Atuagagdliutit - 22.07.1999, Side 18

Illit isummat / Din mening
Birger Poppel-ip OECD-mik
isorinninnera tulluanngilaq
Oqaaseqarfigineqartariaqarporlu
All. Ellen Kristensen
Folketingimut ilaasortaq
Kalaallit Nunaanni Naat-
sorsueqqissaartarfiup pisor-
taa Birger Poppel isumaqar-
poq OECD-p nalunaarusior-
nera atorsinnaanngitsoq, Nu-
narput nunanut OECD-mi
ilaasortanut allanut asser-
suunneqarsinnaanngimmat.
Nunap angissusia Birger
Poppel-ip immikkut eqqar-
saatigaa kiisalu inoqarfiit si-
ammasinnerat inukinneralu.
Birger Poppel isorinnin-
nermini pingasunik asser-
suuteqarpoq:
1) Nunarput mikivallaa-
rami unammilleqatigiivinnis-
samut tunngavissaqanngilaq.
2) Ingerlatseqatigiiffiit pi-
sortanit pigineqartut ajortuu-
neragaasamerat asuleemeru-
voq.
3) Pituttorsimanngitsumik
unammilleqatigiinneq nuna-
qarfinnik inuerukkiartortit-
sissaaq.
Tunngavilersuutit tamakku
upperinngilakka.
Kalaallit aningaasaqarne-
rat ukiuni kingullemi qulini
unittooqqavoq. Tamatuma
ingerlanerani nunat allat
OECD-mut ilaasortat katillu-
git 30 procentimik siuariar-
put.
Nunattalu aningaasaqame-
ra Danmarkimut atalluinnar-
poq aalisamerlu apeqqutaa-
sorujussuulluni. Danmarki-
mit tapiissutaasartut 3 mia.
kr. missaanniittut unitsinne-
qarpata Nunatsinni atuinissa-
mut aningaasalersuinissa-
mullu isertitat 65 procenti-
mik appassapput. Nunatta
avammut tunisartagaani iser-
titat 92 procentiat aalisamer-
mit pissarsiaasarput.
Pissutsit taakku marluk
nassataraat nunatta aningaa-
saqarnera innarliasorujus-
suunera, aningaasaqanerullu
imminut napatittup pituttor-
simanngitsullu ineriartortin-
nissaanut ajornakusoortitse-
qaluni - allannguuteqarto-
qanngippat. Kalaallit Nunar-
put imminut napatinniassap-
pat Danmarkimillu pituttor-
simajunnaassappat allanngu-
tissat pisariaqarput. Nunar-
pulluunniit immikkut inissi-
simagaluarpat.
Birger Poppel allappoq
nunarput unammilleqataa-
vinnissaminut mikivallaar-
toq, aningaasarsioriaaserlu
imminut napatinngitsoq. Ilu-
moorpoq, tamannarpiarlumi
anguniagassaavoq, taamaat-
tumillu nutarterisoqartaria-
qarluni. Nunarput mikigalu-
arpalluunniit unammilleqati-
giinnissap eqqunneqarnis-
saanut periarfissaqarluarpoq,
taamaalillunilu angusaqar-
nerunissaq. Nunatsinni i-
nuulluarnerup qaffatsinne-
qamissaanut pingasunik as-
sersuutissaqarpunga. Unam-
milleqatigiinnerunikkut, ani-
ngaasarsioriaaseq pitsaane-
rusoq angusaqamerunerlu -
inuiaqatigiinnut tamanut,
aammali innuttaasunut ataa-
siakkaanut.
Suliassat arlallit pisortat
suliarinnittussarsiuussinnaa-
vaat. Taamaalilluni suliassat
pisortat ullumikkut kiser-
maassaat suliariniarlugit u-
nammilleqatigiittoqalersin-
naavoq. Taamaaliornikkut
innuttaasut pitsaanermi kif-
fartuunneqarsinnaapput sa-
pinngisamillu akikinnerpaa-
mik. Taamatorluinnaq ippoq
atuisartut pisiniarfilerigaa-
ngamik akikinnerpaat ujar-
Det er altid
godt at give
Af Susanne Lyberth
. Sisimiut
Efter at have hørt morgenra-
dioavisen den 18. juni fik jeg
lyst til at skrive. Det er altid
godt at kunne give et eller
andet til et medmenneske,
især når man selv er i besid-
delse af det man gerne vil
give og har forberedt det. Vi
grønlændere er meget glade
for at give, og vi vil aldrig
lade de, der ikke har for
meget, i stikken.
