Atuagagdliutit - 22.07.1999, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 22. JULI 1999-3
Hvis lufthavnsbygningeme i Qaarsuarsuit endelig skal
bruges til noget, kan det være som lukket fængsel.
Qaarsuarsunni mittarfiup illutai arlaannut atomeqassappata
pamaarussivimmut matoqqasumut atomeqarsinnaapput.
Qaarsut mittarfiat matoqqasumik
pamaarassivinngorsinnaavoq
- Sapiitsut arlaata nassuerutigisariaqarpaa Qaarsuarsunni mittarfiliorneq
kukkunerusoq, akunnittarfiutilik takornariartitsisartorlu Arne Niemann
oqarpoq. Isumaqarpoq mittarfiliorneq unitsiinnartariaqartoq
UUMMANNAQ(JB) - Mit-
tarfik ammameqannginnera-
ni matuniarli, namminersor-
tutut takornariartitsisartoq
akunnittarfiutilillu Ame Nie-
mann, Uummannaq, oqar-
poq. - Qaarsuarsunni mittar-
fittaamissatsinnut naleqqiul-
lugu ullumikkutut angallan-
neqarnerput pitsaaneruvoq.
Mittarfiup ingerlanneqamera
Uummannamullu uteqattaar-
nissat maannakkumut naleq-
qiullugit akisunerungaatsias-
sapput.
Ame Niemann isumaqar-
tuarsimavoq mittarfimmik
Qaarsuarsunni inissiineq
kukkunerusoq. Isumaali up-
perineqamsunngillat. Maan-
nali illoqarfimmioqataasa
tapersersorpaat, maannami
tamanut paasinarsivoq tim-
misartuussinerit ullumikku-
mut naleqqiullugit ajortinne-
rungaassasut.
- Sapiisertut arlaata nassu-
erutigisariaqalerpaa kukku-
sumik aningaasaliisoqartoq,
inuiaqatigiillu pisariaqan-
ngitsumik akissaajalinngin-
nerini mittarfik matuneqarta-
riaqartoq, Arne Niemann
oqarpoq.
»Tuusi sapinngilaq«
Ame Niemann-ip ilisimallu-
arpaa taama amerlatigisunik
kukkusumik aningaasaliineq
nassuerutigissallugu sapii-
serfiungaatsiassasoq, isuma-
qarporli aningaasaqamermut
naalakkersuisup Josef Motz-
feldtip siomatigut takutitta-
reeraa pisimasut eqqarsaati-
geriarlugit nalileeqqissinnaa-
neq sapiissuseqarfigalugu.
- Taamaattumik mittarfik
akissaajaatigeqqinnginnerani
matuniarli, oqarpoq. - Sia-
niitsuliornerup ingerlateq-
qinnissaanut aningaasaqar-
nikkut sanaartornikkulluun-
niit tunngavissaqanngilaq.
Pamaarussivik
- Aningaasaliissutit iluaquti-
gineqassappata pitsassuar-
mik matoqqasumik pamaa-
russiviliortoqarsinnaavoq.
Avinngamsimasumi inissisi-
mavoq, mittarfissallu illutai
ungalullugit qarmarsuarmik
sanasoqaannariaavoq. Mit-
tarfimmi avaqqullugu taa-
maattumik sanasoqartussaa-
voq, qeriuartumi puttalaffim-
minit imaanut sisuussanngip-
pat taamaaliortoqartussaa-
voq.
Tunngavilersuutit
Arne Niemann-ip isumaa
malillugu mittarfiup taamaa-
tiinnarneqarnissaa tunnga-
vissaqarluarpoq.
- Mittarfik illoqarfimmut
naleqqiullugu timmisartorfi-
gineqarsinnaanera ajomerus-
saaq. Uummannami pujo-
qanngisaannartoq Qaarsuar-
sunni putsikkajuppoq.
- Mittarfiup illoqarfimmilu
heliportip akomanni uteqat-
taarluni timmisartoqattaar-
nermi helikopteri mikineq
atorneqartussaavoq, tamatu-
malu nassatarissavaa nalu-
naaquttap akunneri 5-6 a-
ngullugit utaqqisarnissaq.
