Atuagagdliutit - 24.06.1999, Síða 2

2 • TORSDAG 24. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Branden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Sulifieqarfissuaq akiliisitaarujussasoq
- Uummannaq eqqaani Qaarsuni mittarfiliortunut
(EE) - Kattullutik suliffeqar-
fissuaq nunat allamiuuneru-
sut, Arctic Building Contra-
ctors, ABC, Uummannap
eqqaani Qaarsuni mittarfili-
ortut ulloq manna tikillugu
millionerpaalunnik akiliisita-
anissamik piumaffigineqar-
put, mittarfik kingusinaartu-
mik Mittarfeqarfinnut tunni-
unneqarmat. Kinguaattoor-
neq ukioq ataasiussaaq, mit-
tarfik septembarimi tunniun-
neqassappat.
Mittarfeqarfiit teknikke-
qarfiani pisortaq Miki Høegh
oqarpoq, ullormut akiliisi-
taassutissat ABS-mut akiliu-
tissaraluanit ilanngaatigine-
qartassasut. Millionerpaaluu-
sut qanoq amerlatigerpiarne-
ri taarusunngilai.
qanik qalligaavoq, qalleqqiu-
tissalli suli amigaataapput
timmisartunit miffigineqas-
saguni. Illutassaat teknikki-
mullu tunngasut siornali pia-
reerput. Mittarfeqarfiit suli-
sunik marlunnik illunik tek-
nikkimullu tunngasunik aki-
soqisunik nakkutilliisussanik
atorfinitsitsisimapput. Akis-
sarsianut kiassarnermullu 1
million kronit angumavai.
Aningaasartuutit qularnan-
ngitsumik 1 million kronius-
sapput.
Tamakku saniatigut mit-
tarfeqarfiit isertitassaralua-
minnik annaasaqarput, mit-
tarfik suli atulinngimmat.
Tassaaput landskarsimit ta-
piissutit mittarfiullu atome-
ranut isertitassaagaluit.
taavoq. 1997-imi nuna si-
soorpoq, nunap naqqa aassi-
mammat, siornalu issi tu-
paallatsitsivoq. Suliarinnit-
tullu aasaq utaqqiinnalerpaat
qalleqqiutissat inaarsarniar-
lugit.
Nuna qeriinnartoq iluatsin-
niarlugu Qaarsuni mittarfili-
ortoqarpoq. Tunumi taamaat-
tunik marlunnik mittarfeqar-
poq - Kulusummi aamma
Nerierit Inaanni. Taakkulu
suliarineqarmata Qaarsunisut
ajutoortoqanngilaq.
Miki Høegh-ip erseqqis-
sarpaa ujaraaqqanik qallik-
kanik mittarfiliorneq akikin-
nerusoq, nuna qeriinnartoq
toqqavigissallugu pitsaasuul-
lunilu isumannaatsuummat,
taamatullu illuliornerni.
ner kronit immikkoortinni-
kuuaat. Mittarfittaannaa illu-
tassai ilanngunnagit 93 milli-
oner kroniusussatut missi-
ngerneqarput. Sanilliussissa-
gaanni assersuutigalugu Sisi-
miuni mittarfik 200 millioner
kronit sinnerlugit akeqarpoq.
Akiligassiissutit ABC-mut
akiliutissaraluanit ilanngaati-
gineqartassapput, inaarutaa-
sumilli naatsorsuineq aatsaat
septembarimi tunniussiso-
qarpat paasineqassaaq. Ta-
manna suliffeqarfissuarmut
isumaqatigiinniutigineqaq-
qaassaaq. Illuatungeriit isu-
maqatigiissinnaanngippata
eqqartuussivilersuussisoqas-
saaq.
Ingerlatsineq akisooq
Qaarsuni mittarfik Upema-
vimmi mittarfimmut ataqati-
giisinneqarpoq, aapaagu uki-
akkut naammassisussamut.