Befolkningen har med
glæde bidraget til Flygtning
99. Hvorfor skal landsstyre-
formanden doble op, som om
han synes, det indsamlede
beløb er for lidt, og når det
ikke er hans egne penge. Jeg
ville som medborger blive
glad, hvis han fra egen lom-
me havde givet en 100-kro-
neseddel. Samfundet selv har
hårdt brug for pengene. Vi,
der er kommet lidt op i årene,
bliver sat nederst på venteli-
sten for behandling, fordi
man ikke har råd til at lade os
behandle.
Til sidst vil jeg spørge: Er
det ikke på tide, at man næste
gang indsamler til Sundheds-
væsenet? Fordi: Selv om
man ikke selv er ryger, kan
sygdomme, uden først at stil-
le spørgsmål, dukke op. Selv
om der er flere emner at tage
fat på, støtter jeg hermed det,
jeg hørte i radioavisen.
tomiartarpaat.
Sulineq imminut akilersin-
naasariaqarpoq. Nunatsinni
assersuutissarpassuaqarpoq
ilaqutariit sulisut ikiuutisi-
sullu saniatigut suliaqaraa-
ngamik aningaasanik annaa-
saqartarnerat. Sulineq immi-
nut akilersinnaasoq qulak-
keeraanni sulisussarisinnaa-
sat amerlissapput. Nunatsin-
ni suliffinnik ingerlatsinissaq
pilerinaminngussaaq. Innut-
taasullu ataasiakkaat saniati-
gut aningaasarsiorsinnaaner-
mik periarfissinneqassapput.
Pisortat sunniuteqarnerat
millisinneqarsinnaavoq mil-
lisinneqartariaqarlunilu. Pi-
sortat sammisaat annertual-
laarnerni ajomartorsiutit a-
merlanerusarput. Siullermi a-
ningaasarsiorneq innarlias-
saaq ataatsimoorussamik ta-
piissutit peerneqarpata. Aap-
paatigut suliffeqarfiit nam-
minersortut pisortat aningaa-
saataannut pituttorsimassan-
ngillat, ineriartornermut tun-
ngavissanik pilersitsissaaq,
tunisassiornermi ineriartor-
titsinerit nutaat takkutissap-
put taamatullu pituttorsima-
neruallaanngitsumik ani-
ngaasarsiortitsilluni.
Birger Poppel-ip aamma
eqqaavaa, ingerlatseqatigiif-
fiit pisortanit pigineqartut
ajortuinnaanerartarnerat asu-
li oqalunnerusoq. Aningaa-
sarsiornikkulli sulinikkullu
misilittakkat takutittareer-
paat ingerlatseqatigiiffiit
namminersortut pisortanut
naleqqiullutik pisariinneru-
sumik angusaqarfiunerusu-
millu ingerlasartut.
Aningaasaqarnikkut nas-
suiaatissartaraa, namminer-
sortut unammilleqatigiinner-
mi ilisimammassuk angusa-
qarluarluni sulisariaqarlutik.
Taamaaliunngikkunik aki-
liisinnaajunnaassapput. Paar-
lattuanik pisortat suliffeqar-
fiutaasa Landskarsi isumal-
luutigisarpaat. Taamaattu-
mik pisortat suliffiutaanni a-
ngusaqarneruniarneq ilu-

Namminersomerusut isumagisai namminersortunngorsarlugit, Folketingimi ilaasortaq Ellen
Kristensen ilaatigut taama isumaqarpoq.
Liciter den offentlige sektor, mener folketingsmedlem Ellen Kristensen.
ngersuutaannginneruvoq. Pi-
sortallu suliffeqarfiat kiser-
maassisuuguni akigititaat
qaffasinnerussapput.
