, skrevet af Vil-
lads Villadsen, Qasapip
Ullua Kingulleq, som får
premiere i slutningen af året.
Desuden er der et satirisk
Kingusinnerusukkut
Assersuutigalugu Atuakkior-
fik suleqatigalugu inuusut-
tuaqqat atuakkiornermik
unammisinneqarput, taman-
nalu ukiup naalernerani
naammassineqassaaq.
Silamiut erinarsugassia-
mik sanasimapput, Villads
Villads-imit suliarineqarsi-
masumik, ateqarporlu Qasa-
pip Ullua Kingulleq, ukiup
naalernerani siullermeerluni
takutinneqartussaq.
Aamma quiasaarummik
aliikkusersuusiortoqarsima-
voq, Kalaallit Nunaata ukiu-
ni 20-ni ineriartomera pillu-
gu. Taanna ukioq manna siu-
sinnerusukkut Nuummi taku-
teqqameqareerpoq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata Jonathan Motzfeldt-ip
aggersarsimavai Køben-
havns Kammerensemble,
qaammammi uani sineris-
sami angalallutik tusamaar-
titsisartussat. Nipilersoqati-
giit kujataani qeqqanilu tu-
sarnaartitsisareerput, avan-
namullu ingerlaqqissallutik.
Nalliuttorsiornermullu ata-
tillugu nunatsinni nipilersuu-
siarineqarsimasut Nunavut-
imi atorneqartussat assilinis-
saannut 5000-inik båndilior-
toqarsimavoq.
show med omkring 20 år af
Grønlands udvikling. Styk-
ket har haft premiere i Nuuk
tidligere på året.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt har inviteret
Københavns Kammerensem-
ble til en række koncerter på
kysten i denne måned. Kam-
merensemblet har været i
Syd- og Midtgrønland og
tager videre nordpå.
Der er også i forbindelse
med jubilæet afsat penge til
at kopiere 5000 bånd med
vores musik til naboerne i
Nunavut.
Kommunetilskud
Landsstyret har i marts
besluttet, at nogle af de mid-
ler Landstinget har bevilget
skal ydes som tilskud til nati-
onaldagsarrangementer på
kysten til mindrebemidlede
kommuner. 11 mindre kom-
muner fra Tasiilaq i øst til
Upernavik i nord får 15.000
kroner til arrangementer på
dagen.
Ittoqqortoormiit og Qaana-
aq får hver 30.000. Ivittuut,
Nuuk, Sisimiut og Ilulissat
må klare sig selv.
Nuuk får dog et festfyr-
værkeri, som altså kun kan
ses i gråvejr, for 100.000
kroner.
Jubilæumsfest
Ellers holder Hjemmestyret
Tapiissitit
Naalakkersuisullu martsimi
aalajangerput aningaasanit
Inatsisartunit atugassanngor-
tinneqarsimasunit Inuiattut
Nalliuttorsiomitsinni sineris-
sami kommunet minnerit ta-
piiffigineqassasut. Tunumi
Tasiilamit Avannaani Uper-
navimmut kommunet minne-
rit aqqanillit ullormi tassani
aaqqissuussinissanut 15.000
koruuninik tapiissuteqarfi-
gineqarsimapput.
Ittoqqortoormiit Qaanaarlu
30.000 koruuninik tapiiffigi-
neqarsimapput. Ivittuut,
Nuuk, Sisimiut Ilulissallu
nammineq akiliissapput.
Nuummili qummoroortar-
toqassaaq 100.000 koruuni-
nik nalilinnik, aatsaat qulisi-
mappat takuneqarsinnaasus-
sanik.
Nalliuttorsiomeq
Tamatuma saniatigut Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat Danmark-imi Kalaallit
Nunaannilu qaaqqusanut
nuimanernut matoqqasunik
aaqqissuussissapput. Naalak-
kersuisut siulittaasuat Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat Danmark-imi allaffeqar-
fianni Danmark-imi nunanilu
allani nuimanernut sisaman-
ngorpat ilassinnitsitsissaaq.
Inuiattut Nalliuttorsiortar-
lukkede arrangementer for
spidserne både i Danmark og
Grønland. Landsstyrefor-
manden holder torsdag en
reception i Hjemmestyrets
Danmarkskontor for honor-
artiores fra Danmark og
udlandet.
På selve dagen er der først
en officiel frokost for den
nye premiereminister Paul
Okalik fra Nunavut, som er
på sit første officielle besøg i
Nuuk. Siden er landsstyre-
formanden vært for en Buffet
i Minihallen i Nuuk, med
efterfølgende underholdning
i Katuaq. Det er lukkede
arrangementer for spidserne i
Nuuk.
