Atuagagdliutit - 17.06.1999, Blaðsíða 26

26 • TORSDAG 17. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Timersomemii isummiussat
Kalaallit timersorneranni maanna ajornartorsiutaasut -
soorlu imigassaq, pujortartarneq, ilasseqatigiinnerni
sungiusarnernilu iieqqulersuutit, ilitsorisallu
Allattoq Michael Binzer
Inuiaqatigiinnitsinni timer-
someq immikkut inissisima-
voq, taamaattumillu pissutsit
arlallit timersomermi malit-
tariaqarput. Pingaamerupput
timersomerup isummertar-
nemut sunniutai.
Amerlanerit timersorneq
pitsaasunik sunniutilittut at-
tumatittarpaat, immini arla-
linnik pissuseqartoq iluatin-
naateqarlunilu. Pissutsilli
suut timersomerup isummer-
fiunermini pitsaaliuutaaner-
minilu akisussaaffittut eq-
quutsinniartussaanerai qitiu-
sumit isummerfigineqarpal-
laanngilaq.
Politikkikkut minnerun-
ngitsumillu timersornermi
politikkikkut timersomerup
perorsaatitut sunniutai pillu-
git aalajangersimasunik a-
nguniakkanik malittarisassa-
nillu ujartuivunga.
Pitsaasumik maligassiui-
neq aqqutigalugu iluatinnaa-
tillit isummemerillu sakkor-
tulineqarsinnaapput, timer-
somermi qitiusumik politik-
kikkut pingaartumik meeq-
qanut inuusuttunullu inger-
lateqqinneqarnissaannik kis-
saatigineqartutut. Malittari-
sassalli erseqqissut pisaria-
qarluinnarput sungiusaasut,
aqutsisut timersortartullu
toqqammavigisinnaasaat.
Ullumikkut taamaattunik
peqanngilagut!
Timersornermik siunner-
suisoqatigiit pilersinneqarsi-
mapput Namminersornerul-
lutik Oqartussanik Timerso-
qatigiillu Kattuffiannik siun-
nersuisussatut, timersorner-
mi politikkimi apeqqutini
kiisalu ingerlatsinermi nutaa-
mik eqqarsarnissanut tun-
ngatillugu.
Siunnersuisoqatigiit taa-
maattut, arlaannut pituttorsi-
manatik atuussinnaallutillu
siunnersuisinnaasut, sunniu-
taat pingaamtaallu suusupa-
gineqassanngilaq.
Isumaga malillugu timer-
sornermik siunnersuisoqati-
giinnit inassutigineqartartut
tusannippallaaginnarpagut.
Siunnersuisoqatigiit arlaannut
pituttorsimanngitsut siuner-
taat pingaartoq tassaasaria-
qarpoq takorluukkat pingaa-
mtillit, tamatigulli nuannari-
neqartuaannanngitsut, saq-
qummiussinnaaneri, saqqum-
Nunatsinni timersomermi
maanna ajornartorsiutaasut
ilaat Michael Binzer-ip
sammeqqippai.
Michael Binzer tager endnu
en gang aktuelle
problemstillinger op i den
grønlandske idrætsverden.
miukkusutallu tamakku i-
ngerlateqqittamissaat.
Isummanik pilersitsinissa-
mik sulianut sanilliullugu ti-
mersorneq immikkut inissisi-
mavoq, timersomermi ilua-
tinnaatilli malittarisassallu
imminni perorsaanermik
sunniuteqamerat peqqutiga-
lugu. Torersumik iliorneq,
malittarisassanik ataqqinnin-
neq minnerunngitsumillu
naammassisaqarniarneq a-
ngusallu ataqatigiinnerat ti-
mersornermi piginnaasat ilu-
anneereerput. Piginnaasat
iluaneereerneranni isuma-
gaara, tunngavik taanna ti-
mersomerup iluatinnaateqar-
nermini tunngavigiisa pi-
ngaamtillit ilagimmatigit.
Oqaatiginiakkat tamakku
sungiusaasut aqutsisullu aq-
qutigalugit pissusissamisoor-
tumik apuukkaanni, kiisalu
pisortatigut timersornikkut
politikkimik pilersitsinikkut,
timi atorlugu ilungersomer-
mi tamakku iluatinnaataat
sakkortusissallugit periarfis-
saqarpoq.
»Tusaamasat«
maligassiuipput
Pitsaasunik nuannaartorisas-
sarsiomikkut, soorlu timer-
sullammannik pikkorissunil-
lu sungiusaasunik, qulaani
taaneqartut sakkortusarnis-
saat periarfissaqarluarpoq.
