Atuagagdliutit - 17.06.1999, Side 8

8 ■ TORSDAG 17. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
lqaluit,
Qeqertaalummi
Frobisher Bay-
imik ateqarsi-
masoq,
Nunavut-mi
namminersor-
neruffiulersumi
politikikkut
allajfissornik-
kullu qitiusumik
ingerlatsiviu-
voq.
lqaluit, det
tidligere
Frobisher Bay
på Bajfin
Island, er det
politiske og
administrative
centrum i det
nye selvstyrende
område
Nunavut.
God symbolik i at Nunavuts
ledere er hædersgæsteme
Besøget kan cementere venskabet mellem Grønland og Nunavut
men også lægge kimen til et stærkere samarbejde
Program for
besøg fra
Nunavut
Søndag
12.00: Gæsterne fra Nuna-
vut ankommer til Nuuk
Lufthavn
18.00: Regeringsleder
Paul Okalik er vært ved en
reception for indbudte
gæster i Katuaq, hvor der
serveres en buffet med
specialiteter fra Nunavut.
Optræden af kunstneren
Gamailee Nookiguak fra
Nunavut
Mandag
8.00: Delegationen fra
Nunavut deltager i det
officielle program for nati-
onaldagen, herunder flag-
hejsning og kanonsalut
ved Kolonihavnen, guds-
tjeneste samt uddeling af
hjemmestyrets kulturpris i
Katuaq
12.00: Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt er vært
ved en officiel frokost,
hvor landsstyret, den dan-
ske skatteminister Ole Sta-
vad, Rigsombudsmanden
m.fl. deltager
14.00: Gæsterne deltager i
programmet for National-
dagen
17.00: Landsstyret er vært
ved buffet for indbudte
gæster i anledning af
Hjemmestyrets 20 årsdag i
Minihallen
Tirsdag
10.00: Hvalsafari på Godt-
håbsfjorden
17.00: Afrejse fra Nuuk
Lufthavn
Februarimi ullut pingasut
Paul Okalik-mut pisoqarft-
usorujussuupput. Siullermik
eqqartuussissuserisutut alla-
gartartaarpoq, taava Nuna-
vut-mi inatsisartunut siuller-
paanut qinigaavoq - pinga-
amertullu - inatsisartunut
ilaasortat Nunavut-mi
naalakkersuisut siulittaasus-
saattut toqqarpaat.
Tre dage i februar blev
begivenhedsrige for Paul
Okalik. Først fik han sin
bestalling som advokat, så
blev han valgt til den første
lovgivende forsamling i
Nunavut - og som toppen på
kransekagen - pegede parla-
mentsmedlemmem'e på ham,
som Nunavuts første premi-
erminister.
(TK) - Hvor Grønland i disse
dage for 20. gang kan fejre
sin nationaldag, er Nunavut
kun lige begyndt virkelig-
gørelsen af deres hjemmesty-
re.
Så meget desto mere er der
symbolik i, at repræsentanter
for Nunavuts netop etablere-
de hjemmestyre, er nogle af
hædersgæsterne ved festlig-
holdelsen og fejringen af
Grønlands nationaldag på
mandag.
På søndag klokken 12 lan-
der delegationen fra Nunavut
i Nuuk Lufthavn.
I spidsen for delegationen
er Paul Okalik, Nunavuts
første premierminister; den
mand, der skal indfri og løfte
forventningerne til hjemme-
styret hos de knapt 26.000
sjæle i det 2,2 millioner kva-
dratkilometer store område,
der blev en realitet den 1.
april i år - en begivenhed, der
blev fejret efter alle kunstens
regler.
Med sig har Paul Okalik
Le vi Barnabas, der er for-
mand for Nunavuts parla-
ment, Peter Kilabuk, der er
Paul Okalik er 35 år, født den
26. maj 1964 i Pangnirtung i
Northwest Territories. Her
gik han i skole, indtil han
som ung fortsatte i gymnasi-
et i lqaluit - i dag Nunavuts
hovedstad og der, hvor det
nye selvstyre har til huse.
I 1985 startede Paul Oka-
lik med at arbejde for the
Tungavik Federation of Nu-
navut som researcer og for-
handler i forbindelse med the
Nunavut Land Claim Agree-
ment. Han blev i 1988 for-
fremmet til stedfortrædende
chefforhandler for forman-
den for the Tungavik Federa-
tion of Nunavut.
minister for bæredygtig
udvikling og Donald Havi-
oyak, minister for kultur,
sprog, ældre og unge, lige-
som han er minister for lige-
stilling.
Desuden indgår en lang
række folk fra Nunavuts
administration i delegatio-
nen, men også musikeren og
entertaineren Gamailee Noo-
kiguak, der skal underholde
ved den reception Nunavuts
regering holder for en lang
række indbudte gæster i Kat-
uaq søndag aften.
Fest, men alvor forude
Nu er der så fest - denne gang
i Grønland - men når festlig-
hederne er ovre, står begge
områder overfor store udfor-
dringer; udfordringer, der
skal løses, hvis befolkninger-
nes forhåbninger skal indfris.