Ifølge Landsstyrets planer
er der inviteret godt 200
mennesker, som bliver
beværtet og underholdt for
900 kroner pr. kuvert. De to
arrangementer koster tilsam-
men 180.000 kroner. Under-
holdningen i Katuaq er spe-
cielt kreeret til aftenen. Der
er ingen planer om at sende
den i KNR. Oveni kommer
så fyrværkeriet på stadion til
100.000 kroner.
Sammen med de andre
arrangementer fordelt over
hele året, er den samlede
budgetterede udgift på godt
1,8 millioner kroner. Resten
er sat af til merforbrug.
fitsinni aatsaat pisortatigoor-
tumik ullup’qeqqasiortinne-
qassaaq Nunavut-mi naalak-
kersuisut siulittaasortaavat
Paul Okalik, pisortatigoortu-
mik siullermeerluni Nuum-
mut tikeraartoq. Tamatuma
(EE) - Ilinniartitsisut akis-
sarsiamikkut atorfeqartitaa-
nermikkullu pitsaanernik
atugaqaleraluartut, ilinniar-
titsisussaaleqinermut iluaqu-
taanngilaq. Siunnersuisoq
Carl Nielsen, KANUKOKA,
oqarpoq ilinniartitsisussaa-
leqinermut siornatut, ilinni-
artitsisut Naalakkersuisunik
isumaqatigiinniaqqilerneran-
ni, ilungersunaritigineranut
marlunnik peqquteqartoq.
- Ukiamut meeqqat amer-
lanerit atualissapput, sior-
namullu amerlanerulaartut
soraarniuteqarsimallutik.
Meeqqat amerlinerinnaat
peqqutigalugu ilinniartitsisut
saniatigut 25-t pisariaqartin-
neqalerput, Carl Nielsen
oqarpoq.
Kultureqarnermut ilinniar-
titaanermullu Pisortaqarfiup,
KUP, uppernarsarpaa ilinni-
artitsisut nutaat 62-it atorfi-
nitsinneqarsimasut. Ilinniar-
titsisulli soraamiuteqarsima-
sut tamakkiisumik kisitsisa-
atigineqanngillat.
Siorna tamatuma nalaani
ilinniartitsisut 20 aamma 30-
(EE) - Selvom lærerne har
fået bedre løn- og ansættel-
sesforhold, så hjælper det
ikke på lærermangelen. Kon-
sulent Carl Nielsen, Kommu-
nernes Landsforening, Kanu-
koka siger, at der er to årsa-
ger til at lærersituationen er
ligeså vanskelig som sidste
år, før lærerne genoptog for-
handlingerne med Landssty-
ret.
- Til efteråret kommer der
flere børn i skole og der er
lidt flere opsigelser i forhold
til sidste år. Alene det stigen-
de børnetal sætter lærerbeho-
vet op med 25, siger Carl
Nielsen.
Hjemmestyrets kultur- og
uddannelsesdirektorat, KIIP
bekræfter, at der er ansat 62
nye lærere. Men der er ikke
et samlet overblik over
lærernes opsigelser.
Sidste år ved samme tid,
blev der ansat imellem 20 og
kingorna naalakkersuisut
siulittaasuat Timersortar-
feeqqami nerisassanik tigo-
riaannarnik sassaallissaaq,
tamatumalu kingorna Ka-
tuami aliikkusersuisoqas-
saaq. Taamatut aaqqissuussi-
nerni qaaqqusaannaat ilaas-
sapput.
Naalakkersuisut pilersaa-
rutaat malillugit inuit 2000-t
sinneqalaartut qaaqquneqar-
simapput, nerisinneqassallutik
aliikkusersorneqassallutillu
inummut ataatsimut 900 ko-
ruuninik akilimmik. Aaq-
qissuussinerit marluk katillu-
t akornanni atorfinitsinneqar-
put. Pitsanngoriaateqaraluar-
luni ilinniartitsisut amerlinis-
saralui soraartunit ikilisin-
neqarput.
Ilinniartitsisut 62-t Nunat-
sinni siammarlutik atorfinit-
siterput.
- Soorunami kommunit
ilaat pilerigineqarnerupput,
amerlasuunit qinnuteqarfi-
gineqartarlutik, Carl Nielsen
oqarpoq.
Atuartitsinikinneruneq
Kommunit ilaanni ima ilinni-
artitsisukitsigaaq, allaat
meeqqat atuartitaaneranni
akunnerit ilanngameqariaan-
naallutik.