Imigassamut pujortartar-
nermullu isummemerit ma-
tumunnga atatillugit taane-
qartariaqarput. Sungiusaasu-
tut timersortartutullu qaffa-
sissumi inissisimasutut »eq-
qortut« pingaartumik meeq-
qanut inuusuttunullu nittar-
saatissallugit pingaaruteqar-
torajussuuvoq.
Sungiusaasup timersortar-
tulluunniit timersomermut a-
tatillugu imigassartomeq pu-
jortartarnerlu ajoquteqan-
ngitsut takutippagit, taamaa-
liornikkut inuusuttunik isu-
maqalersitsissaaq tamakku
akuerineqarlutik akornute-
qanngitsut.
Matumani erseqqilluin-
nartumik immikkoortinne-
qassapput sungiusaasut, a-
qutsisut timersortartullu
namminneq imminni qanoq
iliortamerat kiisalu timersor-
nemut atatillugu qanoq ilior-
tamerat.
Ukiuni kingullerni nunat
tamat akornanni arlalinnik
misissuisoqartarsimavoq, i-
nuit taaneqartut meeqqanik
inuusuttunillu qanoq sunniis-
innaanerujussuannik erseq-
qilluinnartumik uppemarsaa-
sunik.
Tamaattumik uanga isu-
maga erseqqilluinnarpoq: Ti-
mersorneq imigassamut pu-
jortartarnermullu attuumas-
suteqanngilaq.
Ilutigitillugu erseqqissar-
neqassaaq pisuni timersor-
nermik sammisaqarfiusuni
attuumassuteqarmat. Tassa
sungiusarnemi, sungiusaqa-
tigiinnemi, nunatsinni nuna-
nilu allani ilasseqatigiinnerni
sumiiffinnilu allani kalaallit
timersornerisa tusaamane-
qarneranik innarliiffiusin-
naasuni.
Isummertamemi politikkip
sanngiippallaartup illuatu-
ngilernissaa piffissanngor-
poq. Timersomemp kattuffi-
utai namminneerlutik malit-
tarisassiuussisariaqarput, ti-
mersomemp tutsuiginartuu-
juamissaa kissaatigineqarpat.
Qulaani taaneqartut ilaasa
malittarisassiuunnissaat ilu-
ngersuutigineqarnerulerpat,
inuiaqatigiinni annertuneru-
sumik ilitserusaqalissaagut,
imigassaq pujortartamerlu i-
nuiaqatigiit akornanni qanoq
inissisimanersut, siunissami-
lu qanoq inissisimassanersut.
Isummertitsiniarluni sulia-
qameq piffissap ingerlanera-
ni taamaallaat anguneqarsin-
naavoq. Pisariaqarporlu i-
summertitsiniarnerlunni suli-
aqameq piffissami sivisuner-
mi ingerlanneqarnissaa, isu-
maqaannamani allanngortit-
sineq imaalitsiaannaq pisin-
naasoq.
Qularutissaanngilarli
meeqqat inuusuttullu kingua-
ariit tullissaat iluaqutigilluas-
sagaat imigassaq pujortartar-
nerlu toqqissisimasumik pis-
susilersorfigigunikkit.
Timersornermik soqutigi-
sallit allat timersomemp siu-
nissami ineriartomissaa pil-
lugu qanoq isumaqamermin-
nik oqallinnermut ilanngu-
teqqullugit kaammattomsup-
pakka.
Pujortartarneq timersortartunut pitsaanngilaq. Aqutsisunut
timersortartunulluunniit.
Rygning er ikke godt for idrættens folk. Hverken ledere eller
hos de aktive.
Pissartanngomiunnerit naggataamersiomerini imigassaqakkajuppoq. Assi 1988-imeersoq -
nerrivimmi immiaaqqat amigaataanngillat.
Druk hører ofte til ved GM’s slutrunder. Her ses et billede fra 1988 - hvor der ikke mangler
øl på bordet.
Holdninger i
idrætten’s verden
Aktuelle problemstillinger i den grønlandske idræt -
så som alkohol, rygning, opførsel ved repræsentation
og træning, samt bevidsthed
Af Michael Binzer
Idrætten har en speciel posi-
tion i vores samfund, og der-
med er der også en række
ting idrætten må leve op til.
Det handler i første række
om idrættens holdningsska-
bende funktion.
