Atuagagdliutit - 17.06.1999, Page 16

16 -TORSDAG 17. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Emiilip pillattaamerisa
325-ssaat
Meeqqat ilisarisimalersimasaat pillugu atuakkiaq
kalaallisut saqqummerpoq
Allattoq Lis Brandt
Ukiut 19-inngullarlugillu
Emiili Lønnebergimiut saq-
qummersinneqarneraniit kii-
sami qanittukkut atuagaq
Emiilimut tunngassuteqartoq
saqqummersinneqaqqippoq.
Atuagaq Emiilip pillattaarne-
risa normu 325-ssaannik
qulequtserneqarsimavoq.
Katholdimi aasaavoq,
Emiilillu anaanaa niviugan-
niutinik pissarserusulluin-
narpoq- aap, taava Emiilip
anaanani niviuganniutinik
pissarsiutissaqqaarpaa! A-
taatami aningaasaatini erli-
geqippagit taava Emiili
qinusartutut ajaappisserluni
qinusartuusaarsinnaavoq..
Ajunnginnerpaamingaasiit
Emiili isumaqarluni taama-
alioraluarpoq, oqaluttuarli
Emiilip pillaattaarnerisa
325-ssaattut naavoq.
Atuagannguaq atuarumi-
nartuullunilu meeqqanut
oqaluttuarissallugu tulluullu-
innarpoq. Nukappiaraq ajun-
nginnerpaamik isumaqaralu-
arluni qinusartuusaarluni
arni niviunganniutinik 20-
nik pissarsissuppaa, sunaaf-
falumiaasit ajortumik kingu-
neqarumaarmata. Anaana-
mut ikiuerusunnerup ajortu-
mik inerneqarnera uggor-
nartuugaluartoq, taamaattoq
nukappiaqqap pillattaarnera
piviusunngorpoq, soorlu
Emiilip atuakkerineqartarne-
rani taanna siunertaasartoq.
Bjorn Bergip titartarsima-
saanik atuagaq inequnarluin-
nartunik qalipaatigeqisunillu
titartagartaqarpoq, meeqqa-
nut ajukkunngilluinnartunik.
Saqqummersinneqarfia
Atuakkiorfik Juni 1999
Emiilip pillaattaarnerisa
normu 325-ssaat,
quppernerit 60
Kalaallisuunngortitsisoq
Svend Møller
Atuakkap akia kr. 98,00
Astrid Lindgren & Bjorn Berg
KAlAALUSUUNNCORTrrSISOQ; SVEND MOLUvR
Emiilip
pillattaamerisa
nr. 325-ssaat
ATUAKKIORFIK
Illit isummat /1
Allagapalaarsuit
ingerlaartut unitsillik
All. Allagarsisartoq
Aqqa aaqqissuisoqarfimmi
ilisimaneqarpoq
Allagapalaarsuit ingerlaartut
Venezuela-meersuutin-
neqartut unitsinniarlik!
Allagarsisartuulluni alla-
gapalaarsuit taamaattut tigul-
lugit nuanninngilluinnarpoq,
kialuunniit tamakkuninnga
allagarsisartut nalunngilaat.
Qularinngilara allagarsisartut
allat uagutsitulli nuannaajal-
lattarunanngillat tamakku-
ninnga allagapalaarsuarnik
allagarsigaangamik.
Ukiorpassuit ingerlapput
allagapalaarsuit taakku
inummit inummut ingerlaart-
uartartut, allaat immaqa ilisa-
risimanngikkaluakkatik taak-
kuninnga allagapalaarsuar-
nik ingerlatitsiffigisarpaat.
Pasitsaappara immaqa tele-
fonbogi atorlugu tassani kik-
kut allaqqasut kialuunniit
takusinnaammagu. Taamaat-
tumik isumaqarpunga telefo-
nbogit tamakkununnga alla-
gapalaanut atomerlunneqart-
ut.
Ajunngikkaluaqaaq allak-
kerivik eqqaassagaanni fri-
mærkitigut aningaasanik isa-
atitsissutigimmatigit, kisian-
ni pitsaanerunnginnerluni
inuit frimærkinut akiliutissa-
raluatik allanut isumaqarner-
usunut atortarunikkit. Allak-
kanimi taakkunani piumas-
aqaataasarpoq allakkat 20-t
inunnut allanut inger-
lateqqissagaat. Frimærki
Kalaallit Nunaata iluani 4,50
kroneqarnerpoq immaqalu-
unniit sinnerlugu, taamaam-
mat inunnut 20-nut frimærkit
akii annertupput.
