Atuagagdliutit - 24.06.1999, Qupperneq 12

12 • TORSDAG 24. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nalliuttorsiomermit
atuakkiaq
ataqatigiissaanngitsoq
Naliliineq
All. Chr. Schultz-Lorentsen
Københavnimi Kalaallit Illu-
at ukiunik 25-nngortorsior-
neranut atatillugu atuakkiaq
»Åndehullet« atuareerlugu
paatsiveerusimaartutut misi-
ginarpoq. Nalunaaquttap a-
kunnera ataaseq atuareerlugu
ataqatigiinnermik paasisa-
qarfiunngilaq, soorlu TV-p
kanal-ii 14-it paarlakaajaal-
lugit nuutseqattaarsimallugit.
Imaanngilaq atuakkami i-
lanngussat ilaat atuaruminaa-
tsuummata ilisarnarnatillu,
soorlu Aqqaluk Petersen, Ole
Korneliussen aarama Ang-
malortoq Olsen-ip ilanngus-
saat - atuakkalli pitsaasumik
aaqqissuussineq amigaati-
gaa, quppernerit 50-it atuar-
nerini oqaluttuat ataqatigiis-
saarneqarnatillu paasinarsa-
gaannginnamik, eqqartorne-
qarlutik kalaaliulluni Dan-
markimi inuuneq Illullu uki-
uni 25-nik oqaluttuassartaa.
Atuakkamik naliliiniarneq
ajomaatsuuvoq, Kalaallit II-
luannik eqartuisumik - nam-
minerlu misigisat ilanngullu-
git - inuiaqatigiinnut qallu-
naanut akuliunniarluni alian-
Kredsdommeren
Retskreds - X
Postboks 206
3950 Aasiaat
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Mette Marie Lucie
Johanne Schmidt Jens Hans Edvard,
cpr.nr. 190225-2068, i Attu, boende
Alderdomshjemmet, 3950 Aasiaat,
der afgik ved døden den 23. april
1999, indkaldes herved til med 6
måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre overfor Aasiaat Kreds-
ret, Box 206, 3950 Aasiaat, henvis-
ning til sagl.nr. S 281/99.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Aasiaat
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
AASIAAT KREDSRET
den 15. juni 1999
Eqqartuussisoq
Eqqartuussiveqarfik - X
Postboks 206
3950 Aasiaat
NALUNAARUTIGIN-
NINNEQ
Kikkulluunniit Mette Marie Lucie
Johanne Schmidt, cpr.nr. 190225-
2068, Attumi inunngorsimasoq, na-
jugaqarsimasoq Aasianni Utoqqaat
Illuat, 3950 Aasiaat ulloq 23. april
1999 toqusimasumut, pigisaanik
pisassaqarsorsisut matumuuna
qaammatinik arfinilinnik upper-
narsaaserlugit nalunaarutigeqqullu-
git, Aasinni Eqqartuussivianut Post-
boks 206, 3950 Aasiaat, innersuus-
sutigalugu suliassap nr. S 281/99.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
simasup kingomussissussai kaller-
rinneqarput.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaa-
ruteqartut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Aasiaat Eqqartuussivianit
pisortatigoortumik kingomussisus-
sat toqusimasup akiitsuinik akisus-
saaffigerusunngisaattut suliarine-
qassapput.
Aasiaat Eqqartuussiveqarfik
ulloq 15. juni 1999
ngorfiit, tamakku nammineq
misigisimanngikkaanni ima-
luunniit Illup oqaluttuassar-
taanut ilaasimanani. Aappaa-
tigut atuagaq oqaluttuarisaa-
nerup aallartinneranik ilisi-
mannereersunut naatsorsuus-
saagunanngilaq. Naatsor-
suussaagunarpoq oqaluttua-
risaanermik paasisitsiniutis-
satut, immaqalu kalaallinut
Københavnimi najugaqaq-
qaalersunut ilisarititsissutitut
Kalaallillu Illuannik paasisa-
qarusuttunut.
Ataqatigiinneq
amigaatigaa
Tassanilu atuagaq equngas-
suteqarpoq. Arlaat annikit-
sunnguamik eqqartorneqar-
put. Atuakkalli ataqatigiin-
neq amigaatigaa, oqaluttuari-
saanerup qaninnera, illullu
siunissaanut takorluukkat pi-
ngaarnerit paasissallugit kis-
saatiginarluni.
Atuagaq Einar Lund Jen-
sen-imit aaqqissuunneqarsi-
mavoq, ukiorpaalunni Ka-
laallit Illuanni iluatsitsisumik
pisortaasimasoq. Qulartutis-
saanngilarlu illup oqaluttuas-
sartaa ineriartorneralu Einar-
ip ilisimalluarai. Atuagassal-
li pikkunaatsorujussuarmik
saqqummiunneqarput.