De fleste forbinder idræt
med en positiv aktivitet, der
har en række iboende egenska-
ber og værdier. Men hvilke
faktorer, der ligger til grund
for at idrætten kan leve op til
sit ansvar på det holdningsska-
bende og forebyggende områ-
de, er der meget vage ideer om
fra centralt hold.
Jeg efterlyser konkrete mål
og retningslinjer for idræt-
tens opdragende effekt fra
både politisk og ikke mindst
idrætspolitisk hold.
Gennem positive »role
models«/forbilleder kan man
opnå en forstærkning af de
værdier og holdninger, som
der fra centralt idrætspolitisk
hold er et ønske om at kom-
munikere til specielt bøm og
unge. Det forudsætter imid-
lertid nogle klare retningslin-
jer at forholde sig til både for
trænere, ledere og idrætsu-
døvere.
Disse eksisterer ikke i
dag!!
Idrættens råd er nedsat
som et vejledende organ for
både Grønlands Hjemmesty-
re og Grønlands Idræts For-
bund, både i spørgsmål af
idrætspolitisk karakter og
nytænkning i forhold til for-
valtning.
Vigtigheden af et sådant
organ, der kan fungere uaf-
hængigt og vejledende skal
ikke undervurderes.
Efter min mening hører vi
bare alt for lidt om hvilke
indstillinger der kommer fra
idrættens råd. Et vigtigt for-
mål med en uafhængig
instans må jo netop være at
kunne udtrykke nogle af de
vigtige, men ikke altid popu-
lære visioner, og formidle
disse budskaber ud.
I forhold til holdningsska-
bende arbejde er idrætten i en
særposition, fordi en del af
idrættens værdier og regler
har en opdragende effekt i
sig selv. Fair play, respekt
for regler og ikke mindst
sammenhængen mellem ind-
sats og resultater er iboende
egenskaber i idrætten. Med
iboende egenskaber mener
jeg, at denne basis udgør en
væsentlig del af idrættens
værdigrundlag.
Ved at formidle disse bud-
skaber på en naturlig måde
gennem trænere og ledere,
samt skabe en officiel idræt-
spolitik, er der mulighed for
at forstærke de positive sider
ved fysisk udfoldelse.
De »kendte« er forbille-
der for bøm og unge
Gennem at skabe sunde for-
billeder, f.eks i form af eli-
teudøvere og dygtige trænere
har man en god chance for at
forstærke de nævnte ting.
Holdninger til alkohol og
rygning er ting som bør næv-
nes i denne sammenhæng.
Som træner og eliteudøver
har man et stort ansvar for at
signalisere de »rigtige« ting
til specielt bøm og unge.
Hvis en træner eller eliteu-
døver viser, at det er ok med
alkohol og rygning i tilknyt-
ning til idrætsaktiviteter, så
vil signalet til ungdommen
være at det er acceptabelt.
Her må der skilles klart
mellem hvilke ting trænere,
ledere og eliteudøvere gør
privat, og hvilke ting som
bliver gjort i idrætssammen-
hæng.
Der er igennem de seneste
år lavet en række internatio-
nale undersøgelser, som klart
og tydeligt beskriver hvilken
enorm påvirkningskraft disse
grupper har på bøm og unge.
Derfor er min holdning
klar: Idræt hører ikke sam-
men med alkohol og rygning.
I samme åndedrag skal det
gøres klart at det gælder sam-
menhænge, hvor aktiv
idrætsudfoldelse finder sted.
Det vil sige i sammenhæng
med træninger, træningslej-
re, repræsentation i ind- og
udland og steder, hvor den
grønlandske idræts anseelse
kan tage skade.
Det er på tide at der tages
et opgør med en altfor slap
holdningspolitik. Der må
etableres nogle retningslinjer
fra idrættens egne organer,
hvis man ønsker at idrætten
fortsat skal være troværdig.
Ved en øget satsning på at
skabe retningslinjer for en
del af de ovennævnte ting, så
opnår vi også en øget
bevidsthed i samfundet
omkring hvilken rolle alko-
hol og rygning har - og skal -
have i fremtiden.
Holdningsskabende arbej-
de er noget man kun kan
opnå over tid. Det indebærer,
at man må have længere per-
spektiv på det holdningsska-
bende arbejde, end bare at
tro, at en omvæltning vil ske
umiddelbart.
Men der er ingen tvivl om,
at de kommende generatio-
ner af bøm og unge vil have
stor glæde af at få et balance-
ret forhold til alkohol og ryg-
ning.
Jeg vil opfordre andre
idrætsinteresserede til at give
deres bidrag i debatten
omkring udviklingen af
fremtiden idræt.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG