Atuagagdliutit - 22.07.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 22. JULI 1999 • 7
Tameq akiliutigalugu inisimasuuneq
Piumanani atoqateqarneq, ersilersitsisartumik tarnikkut naalliutsitaaneq,
tassa Mia qitomanilu pingasut inisimasuusutut inuunerisaat
NUUK(LRH) - 40-nik uki-
September qaammat Mia qitomanilu pingasut 12-it inorlugit
ukiullit ulluni marlunni umiatsiami sinngumapput,
inisimasuunermut atoqatigiinneq akiliutigalugu angut
inisimaffissamik naapinnissaata tungaanut.
I to dage i september måned måtte Mia og hendes tre børn
under 12 år bo i en forladt båd, før hun fandt en mand,
der mod betaling med sex gav familien husly.
oqangajalersoq Mia inuuner-
mini imaannaanngitsunik
misigisaqartarpoq. Qular-
nanngitsumik ullumikkut
angummik misigissuseqarfi-
ginngisaminik ineqateqame-
ranut peqqutaaqataasut. Sior-
na juli-mi nuuffigigamiulli
iluarisaminik timaanik atui-
sartoq, inisimasuunerannut
akiliutitut.
- Inuuninnut suliffinnullu
akornutaapput. Isumaqati-
giippugut nammineq initaar-
nissama tungaanut najuga-
qarfigisinnaagiga. Atoqati-
giinneq isumaqatigiissutinut
ilaanngilaq. Piffissalli inger-
lanerani allatut iliorsinnaa-
junnaarpunga. Taamaaliun-
ngikkuma qitomakkalu inis-
saarutissaagut. Piumasanilu
pinngikkuniuk tunniutiinnar-
nissama tungaanut eqquma-
tittarpaanga.
- Maanna ajorseruttormat
attorneqaallallungalu anner-
tarpunga. Ersiummertarnik-
kalu kamalerujussuarnermik
kinguneqariasaartarput. Ki-
gutileriffimmut iseqqusaan-
ngilanga, ullut arlaanni peq-
quteqamanga kamarujussu-
arsimagama. Aliasoqaanga-
lu. Sulisut soorunami naluaat
sunik misigisaqarsimasunga,
iliorsimanikkalu qamuuna
utoqqatsissutigerusoqaakka,
Mia oqarpoq, nerioqaarlu
nammineq qitomanilu tarnip
nakorsaanik ikiorneqarsin-
naassallutik, ataatsimoorlu-
tik inuunertik nangeqqissin-
naaniassagamikku.
Ikiorneqarnissaq
pisariaqartippaa
- Akuttunngitsunik eqqumii-
gisarpara qitomakka innar-
lerneqarnerusimanngimma-
ta. Atuaqatiminnit tunuarsi-
maarnerupput, siumukariar-
torpulli. Ilisimaannarpara i-
ngerlaqqissagutta ikiorneq-
qartariaqarluta.
Misigisat amiilaarnartut
artorsaatillu Mia-p naammat-
tuugai amerlagaluaqisut, ni-
paani paatsuugassaanngilaq
inuunermini misigisaasa a-
jornersarigaat tassaasoq,
1993-imi septembarimi un-
nuaannarsuaq qitomanilu pi-
ngasut aqqusiniinnarmiin-
nertik inisimaffissaqamatik.
- Ikiorusunneqannginnit-
sinnut nassuiaatissartaqan-
ngitsumik Nuup kommunia-
nit anisitaaneq. Taamani sa-
pilivippunga, oqarpoq.
Imaanngitsoq Mia arfinil-
innilli ukioqarluni angajoq-
qaavisa ikinngutaanit kingu-
aassiuutikkut atornerlunne-
qartaleramili qiimmaannarsi-
masoq. Killissanili anguaa.
Ajorsartitaanerit ilaqqissin-
naajunnaarpai, taamaattumil-
lu anniaatini tammarsarlugit
imertalerpoq.
Ulloq taanna Mia qitoma-
nilu angerlarsimaffeqanngit-
sut inisimasarfiannit kom-
munimit anisitaagamik, allu-
munngooq atomeqartus-
saammat, Mia-p pani kissar-
neqarluni napparsimavoq.