Indførelsen af hjemmesty-
re i Nunavut den 1. april af-
sluttede et 25 år langt tov-
trækkeri mellem den cana-
diske centralregering og de
knapt 26.000 indbyggere i
Nunavut, der er spredt i 28
isolerede byer over et endnu
Vitalt medlem
Med hans evner blev han et
vitalt medlem af den delega-
tion, der fra midt i 1980’eme
på den oprindelige befolk-
nings vegne forhandlede den
aftale på plads, der i 1993
sikrede Nunavut som et poli-
tisk selvstændigt territorium
i Canada med egen lovgiven-
de forsamling - den aftale,
der blev virkelighed, da det
nye selvstyre officielt blev
indsat den 1. april i år, efter
afholdelsen af det første valg
den 15. februar.
I 1993 blev Paul Okalik
fungerende direktør for Nu-
navut Tunngavik Incorpora-
større areal end den grøn-
landske befolkning er.
Det netop overstående
valg i Nunavut i februar gav
plads til 15 inuit og fire ikke-
inuit i det nye parlament,
hvilket næsten afspejler be-
folkningsfordelingen i det
nye selvstyrende område.
Penge for undergrunden
Tre ud af fem inuit-familier.i
Nunavut lever af fiskeri og
jagt. Derfor er det også en
sejr, at aftalen med den cana-
diske regering giver inuii alle
rettigheder til fangst såvel til
lands som til vands.
Til gengæld lykkedes det
ikke for forhandlerne at til-
kæmpe sig retten til under-
grunden. Her satte den cana-
diske regering sig på ejen-
domsretten, og dermed også
til eventuelle fremtidige ind-
tægter fra olie- og gas.
Som kompensation får Nu-
navut 1,15 milliarder canadi-
ske dollar over en 10 årig pe-
riode og en mindre del af e-
ventuelle fremtidige royalti-
es fra udvinding af råstoffer.
Det svarer til godt 5,6 milli-
ted. Her var hans opgave at
sikre gennemførelsen at the
Nunavut Land Claim Agree-
ment, der ikke alene giver
selvstyre til den oprindelige
befolkning, men også en
række rettigheder til land,
som kun omfatter inuit.
Sideløbende med dette
arbejde lagde han grunden til
en række vitale organisatio-
ner i det nye selvsstyreområ-
de, herunder skabelsen af the
Inuit Heritage Trust, the Nu-
navut Wildlife Management
Board, the Nunavut Imple-
mentation Training Commi-
tees og the Nunavut Social
Development Council.
arder kroner i dagens mønt,
' men det bliver et særligt, fol-
kevalgt organ, der skal forde-
le disse penge til for eksem-
pel udviklingsprogrammer.
Det betyder, at Nunavut
får to hoveder: en lovgiven-
de, regional forsamling, der
administrerer de politiske
rettigheder, og en parallel
forsamling, der administrerer
rettighederne til landet.
Bloktilskud fra Ottawa
Nunavuts samfundshushold-
ning vil først og fremmest
blive finansieret af et bloktil-
skud fra den canadiske stat.
Det er på omkring 620 milli-
oner canadiske dollars om
året, mens kun to procent af
det nye områdes indtægter
forventes at komme fra loka-
le skatter.
Skal den situation ændres,
skal der igangsættes en er-
hvervsudvikling, men det
bliver måske endog sværere,
end det har været her i Grøn-
land, for Nunavut har ikke en
egentlig forarbejdningsindu-
stri inden for fiskeriområdet,
som vi har.
Uddannet advokat
I 1991 indskrev Paul Okalik
sig ved Carleton University i
Ottawa. Her studerede han
statskundskab og canadiske
samfundsforhold. Han er-
hvervede sin bachelorgrad i
1993, hvorefter han startede
som jurastuderende på Uni-
versity of Ottawa, hvor han
tog sin embedseksamen i
1997.
Efter sin eksamen flyttede
han med sin familie tilbage
til lqaluit, hvor han fik arbej-
de i et lokalt advokatfirma.
12. februar i år fik han sin
bestalling med ret til at føre
sager ved domstolene.
Derfor ligger nøglen til
økonomisk uafhængighed for
det nye område ikke umid-
delbart i fiskeri og fangst,
men i at tiltrække fremmede
investorer og pengestærke
turister.
Store udfordringer
Den ny regering i Nunavut
vil i den kommende tid kom-
me til at stå ansigt til ansigt
med en mangfoldighed af
udfordringer og problemer,
der skal løses.
Det gælder først og frem-
mest den kroniske mangel på
boliger, høj arbejdsløshed og
store sociale problemer.
Et andet problem - meget
lig vores - er, at alt for få i
Nunavut tager en uddannelse.
Derfor er det et vigtigt be-
søg Nunavuts ledere aflæg-
ger i Grønland - et besøg, der
kan cementere venskabet
mellem Grønland og Nuna-
vut, men også lægge kimen
til det samarbejde, der - på
sigt - kan være med til at for-
me en bedre hverdag for beg-
ge de to selvstyrende områ-
ders befolkninger.
En begivenhedsrig
måned
Tre dage efter - den 15. fe-
bruar - valgte befolkningen i
lqaluit West ham som deres
parlamentsmedlem til den
første lovgivnde forsamling i
Nunavut, og den 5. marts
udpegedes han af de nyvalg-
te parlamentsmedlemmer
som Nunavuts første pre-
mierminister.
Paul Okalik, der taler fly-
dende engelsk og inuktitut
samt fransk, har to børn -
Shasta, en datter på syv og en
søn, Jordan, på fem.
Når der er tid til det elsker
Paul Okalik at jage og fiske.
Paul Okalik - Nunavuts første premierminister
ASS./ FOTO: NUNATSIAQ NEWS