Taamaattumik sakkortuu-
mik siunnersuutigerusuppara
aningaasat frimærkinut atu-
gassasi sipaaginnassagissi,
inunnut allanut mitalliutitut
atornagit. Pillualernaviann-
gilagummi inoqatigut tamak-
kupalaat aqqutigalugit mital-
lertuaraluarutsigit.
Paasineqarluarnissannik
neriullunga allappunga.
Stop kædebrevene
Af én der får kædebreve
Redaktionen er bekendt med
skribentens identitet
Der skal sættes en stopper
for de forbandede kædebre-
ve, der påstås at stamme fra
Venezuela!
Når man jævnligt får bre-
ve, er det ikke spor opmundt-
rende at få sådanne breve nu
og da, og det ved alle, der får
kædebreve. Jeg er sikker på,
at andre lige som os ikke bli-
ver glade for at få sådanne
forbandede breve.
Gennem mange år er disse
kædebreve blevet sendt fra
mand til mand, hvor folk
sender dem videre til andre,
som de overhovedet ikke
kender. Jeg har mistanke om,
at man bruger telefonbogen,
når man skal sende kædebre-
vene, hvorfor jeg mener, at
telefonbogen bliver misbrugt
til kædebreve.
Det er ellers en fordel for
postvæsenet, der får penge
ind gennem frimærker, men
mon ikke det er mere fornuf-
tigt at bruge sine penge til
andre formål end til frimær-
ker til kædebreve. I disse
breve står der jo nemlig, at
man skal sende brevet videre
til andre 20 personer. Et fri-
mærke internt i Grønland
koster 4,50 kroner eller
mere, og det bliver således
en større udgift til 20 fri-
mærker.
Derfor vil jeg kraftigt
foreslå, at man sparer porto i
stedet for at være ondskabs-
fuld over for sine medmen-
nesker. Vi bliver ikke lykke-
lige af at være ondskabsfulde
gennem de forbandede
kædebreve.
I håb om god forståelse.
Uddannelsesstøtte til alle
Redaktionen er bekendt med
skribenten identitet
Jeg er altid taknemmelig for,
at jeg er født i det fredfyldte
og smukke Grønland.
Indlægget har dog ikke til
formål at fremhæve Grøn-
lands smukke natur.
Jeg går direkte til emnet:
Alle skoleelever i Grøn-
land glæder sig til, at de skal
have uddannelsesstøtte, når
de kommer i 9. klasse, hvor
de får støtte, hvis de ikke
pjækker eller kommer for
sent til skolen.
Jeg har været blandt dem
og er blevet skuffet! I skol-
eåret 1998/99 startede jeg
skolen, hvor jeg allerede
glædede mig til uddannel-
sesstøtten. Jeg fik dog et brev
om, at det skulle jeg ikke
have!
Til dato er jeg tilskuer til,
at mine skolekammerater gå
på indkøb midt i måneden,
og jeg ved og ser, at nogle af
dem bruger pengene til tobak
og spiritus. Jeg er meget mis-
undelig, når mine kammera-
ter får uddannelsesstøtte,
hvor de køber tøj til sig selv.
Det gør ondt på mig at være
tilskuer til! Det er ikke
sådan, at jeg skriver, bare
fordi jeg er misundelig, men
jeg tænker også på fremti-
den!
Skal vore efterkommere
også leve sådan? Nej, vel,
hvem vil have det sådan? Jeg
kan se frem til, at jeg ikke
kommer til at høre nogen
hurraudbrud.
For nylig hørte jeg radio,
hvor man debatterede uddan-
nelsesstøtte, og det er godt, at
der er nogen, der vil tage
emnet op! Jeg vil bare håbe,
at det ikke bare bliver ved
ordene!
Jeg ved ikke, hvem der kan
besvare mit indlæg, fordi det
ikke er møntet på nogen
bestemt. Jeg er dog stadig
væk i stand til at være tålmo-
dig, hvis I vil gøre noget ved
sagen.
For vi, der ikke får uddan-
nelsesstøtte, kan ikke bare
tage 900 kroner fra vore
forældres lommer!
Hvis der ikke var penge i
verden, ville jeg nok være
glad og smile, hvem ved. Når
man nu alligevel bruger pen-
ge i Grønland, føler jeg, at
jeg er nødt til at komme med
denne klage, og da jeg ikke
ved, hvor jeg skal rette kla-
gen til, prøver jeg gennem
AG. Jeg er jo klar over, at
man trykker debatindlæg i
AG.
Jeg er helt sikker på, at
man rundt på kysten vil være
enig med mig.
Skrevet af en 14-årig pige,
der er tålmodig.