Upernavimmi mittarfik a-
tulinngippat Qaarsuni mittar-
fiup ingerlannera akisunin-
ngussaaq. Grønlandsflymi
pisortaq Peter Fich taama
oqarpoq.
Sumiiffinni marlunni ullu-
mikkut helikopterit atorne-
qarput. Uummannami mittar-
fik naammassippat Grøn-
landsfly timmisartoq sulu-
usalik atussavaa helikopteri-
lu angineq, Uummannap
Upernaviullu akornanni suli
ilaasunik angallassisussaq.
Immikkut helikopter
Mittarfiup atulernera lands-
karsimut akisuninngussaaq
Uummannap illoqarfianiin-
ngimmat, ilaasut amerlaner-
saat tassunngartartussaam-
mata.
Mittarfik nunaqarfimmi
sananeqarsimammat Grøn-
landsfly helikopterimik min-
nermik immikkut atuisaria-
qassaaq illoqarfiup mittarfi-
ullu akornanni ilaasunik as-
sartuisaqattaartussamik.
Timmisartuussinerlu
Uummannamut killormullu
ilaasunut akikinninngussan-
ngilaq. Uummannamit Ilulis-
sanut ullumikkut siumuinnaq
helikoptererneq 1690 krone-
qarpoq. Mittarfik atulerpat
Uummannamit Ilulissanut
Qaarsut aqqusaarlugit siu-
muinnaq 1645 kroneqassaaq,
sipaarut 45 kroniulluni.
Mittarfittaannaa
amigaataavoq
Qaarsuni mittarfik ujaraaq-
Ujaraaqqanik sanaaq
Nunap qeriinnartup naqqa
suliarinnittunut kamanaaqu-
Isertitassat annaasat
Qaarsuni mittarfiliornissa-
mut Inatsisartut 130 millio-
Millionbøder til konsortium
- der anlægger landingsbanen i Qaarsut ved
Uummannaq
(EE) - Konsortiet af hoved-
sagelig udenlandske firmaer,
Arctic Building Contractors,
ABC, der anlægger landings-
banen i Qaarsut ved Uum-
mannaq, har indtil i dag fået
et bødekrav på et tocifret
millionbeløb for at levere
banen for sent til Mittar-
feqarfiit. Forsinkelsen bliver
på et helt år, hvis landingsba-
nen bliver færdig i september
måned.
Chef for Mittarfeqarfiits
(lufthavnsvæsenets) tekniske
afdeling, Miki Høegh, siger,
at beløbet til dagbøder bliver
tilbageholdt i de udbetalin-
ger, ABC får. Han vil ikke
sætte det nøjagtige tal på kra-
vet, der er et tocifret million-
beløb.
Kun banen mangler
Landingsbanen i Qaarsut er
en grusbane, der endnu
mangler topbelægning, før
flyene kan lande på den.
Bygningerne og de tekniske
installationer har stået klart
siden sidste år. Mittarfeqarfi-
it har ansat to medarbejdere
til at holde øje med bygnin-
gerne og de kostbare tekni-
ske installationer. Det
beløber sig til godt en million
kroner til løn og opvarmning
af bygningerne. Udgiften er
på formentlig på en million
kroner.
Desuden mister lufthavns-
væsenet indtægter, fordi
banen ikke er kommet i drift
endnu. Det er både mistede
landskassetilskud og indtæg-
ter fra aktiviteter i landings-
banen.
Grusbane
Det er permafrostens jord-
bundsforhold, der har drillet
entreprenørerne. I 1997 skete
der et jordskred, fordi jord-
bunden tøede op, og sidste år
overraskede frosten. Nu ven-
ter entreprenørerne på, at
sommeren sætter ind, så top-
belægningen kan blive fær-
dig.
Det er netop for at udnytte
permafrosten, at der nu
anlægges en landingsbane i
Qaarsut. Der er i forvejen to
baner på østkysten i Kulusuk
og Constable Point. Og der
skete ikke de uheld som i
Qaarsut under etableringen.