Sumunngarfissaqannginna-
mik ullut marluk umiatsiami
sinittariaqarput, Mia-p a-
ngummik inisimatitserusut-
tumik naapitsinissaata tu-
ngaanut.
Imemeq ikiaroomerlu
Angut marlunnik sinittarfil-
immi angutinik arlalinnik
ineqateqarpoq, ernguttoqa-
qalunilu hash-ituuttoqarfi-
oqisumi. Mia-lu imerluartar-
poq.
- Imersimagaangama a-
ngutinik nassaarnissara ajor-
naannemsarpoq, taamaalillu-
ni meeqqakkalu najugaqar-
fissaqarsinnaalluta.
Pissutsit peqqutaallutik ki-
nguninngua Mia-p meeqqani
angajulliit marluk ilaqutta-
minut paaritittariaqarpai, u-
kiumili ataasiinnarmi, taa-
mannammi paarisassanngor-
titsisoqaraangat aningaasar-
siutaasanngimmat.
Mia uigisaq persuttaasar-
toq 1991-imili Nuummut qi-
marratigigamiulli inissarsior-
tuarpoq.
- Initaamissannut ikiorne-
qannginnera ullumikkut eq-
qarsaatigalugu artornartoru-
jussuuvoq. Angerlarsimaf-
feqanngitsut inigisaannit
nuuttut allat tamarmik kom-
munimit allamik inissarsitin-
småting Mia har måttet gen-
nemleve i sit snart 40-årige
liv. Sikkert altsammen noget,
der er medvirkende årsag til,
at hun i dag bor sammen med
en mand, hun ingen følelser
har overfor. En mand, der
siden hun flyttede ind hos
ham i juli sidste år har krævet
hendes krop, når det passer
ham, som betaling for husly.
- Det er gået ud over mit
liv og mit arbejde. Vi blev
enige om, at jeg kunne bo
hos ham, indtil jeg fik mit
eget. Sex var ikke en del af
aftalen. Men efterhånden
kunne jeg ikke undslå mig.
Ellers røg jeg på gaden med
børnene. Og får han ikke,
hvad han vil have, holder han
mig vågen til jeg giver efter.
- Efterhånden er det så
slemt, at jeg får smerter blot
ved den mindste berøring. Og
mine angstanfald fører til
pludselige voldsomme vredes-
udbrud. Jeg er forment adgang
på tandklinikken, fordi jeg en
dag gik amok der for ingen-
ting. Og jeg er så ked af det.
Medarbejderne ved naturligvis
ikke, hvilke ting jeg har været
igennem, og fra min inderste
sjæl undskylder jeg min opfør-
sel, siger Mia, som beder til, at
hun og hendes børn kan få
psykologhjælp, så de sammen
kan komme videre i livet.
Trænger til hjælp
- Jeg undrer mig tit over, at
mine børn ikke er blevet
mere skadet, end de er. De er
de mest tilbageholdne i deres
klasser, men det går fremad.
Jeg ved bare, at vi må have
neqarput. Paasinngisaannar-
para sooq uagut ikiomeqan-
ngitsugut.
Toqutsineq
imminomerlu
- Naggataatigut ima imertigi-
lerpunga pitsaasunik misigis-
suseerullunga. Kamattaqaa-
nga. Toqutsinissaq imminor-
nissarlu eqqarsaatigisalerpak-
ka. Inuunerma naleqan-
ngissusia eqqarsaatigiuarpara.
Mia-p atugarliuleruttome-
rani qitomaasa angumminnut
tikeraarnissaat iluatsippoq.
Kingusinnerusukkut malip-
pai, uikumi persuttaasartup
meeqqat arlaatigut pissana-
soralugit annilaangassutigi-
gamiuk. 1994-imi augustimi
ilaquttami tikeraamerisa na-
laanni angut taanna immi-
norpoq.
- Sooq taamaaliorsimaner-
soq paasinngisaannassavara.
Mia qitomanilu illoqarfim-
miiginnarput. Inuit allat sul-
linnissaat kissaatigalugu atu-
alerpoq. Allaat meeqqanilu
inuunermik pitsaasumik atu-
gaqarlutik siunissaq eqqar-
saatigisalerpaa.
hjælp til at komme videre.
På trods af de mange forfær-
delige oplevelser og nederlag
Mia har været ude for, er der
ingen tvivl i hendes stemme,
da hun fortæller, at det værste,
hun i sit liv har været ude for,
er at stå på gaden midt i sep-
tember måned 1993 uden tag
over hovedet til sine tre børn.