- Kommunit ilinniartitsi-
sussaaleqiffiusut atuartut ila-
asa atuartinneqamerat akun-
nernik ikiliiffigisariaqarsin-
naavaat. Piginnaasalinnik ti-
melærereqanngippat allatut
iliortoqarsinnaanngilaq, si-
unnersorti oqarpoq.
Kommunit ikittunnguit,
soorlu Nuuk ilinniartitsisut
atorfissaqartitat 96 procentii
pissarsiaraat. Ilinniartitsisu-
tut ilinniarsimasut pigineqar-
30 lærere. Det er en forbed-
ring, men som det stigende
lærertal og opsigelser sluger.
De 62 lærere bliver ansat
spredt over hele Grønland.
- Der er selvfølgelig nogle
kommuner, der er mere
attraktive, hvor mange søger
hen, siger Carl Nielsen.
Mindre undervisning
Der er så få lærere i visse
kommuner, at skolerne kan
blive nødt til at sætte børne-
nes undervisningstimer ned.
- De kommuner der har en
meget dårlig lærerdækning,
kan blive nødt til at begræn-
se timerne for visse grupper
af skolebørn. Hvis der ikke
er egnede timelærere på ste-
det, så er der ikke andet at
gøre, siger konsulenten.
Få kommuner, som Nuuk
har en lærerdækning på 96
procent. Raten af uddannede
lærere svinger meget fra
kommune til kommune. Men
tik 180.000 koruuninik ake-
qassapput. Katuami aliikku-
sersuineq unnummut tassunga
naleqqussameqarsimavoq. Pi-
lersaarutigineqanngilaq KNR
aqqutigalugu aallakaatinne-
qamissaa. Tamatumalu sania-
tigut arsaattarfimmi qummo-
roortamissaq 100.000 koruu-
ninik naleqassaaq.
Ukiup sinnerani sinerissa-
mi aaqqissuussinissanut mis-
siliuunneqarput 1,8 millioner
koruunit atomeqamissaat. 2
millioner koruunit sinneri
atuinerunissamut immik-
koortinneqarsimapput.
tut kommunimit kommuni-
mut allanngoraqaat. Aggu-
aqatigiissilluguli ilinniartit-
sisutut atorfiit quliugaangata
sisamat ilinniarsimasuusar-
put.
Amerlanerit
Carl Nielsenip aamma er-
seqqissarpaa, ukioq manna
Ilinniarfissuarmit ilinniartit-
sisutut naammassisut pakat-
sinartumik ikippallaartut.
Ukioq manna qulingiluaan-
naapput. Ukiunili tulliuttuni
najukkaminni ilinniartitsisut-
ut ilinniartut inuiaqatigiit ilu-
aqutigilertussaavaat.
Ukioq 2002 tikillugu ukiut
tamaasa 45-nit 65-it tungaan-
nut naammassisoqartassaaq.
Paarlattuanik ilinniartit-
sisut qallunaat Nunatsinnu-
kartikkuminaapput, ullumik-
kut Danmarkimi ilinniartit-
sisutut atorfininnissaq ajor-
naatsuugami. Allaammi uki-
ut arlallit matuma siomatigut
atuarfiit kommuninnit ma-
toorameqartut ammaqqinne-
qarnissaat pilersaarutigine-
qarpoq.
gennemsnitligt er hver fjerde
lærerstilling besat med ikke
uddannede lærere.
Flere lærere
Carl Nielsen understreger
også, at der har været skuf-
fende få lærere, der er blevet
uddannet i Ilinniarfissuaq i
år. Kun ni er det blevet til i
år. Men de næste år, høster
samfundet frugten af den
ekstraordinære indsats på
den decentrale læreruddan-
nelsen.
Der bliver uddannet godt
45 til 65 hvert år indtil år
2002.
Til gengæld bliver det
svært at få danske lærere til
Grønland, fordi det er nemt
at få job som lærer i Dan-
mark. Bømetallet stiger som
her i Grønland. Der er endog
planer om, at åbne de skoler,
som kommunerne lukkede
for nogle år siden.
20 års hjemmestyrejubilæum
- hele året
Nationaldagen fejres på behørig vis i kommunerne,
mens Hjemmestyret holder sin jubilæumsfestligheder
for 200 indbudte
Ilinniartitsisussaaleqineq suli
malunnarpoq
Atuanngiffeqareernissamut iliniartitsisut amerlanerit
atorfinitsinneqaraluartut, ilaatigut meeqqat amerlimmat
pitsaanerunngilaq
Lærermangelen stadig udtalt
Selvom der er blevet ansat lidt flere lærere til skoleåret
efter ferien, så er situationen ikke blevet bedre, til dels
fordi der bliver flere børn