Imaassinnaavoq Einar
Lund Jensen ilisimaqarpal-
laarlunilu paasinnippallaar-
toq, tamannalu ataqatigiissu-
mik saqqummiussinissamut
akornutaasutut sunniuteqar-
poq. Tusagassiortup allaase-
rinnissinnaasorluunniit allpa
avataanit alaatsinaattup, Illup
oqaluttuassartaa maannak-
kullu innissisimanera sak-
kortunermik ilisaritissinnaas-
sagunaraluarpaa. Pereersu-
nik, pisunik siunissamillu
ataqatigiissitsineq.
Inuttut oqaluttuat paasissu-
tissallu ilanngussani paarla-
kaajaapput. Oqaatigineqa-
reersutulli pissusissamisoor-
tumik nikerarfeqanngilaq.
Allaaserisat quppernernut
nakkalataartinneqartutut ip-
put, soorlu nittaallat iluarisa-
minnik nakkaasimasut.
Misigisalikkersaarutilli i-
laat pikkunarput - immikkut
isigalugit. Pingaartumik Ole
Korneliussen-ip Aqqaluk
Petersenillu kalaaliullutik
Danmarkimut peqqaarner-
minni misigisaat.
Atuagaq kusanartoq
Kalaallit Uluata oqaluttuas-
sartai tamaasa atuagassaaga-
luarput. Pisut ilaat assigiit
assigiinngitsut oqaluttuarine-
rini arlaleriarlugit atuarsin-
naavagut. Ilaatigut Peqatigit
Kalåtdlit imaannaanngitsu-
nik atugaqarlutik Kalaallit
Illuannik pilersitsisut. Poq-p
naatsumik eqqartorneqarpoq,
allaat atuakkanik atorniartar-
fimmi sulisoq Lyngby-meer-
soq kulturip ukiuani 1996-
imi kalaallit kulturikkut naa-
peqatigiinnerat oqaluttuaraa,
Lyngby Kommuniata Ka-
laallillu Illuata suleqatigiillu-
tik aaqqissugaat. Ilanngussaq
inuiaqatigiit avatangiisimiit-
tut peqataasarnerannik asser-
suutissatut ilanngussaagu-
narluni, tamanna Kalaallit
Illuata pingaartittuummagu.
Kisiannili... Taamani illu
persuarsiutaalluni akiliisin-
naajunnaaleraluarnera eqqar-
torneqanngilaq. Taamani tar-
fiinnartut illu kissassarfittut
atuleraluallarmassuk. Periar-
fissaq naalersoq illup an-
naanneqarnera soqutiginar-
toq, kiisalu iluarsartuusseq-
qinneq ajornakusoortoq, il-
lup ullumikkut i luatsitsi 1 luar-
neranut tunngaviliisoq - ullu-
mikkut kikkut tamarmik inis-
saqartinneqarlutik.
Imaluunniit sapaatip akun-
neranut marloriarluni nere-
qatigiittarnerit, kajumittut
kalaaliminernik igasarfiat.
Saqqummersitsisarnerpas-
suit. Kalaaliminernik tunini-
aasarneq.
Ukiut tuusintilikkaat niki-
lerneranni uluinnarni ulapit-
tarnerit, kalaallinut Køben-
havnip eqqaaniittunut qitiuf-
fiulluinnartoq, paasissutissii-
nermik suliaqarfiuleraluttu-
innartoq. Suliaq tamanna Ka-
laallit Iluannik avammut
kiinnerfittut atuuttoq, sulia-
qarfigisimanngisaraluanik
aallussiffiulersimasoq.
»Åndehullet« karakterilis-
sagukku aaqqissuunnera 7-
ertissavara, inuit misigisalik-
kersaarutaat 13-ertillugit.
Ataatsimulli isigalugu paat-
siveqanngivissoq.
Amalia Jensen aamma Poul Madsen (1982).
Amalia Jensen og Poul Madsen (1982).
FN-ip nunap inoqqaavisa ukiorititaanut atatillugu aliikkusersuisartut Bolivia-meersut
illumut pulaartut.
Optrædende fra Bolivia på besøg i Huset i FN-året for Oprindelige Folk. (1993).
Jubilæumsbog uden rød tråd
Anmeldelse
Af Chr. Schultz-Lorentzen
En mærkelig diffus fornem-
melse melder sig, når man
har læst festskriftet »Ånde-
hullet« - en jubilæumsbog,
som Grønlændernes Hus i
København har udgivet i an-
ledning af Husets 25-års ju-
bilæum. En lille times læs-
ning efterlader omtrent den
samme usammenhængende
flimren i bevidstheden, som
havde man zappet mellem 14
tilfældige tv-kanaler.
Ikke fordi flere af bogens
indlæg - blandt andet bidra-
gene fra Aqqaluk Petersen,
Ole Korneliussen og Ang-
malortoq Olsen ikke er eks-
tremt læseværdige og nær-
værende - men fordi bogen
mangler en stram redigering,
der som en rød tråd binder
historierne sammen og fører
læseren gennem de 50 sider,
der handler om både tilvæ-
relsen som grønlænder i
Danmark og Husets 25-årige
historie.