Akunnittarfimmillu ulloq
naallugu heliportimut bii-
leqattaartussaavugut.
- Mittarfiup taama inissin-
neqarnerani mittarfik heli-
portilu ataatsikkut ingerlat-
tussaapput. Ingerlatsinermut
aningaasartuutit amerlaneru-
lissapput, helikopterimillu
akisuumik uteqattaarnerit
ullumimut naleqqiullugit 30
millioner kronit missaanni
aningaasartuuteqarnerulis-
saagut.
- Sunilu pissarsiffigissa-
varput, Ame Niemann ape-
raaq. - Sunnguamilluunniit
naamik! Oqarluaannarluni-
luunniit: Kiffartuussineq a-
jornerusoq! Attaveqarnerit
ikinnerit! Sivisunermik utaq-
qinerit! Bilitsit akisunerit!
Helikopteri nutaaq
AG: - Tunngavilersuutilli i-
lagaat S-61-inik timmisar-
tomeq akisoqimmat?
- Aap, timmisartoriinnarta-
riaqanngilagulli, Arne Nie-
mann akivoq. - Bell-helikop-
terit nutaat 21-nik ilaasoqar-
sinnaasut ingerlanneri aser-
fallatsaalinerilu affaannar-
mik akeqarput, nal.ak. 300
kilometer sinnerlugu sukka-
tigalutik timmisinnaapput.
Uummannamut timmisartor-
nissamut piumasaqaatinut
tulluulluarput, maanilu illo-
qarfimmi aalajangersimasu-
mik inissinneqaruni annaas-
siniamemut sillimmataasin-
naavoq, politiit angallataat
ataaseq sipaamtigalugu.
- Mittarfissap ingerlatiin-
narnissaa tunngavissaqan-
ngilaq. »Pinnguameq« aki-
soreeqaaq, taamaattumik
mittarfissap taamaatiinnar-
neqamissaa inassutigiinnar-
sinnaavara.
Pujortamera
Arne Nimann isumaqarpoq
taasariaqartoq timmisartor-
sinnaaneq silamullu tunnga-
sut pillugit Grønlandsfly tim-
misartortartuiluunniit tusar-
niarneqarsimanngitsut. Isu-
maqarluinnarpoq sanaartu-
linnginnermi taamaallaat
anorip pissusai misissome-
qarsimasut. Pujortamera so-
qutigineqarsimanngilaq.
- Mittarfik atorsinnaan-
ngitsoq pillugu arlaannik pi-
suutitsiniartariaqanngilagut,
Arne Niemann oqarpoq.. -
Taamaaliussagutta unittoor-
tussaavugut, taamaatiinnar-
tariaqamerpullu arlaataluun-
niit nassuerutigerusussana-
gu-
- Isumaqarpungali uggor-
nartoq mittarfiliornermut
kukkusumik aningaasartuutit
saniatigut timmisartuussiner-
mut ullumimut naleqqiullugu
akisunermut - ajornerusu-
mulli - asuliinnaq akissaaja-
lemissaat.
Lufthavnen ved
Qaarsut kan blive
lukket fængsel
- Der må snart være en med hår på
brystet, som indrømmer, at anlægget
af landingsbanen ved Qaarsuarsuit
var en fejlinvestering, siger
hoteldirektøren og turistmanden
Arne Niemann. Han mener, projektet
skal opgives
UUMMANNAQ (JB) - Luk
lufthavnen, før den bliver
åbnet, siger den private tu-
ristchef og hoteldirektør
Ame Niemann, Uumannaq. -
Vi er bedre tjent med trafik-
forholdene som de er i dag,
end dem vi har udsigt til med
landingsbanen i Qaarsuar-
suit. Desuden bliver driften
af banen og pendulflyvnin-
geme til Uummannaq bety-
deligt dyrere end den nuvæ-
rende ordning.
Arne Niemann har altid
ment, at placeringen af luft-
havnen i Qaarsuarsuit var en
fejltagelse. Men han har ikke
kunnet få ørenlyd for sine
synspunkter. Nu står befolk-
ningen imidlertid bag ham,
fordi det er blevet klart for
enhver, at beflyvningsforhol-
dene bliver stærkt forringet i
forhold til i dag.
