Atuagagdliutit - 22.07.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 22. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Toqutsisunngorsinnaasunut
asanninneq
- Qisuariartoqanngitsoq inuusuttuaqqat
naalliutsitarisinnaavagut, Stephen Hakesberg
oqarpoq, inuusuttuaqqat artorsaatillit
sullissifrianni Matu-mi ittuusoq
- Namminersomerullutik oqartussat angerlarsimaffiutaat ima nakkutigineqanngitsigaat,
allaat inuusuttuaqqanik naalliutsisinnaalluta akuliuffigineqarnataluunniit, sullissivimmi
Matu-mi pisortaq Stephen Hakesberg oqarpoq.
- Der er så lidt kontrol med hjemmestyrets døgninstitutioner, at vi kunne mishandle de unge,
uden nogen blandede sig i det, siger leder af projekt Matu, Stephen Hakesberg.
Med kærlighed for
potentielle mordere
- Vi kunne mishandle de unge, uden nogen
reagerede, siger Stephen Hakesberg, leder af
Matu, projektet for stærkt belastede unge
NUUK(LRH) - Inuiaqatigiit
pillugit oqaatsiminik mianer-
suussinngivippoq. Pingaartu-
mik inuiaqatigiinni sanngiin-
nemut politikerit iliuuseqar-
tannginnerat pillugu. Isigisa-
ni naapertorlugit oqaatigai.
Inuusuttuaqqanik inuiaqati-
giit imminiigaannik sullissi-
nini ilumooruttorujussuuaa.
Kissaatiginartikkaluarpaa
taamaalluta tamatta sekuntia-
lunnguaannarni pilluaam-
memerujussuarmik angune-
qarnissarput, allat tamaasa
mattullugit, pilluarneq kisiat.
- Inuussuttuararpassuit sul-
litama ilaasa tamanna misi-
ginngisaannassavaat, oqar-
poq.
Tassalu Sydafrikamiu Ste-
phen Hakesberg. Sullissi-
vimmi Matu-mi pisortaq, i-
nuusuttuaqqat imminnut al-
lanullu navianartorsiortitsi-
sut inissinneqartarfiat. Kat-
sorsarneqartussaagaluarput.
Stephen Hakesberg-illi isu-
maa malillugu inuusuttuaq-
qat tamakku politikerinit ima
soqutigineqanngitsigaat, al-
laat sullinniarnerat tamakkii-
lersinnaanani.
Allaffissorneq
aala j angiisuuvoq
Naak sullissivik »Matu«
1997-ip aallartinneranili aal-
larnerneqaraluartoq, Nuup
Nuussuaani inissiami 80
kvadratmeterisut angitigisu-
mi inissisimalluni, isumagin-
ninnermut naalakkersuisoq
Mikael Petersen aatsaat
qaammatit pingasut matuma
siorna tassunga takkuppoq.
Inissiami pingasunik sinittar-
filimmi iggavittalimmi inu-
usuttuaqqat arfineq marluk
sulisullu marluk tassaniipput.
Pulaameq piinnarlugu Ste-
phen Hakesberg qiimmallan-
navianngilaq.
- Isumalluanngivippunga.
Ukiuni pingasuni, ukiunik
qulinik sivisutigisutut misi-
ginartoq, sulisut minnerun-
ngitsumillu inuusuttuaqqat
atugarissaarnerulernissaat
ilungersuutigisimavara. Su-
soqartanngilarli. Allaffissor-
nerup suut tamaasa unittoor-
tittarpai.
- Mikael Petersen siorna
neriorsuivoq sullissivik pil-
lugu novembarimi naliliiso-
qassasoq. Susoqanngilaq.
- Namminersomerullutik
oqartussat angerlarsimaffii
pisortanit ima nakkutigine-
qanngitsigaat, allaat inuusut-
tuaqqat naallitsitarisinnaallu-
tigit, arlaalluunniit qisuarian-
ngitsoq, Stephen Hakesberg
oqarpoq.
Piumassuseqanngillat
Stephen Hakesberg-ip illua-
tungeriit marluiit ilungersuu-
tigineri qatsuppai. Illuatu-
ngaani inuusuttut pisariaqar-
titaat malillugit sullinniarsa-
rai, aappaatigullu pisortat
ilungersuutigalugit, Isuma-
ginninnermut Pisortaqarfik,
suliaminik ingerlatsiniassa-
guni sakkussaminik pisaria-
linnik pissarsiniarluni.
- Inuusuttuaqqat pitsaane-
rusumik inuuneqalersinniar-
lugit nukikka tamaasa taak-
kununnga atortariaqaraluar-
pakka.