- Smidt ud af Nuuk kom-
mune uden forklaring om,
hvorfor de ikke vil hjælpe os
mere. Da gik jeg ned med
nakken, siger hun.
Ikke fordi Mia har holdt
hovedet højt, siden hun som
6-årig begyndte at blive sek-
suelt misbrugt af en ven til
hendes forældre. Men græn-
sen var nået. Hun kunne ikke
ramme flere nederlag med
åbne øjne, så hun begyndte at
drikke, så smerterne for-
svandt fra overfladen.
Den dag kommunen smed
Mia og hendes bøm ud af de
hjemløses bolig, som skulle
benyttes til andet formål, var
Mias datter syg med feber.
Men da de ikke havde nogen
steder at tage hen, måtte de i
to dage sove i en tom båd, før
Mia fandt en mand, der var
villig til at give dem husly.
Druk og hash
Manden boede sammen med
flere mænd i en to-værelses
lejlighed, hvor der blev druk-
ket meget og røget meget
hash. Og Mia drak heftigt.
- Det var jo nemmere at
finde mænd, når jeg havde
drukket, og dermed også et
sted, hvor mine bøm kunne
bo, forklarer hun.
På grund af omstændighe-
Nuuk pisariaqarpoq
Arlaalli ajutoorpoq. Piuma-
sai eqquussinnaajunnaarput.
Nalujunnaarpaalu mattussi-
masaminik misigissuseqar-
pallaarami qaangemiartaria-
qarlugit, inuuneq imaqamer-
ulissappat erlinnaateqarluni-
lu inuunerussappat. Taa-
maallaat Nuummi qaangiini-
arsinnaavoq.
- Nuummut utertariaqarpu-
nga. Inuttut ajornartorsiutik-
ka qaangerniassagukkit taa-
maallaat Nuummi ikiorne-
qarsinnaavunga. Tassani a-
ngut ullumikkut najugaqati-
gisara naapippara.
Mia pingasoriarluni Qaqif-
fimmiissimavoq. Aatsaat tas-
sani siullerpaamik oqaluttua-
raa arfinillit aqqanillillu a-
komanni ukioqarluni meeq-
qatut timaa qanoq atomer-
lunneqartarsimasoq.
Imerajuttuuvoq, maannali
imertarnani. Inissiamullu i-
nissilluni siunissaqalernissa-
ni qilanaaraa, siunissami si-
visuallaanngitsumi inissin-
nissaanut kommunip nerior-
sorsimammani.
Inissaqarniarlunili tarnimi-
nik akiliuteqartamini, tarnik-
deme valgte Mia dog kort tid
efter at lade sine to ældste bli-
ve passet af familie, men kun
i et års tid, fordi der ikke fulg-
te plejevederlag med ved den
slags familieanbringelser.
Fortsat søgte Mia efter en
lejlighed, sådan som hun
havde gjort det, siden hun i
1991 flygtede til Nuuk fra en
voldelig ægtemand.
- Det gør meget ondt i dag
at tænke på, at jeg ikke fik
hjælp til en lejlighed. Alle
andre, der flyttede ud af det
nødherberg, vi boede på, fik
et andet sted at bo i fra kom-
munen. Jeg har aldrig for-
stået, hvorfor jeg og mine
bøm ikke fik hjælp.
Mord og selvmord
- Til sidst drak jeg så meget,
at jeg ikke længere havde
gode, positive følelser i mig.
Jeg blev vred og gal. Jeg vil-
le begå mord og selvmord.
Jeg tænkte hele tiden på, at
mit liv ikke var noget værd.
Midt i al elendigheden lyk-
kedes det Mia at få arrange-
ret, at børnene kunne besøge
deres far. Hun rejste senere
efter dem af angst for, hvad
hendes voldelige eks-mand
kunne finde på over for bør-
nene. Og i august 1994, mens
familien var på besøg, begik
han selvmord.
- Jeg får aldrig at vide
hvorfor.
Mia blev i byen sammen
med sine bøm. Begyndte at
gå i skole med ønske om at
kunne arbejde for andre
mennesker. Hun begyndte
ovenikøbet at kunne se frem-
ad mod en tilværelse med
kut naalliutsinneqartarnini
persuttarneqartarninilu eq-
qarsaatigisameri atomartoru-
jussuupput.