- Der må snart være en
eller anden med hår på bry-
stet, som erkender, at der er
tale om en fejlinvestering, og
at banen må opgives for ikke
at påføre samfundet yderli-
gere helt unødvendige om-
kostninger, siger Ame Nie-
mann.
»Tuusi kan«
Ame Niemann ved godt, det
koster overvindelse at ind-
rømme så stor en fejlinveste-
ring, men han mener, at
landsstyremedlem for øko-
nomi Josef Motzfeldt før har
vist, at han har mod til at
stoppe op og revurdere begi-
venhederne.
- Så, luk banen, inden den
begynder at koste os flere
penge, siger han. - Der er
hverken økonomiske eller
infrastrukuturelle begrun-
delser for at fortsætte galska-
ben.
Lukket fængsel
- Og hvis det absolut er nød-
vendigt at få noget ud af
investeringerne, så kan der
indrettes et udmærket lukket
fængsel. Stedet ligger afsi-
des, og der mangler vel bare
at blive bygget en solid mur
omkring lufthavnsbygnin-
geme. Sådan en skal der alli-
gevel bygges langs lufthav-
nen, hvis den ikke skal skride
ud i vandet på den perma-
frost, den flyder på.
Argumenterne
Efter Ame Niemanns me-
ning er der overbevisende ar-
gumenter for at opgive luft-
havnen:
- Regulariteten på lufthav-
nen bliver meget dårligere
end her i byen. Mens der
aldrig er tåge i Uummannaq,
så sker det ofte i Qaarsuar-
suit.
- Til pendulflyvningen
mellem lufthavnen og heli-
porten i byen skal der anven-
des en mindre helikopter, og
det betyder, at de fleste pas-
sagerer får lange ventetider,
nogle helt op til 5-6 timer.
Og her på hotellet skal vi
køre til heliporten dagen
igennem.
- Med den struktur, den
nye lufthavn skaber, skal vi
holde både den og en heliport
igang. Det giver øgede drifts-
omkostninger, og sammen
med den meget dyre helikop-
ter-pendulering betyder det
mer-omkostninger på cirka
30 millioner kroner i forhold
til i dag.
- Og hvad får vi så for
dem, spørger Arne Niemann.
- Ingen verdens ting! Eller
rettere: Ringere service!
Færre forbindelser! Længere
ventetider! Dyrere billetter!
Nyhelikopter
AG: - Men en af begrundel-
serne er jo, at det er dyrt at
flyve med de store S-61 heli-
koptere?
- Ja, men dem behøver vi
da heller ikke blive ved at
flyve med, svarer Arne Nie-
mann. - De nye Bell-helikop-
tere med plads til 21 passage-
re koster kun det halve i drift
og vedligeholdelse, og de
flyver mere end 300 kilome-
ter i timen. De lever fint op
til kravene til beflyvningen
af Uummannaq og kan desu-
den med hjemsted her i byen
indgå i et redningsberedskab,
så der kunne spares politikut-
ter og hvad ved jeg.
- Der er ingen begrundel-
ser for at fortsætte projektet.
»Legen« har været dyr nok
allerede, og jeg kan derfor
kun anbefale, at vi opgiver
den nye bane.
Tågen aldrig undersøgt
Ame Niemann synes, det er
værd at nævne, at hverken
Grønlandsfly eller selskabets
piloter blev hørt om flyve- og
vejrforhold. Og han er sikker
på, at forundersøgelserne
forud for byggeriet kun
gjaldt vindforholdene. Tågen
interesserede man sig ikke
for.
- Jeg mener ikke, vi skal
give os til at hænge nogen op
på den ubrugelige lufthavn,
siger Ame Niemann. - Så går
det hele nemlig i baglås, og
ingen vil indse, at vi skal
opgive den.
- Men jeg synes, det er
synd, at skatteborgerne foru-
den de fejlplacerede anlægs-
midler nu også skal smide
penge ud på en dyrere - og
alligevel ringere - beflyvning
end den, vi har i dag.