- Ajattukkalli ajomartorsi-
utaannik aaqqiiniarnissat po-
litikkikkut piumassuseqarfi-
gineqanngilaq. Inuusuttuaq-
qat, toqutsisunngorsinnaasut,
ajornartorsiutaannik aaqqii-
niamissat politikkikkut piu-
massuseqarfigineqanngillat.
Pisariaqartitaannik katsorsar-
neqartariaqaraluarput.
- Piumassuseqartoqaralu-
aruni tamatumani iliuuseqar-
nissamut nangaasoqassan-
ngivikkaluarpoq. Inuusuttu-
aqqanik sullissineq nakkuti-
gineqalaarsinnaagaluarpor-
luunniit.
- Inuusuttuaqqat angerlar-
simaffinnut inissinneqaan-
narsinnaanngillat, naatsor-
suutigalugulu ajornartoriu-
taat tamaaliinnarluni iluarsis-
sasut.
- Taama eqqarsassagaanni
parnaamssivinnik matoqqa-
sunik sanasoqaannarsinnaa-
voq taakkununngalu inissil-
lugit, Stephen Hakesberg
oqarpoq.
Matu
Taamani Matu-p aallarnissu-
tigaa, inuusuttuaraqarmat
ima kamassaritsigisoq allaat
sumut inississallugu paatsi-
veerunneqarluni. Paaqqinnit-
tarfimmi angerlarsimaffigi-
saani ileqqulersuutai pillugit
sullikkumaneqarunnaarpoq.
Kamassuataartarpoq, paaq-
qinnittarfimmi suut tamaasa
ajortisarlugit, toqutsingajal-
lunilu.
Stephen Hakesberg suliak-
kerneqarpoq inuusuttuaraq
qanoq iliorfigineqarsinnaa-
neranik periarfissanik ujartu-
isussatut. Taamanili paasine-
qarpoq paaqqinnittarfik
»Matu«-tut ittoq pisariaqart-
inneqartoq. Ukiut tamaasa
inuusuttuaqqat pingasunit
tallimanut amerlassusillit,
imminnut allanullu navia-
naatillit, tassunga inissinne-
qartarput.
Stephen Hakesberg-ip eq-
qarsaatersuutit assigiinngit-
sorpassuit tunngavigalugit
sullissivimmik aallarnisaa-
reermat, Nuussuarmi inissiat
ilaannut inissinneqarpoq.
Taamani aaqqiissutaagallar-
tutut taaneqarpoq. Sullissi-
villi suli tassaniippoq. Ullu-
mikkut Stephen Hakesberg
pisortaanerata saniatigut, pi-
ngasunik SIK malillugu akis-
sarsialinnik sulisoqarpoq.
- Sapaatip akunneranut
nalunaaquttap akunnerini 80-
ini sulisarpugut. Ataatsikkut
marluulluta sulisariaqarpu-
gut. Tassa taamaappoq. Su-
lisut pingasut isumaqatigiis-
suteqarfigalugit atorfinitsik-
kusukkaluarpakka, piviusun-
ngorsinnaanngilarli.
- Artomaqaaq, naluaralu
qanoq sivisutigisumik taa-
mak ingerlaannarsinnaassa-
nerlunga, Stephen Hakesberg
oqarpoq, politikerillu eqii-
laarnissaat kissaatigigalua-
qaa.
- Piviusut qanoq innerisi-
gut takusariaqarpaat, kissaa-
tigisamittut isiginninnatik.
Ullaakkut makikkaangatta
silarsuaq sinnattuaqiffiinnaa-
soq makiffigisanngilarput.
- Sulisut taama ikitsigiga-
luarlutik inuusuttuaqqanik
sullissinissaminnik tunniusi-
masut peqqutaaginnarlutik
sullissivik suli ingerlavoq,
Stephen Hakesberg oqarpoq.
NUUK(LRH) - Han er ikke
spor diplomatisk i sine udta-
lelser om samfundet, og spe-
cielt ikke om politikernes
manglende indsats for de
svage i samfundet. Han siger
tingene, som han ser dem.
Han er lidenskabeligt opslugt
af sit arbejde for unge, som
samfundet har opgivet. Og
han ville ønske, at vi alle på
ét eller andet tidspunkt i livet
kommer til at opleve bare to
sekunder i opslugt lyksalig-
hed, hvor alt andet bliver
lukket ude, og kun lykken
fylder én.
- Mange af de unge, jeg
har med at gøre, kommer
aldrig til at opleve det, siger
han.
Og han er sydafrikaneren
Stephen Hakesberg. Leder af
projektet Matu, hvor unge,
som er til fare for sig selv
eller andre, bliver placeret.
Egentlig fordi de skulle
behandles. Men efter Ste-
phen Hakesbergs mening er
der så lidt politisk interesse
for disse unge mennesker, at
arbejdet for dem ikke bliver
optimal.