Mia atiuvoq nammineq taa-
guusiussarput, arnaq eqqar-
saatigalugu, minnerunngit-
sumillu qitomai, angajulleq
apersorteqqammersoq. Aqqit
sumiiffiillu eqqarsaatigissan-
ngikkaanni allaaserisami sin-
indhold for sig og sine bøm.
Nuuk nødvendig
Men noget blokerede. Tinge-
ne ville det ikke, som hun
ville. Og hun blev klar over
med sig selv, at hun havde så
mange indestængte følelser,
som var nødvendige at bear-
bejde, hvis livet skulle blive
meningsfuldt og værd at
leve. Og det eneste sted, det
kan lade sig gøre, er i Nuuk.
- Jeg var nødt til at flytte
tilbage til Nuuk. Det er det
eneste sted, hvor jeg kan få
den hjælp, som er nødvendig
for, at jeg kan komme ud af
mine personlige problemer.
Her mødte jeg så den mand,
jeg i dag bor sammen med.
Mia har tre gange været på
Qaqiffik. Her fortalte hun første
gang om det misbrug hendes
bamekrop blev udsat for, da
hun var mellem 6 og 11 år.
Hun er alkoholiker, men er
nu tørlagt. Hun kan se frem-
ad med udsigt til en lejlig-
hed, som kommunen har
lovet hende inden for en
overskuelig fremtid.
Men tanken om, at hun har
måttet betale med sin sjæl,
psykisk tortur og vold for at
få tag over hovedet er næsten
ikke til at bære.
Mia er et opdigtet navn, både
af hensyn til hende selv, men
lige så meget af hensyn til
hendes tre bøm, hvoraf den
ældste netop er blevet konfir-
meret. Bortset fra navne og
stedbeskrivelser, er intet
andet i artiklen opdigtet, men
fortalt af Mia selv, som hun
har oplevet det.
neri oqaluttualiaanngillat,
Mia-lli nammineq misigisar-
simasani oqaluttuarisarai.
Maarmorilimmi
mingutsitsineq
milliartortoq
MAARMORILIK (TK) -
Danmarks Miljøundersø-
gelser 1990-imili aatsitas-
sarsiorfiusimasup Maar-
moriliup eqqaani pinngor-
titaq misissugarilerpaa.
1998-imi misissuinerit
takutippaat tamaani aqer-
lurnik zink-imillu akut suli
annertuusut takuneqarsin-
naapput. Amerlanertigulli
misissuinerit takutippaat
misissuinernut 1996-imut
naleqqiullugit mingutsitsi-
nermik uuttorneqartut qaf-
fassimasut imaluunniit taa-
maaginnartut.
Mingutsitsinerilli ukiut
arlallit qimerlooraanni ta-
maani mingutsitsineq ap-
pariartortoq, pingaartumik
aatsitassarsiorneq 1990-
imi unitsinneqavimmalli.
1998-imi uuttukkat 1996-
imut naleqqiullugit allan-
nguutaat paasisariaqarput
naatsorsuutigineqartutut
nalaatsomikkut allanngori-
aataasartut.
Faldende
forurening ved
Maarmorilik
MAARMORILIK(TK) -
Siden 1990 har Danmarks
Miljøundersøgelser holdt
øje med miljøet ved den
tidligere bly- og zinkmine
i Maarmorilik.
Undersøgelserne i 1998
viser, at der fortsat kan
måles forhøjede bly- og
zinkniveauer i området. I
de fleste tilfælde viser
undersøgelserne dog, at
der er et stigende eller
uændret forureningsniveau
i forhold til de undersøgel-
ser, der blev udført i 1996.
Set over flere år har for-
ureningen af området dog
været faldende, især efter
at minevirksomheden en-
deligt ophørte i 1990. De
ændringer, der er målt i
1998 i forhold til 1996, tol-
kes derfor som »forvente-
lige tilfældige« udsving.
Sjælen som betaling for husly
Ufrivillig sex og psykisk tortur, som giver angstanfald, er den hverdag Mia
må leve med for at skaffe tag over hovedet for sig selv og sine tre børn
NUUK(LRH) - Det er ikke
MODELFOTO-AG ARKIV