Miki Høegh understreger,
at det er billigere at anlægge
gruslandingsbaner, fordi
permafrosten er et godt sik-
kert fundament, også for
byggeri af huse.
Mistede indtægter
Landstinget har afsat godt
130 millioner kroner til luft-
havnen i Qaarsut. Selve
banen uden bygningerne er
budgetteret til at koste godt
93 millioner kroner.Til sam-
menligning koster landings-
banen i Sisimiut over 200
millioner kroner.
Pengene til dagbøder er til-
bageholdt i forbindelse med
udbetalinger til ABC, men
den endelige opgørelse kom-
mer først i forbindelse med
afleveringen i september.
Det er først til forhandling
med konsortiet. Hvis parter-
ne ikke kan nå til enighed,
bliver der et retsligt efterspil.
Dyr drift
Landingsbanen i Qaarsut
Uummannaq hænger sam-
men med den kommende
bane i Upernavik, der vil stå
færdigt til næste efterår.
Det vil blive dyrere at tage
banen i brug uden Uperna-
vik. Det siger direktør Peter
Fick, Grønlandsfly.
I dag er der indsat en hel-
ikopter til passagerer til beg-
ge distrikter. Når banen i
Uummannaq er færdig skal
Grønlandsfly bruge et fly
sammen med den store helik-
opter, der stadig skal flyve
passagerer imellem Uum-
mannaq og Upernavik.
Ekstra helikopter
Desuden bliver det dyrere for
landskassen, at tage banen i
brug, fordi den ikke ligger i
Uummannaq-by, hvor langt
de fleste passagerer er.
Da landingsbanen er etab-
leret i en bygd, må Grøn-
landsfly også indsætte en
ekstra lille helikopter til at
flyve i pendulfart med passa-
ger imellem byen og lan-
dingsbanen.
Det bliver heller ikke
meget billigere for rejsende
til Uummannaq. En enkelt-
billet fra Uummannaq til Ilu-
lissat med helikopter koster i
dag 1690 kroner. Når banen
er færdig vil en enkeltbillet
fra Uummannaq til Ilulissat
via Qaarsut koste 1645 kro-
ner, altså en besparelse på 45
kroner.
Illu una nammineq sanaaq Kangaatsiami arfininngornermi 19. juni nungulluni
ikuallappoq. Qujanartumik inunnik ajoqusertoqanngilaq, ikuallannerli ulorianarsima-
voq, illumilu kissarsuutip gas-itortup imaa nungungajareersimammat illut eqqaaniittut
annikitsuinnarmik ajoquserput, Kangaatsiamit Hans Hansen oqaluttuarpoq. - Qatseri-
sartut takkutijaarsimagaluarpata taama ajoqusertoqarsimatigissanngikkaluarpoq. Nillia-
saatip aallartinneranit akunnerup affaa qaangiummat qatserisartut aatsaat qisuariarput.
Aalakkunnertik peqqutigalugu. Illu ikuallattoq soriarsinnaanani isiginnaarlugu avaan-
ngunaqaaq. Qatserisartut pilaarpallaartumik iliuuseqarnerat akuerineqarsinnaanngillu-
innarpoq, Hans Hansen oqarpoq, Kangaatsiami INI-mi pisortaasoq.
Dette selvbyggerhus i Kangaatsiaq nedbrændte totalt i lørdags den 19. juni. Hel-
digvis kom ingen mennesker til skade, men branden var farlig, og kun fordi der ikke var
meget gas tilbage i gasovnen i huset, skete der kun mindre skader på de nærliggende
huse, fortæller Hans Hansen fra Kangaatsiaq. - Men var brandfolkene kommet til noget
tidligere, havde skaderne ikke været så omfattende. Brandfolkene reagerede først en halv
time efter, at sirenen startede. Ganske enkelt fordi de var fulde. Det var forfærdeligt at
stå og se på det brændende hus uden at kunne gøre noget. Brandfolkenes langsommelig-
hed er helt uacceptabel, siger Hans Hansen, som er leder af INI i Kangaatsiaq.