Nu er det naturligvis sin
sag at anmelde en bog, der
handler om Grønlændernes
Hus og samtidig - gennem
personlige bidrag - sammen-
kæder oplevelsen af at skulle
omstille sig til det danske
samfund, når man ikke på
egen hånd har oplevet denne
vanskelige omstilling eller
selv været en del af Husets
historie. På den anden side er
bogen næppe beregnet til
personer, som kender den
tidligste historie i forvejen.
Den skal vel derimod bidra-
ge os »uindviede« til en
historisk forståelse og måske
i bedste fald kunne fungere
som en slags introduktions-
håndbog for grønlændere,
der for første gang bosætter
sig i København og ønsker
viden om Grønlændernes
Hus.
Mangler sammenhæng
Og netop her halter bogen.
Vi hører lidt om det ene, og
lidt om det andet. Men bogen
mangler et sammenhængen-
de, historisk nærvær, lige-
som en mere fremtræden
vision for Husets fremtid vil-
le have været ønskelig.
Bogen er redigeret af Einar
Lund Jensen, der gennem en
årrække med stor succes var
leder af Grønlændernes Hus.
Og ingen tvivl om, at Einar
har fingeren på pulsen, når
det gælder Husets historie og
udvikling. Men stoffet for-
midles til tider så knastørt, at
siderne knirker, når man ven-
der dem.
Måske er Einar Lund Jen-
sens viden simpelthen for
stor og indforstået, hvilket
kan virke som som en brem-
seklods for en flydende
fremstilling. En journalist
eller anden form for skribent,
der så tingene lidt udefra, vil-
le nok have kunne fremmane
en skarpere profil af Husets
historie og nutidige place-
ring. En sammenhæng mel-
lem fortid, nutid og fremtid.
Indlæggene veksler mel-
lem personlige bidrag og
faktuelle oplysninger. Men
der er som sagt ingen naturli-
ge overgange. Artiklerne er
drysset ned over siderne,
som tilfældigt flagrende sne-
fnug.
Flere af de personlige ind-
læg står dog stærkt - isoleret
set. Ikke mindst Ole Korneli-
ussen og Aqqaluk Petersens
reflektioner over mødet med
Danmark som grønlænder.
Pæn bog
Vi får ganske vist alle de
historiske fakta om Grønlæn-
dernes Hus. Nogle episoder
endda fortalt flere gange af
forskellige bidragsydere. Det
gælder blandt andet beretnin-
gen om foreningen Peqatigit
Kalatdlit, som under vanske-
lige vilkår stiftede Grønlæn-
dernes Hus. Vi får en kort
gennemgang af Pok’s histo-
rie, og vi hører sågar en bib-
liotekar fra Lyngby fortælle
om det grønlandske kultur-
stævne i kulturåret 1996,
som fandt sted i samarbejde
mellem Lyngby Kommune
og Grønlændernes Hus. Et
indlæg, der angiveligt er
tænkt som eksempel på det
engagement i det omgivende
samfund, som Grønlænder-
nes Hus også lægger stor
vægt på.
Men, men, men... Der er
ikke mange linier om den-
gang, Huset under dramati-
ske omstændigheder var ved
at gå fallit. Om dengang
bumserne næsten havde for-
vandlet Huset til en varme-
stue. Om den lige så interes-
sante redning på målstregen
og den vanskelige genopbyg-
ning, der lagde grunden til
den store succes, Huset er i
dag - og hvor der er plads til
alle.
Eller om Husets to ugentli-
ge maddage, hvor frivillige
laver grønlandsk mad. Den
uhyre aktive udstillingsakti-
vitet. For slet ikke at snakke
om salget af grønlandske
madvarer.
Kort fortalt: alt den dagli-
ge dynamik, der her på
tærsklen til det nye årtusinde,
er med til at placere Huset
centralt for grønlændere i
Københavns-området samti-
dig med at man varetager fle-
re og flere informative opga-
ver. En indsats, der gør
Grønlændernes Hus til el
vindue ud mod den omgiven-
de verden samtidig med, al
man breder vingerne ud ovei
sine egne.
På 13-skalaen vil jeg give
»Åndehullet« et 7-tal foi
redigeringen og et 13-tal foi
de personlige indlæg. Mer
alt i alt en rodet forestilling.
Ole Korneliussen-ip 1992-imi taalliaannik Pernille Kløvedal
Helweg-ip assiliartalersugaanik saqqummersitsinermi
atuakkiortut Ole Korneliussen aamma Peter Høegh
ammaasut.
Forfatterne Ole Korneliussen og Peter Høegh åbner
udstilling af Pernille Kløvedal Helwegs illustrationer
og Ole Korneliussens digte i 1992.
ASS./ FOTO: PRIVAT F0T0: PRIVAT