Pisortat suliffeqarfiutaat
namminersortunut unammil-
lertuuppat naapertuutinngit-
sumik unammillernissaq
nagguissineqassaaq. Taama-
aliornikkut namminersorner-
usut Nunatsinni suliffeqqar-
fiuterpassui namminersortu-
tut aallartisaaniartunut na-
ngaatitsisuupput.
Naalagaaffik suliffeqarfiu-
teqarpallaarpat naammassi-
saqarsinnaanerup qanoq ap-
pasitsigineranut Europa-p
Kangiani naalagaaffiit sulif-
feqarfigisimasaat assersuu-
tissaapput ajornerpaat.
Birger Poppel aamma al-
lappoq pituttorsimanngitsu-
mik unammilleqatigiinnerup
kingunerisaanik kissaatigine-
qanngitsumik nunaqarfinnit
nutsertoqalissasoq.
Anguniameqanngilarli Nu-
narput tamakkerlugu assi-
giimmik akeqartitsinerup
atorunnaartinneqarnissaa.
Taamaattoqassagaluarpat
kissaatiginngisamik nunaqar-
finnit nutsertoqalemissaa a-
nguneqaannassaaq. Paarlat-
tuanik anguniagaassaaq illo-
qarfiit anginerit akitigut pi-
tuttorsimanngitsumik unam-
minneqatigiinnissaq. Akinut
ENTREPRENØRFIRMAET EMJ AASIAAT ApS
søger
TØMRERSVENDE
For snarlig tiltrædelse søges selvstændige tøm-
rersvende, gerne makkerpar, til større opgave i
llulissat.
MURER
For snarlig tiltrædelse søges selvstændig murer-
svend, til opgaver i llulissat og Qasiannguit.
Yderligere oplysninger:
EMJ ApS
Box 183 • 3950 Aasiaat
Tlf 94 23 20 • Fax 94 23 21
Mobil 57 03 94
apparsaataassaaq, suliffinnul-
lu nutaanut aningaasaliinissa-
mut kajungertitsinissamut
unammillersinnaaninngortit-
sissapput.
Nunaqarfeqarfiit inoqaan-
namissaat qulakkeemiarlugu
akit nalimmassarneqamerat
pigiinnameqarsinnaavoq, Nu-
natsinni aningaasaqarnerup
nutartemerata kingunerisaa-
nik amerlanerusunik lands-
karsip isertitaqameruneranit
aningaasalersorneqarsinnaa-
soq. Birger Poppel OECD-p
nalunaarusiaa nutarterinissa-
millu siunnersuutaanik isor-
nartorsiuinermini ataatsimut
isigalugu tulluarpallaanngi-
laq.
Offentlig
licitation
Byggemodning af område A9-1
i Qaqortoq
På vegne af bygherren, Qaqortup Kommunia,
Postbox 514, 3920 Qaqortoq, udbydes hermed
nedenstående arbejder i offentlig licitation.
Opgaven omfatter udførsel af ca. 190 m
bydelsvej og ca. 140 m kvartersvej, ca. 340 m
kloak og ca. 350 m vandledning. Derudover
opførsel af to bygværker på i alt ca. 28 m2 og et
trykforøgeranlæg.
Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser:
Entreprise 1: Terrænentreprisen
Entreprise 2: Kloak- og vandledningsentreprisen
Entreprise 3: Bygningsentreprisen
Entreprise 4: Elentreprisen
Der er mulighed for at byde på en eller flere
entrepriser.
Arbejdet udføres i tidsrummet oktober 1999 - juli
2001.
Udbudsmateriale kan afhentes hos INUPLAN
A/S, Peter Høeghs Vej, Qaqortoq, tlf. 64 21 31,
fax. 64 29 31 fra fredag d. 30. juli 1999 mod
depositum i form af crosset check, stor kr.
1.000,- pr. sæt, udstedt til Qaqortup Kommunia.
Depositum tilbagebetales såfremt udbudsmate-
rialet returneres ubeskadiget senest 14 dage
efter afholdelse af licitationen.
Licitationen afholdes den 30.08.1999. Tid og
sted for licitationen vil fremgå af udbudsbrevet.
På vegne af
Qaqortup Kommunia
INUPLAN A/S
Postbox 145, 3920 Qaqortoq
ASS7 FOTO: AG