Bureaukratiet bestemmer
Selvom projekt »Matu« blev
stiftet i begyndelsen af 1997
og har til huse i en 80 kva-
dratmeter stor lejlighed på
Nuussuaq ved Nuuk, fandt
landsstyremedlem for det
sociale område, Mikael Pe-
tersen, først vej dertil for tre
måneder siden. len tre-væ-
relses lejlighed med køkken
bor syv unge og to medarbej-
dere.
Besøget alene udløser ikke
den store begejstring hos
Stephen Hakesberg.
- Jeg er ikke spor fortrøst-
ningsfuld. Jeg har nu i tre år,
som efterhånden føles som
10, kæmpet for bedre vilkår
for medarbejderene og ikke
mindst for de unge. Men der
sker ingenting. Bureaukratiet
sætter alt i stå.
- Sidste år lovede Mikael
Petersen, at der ville forelig-
ge en evaluering af projektet
i november måned. Intet er
sket.
- Der er så lidt offentlig
kontrol med, hvad der sker
på hjemmestyrets institutio-
ner, at vi lige så godt kunne
gå rundt og mishandle de
unge, uden at nogen var
vidende om det, siger Ste-
phen Hakesberg.
Ingen vilje
Stephen Hakesberg er træt af
at slås mod to fronter. På den
ene side skal han slås for at
give de unge den behandling,
de har behov for, og på den
anden side skal han slås med
det offentlige, Socialdirekto-
ratet, for overhovedet at have
de redskaber, der er nødven-
dige for at udføre det arbejde.
- Jeg burde bruge alle mine
kræfter på at give de unge et
bedre liv.
- Men der er ingen politisk
vilje til at løse problemerne
for de udstødte. Der er ingen
politisk vilje til at løse pro-
blemerne for de unge, som er
potentielle mordere. De bør
have den behandling, der er
nødvendig.
- Hvis der var vilje, ville
man ikke vente ét sekund
med at gøre en indsats på
området. I det mindste burde
der være en kontrol af det
arbejde, der foregår med de
unge.
- Man kan ikke bare sætte
de unge på institution og reg-
ne med, at problemerne med
dem forsvinder.
- Så kan man lige så godt
bygge lukkede fængsler og
sætte dem derind, siger Ste-
phen Hakesberg.
Matu
Projekt Matu blev i sin tid
stiftet, fordi man havde en
ung mand, som var så
destruktiv, at ingen vidste,
hvad man skulle gøre ved
ham. Institutionen, han var
på, kunne ikke fortsat have
ham på grund af hans opfør-
sel. Han gik amok og var ved
at ødelægge alt omkring
institutionen og var tæt på at
slå én ihjel.
Stephen Hakesberg blev
sat til at se på, hvilke mulig-
heder, der var for den unge
mand. Siden vidste det sig, at
behovet for en institution
som »Matu« var til stede.
Hvert år bliver omkring 3 til
5 unge, som er til fare for sig
selv eller andre, henvist til
projektet.
Efter at Stephen Hakes-
berg havde fået bygget pro-
jektet op ved hjælp af mange
forskellige teorier, flyttede
projektet ind i lejligheden på
Nuussuaq. Det blev dengang
kaldt en midlertidig løsning.
Projektet har dog stadig til
huse på samme adresse. Der
er i dag, foruden Stephen
Hakesberg, som er ansat som
afdelingsleder, tre medarbej-
dere ansat til SIK-løn.
- Vi arbejder 80 timer om
ugen. Vi er nødt til at være to
på arbejde ad gangen. Sådan
er det. Jeg kæmper for at få
de tre andre kontraktansat,
men det kan ikke lade sig
gøre.
- Det er hårdt, og jeg ved
ikke, hvor længe jeg kan bli-
ve ved, siger Stephen Hakes-
berg, som godt kunne tænke
sig, at politikerne vågnede op
af deres drømmesøvn.
- De må se på virkelighe-
den, som den er, og ikke som
de ønsker den. Det er ikke
drømmefantasier, vi står op
til om morgenen, når vi våg-
ner.
- Det er udelukkende i
kraft af de meget, meget få
medarbejdere, der er parate
til at ofre sig for de unge, at
projektet stadig eksisterer,
siger Stephen Hakesberg.
Inuussuttuaqqat ajornartorsiutaannik iluarsiiniarluni
politikkikkut piumassuseqartoqanngilaq, taakku inuttut ima
ajomartorsiuteqartigaat toqutsisunngorsinnaasutut
isigineqartariaqarlutik, Matu-mi pisortaq Stephen
Hakesberg isumaqarpoq.
Der er ingen politisk vilje til at løse problemerne for de
unge, som har så store personlige problemer, at de kan
betragtes som er potentielle mordere, mener leder af Matu,
Stephen Hakesberg.
ASS J FOTO: AG